My life-1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2013
  • Opdateret: 12 dec. 2013
  • Status: Igang
Carry Bell lever sit liv, som det er. Hæsligt. Imens alle er sure på hende, kommer hun tilfældigvis til at snakke med Nail. Drengene begynder straks at væde, og hvordan ender det, når hun bli'r nødt til at være sammen med dem, døgnet rundt?
-læsning på eget ansver


(Drengene er ikke kendte.)

4Likes
0Kommentarer
480Visninger
AA

3. Fordi jeg er sej.

Jeg var gået direkte ind i skolen ’populære’ pige, Monika, og hendes tilhængere, som jeg havde kaldt Moniketter. Godt navn ikke? Men i hvert fald, var jeg gået direkte ind i hende. Ikke godt!

”hvem er det vi har her? Taberklubbens forbillede?” Der lød fnis fra Moniketterne, og man kunne se hun kunne li’ det. ”hvad laver hun dog her? Det er et dumt sted at være, når man er hende.”

Rapt svarede jeg igen, hvilket jeg ikke burde ”Går i skole, gætter jeg da på, men hvad ved jeg? Jeg mener jeg tror ikke ligefrem jeg er deres forbillede” jeg sendte hende et lille smil, og gik forbi hende. Jeg nåede (desværre) ikke langt, før hun greb mig i håndledet. Jeg kiggede hende i øjnene. ”Bare vent, det her bliver ikke godt” med de ord slap hun mig, og lod mig gå. Seriøst, hvad kunne hun gøre? Altså på nær ALT! Det her kunne godt blive et problem…

Jeg fortsatte ind til første time, der var en dobbelt time i historie. Det var næsten værre. Eller, nej.

Efter de timer havde vi et kort frikvarter, hvor jeg som sædvanligt sad på toilettet. Hyggeligt sted at tilbringe frikvarteret? Huh? Not. Nå men, det er så her jeg sad. Altså indtil det ringede ind. Som var nu. Jeg låste døren op, og gik ud.

Jeg var lige ved at gå derind igen.

Men jeg gjorde det ikke.

For det gør jeg ikke.

Fordi jeg er så sej.

Nogen gange…

Stopper bare mig selv.

 

Monika og hendes Monikketer var der. Dam Dam Daaaam. De stod og røg som sædvanlig. Pånær, det var ikke sædvanligt. Normalt  stod de udenfor???

”Vi havde ret piger, andre steder tør hun ikke at være. Ikke at hun burde.”

”Nå men hej til dig også, haft en god dag?” DUUUUUMT SAGT! Hvorfor er jeg så dum?!!?

Nå, ja.

Det er fordi jeg er så sej.

Sejere end dig.

Eller, det ved jeg ikke.

Fordi jeg ikke kender dig.

Mærkeligt nok…

Nu må nogen gerne stoppe mig!

Jeg prøvede at gå igennem alle Monikketerne, men de greb mig hårdt armene, selvfølgelig, fnisende. Jeg syntes bare piger har noget med at fnise.

Det har jeg ikke.

Selvom jeg er en pige.

Det er fordi jeg er sej.

Sejere end dem.

Meget.

 

”prøv ikke at stikke af igen.”

Hun tog cigaretten ud af munden, og bevægede den ned mod min arm. Hendes læber bevægede sig opad, i et hånligt smil. Hendes cigarret ramte min arm. En sydene smerte skar igennem mig. Hun begyndte at køre den rundt i det, der efterhånden var blevet til et sår. Hun kiggede bedømmende på såret, og besluttede at det var nok. heldigvis. Min hardcover attitude kunne snart ikke holde til mere. Uden andre ord, sparkede hun mig over skinnebenet. FUUUUCK! Den sved. Imens hendes små slaver stadig holdt mig, faldt jeg ned på gulvet. Mens jeg lå dernede, sparkede hun mig igen, men hårdere, og i maven. Jeg krympede mig. Hun grinte hånligt, men fortsatte. Efter hun havde sparket mig, næsten over alt, kom hun med et ”Tro ikke dette er slut” og gik. Nu stod jeg foran spejlet og kiggede mig i spejlet. Jeg løftede min trøje, og synet jeg så, var bestemt ikke flot. Hele min krop, var fyldt med blå og gule mærker. Jeg havde også et par sår, men de var stoppet med at bløde. Jeg bestemte mig for at gå hjem. Hvorfor blive, jeg ville bare komme i flere problemer.

Da jeg kom ud på gangen fik det ternede gulv hele min opmærksomhed. Det havde orange og hvide tern. Imens jeg gik og holdt øje med om gulvet bevægede sig (Hvilket det, desværre, nok ikke havde tænkt sig.), var jeg gået ind i en.  En sydene smerte gik igennem min skulder, og en tåre kravlede ned ad min kind. Jeg sagde hurtigt undskyld, og skyndte mig videre. Personen tog fat i min skulderfor at stoppe mig. Et støn af smerte fandt vejen frem, og mine øjne blev våde. Jeg tørrede hurtigt tårerne væk, og kiggede op. Jeg så op i et par grønne øjne, omringet at et flot ansigt, og nogen store fyldige krøller. Han var køn, det kunne jeg ikke kunne komme uden om. Han var lige sådan en jeg havde prøvet at undgå.

”Hvad sker der, Harry?” kom det fra en af dem han gik med. Ham der havde sagt det, havde mørke øjne, og mørkt hår. Ham der havde fat i mig, Harry, nikkede hen imod mig. Straks fik jeg opmærksomheden fra alle på gangen. Endnu en ting jeg undgik. ”Jeg bli´r nødt til at gå” hviskede jeg og nærmes løb væk. Da jeg var kommet udenfor, løb jeg grædene hjemad. Da jeg var kommet hjem (OG havde grædt ud) fik jeg lyst til kiks. Det havde jeg faktisk altid. Det er faktisk lidt træls i længden. Meeeen jeg tog ned og købte nogen Oreo. Jeg æææææælsker oreo!!! Det bare mums i mausen! Namme nam!. gid køer fik oreos i stedet for mælk. Se så, var der en der ville være landmand. Og hun ville være god til det! Carry, den seje landamand. Det lød dumt. Skal vist ikke være landmand alligevel. Øv…

Men i hvert fald, de var på tilbud. Åååh oreo, i har reddet mit liv. Amen. Da jeg havde taget de to kasser de havde op i kurven, gik jeg mod udgangen. Da jeg havde betalt (fuck, de er stadig dyre!) gik jeg ud. Jeg skulle gå, med to poser oreo, hele vejen hjem! PUHA!!. Da jeg var kommet hjem, blev de alle proppe ind i skabet, pånær de to pakker jeg havde ædt. Jeg kiggede på klokken, på min elskede apparat, der faktisk hedder: en IPhone! FUUUCK! Kl. var 3! Jeg skulle sgu’da i skole i morgen. Jeg orkede ikke at børste tænder, eller skifte tøj, så jeg løb direkte ind på mit værelse, med 600 km. I timen og hoppede ned i sengen med en 4-doblet baglæns salto. Eller nej –men det havde været sejt! Og jeg ku’ godt, mig og mine evner. Som jeg foresten har mange af…

Så sov jeg. I lang tid. Helt indtil jeg vågnede. Men det var ikke endnu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...