Made Her Blind-[JB]

Macy Jones, en helt almindelig pige på 17, får sig noget af et chok, da hendes forældre fortæller, at de skal tilbringe deres sommerferie hos nogle venner. Forældrenes venner, som Macy og hendes bror, Nicholas ikke kender. De finder dog ud af, at de har en søn på 19, hvilket gør dem lidt mere trygge, så de har en på deres egen alder. Drengen viser sig for, at hedde Justin Bieber, og udseendet er der intet galt med.
Det er så bare lige hans væremåde, der plager Macy. I starten viser hun interesse for ham, og vil gerne lære ham at kende. Men Justin er bare kold i røven, afvisende, og flabet. Macy ændrer straks sit syn på ham, og vil vise ham, at han ikke kan behandle hende på den måde.
Men hvad sker der, når Justin begynder at interessere sig for hende? Er det bare manipulation fra Justins side? Vil hun falde for hans tricks?
Justin har et grimt syn på piger, og ser dem ikke som andet, end ligegyldige kællinger, han bare kan udnytte hvornår det skal være. Men det ved Macy jo ikke.
Macys liv forandrer sig fuldstændig, efter hun begynder at lære Justin, mere og mere at kende. Vil der opstå følelser mellem dem? Bliver det hele for meget for Macy, i sidste ende, eller kan hun lære at leve med de konsekvenser der følger med?

57Likes
69Kommentarer
4553Visninger
AA

21. [20] "Hold jer væk fra mig!"

Macys Synsvinkel

 

Okay, i går havde været en virkelig underlig dag. Eller, ikke hele dagen. Kun efter aftensmaden. Det havde bare været akavet. Jeg havde åbnet op for Justin, omkring sex. Jeg holder mig fra det. Uanset hvad han siger. Sex, lig med: dårlige ting. Det har min mor, i hvert fald lært mig. Jeg er ikke engang sikker på, om Nicholas er jomfru. Det vil jeg helst ikke tænke på. Puha, nej.

 

Vi havde været på stranden igen i dag, og det var gået fint. Bedre end sidste gang. Jeg havde inviteret Chaz med, men han kunne ikke. Så i stedet, havde vi aftalt at mødes, efter strandturen. Han skulle komme og hente mig, og så regnede jeg med, han havde planlagt noget. Det var i hvert fald, hvad han fortalte mig, i telefonen tidligere. 

 

Det ringede på døren, og jeg var hurtig til at fare op. Jeg sendte Nicholas et smil, inden jeg fortsatte ud fra stuen, og ud i entréen. En tjener havde lige lukket ham ind, og han var hurtigt over ved mig. Han trak mig ind i et kram, og jeg lod hans duft fylde mine næsebore. "Godt at se dig igen," mumlede han mod min skulder, så det næsten var umuligt at høre. "I lige måde, Chazzy," smilede jeg, og trak mig fra ham igen. "Chazzy?" Han hævede mistroisk sit ene øjenbryn, og gloede på mig. Jeg grinede kort og nikkede. "Dit kælenavn," smilede jeg og lagde hovedet på skrå. "Fair nok," sagde han med et skuldertræk. "Såå, hvor skal vi hen?" Jeg kiggede spændt på ham, og førte en tot hår om bag øret. Han svarede ikke, men fokuserede i stedet på noget bag mig. Det lignede han havde set et spøgelse, eller noget. Jeg rynkede brynene, og vendte mig om. Justin var lige kommet ud fra stuen, og lænede sig op af dørkarmen, mens han stirrede på mig. Jeg kunne ikke læse hans blik, hvilket gjorde mig lidt urolig. "Chaz," sagde han i et sarkastisk tonefald, og sendte ham et dræberblik. "Justin," gentog Chaz, med samme toneleje. De sendte hinanden dræberblikke, mens jeg bare stod og... Gloede dumt på dem. 

 

"Øhm, skulle vi ikke afsted?" Jeg brød den akavede tavshed, og vendte blikket mod Chaz, som lignede en der kunne eksplodere med det samme. "Yup," mumlede han og lagde armen om mig. Det kom lidt som et chok, men gjorde ikke noget ved det. Vi skulle lige til at gå ud af døren, da Justin afbrød vores handlinger. "Hvor skal I hen?" Jeg vendte mig mod ham, og sendte ham et smil. Det smil falmede dog hurtigt, da jeg så hans hårde blik. "Øhm, ba..-" "- På date," afbrød Chaz mig. I en hurtig bevægelse vendte jeg hovedet mod ham, og hævede øjenbrynet. Opfattede han det som en date? Jeg kiggede langsomt tilbage på Justin, som var rød i hovedet. Jeg bed mig i læben og kiggede ned. Jeg lagde mærke til, han knyttede næverne, og bed tænderne sammen. "Justin, det er ik..-" "- Kom, babe." Chaz afbrød mig igen, og inden jeg nåede at protestere, havde han trukket mig med udenfor, og var allerede på vej mod sin bil. Han åbnede døren til passagersædet, og skubbede mig næsten ind i bilen, inden han smækkede den i. Jeg spændte mig fast, og lidt efter sad Chaz ved siden af mig, og startede bilen op. 

 

Jeg kiggede tilbage mod huset, og så Justin stå i vinduet, og kigge efter os. Han var rød i hovedet, og man kunne nemt se, han stod og bed tænderne sammen. Jeg bed mig i læben, og fjernede blikket fra ham. Jeg kunne ikke lide, at se ham sådan. Det gav mig en underlig følelse i maven. Jeg fik det virkelig dårligt af det.

 

"Er du okay?" Chaz' stemme, fik mig til at kigge op på ham. Jeg nikkede langsomt, og klemte et smil frem. Vi var allerede ude på vejen, og man kunne ikke længere se huset. Jeg kiggede hen på Chaz igen. "Hvorfor sagde du egentlig, at vi skal på date," spurgte jeg, og det kom ud en smule hårdt, selvom det ikke var meningen. Han trak på skuldrene, og holdte blikket på vejen. Jeg vendte øjne, og lænede mig tilbage i sædet. Jeg hvilede panden mod ruden, og kiggede ud. 

 

Pludselig mærkede jeg en hånd på mit lår. Jeg kiggede forskrækket ned på hånden, og op på Chaz, der bare sad og sendte mig et smørret smil. Det sendte en ubehagelig følelse rundt i min krop. Både fordi, hans hånd var iskold, i modsætning til Justins, men også fordi, det ikke var Justin. Jeg bed mig i læben, og han tog det åbenbart som noget positivt, for han begyndte straks, at køre hånden op mod min buksekant. Jeg ville slå fra, men turde ikke. Jeg kendte ikke Chaz særlig godt, så jeg vidste ikke, hvad han kunne finde på. 

 

Han tog fat i min buksekant, og gik igang med at lyne mine bukser ned. Min krop begyndte at ryste, og jeg var ved at gå i panik. Jeg slog hans hånd væk, og sendte ham et spydigt blik, inden jeg lynede mine bukser op igen. Jeg trak trøjen ned over, så den dækkede for lynlåsen. "Orh, hold op. Du vil jo gerne," grinede han, og placerede igen sin hånd på mit lår. "Stop det," hviskede jeg hårdt, og slog hans hånd væk. Han kiggede forvirret på mig, men rettede så blikket mod vejen igen. Jeg sukkede tungt, og vendte hovedet mod ruden. - Væk fra ham.

 

 

 

 

 

 

Lidt efter holdte bilen stille, og Chaz fik den slukket. Han steg ud, og var hurtigt over på min side. Han åbnede døren, så jeg kunne komme ud. Jeg hørte en bildør smække, og gik ud fra, han havde lukket døren for mig. "Hvor er vi," spurgte jeg, og kiggede rundt. Jeg kunne ikke kende noget af det her. Det var udkanten af en by, eller noget. Det lignede et kriminelt kvarter, hvis man kan kalde det, det. Ikke lige så fint, som Justins kvarter. Det var skummelt og mørkt. Det skræmte mig faktisk. "Vi skal bare besøge nogle af mine venner," sagde han og lagde armen om min hofte. Jeg fik kuldegysninger af hans berøring, og begyndte at ryste. Han vidste ikke, jeg havde så meget imod det her. Det så ikke ud til, han bed mærke i, hvor nervøs jeg blev.

 

Vi kom op til et hus, og han bankede på. Jeg kunne høre noget støj, inde fra den anden side, og lidt efter blev døren åbnet. En lyshåret fyr, stod i døren og bød os indenfor. Her lugtede af alkohol og røg. Altså hvis Chaz ville gøre et godt indtryk på mig, var det her ikke lige, det smarteste sted, at tage mig hen. 

 

Jeg lagde hånden over næsen, da lugten var ret kraftig. Chaz havde stadig sin arm om min hofte, og det virkede ikke ligefrem som om, han ville giveslip igen. Vi blev ført ind i en stue, og Chaz slap kun mit greb, for at gå rundt og hilse på de andre. Han var hurtigt henne ved mig igen, og placerede hånden om min hofte. 

 

Stuen var fyldt med røg, og der sad fem-seks drenge og drak. Jeg havde det virkelig dårligt, ved at være her. Det skulle ikke undre mig, hvis de var skæve og fulde. "Hvem har vi så heer?" En høj fyr, med sort hår, kom hen og smilede smørret til mig. Jeg sank en klump, og kiggede på Chaz. Her lugtede virkelig kraftigt af sved, øl og røg. Jeg kunne ikke holde det ud.

 

"Macy," sagde jeg med en hård undertone. Han skulle ikke tro, jeg var interesseret, eller noget. Fyren placerede hånden på min kind, og kærtegnede den.  Hans berøringer gav mig kuldegysninger. Jeg slog hans arm væk, og sendte ham et spydigt blik. "Kostbar ser jeg," lo han. Jeg vendte hovedet mod Chaz, som også kiggede på mig. "Kan vi ikke gå igen," spurgte jeg med en nervøs tone. Han grinede, og rystede på hovedet. "Hvorfor, vi har det jo så sjovt. Du skal ikke være bange for noget," sagde han. Jeg sank den klump, der havde hobet sig op i min hals. De andre drenge, kom også hen til mig. De stillede sig rundt om mig, og snakkede meget højlydt. "Det er ærgerligt hun har så meget tøj på, så kan vi jo ikke se, hvor køn hun er," lo de. Jeg bakkede nogle skridt tilbage, og skulle til at løbe ud i gangen, men nåede ikke langt, før der blev taget fat i mit håndled. Jeg vendte mig forskrækket om, og så ind i nogle mørke øjne. Hans pupiller var store, så han var helt sikkert fuld. "Hvorfor så travlt, smukke," grinede han hånligt, og trak mig ind til sig. Jeg gispede, og prøvede at skubbe ham væk, men forgæves. Jeg kiggede efter Chaz, men kunne ikke se ham. Jeg ville bare gerne hjem.

 

Fyren der havde fat i mit håndled, begyndte at hive ned i min striktrøje. Jeg kiggede forskrækket på ham, og slog hans hånd væk. "Slap nu af, kælling. Vi vil bare have det lidt sjovt," grinede han og trak mig med hen mod en sofa. Jeg kunne mærke tårene presse sig på. Jeg kunne virkelig ikke lide det her. "Slip mig dog!", råbte jeg, og vred mig ud af hans greb. De andre drenge puffede til mig, og grinede højt. Hvor fanden var Chaz? Hvorfor hjalp han mig ikke? Jeg gispede højt, da der var en der tog mig på røven. Jeg vendte mig forskrækket om, og lod hånden flyve gennem luften, inden den ramte noget hårdt. Jeg fik selv et chok, over min handling, og løb skrækslagen ud i gangen. Hvad ville de ikke gøre mig nu? Nogle høje stemmer lød igen, og jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Lidt efter strømmede de ned af mine kinder. Jeg kunne ikke få styr på mig selv. Jeg åbnede døren, og stormede udenfor, mens tårerne kom som et vandfald. Jeg løb ned af gaden, og stoppede først op, da jeg var sikker på, de ikke ville kunne finde mig. Jeg trak min mobil op, og fandt Justins nummer. Jeg ringede ham op, og ventede på hans svar. Der gik lidt tid, hvor dut-tonen kun, kunne høres. Telefonsvarer. Tag nu din mobil! Jeg ville ikke ringe til min mor eller far, de ville bare stille en masse spørgsmål, og det orkede jeg virkelig ikke. Jeg ringede ham op igen, og endelig tog han den! 

 

"Hallo," lød en hæs stemme, fra den anden ende. "Ju-justin?" Jeg snøftede, og rettede lidt på min måde at holde mobilen. "Hvad sker der? Er du okay?" Tårerne fortsatte ned af mine kinder, og et hulk slap ud gennem mine tørre læber. "K-kan du i-ikke godt, komme og he-hente mig," hulkede jeg. "Øhm jo, hvor er du?" Jeg kiggede efter et vejskilt. "Vermont Street," mumlede jeg ind i telefonen og hulkede. (Jeg ved godt, den vej ikke er skummel i virkeligheden, men jeg skulle bare finde på et gadenavn. Bær over med mig)

 

"Er du okay?" Jeg rystede på hovedet, selvom han ikke kunne se det. Jeg kiggede mig over skulderen, for at se om der kom nogen. "Nej. K-kan du ikke bare komme? P-please, skynd dig," hulkede jeg. "Bliv hvor du er, jeg kommer med det samme." Lidt efter lød dut-tonen, og han havde lagt på. Jeg lagde mobilen ned i lommen igen, og lod mig glide op af en bygning, videre ned på fortorvet. Jeg begravede hovedet i hænderne, og lod tårerne få frit løb. Flere hulk slap ud, en efter en. 

 

"Hey, hvorfor gik du?" Jeg fjernede hænderne fra ansigtet, og kiggede op på en forvirret Chaz, og en anden dreng. "Er du okay," spurgte den ene, og lod det andet spørgsmål ligge. De satte sig ned ved siden af mig, og Chaz lagde armen om mig. Jeg kunne mærke vreden pumpe frem i mig, og jeg fik hurtigt fjernet hans arm fra mig. Jeg rejste mig op i en hurtig bevægelse, og begyndte at gå. Han tog fat i mit håndled, hvilket resulterede i, jeg ikke kunne fortsætte. "Hold jer væk fra mig!" Chaz' blik ændrede sig hurtigt, men han strammede bare grebet om mit håndled. Den anden dreng, gik hen bag mig, og sørgede for, jeg ikke kunne løbe væk. Tårerene strømmede stadig ned af mine kinder, og flere hulk kom frem. "Hvorfor fanden er du ked af det," råbte Chaz, og klemte om mit håndled. "S-stop, det gør ondt," hviskede jeg lavt. Jeg var virkelig utilpas. Jeg savnede Justin. Det var en kæmpe fejl, at tage med her ud. Jeg kunne ikke styre mig selv. "HVAD FANDEN TROR DU?! DINE FUCKING VENNER, PRØVEDE SGU DA AT VOLDTAGE MIG, MENS DU BARE SÅ PÅ!" Jeg skreg. Jeg skreg virkelig højt, mens tårerne bare blev til flere. Det kom bag på ham, at jeg råbte. Det var så sjældent, at jeg flippede ud, på den måde. Chaz' pupiller var større end normalt, og det var tydeligt at se, han var fuld. Bare hans måde, at være på. 

 

"Du skal kraftedeme ikke tale sådan til mig, din bitch," vrissede Chaz, og stillede sig tættere på mig. Fyren bag mig, tog fat om mine overarme, mens Chaz strammede grebet om mit håndled. Det sveg, og jeg var sikker på, jeg ville få et mærke. Tårerne fortsatte, og jeg gad ikke engang at prøve på, at få dem væk. Det kunne jeg jo heller ikke, eftersom de holdte mine arme fast. Jeg vred mig som en sindssyg, og skreg. "SÅ SLIP MIG DOG!" Fyren bag mig, råbte et eller andet til mig, og strammede grebet om mine arme. 

 

Lidt efter kunne man høre dækkene fra en bil, pive højt, da personen bremsede hårdt op. Jeg genkendte hurtigt bilen, og en glæde skyllede ind over mig, da jeg så Justin. Han sprang ud fra bilen, og var hurtigt her over. Chaz og den anden dreng, havde set ham, men det fik dem ikke, til at give slip på mig. Jeg var så vred. Bange, ked af det, såret og skuffet. Jeg var skrækslagen. 

 

Justin løb hen og prøvede at fjerne Chaz fra mig. Grebet om mine arme, blev løsere, og til sidst blev grebet sluppet. Ham der havde holdt mig, løb hen mod Justin, og hev ham væk, så han røg ned på jorden. Et skrig forlod mine læber. Det hele gik så stærkt, jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere. Jeg var så bange. Hele min krop rystede, og tårerne kom stadig i store mængder. 

 

Chaz og den muskuløse fyr, løb hen mod Justin, og fik ham lagt ned igen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var nødt til at ringe til politiet. Jeg fandt min mobil frem, men den blev hurtigt taget fra mig. Nogle af de andre drenge var kommet, og havde taget min mobil. "Den skal du ikke bruge til noget," sagde ham der havde taget den. Han puttede den ned i sin lomme, og var hurtigt henne ved Justin, Chaz og drengen, for at deltage i deres slåskamp.

 

Inden jeg nåede at reagere, var jeg løbet over mod dem, og prøvede at skubbe Chaz væk. Han sad på Justin, mens han tævede løs på ham. Det gjorde ondt på mig. For hvert slag der kom, gav det mig et stik i hjertet. Hvis det ikke havde været for mig, så lå Justin ikke der. Chaz var selvfølgelig stærkere end mig, og han fik mig med en hård bevægelse, skubbet mig væk, så jeg røg ind i bygningen bag mig. En smerte skød gennem min ryg, og mit baghoved. Mit blik blev slørret. Jeg tog mig til baghovedet, og kiggede derefter på min hånd. Jeg blødte heldigvis ikke. 

 

De andre drenge, deltog i slåskampen, og slog løs på Justin. Flere tårer kom frem, og jeg kunne slet ikke tænke. Jeg var nødt til at handle hurtigt. Jeg lød hen mod en busk, og fandt en tyk pind. Jeg vidste ikke, om det her ville hjælpe. Jeg var nødt til at gøre et eller andet. Jeg lød hen mod dem, og tyrrede den tykke pind, ned i ryggen, på en af dem. Han gav et lille skrig fra sig, - et skrig som drenge skriger, ikke det lyse. Et mandeligt skrig, - og fjernede sig hurtigt. Der faldt en ting ud af hans jakke, da han lagde sig på jorden, for at ømme sig. Det var en pistol. 

 

Jeg løb der hen, og tyrred den tykke pind, i hovedet på ham. Jeg gentog det, indtil han lå stille. Flere tårer røg ned af mine kinder. Jeg var så bange. Det her var et mareridt. Jeg havde aldrig gjort noget lignende. Jeg tog pistolen med rystende bevægelser. Jeg havde aldrig brugt sådan en før, men jeg havde set på film, og sådan noget, hvordan man gjorde. Jeg pegede den op i luften, og affyrede et skud, for at få deres opmærksomhed. Jeg havde ikke i sinde, at skyde nogen. Det kunne jeg ikke. Jeg pegede pistolen mod dem, kun for at true dem. "Gå væk fra ham," skreg jeg, mens tårerne fortsatte, med at komme frem, i store mængder. De fleste rejste sig, og rettede hænderne op i luften, for at jeg ikke skulle skyde. Lidt efter kunne sirener høres, og blå blink kunne ses i det fjerne. 

 

Det var som om, alt gik i slowmotion. Jeg kunne ikke beskrive, hvordan det føltes. Jeg var virkelig bange. Hele min krop rystede, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. 

 

Da de andre hørte sirenerne, var de hurtige til at stikke af. Jeg smed pistolen fra mig, og var hurtigt henne ved Justin. Jeg satte mig på knæ foran ham, og tårerne væltede ud. Han lå helt bevidstløst. Hele hans ansigt var dækket af skræmmer. Jeg snøftede, og flere tårer kom frem. Jeg begravede mit hoved i hans brystkasse, mens tårerne væltede frem, og landede på ham. Det hele gik i slowmotion, da der kom ambulancefolk, og flere politibetjente. De bar Justin op på en båre, og førte ham ind i ambulancen. Jeg græd. Højere end nogensinde. Det her var den værste oplevelse, nogensinde. 

 

Jeg sad på jorden, mens jeg betragtede det hele. Tårerne væltede frem, og det stikkede i mig. Det var min skyld. Det var min skyld, at Justin skulle på hospitalet. Det hele var min skyld.

 

 

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Åh, åh! Så fik historien lige en helt anden drejning. Hvad tror I der sker med Justin? Og hvad med Chaz? Tror I Chaz fortryder det, eller om han overhovedet vil undskylde overfor Macy? Tror I, hun nogensinde ville kunne tilgive ham? Og hvad tænker I om, at Macy mener det er hendes skyld?

 

Ej, jeg er så ked af det, på deres vegne. Hvad synes I om kapitlet, i det hele taget? Var det en dårlig idé, der skulle komme sådan noget drama? Jeg vil VIRKELIG, VIRKELIG, VIRKELIG gerne høre jeres mening!!!!!!!!!!!!!!!!! PLEASE SKRIV. <3

 

Jeg havde lidt svært ved, at finde et godt kapitelnavn, til dette kapitel. Hvad synes I om kapitlets navn? Skal det laves om, for så siger I bare til! 

 

Og forresten, jeg publicerer snart min nye movella, Under The Mistletoe - [JB], som I nok kan gætte ud fra navnet, så er det en julemovella. Jeg har skrevet på den i noget tid, så der vil være mindst fem kapitler, når jeg publicerer den, så I har meget I kan starte ud med, at læse. Så hold jer opdateret, for jeg publicerer den snart.

 

 

Xoxo Thea D.

 

 

 

Så er Under The Mitletoe - [JB] publiceret! I kan enten søge på den, eller bare finde den under mine movellaer. Som sagt, så er der fem kapitler allerede, så I har noget at starte ud med. I må meget gerne tjekke den ud, hihi. Tak på forhånd!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...