Made Her Blind-[JB]

Macy Jones, en helt almindelig pige på 17, får sig noget af et chok, da hendes forældre fortæller, at de skal tilbringe deres sommerferie hos nogle venner. Forældrenes venner, som Macy og hendes bror, Nicholas ikke kender. De finder dog ud af, at de har en søn på 19, hvilket gør dem lidt mere trygge, så de har en på deres egen alder. Drengen viser sig for, at hedde Justin Bieber, og udseendet er der intet galt med.
Det er så bare lige hans væremåde, der plager Macy. I starten viser hun interesse for ham, og vil gerne lære ham at kende. Men Justin er bare kold i røven, afvisende, og flabet. Macy ændrer straks sit syn på ham, og vil vise ham, at han ikke kan behandle hende på den måde.
Men hvad sker der, når Justin begynder at interessere sig for hende? Er det bare manipulation fra Justins side? Vil hun falde for hans tricks?
Justin har et grimt syn på piger, og ser dem ikke som andet, end ligegyldige kællinger, han bare kan udnytte hvornår det skal være. Men det ved Macy jo ikke.
Macys liv forandrer sig fuldstændig, efter hun begynder at lære Justin, mere og mere at kende. Vil der opstå følelser mellem dem? Bliver det hele for meget for Macy, i sidste ende, eller kan hun lære at leve med de konsekvenser der følger med?

57Likes
69Kommentarer
4766Visninger
AA

23. [22] Ny lejlighed?

Macys Synsvinkel

 

Alt min had til Chaz, var kun blevet større. Ham og hans crew, var stukket af, og viste sig ikke mere. De var sikkert flyttet, eller noget. Men at de ikke, kunne stå til regnskab, for hvad de havde gjort, pissede mig af. En flok kyllinger. Chaz kunne ikke engang mande sig op, og tage straffen. Jeg havde intet tilovers, for den tard.

 

Tard.

 

Chaz er en tard.

 

Fuck ham, ærligt.

 

Jeg havde ikke den fjerneste idé om, at han var kriminel, respektløs og en fucking pussy, da jeg mødte ham. Han virkede så flink, og helt nede på jorden. Min dømmekraft, er ikke ligefrem den bedste.

 

Jeg havde været nede, de sidste par dage. Det var underligt, ikke at Justin i huset. Men gæt engang?! Han var blevet udskrevet, han skulle bare forholde sig i ro. Det var jo ikke fordi, han var alvorligt skadet - heldigvis - men han skulle stadig tage den med ro. Han havde fået hjernerystelse. Jeg havde ondt af ham, og tanken om, at det hele var min skyld, blev ved med at komme tilbage, selvom han havde prøvet at overbevise mig om, at det ikke var. Jeg er håbløs. Virkelig.

 

Men i hvert fald, så var Justin hjemme igen. Det er nu, to dage siden, han blev udskrevet og kom hjem. Mens vores forældre, - inklusiv Pattie og Jeremy - var taget ud for at hente ham, havde Nicholas og jeg, lavet en kæmpe kage. Uden tjenere og kokke, og alt det shit. Og kagen var faktisk blevet rigtig flot, og heldigvis kunne Justin lide den.

 

Hehe.

 

Han havde spurgt, om jeg ville med ud, og kigge på en lejlighed til ham selv, og det sagde jeg selvfølgelig ja til. Det lød hyggeligt. Jeg forstod egentlig ikke, at han ville flytte hjemmefra. Han boede jo mega fedt! Et palæ, nærmest. Og så vælger han at flytte i lejlighed, men fair nok. Det er hans eget valg. Men i hvert fald, så var vi taget ud for at kigge på en lejlighed. 

 

"Det er da godt, med alle de lyse rum, ikke Macy?"

 

Justins spørgsmål, rev mig ud af mine tanker. Jeg kiggede rundt i lejligheden, og erklærede mig enig, ved at nikke. Rummene var store og lyse. Der kom meget lys, ind fra vinduerne, og det hele var næsten hvidt. Bortset fra gulvet. Det var lyst trægulv, så teknisk set, var det hele lyst. 

 

"Og hvad var prisen igen?" Justin vendte sig mod ejendomsmægleren, der tjekkede sine papirer. "10.000, og en slat," mumlede hun, og klaskede et falsk smil op, på de postkasserøde læbestifts læber. Justin svarede ikke, men vendte i stedet tilbage, til sin udforskning af lejligheden. Den var virkelig flot. Selvom lejligheden var kæmpe stor, og nok egnede sig til mindst tre, så valgte han at købe den alligevel. Der var en altan, og køkkenet var virkelig flot, selvom det ikke fyldte så meget. Der var den smukkeste udsigt, fra altanen. Lejligheden var lys og åben. Jeg elskede det. Her kunne jeg godt bo, i hvert fald. (Link i kommentaren)

 

Men han valgte i hvert fald, at købe lejligheden, og om nogle dage, ville han være flyttet ind. Det gjorde mig faktisk lidt skuffet, at han ville flytte ind, mens jeg (og min familie, selvfølgelig) skulle være hos dem, indtil sommerferien. Han kunne da godt lige vente, til vi var taget hjem igen. Der er kun tre uger tilbage, det kan han vel godt vente på. 

 

 

 

 

 

 

 

Suk, som tiden dog gik. Vi var allerede på vej hjem, og sad nu i hans overlækre bil. Hans bil er fed, men han er federe. På den fede måde. Altså ikke den tykke måde, men d- okay, du har fattet det. 

 

"Vil du skrue op for varmen," spurgte jeg, og kørte hænderne ned over, mine bare arme. Selvom vi er i juli, så fryser jeg faktisk meget tit. Hvilket er underligt. Måske har jeg en sygdom?! Jeg har en sjælden sygdom, og så skal jeg indlægges, og alt muligt.

 

Og jeg kan ikke, gå uden for en dør, kun være der hjemme og dovne den, ellers får jeg et anfald! Og, min vejrtækning bliver spastisk, hvis jeg er udenfor, og- okay, styr dig Macy. Det er faktisk en fornærmelse mod dem, der så faktisk har en sygdom. Men lyder det ikke nice? Så kunne man kalde den, frysodidis. HAHAHA, jeg er simpelthen så sjov!!!!!!!!!!!!!!! Nej, okay.

 

"Fryser du?" Justins dumme spørgsmål, rev mig ud af mine seje tanker, om en sindssyg sygdom.  Selvfølgelig fryser jeg, hvorfor skulle jeg ellers, bede ham om at skrue op for varmen?!

 

Justin, Justin, Justin... Brug lige hjernen. Det er det, du har dit kønne ansigt for. Slik.

 

Blink, blink.

 

Okay, jeg ved ikke lige, hvor den kom fra........

 

"Nej, jeg vil da bare, have dig til at skrue op for varmen, for sjov," sagde jeg ironisk, og fortsatte mine retarderede bevægelser.

 

Den skulle ikke misforstås!!!!!!!!!!!

 

Han grinede kort, og tændte derefter for varmen. Jeg sukkede lettet, og lænede mig roligt tilbage i sædet. Resten af turen, forholdt sig i stilhed. En behagelig stilhed. Hans hånd, havde placeret sig på mit lår, for længst og jeg havde intet imod det. Det gav mig stadigvæk kuldegysninger, at tænke på, at Chaz havde haft, sin hånd på mit lår. Den dreng, urgh.... Jeg kan ikke tage ham. Jeg har intet tilovers for ham. Men nå. Han var ude af mit liv nu. Sådan da.

 

 

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Omg, undskyld for det kedelige og korte kapitel. Jeg ville bare gerne give jer et, men jeg er overhovedet ikke i humør, til det. Jeg værdsætter jeres kommentarer, likes og favoriseringer. Virkelig. Jeg er så ked af, at jeg ikke får publiceret særlig tit. Og undskyld, for det korte og dårlige kapitel. Virkelig, undskyld. UNDSKYLD, UNDSKYLD, UNDSKYLD. Jeg lover, at der snart kommer et nyt, som bliver bedre og længere, jeg kan bare ikke helt sige hvornår. Jeg har slet ikke, den store skrivelyst mere, og jeg skal også få skrevet på min anden movella. Det hele er bare stressende. Undskyyyyyyld!!!!!!!!!!!!!!

 

- Thea.

 

 

 Jeg vil lige sige, at jeg har publiceret en Cover Store, hvor jeg med glæde, laver covers til jer!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Bare søg på: Cover Store - Thea D, eller find den under mine movellas. Jeg laver med glæde, et cover til jer. Hygge hejsa så længe, xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...