Made Her Blind-[JB]

Macy Jones, en helt almindelig pige på 17, får sig noget af et chok, da hendes forældre fortæller, at de skal tilbringe deres sommerferie hos nogle venner. Forældrenes venner, som Macy og hendes bror, Nicholas ikke kender. De finder dog ud af, at de har en søn på 19, hvilket gør dem lidt mere trygge, så de har en på deres egen alder. Drengen viser sig for, at hedde Justin Bieber, og udseendet er der intet galt med.
Det er så bare lige hans væremåde, der plager Macy. I starten viser hun interesse for ham, og vil gerne lære ham at kende. Men Justin er bare kold i røven, afvisende, og flabet. Macy ændrer straks sit syn på ham, og vil vise ham, at han ikke kan behandle hende på den måde.
Men hvad sker der, når Justin begynder at interessere sig for hende? Er det bare manipulation fra Justins side? Vil hun falde for hans tricks?
Justin har et grimt syn på piger, og ser dem ikke som andet, end ligegyldige kællinger, han bare kan udnytte hvornår det skal være. Men det ved Macy jo ikke.
Macys liv forandrer sig fuldstændig, efter hun begynder at lære Justin, mere og mere at kende. Vil der opstå følelser mellem dem? Bliver det hele for meget for Macy, i sidste ende, eller kan hun lære at leve med de konsekvenser der følger med?

57Likes
69Kommentarer
4554Visninger
AA

25. [23] Say whaaaat? - part 1

Justins Synsvinkel

 

Jeg havde taget Macy med hen, for at kigge på en lejlighed, eftersom jeg havde tænkt på, at tage det næste skridt. Den tøs var begyndt at betyde meget for mig. Og det lignede slet ikke mig, at blive forelsket. I starten var det bare manipulation, ja. For at vise, at jeg kan score hvem jeg vil. Men jeg havde da forhelvede ikke planlagt, at få følelser for pigebarnet. Jeg var der ude, hvor jeg ikke kunne bunde. Men som tiden gik, havde jeg vel accepteret det. Man vælger ikke selv, hvem man falder for. Havde jeg hørt.

 

"Dude, kom med den øl." Jeg grinede kort, og kastede ølflasken hen i skødet på Ryan. Jeg havde fortalt Ryan det hele, både episoden med Chaz, og det med Macy. Ryan havde selvfølgelig besøgt mig på det rådne hospital, og da jeg var blevet udskrevet, havde jeg fortalt ham det hele. Jeg ville flytte sammen med Macy. Jeg skulle selvfølgelig finde det bedste tidspunkt, og spørge rigtigt. Hun skulle nødig misforstå det. 

 

"Sagde hun ja," kom det fra Ryan. Jeg rystede svagt på hovedet, og trak let på skuldrene, "jeg har ikke fået spurgt endnu," mumlede jeg, og tog en slurk af min øl. Jeg lod blikket glide rundt i kælderen. Jeg hvilede albuerne på knæene, og rettede derefter blikket mod gulvet. Jeg var forvirret. Det hele var noget lort. Jeg havde stadig ar efter de tæsk, og jeg var stadig en smule øm. Der skete så meget, på én gang. Den eneste grund til, at jeg valgte at købe en lejlighed, lige efter jeg var blevet udskrevet, var fordi jeg skulle tænke på noget andet. Jeg skulle bare komme videre, og jeg ville ikke tilbringe ekstra tid, i huset. 

Når alt var klart, ville jeg spørge hende. Hvis hun sagde nej, ville jeg lade Ryan flytte ind. Mandehule, oh yeah. Men jeg foretrak selvfølgelig, at have hende boende. Hvis hun sagde ja, var det vel bare fedt. Vi ville tage et skridt mere i forholdet, eller jeg ved ikke engang, om der overhovedet er et forhold. Det går jeg vel ud fra. 

 

"Forhelvede, du skal til at tage dig sammen, ellers dropper hun dig for en anden." Ryans stemme rev mig ud af mine tanker. Et højt suk forlod mine læber, inden jeg tog endnu en slurk af øllen. "Du er ændret, forfanden. Hvad end den tøs, har gjort ved dig, så har hun forandret dig." Jeg kørte frustreret en hånd gennem håret, og skulle lige sluge hans ord. Jeg er ændret, det ved jeg. Og forhelvede, hvor jeg hader det. Jeg ville ikke give ham ret. Én enkel pige, har forandret mig. Jeg er ikke den samme. Måske burde jeg være taknemmelig? 

 

"Lad os tage et spil bordfodbold, inden mine tanker dræber mig," mumlede jeg, og rejste mig fra sækkestolen. 

 

 

***

 

Efter fire gode timer hos Ryan, var jeg endelig på vej hjem. Jeg ville invitere Macy ud, og så spørge hende. Jeg havde flere gange, kørt planen igennem i mit hoved. Det måtte ikke gå galt. Jeg havde besluttet mig, og denne gang ville jeg gå lige til sagen. Jeg ville flytte sammen med Macy. Jeg elsker hende sgu. Hun har ændret mig, gjort mig til en bedre person. Og forhelvede alt den poesi... Jeg skal ørle. 

 

En smerte gik igennem mit bryst, og af ren refleks, placerede jeg hånden på stedet. Jeg kneb øjnene sammen, og prøvede at fokusere på vejen. Et støn af smerte forlod mine læber. Jeg rettede blikket mod bunden af bilen, og ømmede mig. Jeg satte farten ned, og rettede så blikket på vejen igen. Jeg havde brug for en pille. Da jeg blev udskrevet, havde jeg fået nogle piller, jeg skulle tage, hvis smerterne blev for store. Jeg åbnede den lille boks, der var foran passagersædet, for at se, om jeg havde pillerne der. Jeg strammede grebet om rattet, mens jeg ihærdigt ledte efter pillerne. De var der ikke. Fuck. 

 

Jeg stønnede af smerte, og strammede mit tag om brystkassen. En større smerte skød frem, og gav mig lyst til at skrige. Men jeg er forhelvede en mand. Tag dig sammen, Justin. 

Jeg forstod ikke, hvorfor jeg pludselig fik ondt. Jeg havde ikke haft problemer med det før? Forhelvede.

 

Nu skulle jeg bare hurtigt hjem, så jeg kunne finde de piller. Jeg satte farten op, og overskred sikkert, hvor hurtigt man måtte køre. I det mindste var jeg på en stor vej, hvor der ingen biler var. 

 

 

 

 

 

 

Endelig kunne jeg genkende skikkelsen af huset, og satte igen farten op. Jeg kørte bilen ind i indkørslen, og sprang ud af bilen. Jeg stoppede dog hurtigt op, da jeg ikke kunne løbe, på grund af smerterne i brystet. Jeg haltede langsomt op til døren, og fik den åbnet. Nogle tjenestefolk kom ud i entréen, og spurgte om jeg havde brug for hjælp. Jeg fortalte jeg havde brug for pillerne, og straks var de ude efter dem. Jeg foretrak egentlig, at klare det selv. Jeg havde ikke brug for hjælp. 

 

Lidt efter kom en dame ud, og rakte mig en pille, og et glas vand. Hun placerede hånden på min ryg, og skubbede mig blidt ind i stuen, hvor hun hjalp mig hen i sofaen. "Tak," mumlede jeg afvisende, og lavede en hånd bevægelse, der viste hun skulle lade mig være. Jeg havde ikke brug for alt den hjælp. De skulle ikke se mig som svag og ynkelig. 

 

Jeg kastede pillen ind i munden, hvor jeg derefter slugte den med en stor slurk vand. Jeg lænede mig tungt tilbage i sofaen, og lagde nakken tilbage, hvorefter jeg lukkede øjnene. Der ville gå lidt tid, inden pille ville vir- fuck. Jeg kom pludselig i tanke om, hvad lægerne havde sagt. Jeg måtte ikke indtage alkohol, før nogle uger efter udskrivelsen. Jeg havde drukket tro-tre øller hos Ryan... Fuck, det var sgu da derfor, jeg pludselig havde fået så ondt. Hvordan kunne jeg være så dum, at glemme det?!

 

Jeg lænede mig forover, og begravede ansigtet i hænderne, mens et irriteret støn forlod min mund. Hvor er jeg dog dum! Hvad helvede havde jeg også regnet med? De havde givet mig alt muligt lort, oppe på skadestuen, så er det sgu da klart, jeg ikke må få alkohol. Forhelvede. 

 

Jeg rejste mig i en hurtig bevægelse, og gik med faste skridt ud i entréen, hvor jeg fortsatte op af trappen. Jeg bankede på døren ind til Macys værelse, da jeg gik ud fra, hun var der inde. Et 'kom ind', lød fra den anden side. Mit stikord! 

Jeg åbnede døren, og gik ind. Jeg lod blikket glide rundt i værelset, inden det landede på Macy, der lå og så tv. Et stort smil bredte sig i hendes ansigt, og hun havde hurtigt rejst sig. Jeg gik hen mod hende, og sendte hende et charmerende smil. 

 

Jeg skulle tænke på noget andet, end den smerte. Jeg er fucking dum, jeg fatter ikke jeg kunne glemme det?! Men igen, mine tanker er fucked.

 

Bare synet af Macy, gjorde lige min dag bedre. Det sendte en varm følelse rundt i min krop, og hold kæft, med alt det poesi lort. 

 

"Hvor er jeg glad for at se dig," sagde hun, og sendte mig et smil. Jeg gik tættere på hende, og placerede derefter mine hænder om hendes hofter. Hun kiggede forvirret op på mig, men stadig med et lille smil på læben. Jeg trak hende ind til mig, og lidt efter havde hun placeret hænderne på min brystkasse. "Jeg har savnet dig," hviskede jeg forførende, og fjernede noget hår fra hendes ansigt. Godt nok havde jeg kun været væk i fire-fem timer, men det var alligevel også meget. Jeg havde savnet hende, og at stå her med hende, det var fantastisk. 

Hun hvilede hovedet på min brystkasse, og jeg kastede straks armene om hende, for at knuge hende ind til mig, i et varmt kram. Jeg hvilede hagen på hendes hoved, og kørte hånden ned af hendes ryg. Jeg ignorerede smerten fra min brystkasse, og prøvede bare et nyde øjeblikket. Det gik først op for mig nu, hvor meget jeg egentlig havde savnet hende. 

 

Hun trak sig væk, men stadig så vi stod tæt på hinanden. "Vil du med ud og spise i aften," fløj det ud af min mund. Well, jeg skulle jo have spurgt, og det er jo ikke fordi, jeg ikke har prøvet at spørge en tøs om det før. 

 

Hun sendte mig et flabet blik, "det kommer an på, hvor vi skal hen," sagde hun, og lagde hovedet på skrå. Et stort, flabet smil gled over hendes læber, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. "Det må damen bestemme," mumlede jeg, og pressede læberne mod hendes pande. "Mhh... jeg kunne godt tænke mig en burger," fnes hun. Jeg smilede skævt, og nikkede så. "Whatever you want, beautiful," mumlede jeg mod hendes hår. 

Så måtte det jo blive McDonald's eller Burger King, det var også fint. Det var længe siden, jeg sidst havde været på en ikke-fin restaurant, eller fået en bruger, for den sags skyld. 

 

Det skulle nok blive godt.

 

 

***

 

Macys Synsvinkel

 

Justin trykkede hånden mod døren, og fik den skubbet op ind til Burger King's fast food restaurant. Jeg havde virkelig meget lyst til fast food, nok også fordi jeg lige havde fået min menstruation, men hey, jeg plejer at få lyst til de mærkeligste ting, når jeg har det. 

 

Vi gik ind, og en duft af burger, pomfritter og bare lækker mad, gik os i møde. Et smil gled automatisk over mine læber, og det var ikke til at blive fjernet igen. Jeg mærkede en arm om min hofte, og vidste med det samme, det var Justin. Jeg kiggede op på ham, og sendte ham et smil, som han hurtig gengældte. Vi gik ned gennem restauranten, og fandt et tomands bord, hvor vi slog os ned. 

 

"Hvad vil du have," spurgte Justin. Jeg kiggede op mod menuerne, for at se hvad man kunne få. Jeg skimte kort menuerne, og var allerede sikker på, hvad jeg ville have.

 

"En stor whopper menu, med to burgere, pomfritter og en stor sodavand. En milkshake, og en oreo is. Oh, og tre doughnuts."

 

Jeg kiggede tilbage på ham, og smilede uskyldigt. "Er du sikker på, det er nok," spurgte han sarkastisk, og gloede dumt på mig. Jeg slog en lille latter op, inden jeg nikkede. Han måtte da tænke, de underligste ting om mig nu. 

Han kørte en hånd gennem sit hår, inden han rejste sig. "Vent her, jeg går op og bestiller," sagde han, og kyssede mig på hovedet. Jeg kiggede efter ham, og smilet på mine læber, kunne slet ikke fjernes. 

 

 

 

Jeg lod blikket glide rundt i restauranten. Det var ikke fordi, her var særlig mange. Der sad nogle enkle familier, med nogle børn, men ellers var her tomt. Ud over det store runde bord i midten, hvor nogle unge, havde slået sig ned. Jeg gav mig til at betragte dem, uden at det var alt for tydeligt. De var tre dreng, og to piger. De var nok lidt ældre end mig, men det så da ud til, at de havde det sjovt. Jeg kiggede tilbage mod disken, hvor Justin var. Han stod lænet ind over disken, og snakkede med damen. Hvad hedder det? Servitrice? Nej vel. Nå, pyt med det. Min evne til at huske ting, er ikke så god. 

Mit glid røg ned på hans røv, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. Hans bukser hang nærmest ned over røven, så man havde frit udsyn til hans lyse boxers. Jeg bed mig hårdt i læben, for ikke at grine højt. Det ville nok virke lidt underligt. Men hey, Justin er sexet, det kan ingen komme uden om.

 

"Hvad laver sådan en køn pige som dig, her helt alene?" Et dyb stemme, rev mig ud af mine tanker. Jeg vendte forskrækket hovedet hen mod lyden, og en høj fyr stod nu foran mig. Det var en af dem, der før havde siddet ved det store bord. Han havde en hvid t-shirt på, og stramme jeans. Han havde skægstubbe, og det var tydeligt, han i hvert fald var mindst 20. 

"Øh, j-jeg er ikke alene," fremstammede jeg, og rømmede mig kort, for at få styr på min stemme. Jeg ville ikke virke lille og svag. 

 

"Jeg kan ikke se nogen, så det betyder jo, du er alene." Før jeg kunne nå at protestere, havde han taget plads på stolen foran mig, aka Justins plads. "Min ven kommer om-om lidt, han er bare ved at bestille," stammede jeg, og kørte hånden igennem håret, for at virke mere selvsikker. 

 

"Så har du vel intet imod, jeg holder dig med selskab indtil da," sagde han, og smilede 'charmerende'. Det var bare langt fra, charmerende i følge mig.

"Hvad hedder du?" Jeg ignorerede ham, og kiggede i stedet ned på mine negle, for at virke som om, jeg havde gang i noget mere interessant.

 

"Må jeg få dit nummer?" Han irriterede mig. Kunne han ikke bare forstå en hentydning? Jeg ignorerede ham igen, og fortsatte med at pille ved mine fingre.

 

Jeg krydsede benene, og kiggede op mod disken. En glæde gik i gennem mig, da jeg så Justin var på vej her ned. Han havde to bakker med, der var fyldt med mad. Da han fik øje på fyren, forsvandt hans smil, og erstattede det med et forvirret blik. Han kiggede fra ham til mig, inden han stoppede op ved siden af bordet.

 

"Hvem er du," snerrede han, og placerede bakkerne på bordet, i en hård bevægelse, så der lød et 'bom'. 

"Jeg snakker bare lidt med din veninde," sagde fyren, og sendte Justin et flabet smil, der tydeligvis pissede ham af. Jeg sank den klump, der havde sat sig i min hals. Det her gjorde mig utryg. 

 

"Ville du have mit nummer, smukke?" Jeg så ud af øjenkrogen, at Justin knyttede næverne sammen, "du skal fandeme ikke sidde der, og flirte med min pige. Skrid med dig!" Det startede med en vrissen, og til sidst råbte han. Det skræmte mig, at det gik Justin så meget på. Kunne han ikke bare bede ham pænt om det? En underlig følelse bredte sig i min mave. Jeg kiggede ned i bordet, og undgik fyrens blik. 

 

"Slap dog af, mand. Vi snakker bare," grinede han, og rejste sig. Et hånende grin. Jeg kunne mærke irritationen komme frem, og jeg skulle virkelig styre mig, for ikke at skrige af dem begge. Jeg vidste at der ikke skulle meget til, at pisse Justin af, så hvis fyren ikke snart passede på, så ville det ende galt. 

 

"Du skal fucking bare holde dig væk fra hende, fatter du det," hvæsede Justin, og gik et truende skridt hen mod fyren. De andre fra det runde bord, som ham fyren åbenbart var her med, kom hen for at deltage i samtalen. Jeg sank endnu en klump, og kunne mærke mine håndflader blive svedige. 

 

"Jeg tror godt din lille veninde, kan tale for sig selv, smarte," sagde drengen, og sendte Justin et hånende smil. Jeg rejste mig hurtigt op, og kiggede irriteret på dem begge. "Skrid med dig. Fatter du ikke en hentydning?" Vreden tog over, og gjorde min stemme hård og truende. Et grin lød fra de andre, og fyren sendte mig bare et tilfreds smil. Han gav mig elevatorblikket et par gange, hvilket gjorde mig mere end nervøs og utilpas. 

 

"Vi har det jo lige så sjovt," grinede en af de andre. Jeg mærkede en arm om min hofte, og en behagelig følelse skød gennem min krop. Justin trak mig ind til sig, og jeg var allerede mere tryg. "Kom," hviskede han mod mit hår, inden han trak mig hen mod udgangen. Uden vores mad.

 

Tud.

 

Snøft.

 

Okay, maden var ikke så vigtig lige nu, men jeg var sulten!!!!!

 

"Nurh, kunne kællingen ikke klare mere? I skal sikkert hjem og knalde nu. Hjem og knalde din egen luder," kom det grinende, fra en af drengene. Nogle fnis lød fra pigerne, og det gav mig kvalme. Virkelig. Justin stoppede op, og strammede grebet om min hofte. Jeg vidste han gjorde alt, for at beherske sig. 

Jeg kiggede bedende op på ham, og bed mig i læben. Jeg ville ikke have, han skulle rydde sig ud i noget, jeg ville bare gerne hjem nu.

"Jus..-" Mere nåede jeg ikke at sige, før Justin havde vendt sig om, og gik med faste skridt hen mod drengen, der stod forrest. Justin hævede armen, og tyrrede en knytnæve ind i fyrens ansigt, og slået ham i gulvet. Høje gisp lød omkring, og vi havde vist allerede fået resten af restaurantens opmærksomhed. 

 

En vrede bredte sig i min krop, og gjorde mine håndflader mere svedige. Det gjorde mig virkelig sur, at Justin ikke kunne styre sig. Selvom drengens ord ramte mig, så ønskede jeg ikke, at se ham bløde. For han blødte.

 

Justin havde givet ham næseblod. 

 

Jeg sank den klump, der havde hobet sig op i min hals. Fyrens venner var henne ved ham, og prøvede at hjælpe ham op. Nogle af dem der arbejdede her, var allerede på vej hen mod os. Det hele gik i slowmotion. Jeg var bange. Rædselslagen. Hvorfor gjorde han det?! Det gjorde mig så sur, at han ikke kunne styre sig, for min skyld. Jeg ved godt, han gjorde det, fordi han blev sur over, det han kaldte mig, men alligevel.. Det sårede mig, at han ikke bare kunne lade det ligge. 

 

Justin vendte sig hurtigt om, og småløb hen til mig, inden han greb min arm, og styrtede ud af restauranten, og videre hen mod bilen. Jeg ville trække min arm til mig, hvis det ikke var fordi, jeg ikke havde nogle kræfter tilbage. Det havde slået mig helt ud, at Justin kunne finde på sådan noget. Jeg vidste da godt, at han kunne være voldelig... Men hver gang det gik så vidt, så sårede det mig. Selvom Chaz og hans venner havde fortjent det, så sårede det mig stadigvæk. At Justin havde den side. Det skræmte mig. Jeg ville faktisk bare gerne væk fra Justin, lige nu. Jeg ville ikke være i nærheden af ham, når han var i det felt. Han gjorde mig bange. Hvem ved, hvad han kunne finde på?

 

Jeg ville gerne væk fra ham, men det var jo ikke rigtig muligt, eftersom jeg blev nødt til, at køre med ham hjem.

 

Han rev bildøren op, og skubbede mig ind i bilen, inden han løb om på den anden side, og fik startet bilen. Han kørte ud fra parkeringspladsen, og lavede en skarp drejning, inde vi var på vejen. Da vi kørte nogenlunde normalt, men stadig over fartgrænsen, lagde der sig en tung stilhed over os. 

 

Jeg hvilede panden mod ruden, efter jeg havde fået selen over mig. Jeg sukkede tungt, så det duggede på glasset. "Macy, undskyld det var ik-" "- Bare drop det, Justin," afbrød jeg med en vrissen. Et suk lød fra ham, og heldigvis lod han det ligge.

Jeg var virkelig sur. Jeg gad ikke, at høre på ham. Jeg var virkelig bange, ked af det, såret og nervøs. Selvom han gjorde det for 'min skyld', så var det stadig ikke i orden. Jeg var meget i mod vold. Det mindede mig for meget, om den gang med Chaz, hvor Justin var blevet indlagt. Jeg elskede Justin, og at se ham så såret, fysisk såret, det gjorde ondt. Han betød så meget for mig. Han betød alt, for mig. Han havde virkelig skræmt mig. Jeg var bange for ham.

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...