I Survived! {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 sep. 2013
  • Opdateret: 22 jan. 2014
  • Status: Igang
Dette er en 2'er af 'So Now We Meet Again {1D}'
Jessica og Harry er kommet tilbage fra en vidunderlig tur til Sverige. Mange ting blev forandret i Sverige. Louis og Jessica blev et par, og Jessica havde fået et stækere venskab med de andre drenge fra One Direction. Og ikke mindst deres kærester også.
Der er ikke lang tid til at Jessica og Harry skal opereres. Jessica er meget nede, og savner Louis meget imens hun venter. Og det er ikke altid at Harry kan være der for hende, da han også har et job som verdenskendt.
Hvordan vil Jessica, og ikke mindst Harry, klarer det. Og vil Jessica gå psykisk ned?, eller kan den lovet tur til Paris, nå at redde det?
Følg med, og få svarret i 'I Survived! {1D}'.

27Likes
62Kommentarer
3942Visninger
AA

8. I Survived!

Et skarpt lys lyste lige ind i øjnene på mig, og jeg prøvede at dreje mit hoved væk fra det skarpe lys.

"Jessica skat. Er du vågen." Jeg kunne hører en dejlig blød stemme i mit øre, men gad ikke at reagere.

Jeg kunne mærke et par bløde læber på mine, og straks vidste jeg at jeg skulle til at vågne, så jeg kunne mærke de læber mere.

Jeg åbnede stille øjnene, og så at jeg var omringet af mennesker.

Louis, Mor, Niall, Zayn, Perrie, Liam, og Scarlet.

Men en manglede, Harry.

Jeg smilede ved synet. De så alle så glade ud, men Scarlet stod og grinede.

Hvad grinede hun af?

Jeg kikkede ned af mig selv, og jeg så ærligtalt ikke særlig køn ud....

"Jeg har også savnet dig Scar." Jeg rakte min tunge ud til Scarlet.

Jeg greb den fjernbetjening der sad på sengen, og kørte mig selv op, så jeg nu sad op.

"Hvor er det godt at se jer alle sammen igen." Jeg smilede til hele flokken, og så at der kom en sygplejeske gående ind i rummet.

Hun havde et glas vand, et glas saftevand, og et par brækposer med. Jeg rakte frem efter vandet, fordi min mund føles som en ørken.

Jeg sukkede da jeg havde taget en lang slurk af mit vand.

"Hvordan har du det?" Perrie kom gående imod mig, og jeg rakte ud efter et kram.

"Altså lige nu har jeg det ikke så godt, men jeg er glad for at I alle er kommet." Jeg kikkede hen på Louis der smilede sødt til mig.

Jeg så min mor komme hen imod mig, og igen fik jeg et kram.

"Jeg er så glad for at du klarede den skat. Jeg er så stolt af både dig og Harry." Min mor begyndte af få tårer i øjnene, og en tårer gled ned af hendes kind.

Jeg smilede til hende, og begyndte at grine stille. Jeg kikkede rundt, men hvor var Harry?

"Hvor er Harry?" Jeg blev pludselig nervøs, jeg så da at han lå henne i sengen på opvågningstuen. Var der sket noget med ham da jeg blev opereret?

"Rolig nu, Jessie. Han havde bare brug for noget søvn, så han ligger på værelset og sover." Niall kom hen imod mig, og lagde sin hånd på min arm.

Jeg blev rolig igen, og gabte stort. Mine øjne blev meget trætte, og jeg var lige ved at falde i søvn da Niall's stemme igen lød.

"Han havde brug for søvn, og det har du også. Så vi går nu, men du må lovet at komme og besøge os når du bliver udskrevet." Niall smilede skævt til mig, og grinede.

Jeg fniste stille, og svarrede.

"Det lover jeg. Tak fordi i alle kom, og og tak for blomsterne." Jeg kikkede på blomsterne, og genkende Liam's skrift.

Stille forsvandt de ud af døren.

Nu var det kun Louis og jeg der var tilbage.

Louis kørte mig tilbage til vores værelse hvor jeg kunne få lov at sove.

Og det gjorde jeg hurtigt.

 

.........................................................................................................................

Sådan! Endnu et kapitel! 

Yaaay!

Ej hvor jeg elsker alle de positive kommentarer!

I er bare så dejlige!

Vidunderlige mennesker!

Møøøøs! :-******

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...