Made Her Blind-[JB]

Macy Jones, en helt almindelig pige på 17, får sig noget af et chok, da hendes forældre fortæller, at de skal tilbringe deres sommerferie hos nogle venner. Forældrenes venner, som Macy og hendes bror, Nicholas ikke kender. De finder dog ud af, at de har en søn på 19, hvilket gør dem lidt mere trygge, så de har en på deres egen alder. Drengen viser sig for, at hedde Justin Bieber, og udseendet er der intet galt med.
Det er så bare lige hans væremåde, der plager Macy. I starten viser hun interesse for ham, og vil gerne lære ham at kende. Men Justin er bare kold i røven, afvisende, og flabet. Macy ændrer straks sit syn på ham, og vil vise ham, at han ikke kan behandle hende på den måde.
Men hvad sker der, når Justin begynder at interessere sig for hende? Er det bare manipulation fra Justins side? Vil hun falde for hans tricks?
Justin har et grimt syn på piger, og ser dem ikke som andet, end ligegyldige kællinger, han bare kan udnytte hvornår det skal være. Men det ved Macy jo ikke.
Macys liv forandrer sig fuldstændig, efter hun begynder at lære Justin, mere og mere at kende. Vil der opstå følelser mellem dem? Bliver det hele for meget for Macy, i sidste ende, eller kan hun lære at leve med de konsekvenser der følger med?

57Likes
69Kommentarer
4465Visninger
AA

26. [23] Say whaaaat? - part 2

***

Da vi var ankommet ved huset, sparkede jeg nærmest døren op, og sprang ud. Selvom Justin kaldte på mig, så løb jeg op mod døren, og ignorerede ham. Jeg ville bare væk fra ham. Han gjorde mig bange, virkelig.

 

Måske burde jeg være glad for, at han forsvarede mig på den måde? Det kunne jeg ikke. Ikke når, han gjorde det med vold. 

 

Jeg rev døren op, for derefter at storme ind i entréen, og videre op af trapperne. Jeg løb ind på mit værelse, og smækkede døren bag mig. Jeg begravede ansigtet i puden, og en enkelt tåre, fandt sin vej ned af min kind. Det var for meget, det her.

 

Fyren havde skræmt mig, ved bare at sætte sig, selvom jeg sagde, at min ven snart ville komme. Han havde skræmt mig, ved at spørge om mit nummer, og andre personlige ting. Han havde skræmt mig, ved at tale til mig, som om jeg var et objekt. Justin havde skræmt mig, ved sin måde, at råbe af ham. De andre unge, havde skræmt mig, ved at grine, og bakke fyren op. Justin havde skræmt mig, ved at slå fyren i gulvet, og give ham blodnæse. Det var utroligt, så nemt jeg blev skræmt og bange. For det var jeg. Jeg var bange og ude af mig selv. 

 

Jeg rystede stadig. Jeg fjernede ihærdigt den tåre, der havde banet sig vej ud af mit øje. Jeg ville ikke græde. Jeg ville ikke virke svag. 

 

Da det blev for varmt med jakke, fik jeg den tukket af. Jeg smed den på gulvet, og begravede så, mit ansigt i puden igen.

 

Lidt efter gik døren på, og skridt kunne høres. Jeg ville ikke engang tjekke hvem det var, men da min brors genkendte stemme lød i min øregang, blev jeg straks mere rolig. 

 

"Macy?"

 

Jeg åbnede det ene øje, og kiggede på ham i smug. Han havde sat sig på hug foran mig, og sendte mig et bekymret blik. "Hvad er der sket," spurgte han, og strøg hånden over mit hoved.

 

Jo, nu skal du høre. Justin smadrede såmænd bare, en helt tilfældig fyr på Burger King, og så skred han. Og nå ja, jeg blev kaldt en luder og en kælling, og ved du hvad? Je- okay, nej. Det ville ikke gå. Det var jo heller ikke en tilfældig fyr, han slog i gulvet. Han gjorde det for 'min skyld'. Jeg var bare stadig skide sur, over at han kunne finde på det. Det mindede mig for meget, om den gang med Chaz. Og jeg har fortalt, hvor meget jeg er imod vold. Problemer skal ikke løses med vold.

 

Jeg satte mig op i sengen, og viklede dynen om mine ben. Nu skulle han få en laaaang tale om, hvad der var sket på Burger King. Du bør hellere sætte dig godt til rette, for det her, kommer til at tage tid, søde Nicholas.

 

Jeg begyndte i hvert fald, at fortælle Nicholas det hele. Fra da vi ankom, og til Justin trak mig ud til bilen. Han fik alle detaljerne. Jeg åbnede helt op, og fortalte alt hvad der var sket. Ind i mellem, kom han med et 'mhm', men han afbrød heldigvis ikke. Det var rart, bare at kunne fortælle, uden at blive afbrudt. 

Jeg rystede stadig, og havde en ubehagelig følelse i maven. Den dreng, og hans venner opførte sig virkelig umodent. De lignede ærligtalt nogen, på omkring 20-25, men de opførte sig som nogen på 16. Typisk.

 

Jeg var lidt irriteret over, vi ikke havde fået deres navne, men ja. Heldigvis vidste de ikke, hvad vi hed, så de kunne ikke anmelde os. 

 

Da jeg var færdig med at fortælle, tog jeg en dyb indånding, og ventede på at Nicholas ville sige noget. Men han sagde intet. Han sad bare og stirrede på mig.

 

MEN LIGE PLUDSELIG.

 

DAM DAM DAAAM.

 

Okay, lol.

 

Ja, jeg er en af de personer, der tænker 'lol'.

 

Tilbage på sporet.

 

Et par arme lagde sig om mig, og jeg var hurtig til at gengælde krammet. Nicholas havde taget plads ved siden af mig, på sengen og sad nu og holdt om mig. Det mindede mig om, hvor meget jeg egentlig havde savnet ham. Normalt brugte jeg alt min tid på Justin, så jeg havde ikke set særlig meget til Nicholas, her på det sidste. 

 

Jeg elskede Nicholas meget højt, og jeg var sikker på, han også elskede mig. Det ville da være lidt underligt, hvis han ikke gjorde. Jeg mener, jeg er hans søster. Durh.

 

Jeg ville begynde at bruge mere tid på Nicholas, fra nu af. Så jeg ikke glemte ham, fuldstændig. Det måtte Justin bare leve med. Der er jo altså også, kun én af mig, sååeh. Men det var jeg fast besluttet på, at gøre fra nu af. 

 

 

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Undskyld det først kommer nu, men Movellas fuckede, og det gad ikke at publicere, eller gemme for den sags skyld, så det hele blev slettet, og jeg var nødt til at skrive det igen. Så undskyld for ventetiden, men her har I i hvert fald, endnu et kapitel.

 

Hvad synes I om, at der kommer lidt mere drama med? Altså, vold. Den slags drama, er det dårligt? Skal jeg skære ned på det, fortsætte, eller bare stoppe det? Jeg vil meget gerne høre jeres meninger!

 

Og tusind tak for jeres søde kommentarer. Jeg har nydt at læse dem, og svare på dem.

 

Jeg har delt det op i to kapitler, da det blev for langt. Jeg ved ikke, om det var grunden til, at jeg ikke kunne publicere det, men ja.

 

Håber I kunne lide kapitlet.

 

Elsker jer, xx.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...