Hvorfor tæller du trappetrin, Simon?

En kort novelle om livets store spørgsmål.

34Likes
12Kommentarer
823Visninger
AA

1. Hvorfor tæller du trappetrin, Simon?

Simon havde en forkærlighed for at tælle trappetrin. Hver dag, når han kom hjem fra sit arbejde i Aldi, stoppede han op for enden af trapperne med et eftertænksomt blik. Så svang han sin sorte skuldertaske om på ryggen og gik op af trinene, mens han talte indvendigt. Hans slidte converse klakkede altid jammerligt mod marmorbelægningen. Lyden var ved at drive ham til vanvid, men rolig, som han var, fortsatte han bare med at tælle;

6 trapper. 10 trappetrin på hver. Det måtte naturligvis give 60 trappetrin som enderesultat.

Simons lejlighed var nasset, ligesom hans udseende. Simon var bare generelt lidt sølle. Det blonde hår sad som en fuglerede på hans hoved og udgjorde et utal af fedtede hvirvler. Tøjet var altid for stort og huden spækket af bumser, der kun truede med at springe ud i hovedet på forbipasserende. Engang havde han stået foran spejlet i et håbløst forsøg på at trykke dem, men alt han fik ud af det var blot en rød næse og en smule klynken.

”Den unge mand lugter. Jeg tror, han er hjemløs. Få ham ud herfra, inden han begynder at kræve penge fra nogle.” havde Simons demente mor hviskende sagt til en medhjælper på plejehjemmet. Simon selv, sad halvanden meter foran hende med et tomt udtryk i øjnene. Han havde ingen anden familie end hende. Hvis man altså ikke talte hans guldfisk, Arne, med i den beregning.

Den eneste drivkraft i Simons liv. Det eneste, der gjorde, at han overhovedet fortsatte med at leve. Det eneste han tænkte på, når han sad bag kassen i Aldi og ekspederede uinteressante kunder, var at komme hjem til de højtelskede trappetrin og tælle dem forfra. Det gav Simon en betryggende, berusende følelse i maven.

Beyonces kald i livet var at synge. Ghandis kald var at kæmpe for friheden. Obamas kald var at lede USA. Og Simons kald i livet var at tælle trappetrin. Hvem kan bebrejde ham? Han gør bare det han er bedst til. Det store spørgsmål her, handler egentlig hverken om Simon eller trappetrin, for den sags skyld. Det store spørgsmål vil altid være ubesvaret;

Hvad er dit kald?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...