Made Her Blind-[JB]

Macy Jones, en helt almindelig pige på 17, får sig noget af et chok, da hendes forældre fortæller, at de skal tilbringe deres sommerferie hos nogle venner. Forældrenes venner, som Macy og hendes bror, Nicholas ikke kender. De finder dog ud af, at de har en søn på 19, hvilket gør dem lidt mere trygge, så de har en på deres egen alder. Drengen viser sig for, at hedde Justin Bieber, og udseendet er der intet galt med.
Det er så bare lige hans væremåde, der plager Macy. I starten viser hun interesse for ham, og vil gerne lære ham at kende. Men Justin er bare kold i røven, afvisende, og flabet. Macy ændrer straks sit syn på ham, og vil vise ham, at han ikke kan behandle hende på den måde.
Men hvad sker der, når Justin begynder at interessere sig for hende? Er det bare manipulation fra Justins side? Vil hun falde for hans tricks?
Justin har et grimt syn på piger, og ser dem ikke som andet, end ligegyldige kællinger, han bare kan udnytte hvornår det skal være. Men det ved Macy jo ikke.
Macys liv forandrer sig fuldstændig, efter hun begynder at lære Justin, mere og mere at kende. Vil der opstå følelser mellem dem? Bliver det hele for meget for Macy, i sidste ende, eller kan hun lære at leve med de konsekvenser der følger med?

57Likes
69Kommentarer
4461Visninger
AA

5. [4] Badass..

Justins Synsvinkel

 

Jeg sad inde på mit værelse, og så tv. Der var ikke rigtig noget i tv i dag. Så jeg lod derfor hånden glide ned i lommen, efter min mobil. Jeg begravede blikket i mobilen, og så der var kommet en besked fra Ryan.

 

#Ryan: Hey dude, er den der familie kommet?#

Jeg grinede svagt over hans sms, og svarede ham.

 

#Mig: Ja, de kom for en halv time siden, or something.#

Altså der var ikke rigtig noget specielt over dem. Men pigen hun var sgu ret lækker. Jeg kan ikke huske hendes navn, men what ever. Jeg var ikke interesseret i hende, som sådan. Selvom hun var lækker og alt det, var hun sikkert ikke andet end en snobbet bitch, som jeg faktisk bare kunne udnytte når jeg ville. Ligesom alle andre piger.

 

En ny besked poppede op på min skærm, og jeg lod blikket glide henover skærmen da jeg læste den.

 

#Ryan: Haha, nogle lækre piger? ;)#

Et svagt smil gled henover mine læber, ved synes af hans besked. 

 

#Mig: ;)#

 

Jeg lagde mobilen fra mig, og gik ud i gangen. Døren stod åben indtil pigens værelse, så jeg kiggede kort ind. Ej, jeg kunne fandeme ikke huske hvad hun hed. Men nå, hun er ikke vigtig. 

 

Hun sad inde på sin seng, med hovedet begravet i sin mobil. Jeg gik blot videre, uden en mine. Jeg gik hen mod Nicholas værelse, og så han stadig var igang med at pakke ud.

 

Han var flink nok, og det hele. Vi ville sikkert få et godt venskab.

 

Jeg gik nedenunder, og ind i stuen. De sad alle sammen, med et vinglas i hånden og snakkede. Min mor fik øje på mig, og lyste straks op i et smil.

"Hej Justin mus, har du lært Macy og Nicholas bedre at kende?", kom det smilende fra min mor.

Nå ja, hun hed Macy. Ha, der kan man bare se hvor ligeglad jeg er med hende, at jeg ikke engang kan huske hendes navn. Hun sagde det jo der i gangen, men jeg afbrød hende, og gik bare hen til Nicholas. Ja, han var sgu mere spændende.

Jeg vendte om, og gik ovenpå igen. Jeg så Macy komme ud fra hendes værelse, med blikket rettet mod sin mobil, så hun havde heldigvis ikke opdaget mig endnu. Jeg ville have fortsat forbi hende, og hen på mit værelse, hvis det ikke havde været fordi kællingen havde stødt ind i mig.

 

"Se dig dog for, bitch," vrissede jeg, og sendte hende et irriteret blik. Hun stod bare og stirrede på mig, og da jeg havde andet at tage mig til, fortsatte jeg bare ind på mit værelse, og smækkede døren.

Ikke fordi jeg var sur, det var bare en vane.

Nej, der skulle mere til at pisse mig af, end en forvirret bitch, der støder ind i mig.

 

 

 

Macys Synsvinkel

 

Jeg stod længe og bare stirrede efter ham. Det var nemt at tyde, udfra hans blik, at han ikke mente det for sjov. Men det var altså et uheld. Jeg så ham jo ikke. Du spørger nok hvorfor jeg ikke sagde noget. Lad mig sige det ligeud. Han skræmte mig faktisk, med det blik han sendte mig. Sikke et temperament, den dreng havde. Hold da op. 

 

Næste gang der blev det mindste med ham, skulle jeg nok svare ham igen.

 

Eller, i hvert fald gøre andet end bare at stirre på ham. Men kunne jeg andet? Selvom han kunne se noget så ond ud, var han gudelækker.

Markerede kindben, de svagt lyserøde fyldige læber, og de hasselnøde brune øjne. De læber der.. Mums

 

Okay, Macy. Tilbage til virkeligheden. Du holder dig væk fra drenge, du har klaret den indtil nu. 

 

Jeg greb mig selv i, at stå i den samme position, stadig med blikket rettet mod døren ind til hans værelse. Jeg var vist faldet i staver. Alle de tanker, altså.

 

 

Argh.

 

 

 

*****

 

Vi sad og spiste aftensmad i stilhed. Ind i mellem brød Pattie tavsheden, ved at spørge, 'smager det godt?' eller, 'hvordan går det?' og hun spurgte om det samme flere gange. Hver gang nikkede vi bare, eller kom med en eller anden random lyd, som svar på hendes spørgsmål. Det var virkelig akavet.

Lige nu var vi igang med desserten. Æblekage med is, og flødeskum. Der var pyntet med små chokoladestykker, og en ekstra æblebåd.

Justin var den første til at have spist op. Han rejste sig i en hurtig bevægelse, og gik mod døren.

 

"Ahem, Justin?", kom det irriteret fra Jeremy. Et lydløst suk, kom fra Justin og han vendte sig mod sin far. Jeg sad og betragtede dem ud af øjenkrogen, mens jeg prøvede at lade som ingenting.

 

"Hvad siger man, når man er færdig med at spise?", spurgte Jeremy, som om Justin var et barn på tre, der stadig var igang med at lære, at sige 'tak for mad'. 

 

Justin smilede bare flabet til ham, mens Jeremy sendte ham de mest skræmmende dræberblikke. 

 

"Hm, bare ærgeligt, at du ikke får svar på det," kom det flabet fra Justin, som i en hurtig bevægelse var ude af syne. Wow, hvor var han flabet. Det var da ikke så svært at sige, 'tak for mad'.

 

"Badass.." Mumlede jeg, med blikket mod min tallerken. Et opgivende suk kom fra Pattie, og man kunne vist tydeligt se på Jeremy, at han også opgav.

 

"Tak for mad, det smagte dejligt," sagde jeg høfligt, med et svagt smil, for at afbryde den akavede stilhed.

 

Tjenestefolkende var hurtige til at hente vores tallerkner, og rydde af bordet. Vi rejse os alle, og de voksne fortsatte ud i udestuen. Et par tjenere var allerede på vej der ud, med en bakke med vin, og fire vinglas.

 

Nicholas og jeg gik ud i den store entré, og fortsatte op af den elegante trappe.

 

"Hvor har du egentlig værelse, Nicholas?",spurgte jeg. Jeg fulgte efter ham hen til hans værelse, og gik ind. Hans værelse var ligeså flot som mit. Med de samme ting, og det hele. Men nu vidste jeg i det mindste hvor han skulle sove. Han spurgte hvor jeg havde, og jeg svarede, lidt længere nede af gangen.

 

Jeg gik ud af hans værelse, og fortsatte mod mit eget. Ja, det var der vi brugte mest tid. På værelserne. Justin var sikkert også gået ind på sit eget. Jeg fortsatte ind på mit værelse, lukkede døren, og smed mig i sengen. Jeg valgte at skrive lidt til Blair og Amber, og straks havde vi en samtale igang.

 

-------------------------------------------------------------------------

Hej, venner. Jeg ved ikke om novellen er ved at dø ud, men jeg håber I stadig læser med.

 

I må meget gerne skrive i kommentar, hvad der er godt, og hvad der er dårligt ved denne novelle. Så kan jeg lave om på den. Og man bliver jo kun bedre, af at få respons. Like den gerne! Det får et smil frem på mine læber, hihi.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...