Made Her Blind-[JB]

Macy Jones, en helt almindelig pige på 17, får sig noget af et chok, da hendes forældre fortæller, at de skal tilbringe deres sommerferie hos nogle venner. Forældrenes venner, som Macy og hendes bror, Nicholas ikke kender. De finder dog ud af, at de har en søn på 19, hvilket gør dem lidt mere trygge, så de har en på deres egen alder. Drengen viser sig for, at hedde Justin Bieber, og udseendet er der intet galt med.
Det er så bare lige hans væremåde, der plager Macy. I starten viser hun interesse for ham, og vil gerne lære ham at kende. Men Justin er bare kold i røven, afvisende, og flabet. Macy ændrer straks sit syn på ham, og vil vise ham, at han ikke kan behandle hende på den måde.
Men hvad sker der, når Justin begynder at interessere sig for hende? Er det bare manipulation fra Justins side? Vil hun falde for hans tricks?
Justin har et grimt syn på piger, og ser dem ikke som andet, end ligegyldige kællinger, han bare kan udnytte hvornår det skal være. Men det ved Macy jo ikke.
Macys liv forandrer sig fuldstændig, efter hun begynder at lære Justin, mere og mere at kende. Vil der opstå følelser mellem dem? Bliver det hele for meget for Macy, i sidste ende, eller kan hun lære at leve med de konsekvenser der følger med?

57Likes
69Kommentarer
4507Visninger
AA

4. [3] The first meeting.

Macys Synsvinkel.

 

Jeg steg ud af bilen som den sidste, og kiggede rundt, for at overglo stedet. De havde både en pool, tre biler, og lad os endelig ikke glemme det kæmpe store hus, der kunne være på størrelse med.. Ej, sådan noget er jeg ikke god til, men det var stort, ok?

 

Indkørslen bestod af en rund grusvej, med et kæmpe springvand i midten. Okay, var vi ankommet hos de kongelige? Det var jo sindsygt, så rige de var. Jeg gik om til bagagerummet, og tog mine tasker i favnen. Ja, jeg lignede ikke ligefrem en model, nærmere en handikappet kamel, sådan som jeg kom gående med taskerne.

 

Allerede inden vi var kommet helt op til hoveddøren, blev døren åbnet. 

 

Omg, som om at de ikke havde lavet andet end at stå foran vinduet og ventet på os. Havde de ikke noget liv?

 

I døren stod der, en mand og en kvinde, med et kæmpe smil klistret fast. Kvinden havde en stram cremefarvet kjole på, der gik til knæende, og manden havde et sort jakkesæt på. Jeg kiggede automatisk hen på mine forældre. Min far havde bare en hvid skjorte på, og nogle kedelige bukser. Min mor havde en rød top på, og en stram nederdel. Okay, man kunne godt se, hvem der var de rige her.

Nicholas derimod, han havde bare en t-shirt på, og nogle sorte bukser. Jeg blev nødt til at bide mig selv i underlæben, for ikke at grine.

 

"Hej! Dejligt at I kunne komme. Jeg hedder Patricia, og det her er Jeremy. Men I kan bare kalde mig Pattie," damen lød overraskende glad, og manden stod bare ved siden af, med det samme store smil klistret fast. 

 

"Og I må være Nicholas, og Macy, ikke sandt?" , smilede damen til os, som sjovt nok hed Pattie. Jeg nikkede blot, og rakte en hånd mod hende. Hun tog imod den, og trykkede den. Drefter det samme med Jeremy. 

 

Nicholas stod bare og stak dem et kæmpe falsk smil, og gav også hånd. Jeremy gjorde tegn til, at vi bare skulle gå ind, så det gjorde vi.

 

En kæmpe entré mødte os, og for enden var der en kæmpe trappe. Vi tog vores overtøj af, og straks kom der to tjenestefolk ud, og hang jakkerne op. Vi tog skoene af, og satte på gulvet, og straks satte tjenestefolkende dem på plads.

 

Ej, de lever fandeme det søde liv. Klæder dig sig overhovedet selv på, om morgenen?

 

En høj, mørkhåret dreng, kom til syne i entréen, og gav os alle elevatorblikket. Woaw, han var da godt nok guf for øjnene.

 

"Det her, er vores søn, Justin," kom det smilende fra Jeremy, der først sagde noget nu.

 

"Hey," kom det bare ligegyldigt fra ham. Han havde en sort t-shirt på, en sølv halskæde, og mørkegrå hængerøvsbukser. Det overraskede mig lidt, at han ikke var i smoking, ligesom sin far. Eller i det mindste havde noget pænere tøj på. Ikke at det ikke var pænt, det han havde på. Nej, han var jo gudelækker. 

 

Han gik hen og lænede sig op af væggen, og lagde armene over kors. Han klaskede et skævt smil frem, og gav mig elevatorblikket, en ekstra gang.

 

De voksne fortsatte ind i stuen, og Nicholas stod forgabt i sin mobil. Jeg gik hen mod Justin, og ville give hånd. 

 

"Hej, jeg hedder Macy og du må være..-" , mere nåede jeg ikke at sige, før han afbrød mig.

"Ja ja, jeg er ligeglad," kom det ligegyldigt fra ham. Han gik forbi mig, og hen mod Nicholas.

 

Omg, hvad fanden var det for en opførsel? Jeg skulle tilbringe tre måneder med den hystade.

Det skulle da nok blive sjovt. Hurra

 

 

Hør lige ironien ik?

Han forvirrede mig godt nok. Det der forstod jeg ikke.

 

Jeg kiggede efter dem, og de begyndte på en samtale. Ej, hallo? Jeg var her altså også.

Jeg valgte, ikke at sige noget, da det sikkert heller ikke ville hjælpe noget.

 

Tjenestefolkende havde taget vores bagage, så jeg gik ind i stuen, ind til de andre. 

 

Pattie rejste sig, og fulgte mig op af trappen, for at vise mig mit værelse. Vi kom ind i et kæmpe værelse, med en stor flot dobbeltseng, Mere skabsplads end du overhovedet kunne forestille dig, et kæmpe skrivebord med computer, og en iPad. Det var sindsygt! Og her skulle jeg have værelse? I fucking 3 måneder! Ej hvor vildt!

"Vi er nede i stuen,  hvis det er. Er du sulten?", kom det fra Pattie, som stod i døren, bag mig.

Jeg rystede blot kort på hovedet, og så ud af øjenkrogen, at hun smilede. Hun gik ud af værelset, og lukkede døren efter sig.

 

Min bagage stod allerede her inde, så jeg gik igang med at pakke ud, med det samme.

Jeg vidste ikke, hvor mine forældre eller Nicholas skulle have værelse, men det var vel egentlig også ligemeget. 

 

Jeg undersøgte værelset lidt mere, mens jeg fik lagt mit tøj ind i skabene. Jeg fik pakket min toilettaske ud, og ellers gjort det behageligt. 

 

Da jeg var færdig, satte jeg bare i sengen, og studerede værelset med blikket. Det var et fedt værelse, sådan her kunne jeg godt blive boende.

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Hej dejlige læsere. Jeg beklager, at jeg ikke får skrevet så meget, men jeg er bare slet ikke i humør til det, her for tiden. Jeg er så ked af det, venner! Men jeg håber I vil blive ved med, at følge med i historien, og skrive i kommentar hvad I synes om den, både negativt og positivt. Det kan måske give mig mere skrivelyst. 

Fortsæt god efterårsferie. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...