Døds-Dagbog? Jeg tvivler

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 sep. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2013
  • Status: Igang
Metaforisk og mystisk. Symbolsk og sammenlignlig. En dagbog fra en dreng der stadig ikke har fundet sin plads i verdenen. Fra en person som stadig ikke mener han har udrettet noget, fået noget han har drømt om, eller været lykkelig endnu. En som inderligt ønsker mere, uden at vide hvordan han skal gøre noget ved det.

0Likes
0Kommentarer
200Visninger
AA

2. Jaloux (hård)

Lørdag d 21 september

 

Det er nu gået 11 dage. Jeg må virkelig have ramt noget, som du ikke brød dig om. Min opfattelse af dig har kun ændret sig minimalt, og ikke til det bedre.

 

Det sidste stykke tid har jeg frygtet at du var faldet for min ven. En som er en god ven, og burde have været med i noget specielt, men ikke var det. Det var en tilfældighed, og jeg opfatter det alligevel symbolsk. Mine andre venner sendte mig en video. Eller faktisk to små, klippet sammen. Han var ikke med, men burde have været. Den betød meget for mig, videoen. Den er en form for bevis på at jeg har gjort noget rigtigt. At jeg valgte mine bedste venner rigtig. Det er en skam at jeg så dig som en, og ønskede dig som mere, for noget tid siden, og jeg nu frygter at du er sammen med en af mine bedste venner.

Jeg vidste fra starten at det ikke ville lykkes. Lige fra da jeg mødte dig. Men du var bare sådan en person man ønskede at være. Du var ikke perfekt, men du bare glad og lykkelig hele tiden. Typen der får en til at smile ved bare tanker, typen man griner sammen med i evigheder, og typen man drømte om at holde igennem natten. Du ser fantastisk ud, og livet virker bare let på dig. Jeg var jo selv direkte modsat. Kort sagt en person, man ikke rigtig vil være sammen med. Grim som bare satan, og jeg virker bare sur og arrig hele tiden. Selv når jeg er glad og laver sjov. Min ældste ven sagde det til mig. Hun virker også direkte flov over at være min gode ven.

Livet er tungt på mig. Meget endda, men jeg får ikke rigtig den medlidenhed fordi jeg lukker mig inde, og simpelthen virker rolig og okay, selvom jeg ofte er modsat.

 

Endnu et år er gået for mig. Ihvertfald fra mandag. Der fylder jeg officielt 18. Endnu et år, og jeg er stadig jomfru på alle punkter. Altså for guds skyld, jeg tvivler på jeg har holdt i hånd med nogen siden 3. Klasse. Aldrig en kæreste, aldrig et kys. Aldrig rørt ved nogen og på ingen måde haft sex.

Du startede måske for en 4 år siden med det. Og før med alt det andet.

 

Jeg har givet op på mit kærligheds og sexliv. Har ingen grund til at fortsætte med det. Jeg prøver bare at få nogen til at kunne lide mig nu. Så jeg har startet en youtube kanal, og håber på at nogen synes det er lidt sjov. Går ikke så godt med det, men jeg presser på. Jeg overvejede at gå efter karakterene også, men det kom på ingen måder til at ske.

Så jeg mangler stedet jeg hører til. Men farvel for nu og lang tid. Du kan ikke hjælpe, og du ved at vi falder fra hinanden. Du har bare kun noget at vinde på det, modsat mig.

Godnat

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...