My life-1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2013
  • Opdateret: 12 dec. 2013
  • Status: Igang
Carry Bell lever sit liv, som det er. Hæsligt. Imens alle er sure på hende, kommer hun tilfældigvis til at snakke med Nail. Drengene begynder straks at væde, og hvordan ender det, når hun bli'r nødt til at være sammen med dem, døgnet rundt?
-læsning på eget ansver


(Drengene er ikke kendte.)

4Likes
0Kommentarer
479Visninger
AA

2. hvad jeg ville undgå.

HOLD KÆFT! Lorte IPhone! Den vækker mig altid på de værste tidspunkter. For eksempel mandag morgen. Som nu. Godt der er en lille knap, hvor der står snooze på. Ellers ville jeg højs sandsynligt ikke være her i dag. Og det ville være sørgeligt. For der er mange der ville savne mig. Alle mine venner fra skolen, min mor… NOT!. Eller jo, Kate ville. Men hun er også noget specielt. Kate er min søster og hun er søøøøød. Vi skal skype i dag, JUBIII! Det bli’r en goooood dag!.

Jeg stod op, og gik ind i det rum nogle ville kalde et badeværelse, men ikke mig. Jeg kaldte det ’rummet med de grå betonvægge. Mærkelige mig. Men jeg tog min lyserøde tandbørste, i det orange krus, og kiggede i skabet under vasken. Ikke mere tandpasta. Ikke min skyld. Eller, jo. For hvis der skal handles ind, bliver jeg nødt til at gøre det. Jeg gik ind på mit sparsomt møblerede værelse, og hen til mit  skab. Jeg fandt et par mørke, højtalgede shorts, og en trøje. Trøjen var hvid og lidt gennemsigtig. Oven på trøjen var der et sort kors, af de der sorte ting små ting, der ligner diamanter. Jeg havde flettet mit hår nd ad siden. Får jeg smuttede ud fra mit værelse, kiggede jeg mig i spejlet. Det var vel fint, det ændrede alligevel ikke noget. Jeg smuttede igennem køkkenet, og ud i gangen, til mine dejlige converse. De var røde, og dejlige. ”Converse! Jeg har savnet jer!”. Ja, jeg taler til mine sko, men kun mine converse! Jeg forstår lige pludselig god, at de ikke gider være sammen med mig…

Da jeg havde låst døren, gik jeg over forbi Karin, vores nabo, for at hente min madpakke. Karin var en venlig, men ældre dame. Hun havde altid været sød til at hjælpe mig og Kate. Efter Kate var flytted, lavede vi en aftale. Hver mandag laver hun en madpakke, som jeg bare kan hente.

Efter jeg havde hentet madpakken, gik jeg over til skolen. Da jeg kom til skolens grund, gik jeg lidt hurtigere. Det var det smarteste, hvis man ligesom mig, ville undgå problemer. Bump. Jeg kiggede op. Det var præcist det her jeg ville undgå. Problemer.

 

************************************************************************************************************

Hey venner! undskyld, det ikke blev længere lover lover  lover at øve mig! men siden det er en af mine første movellaer, må i gerne hjælpe lidt:-) -kommentaren er åben.

-Smid gerne et like, det betyder meget!

 

************************************************************************************************************

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...