My life-1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2013
  • Opdateret: 12 dec. 2013
  • Status: Igang
Carry Bell lever sit liv, som det er. Hæsligt. Imens alle er sure på hende, kommer hun tilfældigvis til at snakke med Nail. Drengene begynder straks at væde, og hvordan ender det, når hun bli'r nødt til at være sammen med dem, døgnet rundt?
-læsning på eget ansver


(Drengene er ikke kendte.)

4Likes
0Kommentarer
487Visninger
AA

5. Nail's synsvinkel

Nail's synsvinkel

 

Da vi sad i bilen på vej hjem, var der helt stille. Jeg sad også helt fordybet i mine tanker. Gad vide, om hun altid havde haft det sådan. Hun virkede bare så... så skrøbelig. Hun lukkede os alle ude, og det ireterede mig helt vildt. Vi kunne jo ikke hjælpe hende, hvis hun lukkede os ude. Jeg var også nervøs for hende. Gad vide hvor lang tid der går før hun bryder sammen? Mig og drengene har jo altid været populære, så jeg kender NADA til det.... Min tankegang blev afbrudt af Harry, som kørte bilen: "Hvor bor du?". Hun virkede helt skræmt, hver gang vi talte til hende. "Jeg skal ikke hjem... Du kan bare sætte mig af her" Sagde hun stille. "Vil du ikke med hjem til os?" Spurgte Louis. Hun rystede hurtigt og skræmt på hovedet. "Bare sæt mig af her..." Harry gjorde som hun sagde, og kørte ind til siden. Hun åbnede døren og tøvede "tak" hun skyndte sig ud ad bilen, og nærmest løb væk. Efter det kørte vi hjem til Harry og Louis. Da vi var kommet ind afbrød jeg stilheden "Jeg er sulten" Jeg gik ud i deres køkken og lavede nogle popcorn i en skål. Da jeg kom tlbage sad de alle og stirede på fjernsynet, hvor nyhederne kørte. "Gad vide hvad hun mente med 'jeg skal ikke hjem'"? kom der fra Zayn. "Hun skulle nok bare hen til en veninde" Sagde Louis, alvorlig som altid. Jeg blandede mig i deres samtale "Hun har jo ikke nogen, det sagde hun selv på vej derhen". "Jeg går en tur" afbrød Harry og rejste sige.

 

Harry's synsvinkel

Jeg havde brug for at komme lidt væk fra det hele. Jeg besluttede mig for at gå hen på netcaféen. Vi havde internet, men noget skulle jeg jo lave. Der var to rækker compurere, der vendte hen mod butiksvinduerne. Jeg satte mig på den bagerste. Idag ville jeg ikke forstyrres. Jeg loggede ind på facebook. 14 venneandmodninger. Jeg takkede ja til fire af dem. Efter lidt tid kedede jeg mig. Jeg kiggede hen på de andre gæster. Fordi bordene stod så tæt, kunne jeg se skærmene til alle bordene. De fleste tjekkede facebook. Jeg fik øje på Carrie. Det var sltså herhen hun skulle. Jeg var nysgerrig, og kiggede på hendes skærm. Hun skrev med en 'Kate'. De første beskeder handlede om at de savnede hinanden. Jeg kunne ikke se mere for Carrie. Jeg vendte tilbage til min egen skærm. Lidt efter fangede jeg en bevægelse. Carrie havde rejst sig op. Hun gik hen mod toiletterne, uden af at logge af. Jeg tog imod chancen, loggede mig selv af, og satte mig på hendes stol. Jeg kiggede hen mod toiletterne. hun var stadig derinde. Jeg kiggede lynhurtigt beskederne. Jeg var chokeret. Chokeret, over hvor hårdt hendes liv var. Det var helt utroligt. Jeg læste om nogen af de mange ar, hun havde fået af Monika. Jeg blev trist. Det var ikke fair at det her skulle gå ud over hende. Jeg rejste mig og gik hen mod døren. På vejen hjem trak  jeg min IPhone op ad lommen. "Det' Louis?". "Det' Harry, jeg er foran Starbucks, hent mig, nu." "Vi er på vej".Han lagde på. Han kunne godt høre at der var noget galt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...