Made Her Blind-[JB]

Macy Jones, en helt almindelig pige på 17, får sig noget af et chok, da hendes forældre fortæller, at de skal tilbringe deres sommerferie hos nogle venner. Forældrenes venner, som Macy og hendes bror, Nicholas ikke kender. De finder dog ud af, at de har en søn på 19, hvilket gør dem lidt mere trygge, så de har en på deres egen alder. Drengen viser sig for, at hedde Justin Bieber, og udseendet er der intet galt med.
Det er så bare lige hans væremåde, der plager Macy. I starten viser hun interesse for ham, og vil gerne lære ham at kende. Men Justin er bare kold i røven, afvisende, og flabet. Macy ændrer straks sit syn på ham, og vil vise ham, at han ikke kan behandle hende på den måde.
Men hvad sker der, når Justin begynder at interessere sig for hende? Er det bare manipulation fra Justins side? Vil hun falde for hans tricks?
Justin har et grimt syn på piger, og ser dem ikke som andet, end ligegyldige kællinger, han bare kan udnytte hvornår det skal være. Men det ved Macy jo ikke.
Macys liv forandrer sig fuldstændig, efter hun begynder at lære Justin, mere og mere at kende. Vil der opstå følelser mellem dem? Bliver det hele for meget for Macy, i sidste ende, eller kan hun lære at leve med de konsekvenser der følger med?

57Likes
69Kommentarer
4445Visninger
AA

22. [21] It's my fault.

Macys Synsvinkel

 

I går var en af de værste dage. Jeg hadede mig selv, men ikke ligeså meget, som jeg hader Chaz. Jeg troede de var venner? Jeg skulle aldrig være taget med Chaz der hen. Jeg skulle være blevet hjemme hos Justin. På grund af mig, ligger han på hospitalet. Lægerne siger dog, det ikke er så slemt, men han skal hvile sig. Urgh, jeg føler mig så dum. Chaz virkede som en flink fyr, og så viser han sig for, at være sådan en idiot. Jeg kan ikke komme mig over, at jeg faktisk brugte en pistol i går. Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle opleve sådan noget. Det var for meget. Og nu ligger Justin på hospitalet. Jeg kunne ikke klare det. Det hele er min skyld.

 

En prikkende fornemmelse steg i mine øjne. Jeg klemte dem hårdt sammen, for ikke at græde. Hele min krop rystede, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg sad på gangen ved hospitalet, og ventede på jeg måtte besøge Justin. Vi var her alle sammen. Pattie sad og stortudet, mens Jeremy prøvede at trøste hende. Mor og far var helt ude af den. De vidste ikke hvad der var sket, men vi havde heller ikke i sinde, at fortælle dem det. Overhovedet.

 

"Er du okay?" Jeg vendte hovedet, og mødte Nicholas' bekymrede blik. Jeg rystede på hovedet, og rettede blikket mod gulvet. Vi havde fortalt Nicholas det hele, og han havde lovet, ikke at fortælle det til mor og far. Hvis de vidste, jeg havde været sammen med Chaz og hans crew, ville de da tro jeg var sindssyg. Jeg er jo deres 'lille prinsesse', så det ville de jo flippe helt ud over. 

 

En sygeplejerske, beklædt i hvidt kom ud fra Justins stue. "Han spørger efter Macy Jones. Hvem af jer, er Macy?" Jeg kiggede hurtigt hen på sygeplejersken, da jeg hørte mit navn blive nævnt. Spurgte han efter mig? 

Jeg kiggede kort rundt på de andre, inden jeg rejste mig, og fulgte med sygeplejersken ind på Justins stue. Han lå i den store hospitalsseng, og så helt smadret ud. Han havde blå mærker, skrammer, sår og rifter i ansigtet, og ned af hans arme. Hele hans overkrop var dækket af blå/lillae mærker. Jeg havde virkelig ondt af ham.

Jeg sank den klump, der havde hobet sig op i min hals. Sygeplejersken forlod os, så vi nu var alene. Jeg gik med tunge skridt, hen mod sengen, og placerede hånden på hans brystkasse. "Hvordan har du det," spurgte jeg lavt. "Træt," mumlede han. "Justin, du må altså virkelig, virkelig, virkelig undsky-" "-Hey, det var ikke din skyld. Du gjorde klogt i, at ringe efter mig." Han sendte mig et skævt smil, som jeg gengældte. "Men hvis jeg ikke var taget med Chaz, til at starte med, så-" "- Macy, slap af. Det er ikke din skyld." Jeg lænede mig ind over ham, og pressede blidt mine læber mod hans. Han stønnede svagt mod mine læber, sikkert fordi det gjorde ondt, eftersom hans overlæbe var ret hævet. Jeg fjernede mig, og kærtegnede hans brystkasse. 

 

"Læg dig her," befalede han, og gjorde plads til mig i sengen. Jeg tøvede lidt, men kravlede så op i sengen. Han lagde armen om mig, og trak mig ind til sig. Jeg hvilede hovedet på hans brystkasse, og sukkede tungt. Han var brandvarm. Og han svedte. Det skulle ikke undre mig, hvis de havde givet ham morfin. Han havde mange smerter i går, så han havde sikkert heller ikke fået særlig meget søvn. Han virkede i hvert fald træt. 

 

Jeg kørte fingrene rundt på hans bare brystkasse, og bed mig i læben. Det var min skyld. Jeg havde det så dårligt over, at han lå her. Jeg skulle aldrig været taget med Chaz. Jeg vil aldrig se ham igen. Han har forvoldt mig stor smerte, og ikke mindst Justin, og hans familie. Hans brystkasse hævede sig op og ned, i takt med at han trak vejret. Han havde ikke særlig mange slanger på sig, udover at han fik drop. Det begyndte at stikke ved mine øjne, og jeg kæmpede ihærdigt for ikke at græde. "Du skal nok blive okay," mumlede jeg mod hans brystkasse, og fortsatte mine rolige bevægelser. Han kørte hånden, op og ned af min arm, men svarede ikke.  

 

Det var egentlig utroligt, hvad Justin gjorde for mig. Han gik igennem alt den smerte, for min skyld. Han var villig til at gå i en voldelig slåskamp, for min skyld. Alt det han havde gjort, var for min skyld. Justin betød rigtig meget for mig, og mine følelser for ham, blev da kun forstørret, af det han gjorde i går. Men alligevel. Det var modigt gjort af ham, men nu ligger han her, med mange smerter. Der er ingen dreng, der nogensinde har gjort sådan noget for mig. Ikke engang Nicholas. Men nu er det jo, så også første gang, jeg er kommet ud, for sådan noget. Det gav mig en varm følelse inden i, at tænke på, hvad Justin faktisk gjorde for mig. Jeg ville finde en måde, at takke ham på. 

 

Lidt efter gik døren op. Jeg kiggede der hen, og Nicholas, Pattie, Jeremy, mor og far kom til syne i døren. Pattie var hurtigt her henne, og omfavnede ham straks. Jeg satte mig op, og hoppede ned på gulvet. Jeg tog hans hånd, og klemte den blidt, for at vise at jeg er her for ham. "Hvordan har du det, knægt," kom det fra Jeremy. Han gik hen ved siden af Pattie, og kiggede bekymret på ham. "Træt," sagde han. "Er du helt okay," spurgte Nicholas, og kiggede på Justin. Han nikkede svagt, og klemte min hånd. Lidt efter kom en sygeplejerske ind, og kiggede på os. "Patienten skal have fred og ro, han trænger til at hvile sig."

 

"Jamen så, god bedring, min dreng. Husk, vi elsker dig meget højt," sagde Jeremy og rodede lidt i hans hår. "Det er godt nok ærgerligt," sagde mor. De forsvandt ud fra stuen, og lod os være alene. Bortset fra sygeplejersken, der ventede på jeg ville gå.

 

Jeg lænede mig ned mod ham, og plantede mine læber på hans pande. Jeg slap hans hånd, og holdte hovedet nede ved ham. "Jeg elsker dig," hviskede jeg mod hans øre, inden jeg forsvandt ud på gangen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Justins Synsvinkel 

 

Hendes ord kørte på repeat, inde i mit hoved. Jeg havde aldrig troet, Macy ville sige sådan. Jeg ville gerne have sagt i lige måde, men jeg var paf. Tankerne kørte rundt i mit hoved, hvilket fik det til at dunke. 'Jeg elsker dig'. Hendes stemme gav genlyd i mit hoved, og gav mig lyst til at skrige. Det havde sat nogle andre tanker igang hos mig. Jeg var forelsket i Macy, ja. Men jeg vidste ikke, om jeg ligefrem elskede hende? Hun betød meget for mig. Jeg kunne ikke vente med, at gennemkneppe hende, og høre hende skrige mit navn. At have sex, med pigen man elsker må være fedt. Jeg har ikke prøvet det før, eftersom jeg ikke har elsket en pige før, på den måde. Okay, jeg indrømmer. Jeg elsker Macy. 

 

En smerte skød gennem mit bryst, hvilket fik mig til at stønne af smerte. Jeg klemte øjnene sammen, og pressede hånden ned, hvor smerten var, for at formindske det. Da Macy havde rigtig til mig i går, var hun grådfærdig. Hun græd ind i telefonen, hvilket gav mig en underlig mavefornemmelse. Jeg havde ikke hørt Macy græde før. Ikke på den måde. Min vrede til Chaz, kom endnu en gang frem. Jeg knyttede nævnerne, for ikke at gå amok på et eller andet. Jeg satte mig op i hospitalssengen, selvom mit hoved dræbte mig. 

 

"Hr. Bieber, du skal ligge stille, så morfinen kan virke." Morfin mig i røven, mand. Jeg skulle væk her fra, jeg skulle finde Chaz, så jeg kunne dræbe ham. Jeg skulle til at hive dropslangen ud af min hånd, men nåede det ikke, da sygeplejersken var henne ved mig. "Lig stille! Du skal hvile dig, du er ikke rask nok, til at bevæge dig endnu." Forhelvede, hvor gjorde det mig sur. Det var ligesom fængsel, det her. Sygeplejersken pressede mig ned og ligge. Jeg var træt, og mit hoved gjorde ondt. Jeg orkede ikke, at gøre modstand. Jeg ville bare sove, men samtidig brændte jeg også efter, at smadre Chaz. Jeg hadede den dreng, hold kæft. Jeg hadede, at han gjorde Macy fortræd. Bare det, at han skubbede hende ind i bygningen i går, fik vreden til at pumpe frem i mig endnu en gang. Jeg knyttede næverne, og spændte i musklerne.

 

"Du må ligge stille. Slap af i din krop, så morfinen kan virke," sagde sygeplejersken, med en 'beroligende' stemme. De havde givet mig mere morfin, eftersom smerterne var blevet for slemme. 

 

Trætheden tog over, og det var som om, jeg blev træt på 0,5. Sådan virkelig træt. Søvnen tog over, og der gik ikke længe før jeg var faldet i en dyb søvn.

 

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Undskyld det korte kapitel. Jeg ved ikke, om kapitlerne bliver så lange, eftersom jeg samtidig også skriver på min anden movella. I må meget gerne tage et kig på den! Under The Mistletoe - [JB], søg på den, eller find den under mine movellaer. Det vil betyde meget for mig. <3

 

 

Macy sagde til Justin, at hun elskede ham. UHH. Og Justin elsker vist også hende. Hvad tror I der sker med Justin? Og med Chaz, for den sags skyld. Tror I politiet fanger Chaz og hans crew? Og vigtigst af alt, hvordan vil Macy og Justins forhold være efter det her?

 

 

 

Xoxo Thea D.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...