Made Her Blind-[JB]

Macy Jones, en helt almindelig pige på 17, får sig noget af et chok, da hendes forældre fortæller, at de skal tilbringe deres sommerferie hos nogle venner. Forældrenes venner, som Macy og hendes bror, Nicholas ikke kender. De finder dog ud af, at de har en søn på 19, hvilket gør dem lidt mere trygge, så de har en på deres egen alder. Drengen viser sig for, at hedde Justin Bieber, og udseendet er der intet galt med.
Det er så bare lige hans væremåde, der plager Macy. I starten viser hun interesse for ham, og vil gerne lære ham at kende. Men Justin er bare kold i røven, afvisende, og flabet. Macy ændrer straks sit syn på ham, og vil vise ham, at han ikke kan behandle hende på den måde.
Men hvad sker der, når Justin begynder at interessere sig for hende? Er det bare manipulation fra Justins side? Vil hun falde for hans tricks?
Justin har et grimt syn på piger, og ser dem ikke som andet, end ligegyldige kællinger, han bare kan udnytte hvornår det skal være. Men det ved Macy jo ikke.
Macys liv forandrer sig fuldstændig, efter hun begynder at lære Justin, mere og mere at kende. Vil der opstå følelser mellem dem? Bliver det hele for meget for Macy, i sidste ende, eller kan hun lære at leve med de konsekvenser der følger med?

57Likes
69Kommentarer
4465Visninger
AA

28. [24] Alene.

Justins Synsvinkel

 

Jeg var pisse vred. Den aften var gået totalt i kaos, og jeg fik aldrig spurgt, om Macy ville flytte sammen. Og ikke mindst, så er hun også pisse sur på mig. Eller hun var. Jeg havde fået undskyldt, og til sidst tilgav hun mig. Jeg havde vist skræmt hende meget. Hun havde fortalt mig, at hun havde meget imod vold. Hendes ord sad stadig fast i min hjerne. 

 

"Jeg kan ikke klare, at se dig blive fysisk såret. Efter den gang med Chaz.. Det skræmte mig bare så meget."

 

Macy er meget skrøbelig. Sårbar, skrøbelig og meget forsigtig. Jeg må bare vise hende, at jeg gerne vil passe på hende. Det han kaldte hende, og den måde han svinede hende til på, det gjorde mig pisse sur, og til sidst kunne jeg ikke styre mig, så jeg endte med at slå ham i gulvet. Det sårede Macy. Der skal ikke meget til, før hun er såret eller bange. Men på en måde, er det også sådan jeg kan lide det. Hun er den skrøbelige prinsesse, jeg skal passe på. Jeg må bare vise hende, hvor godt jeg kan passe på hende.

 

Jeg kan ikke lide, at se hende ked af det. Jeg hader det. Og nu havde hun taget afstand til mig. Hun havde ligefrem afvist mig i går. Jeg fattede det ikke. Hun havde tilgivet mig og alt det, men alligevel så undgik hun mig nærmest. 

 

Det er nogle dage siden, det på Burger King skete, og alligevel så virker det som om, der er noget der plager Macy. 

 

Der var ikke andet end to uger til, de skulle hjem igen, og jeg skulle få spurgt inden da. Jeg måtte se at tage mig sammen. Jeg kunne ikke engang få spurgt med det samme. Macy og Nicholas var taget i byen med deres forældre, så jeg var alene med mine egne. 

 

Dræb mig.

 

Men, jeg kunne vel også bruge lidt tid for mig selv. Til at få styr på tingene, og styr på mine tanker. 

 

Min mobil brummede i min lomme, og jeg fik den hurtigt trukket op. Ryans navn stod på skærmen og automatisk, gled et svagt smil over mine læber. Den dreng ved bare hvornår han skal skrive, for at redde mine tanker. 

 

#Ryan: Jeg holder fest i aften, kommer du med?#

 

Forhelvede hvor ville jeg gerne med, men nej. Jeg måtte stadig ikke indtage alkohol, og det lærte jeg ligesom på den hårde måde, her den anden dag. Jeg havde ikke fortalt Ryan det, så det var jo klart, han ikke vidste det. Det ville ikke være det samme, hvis man tog til en fest, og så undlod at drikke alkohol. Alkohollen gør det jo ligesom sjovere.

 

#Mig: Beklager, dude. Andre planer#

 

Løgn.

 

Jeg ville ikke fortælle ham, at jeg ikke måtte drikke alkohol indtil på torsdag. Han ville bare grine, og komme med en latterlig kommentar. Det kunne jeg altså godt undvære. 

 

Det var en solrig lørdag. Masser af sol, varme og noget mere sol. Og gæt lige, hvordan jeg brugte den? Foran min computer, inde på mit mørkbelagte værelse. Hurra. 

 

Jeg var bare ikke i humør til noget. Det forvirrede mig, og gjorde mig irriteret, at Macy tog afstand fra mig. Jeg havde da ikke gjort hende noget? Hun havde da tilgivet mig, hvad helvede var så problemet? Jeg kunne ikke engang få snakket med hende endnu, eftersom hun stadig ikke var kommet hjem. Jeg savnede hende. Hun er den eneste, der kan få mig til at føle mig sådan her. Jeg har aldrig savnet en pige før. Udover min mor, da jeg var mindre, men det her er noget andet. Vores sidste rigtige samtale kørte stadig på repeat for mit indre blik. Det var i går aftes. Ingen af os kunne sove, så vi var stødt på hinanden nede i køkkenet. Macy så skræmt ud, da jeg pludselig stod ved siden af hende, og det lignede rent ud sagt, hun havde set et spøgelse. Vi havde bare sagt hej, og fortalt vi ikke kunne sove og sådan noget. Det havde været akavet og trykket mellem os. Noget plagede hende, og jeg forstod ikke hvorfor hun undgik mig. 

Hun var hurtigt oppe på sit værelse, efter at fået noget at drikke, før jeg kunne have haft en chance, for at sige mere. Det var irriterende. 

 

Jeg havde lagt en plan, for resten af sommerferien før alt det her. Inviter Macy ud, spørge om hun vil flytte sammen, flytte ind i lejligheden med hende inden sommerferien sluttede, og få kneppet hende. Og hvis hun ikke gad, ville jeg lade Ryan flytte ind. Han var alligevel også træt af at bo hos sine forældre, ligesom mig. Jeg foretrak selvfølgelig, at have Macy boende. Men efter hun er begyndt at undgå mig, er hele den plan gået i vasken. Jeg er pisse træt af det.

 

**

Jeg hørte stemmer nede fra entréen, i en hurtig bevægelse var jeg oppe og stå, hvilket resulterede i, at computeren røg på gulvet. Jeg bandede af mig selv, men lod den ligge. Macy var kommet hjem, og det var vigtigst. Jeg brasede ud på gangen og fortsatte ned af trapperne. Jeg gik langsomt hen mod dem. Macy stod med ryggen til og hang sin jakke op, så hun havde ikke set mig. Jeg placerer hænderne om hendes hofter, for derefter at vende hende mod mig. Hun kiggede forskrækket på mig, inden hun fik skubbet mig væk. Hvad handlede det lige om?

 

Jeg hævede det ene øjenbryn og sendte hende et forvirret blik. Jeg fik kun et uskyldigt smil tilbage, som faktisk så rimelig falsk ud. "Var det en god tur," spurgte jeg og kløede mig i nakken. Et lille nik kom fra hende, inden hun fulgte bagtrop med Nicholas ind i stuen. Shit. Hvad er der med hende? 

 

Jeg var nødt til at snakke med hende, og jeg ville ikke finde mig i et nej.

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Kort og dårligt kapitel, jeg ved det. Vi begynder at nærme os slutningen, så øhh jeg springer nok lidt i tiden i de kommene kapitler, så der ikke går alt for lang tid. Denne movella er alligevel også blevet mega lang, så det er passende at slutningen snart kommer. Jeg har allerede planlagt de sidste kapitler, så håber I vil synes om den. 

 

Men ja. Tak for jeres kommentarer og likes og alt det deeer!! <3

 

Xoxo Thea D.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...