Made Her Blind-[JB]

Macy Jones, en helt almindelig pige på 17, får sig noget af et chok, da hendes forældre fortæller, at de skal tilbringe deres sommerferie hos nogle venner. Forældrenes venner, som Macy og hendes bror, Nicholas ikke kender. De finder dog ud af, at de har en søn på 19, hvilket gør dem lidt mere trygge, så de har en på deres egen alder. Drengen viser sig for, at hedde Justin Bieber, og udseendet er der intet galt med.
Det er så bare lige hans væremåde, der plager Macy. I starten viser hun interesse for ham, og vil gerne lære ham at kende. Men Justin er bare kold i røven, afvisende, og flabet. Macy ændrer straks sit syn på ham, og vil vise ham, at han ikke kan behandle hende på den måde.
Men hvad sker der, når Justin begynder at interessere sig for hende? Er det bare manipulation fra Justins side? Vil hun falde for hans tricks?
Justin har et grimt syn på piger, og ser dem ikke som andet, end ligegyldige kællinger, han bare kan udnytte hvornår det skal være. Men det ved Macy jo ikke.
Macys liv forandrer sig fuldstændig, efter hun begynder at lære Justin, mere og mere at kende. Vil der opstå følelser mellem dem? Bliver det hele for meget for Macy, i sidste ende, eller kan hun lære at leve med de konsekvenser der følger med?

57Likes
69Kommentarer
4455Visninger
AA

16. [15] Weird.

Macys Synsvinkel

Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere på det her. Justin og jeg havde være liiige ved at kysse, og så vælger han at storme ud af værelset, som om der var ildebrænd. Hvad sker der for ham? Jeg var virkelig forvirret. Det ligner ikke ham, at afbryde et kys på den måde. Han er den type, der nok ville gøre alt for at kysse med en pige. Han har jo prøvet på at kysse mig, lige siden vi mødte hinanden, og når jeg så endelig er med på den, og faktisk vil give ham lov, så skrider han bare.

Havde jeg dårlig ånde? Og så dum som jeg nu er, så tjekkede jeg selvfølgelig ved at ånde ud i min hånd, så jeg kunne få en chance for at lugte til min ånde. Men den lugtede ikke. Den duftede da fint, så forstår jeg bare ikke hvad problemet er.

Jeg satte mig chokeret ned i sengen, og stirrede på den åbne dør, som Justin var løbet ud af, for kun nogle få minutter siden.

En masse tanker fløj gennem mit hoved. Jeg var virkelig forvirret. Det lignede ham ikke. Han havde også været så underlig, da han kom ind, som om han prøvede at fortælle mig noget. Det her var så underligt. Jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle reagere.

Havde jeg gjort noget forkert?

Havde jeg noget i ansigtet?

Lugtede jeg?

Var jeg dårlig til forspillet?

Jeg var virkelig forvirret. Jeg hadede det her. At jeg ikke kendte svaret, på alle de spørgsmål der fløj rundt inde i mit hoved. Jeg havde hørt hoveddøren smække, kort efter Justin var løbet ud, så jeg gættede på, han var taget ud. Men hvor, havde jeg ingen idé om.

Hvad havde jeg i det hele taget også gang i?! Jeg skal jo holde mig fra drenge, de ender bare med at såre en. Drenge = problemer.

Og det havde jeg allerede fundet ud af. Det her var helt forkert. Jeg bukkede mig forover, og hvilede panden i håndfladerne. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre med mig selv. Det her var så forkert. Jeg kunne ikke beskrive, hvor mange spørgsmål, tanker og ikke mindst følelser, der fløj gennem mit hoved, samt hele min krop. Hvad skulle jeg gøre nu?

Skulle jeg gå efter ham? Nej, jeg vidste jo ikke engang, hvor han var gået hen.

Skulle jeg blive siddende her, og vente på ham? Nej, det ville være for åndssvagt.

Skulle jeg bare være ligeglad, og lade som ingenting?

Jeg besluttede mig for det sidste, og rejste mig fra sengen. Jeg havde brug for noget frisk luft, så jeg trøskede ud på gangen, ned af den store trappe og fortsatte id i entréen. Jeg greb min jakke, og fik mine vans på.

"Jeg går lige en tur," råbte jeg. Uden at forvente et svar, var jeg forsvundet ud af døren. Jeg måtte få styr på de pokkers tanker.

***

Trods vi var midt i juni, var vinden en smule kølig. Jeg vidste ikke hvor længe jeg bare havde gået, men jeg havde da fået styr på mit hoved, heldigvis.

Jeg var på vej ned mod en park, og selvom jeg ikke rigtig kendte området, skulle jeg vel nok kunne finde vej hjem igen. Jeg tog plads på en bænk, og lagde benene over kors. Jeg hvilede ryggen op af ryglænet på bænken, og kiggede ud på den lille sø, der befandte sig i parken.

Her var helt stille. Det eneste der kunne høres var fuglene der sang, og så den svage sommervind. Jeg lukkede øjnene, og er lille smil var plantet på mine læber. Jeg nød det her. Bare at sidde og nyde naturen i stilhed. Der var ike særlig mange i parken, hvilket bare var godt.

"Øhm, undskyld?"

En hæs stemme fik mig til at åbne øjnene, og kigge op på en høj fyr, på omkring min alder. Jeg havde håbet at se Justin, men det var ikke lige tilfældet. I forhold til Justin, havde ham her mørkere hår, og det sad på en helt anderledes måde, end Justins. Han var da pæn, men nok ikke min type.

"Ligger der ikke en mobil her, eller..", spurgte han og kløede sig akavet i nakken. Jeg kiggede på bænken, og rettede mig lidt op, så jeg kunne tjekke om jeg sad på en mobil. Jeg rejste mig, så jeg kunne få et bedre udsyn til bænken, men ingen mobil.

"Det tror jeg ikke, hvorfor," spurgte jeg og sendte ham et forvirret blik.

"Jeg troede bare, jeg havde glemt min mobil på bænken, men.. Tydeligvis ikke," sagde han og sendte mig et smil. Jeg gav ham elevatorblilket, og gav mig til at tjekke hans outfit ud. Han havde en mørk læderjakke på, mørke hængerøvsbukser, og en grå t-shirt på. En stil jeg ville kalde for, 'badboy stilen'.

"Jeg hedder forresten Chaz, undskyld," sagde han. Jeg præsenterede mig selv, og vi gav hinanden hånden. Vi slog os ned på bænken, og havde hurtigt en samtale igang. Han var faktisk virkelig venlig. Jeg fandt ud af, at han kendte Justin, hvilket var et sjovt tilfælde. Han havde inviteret mig med ham hjem, og jeg havde bare takket ja. Jeg havde brug for at tænke på noget andet, så derfor stod vi nu foran hans hoveddør, og var på vej ind i hans hus.

Jeg smed mine sko, og hængte min jakke op. Han viste mig rundt, og vi var nu på vej op på hans værelse.

Det var stort, og der stod en kæmpe dobbeltseng midt i det hele. Til højre var der et skrivebord, og ellers bare hylder og skabe. Her rodede lidt, men det skulle et drengeværlese vel også?

Vi tog plads i hans seng i stilhed, og ingen af os sagde noget. Efter nogle minutter i stilhed, rejste han sig op, og smilede til mig. "Har du lyst til noget at drikke, eller noget at spise," spurgte han, og var allerede på vej hen mod døren. Jeg nikkede som et 'ja tak' og fulgte med ham ud i køkkenet. Hans hus var på en enkelt etage, så der var ingen trapper. Heldigvis.

Vi kom ud i køkkenet, og Chaz var allerede i færd med at finde noget fra køleskabet. Jeg gik hen og hoppede op på køkkenbordet, og gav mig til at betragte ham. Som sagt, så var han en meget køn fyr, men ingen slår Justins udseende.

Justin.

Jeg havde virkelig forsøgt at glemme den episode på værelset, og det var da lykkedes en smule. Hele episoden spillede som en film, for mit indre blik, og blev bare ved og ved. Det var virkelig frustrerende.

"Juice eller øl?"

Chaz' spørgsmål rev mig ud af mine tanker, og jeg fik hurtigt svaret juice. Han tog en juicekarton ud, og stillede på bordet. Han fik derefter placeret to glas, og hældte juice op til os begge.

"Skål," grinede han. Jeg fnes lidt, og vi skålede for sjov. Han lænede sig op af køkkenbordet ved siden af mig, og så op på mig med er lille smil.

"Fortæl mig om dig selv, Macy," sagde han og drak lidt af sin juice.

Jeg begyndte at fortælle om mig selv og mit liv, og at jeg skulle bo hos Justin indtil sommerferien var slut. Jeg fortalte om Blair og Amber, og om Nicholas. Jeg fortalte om hvad vi havde lavet i ferien indtil videre. De vigtigste ting, han nu behøvede at vide.

"Jeg går ikke rigtig til nogen hobby. Jeg har altid gerne villet gå til ridning, men vi har aldrig rigtig haft råd," sagde jeg ud i en lang køre. Jeg smilede til ham, og stillede det tomme glas på køkkenbordet.

"Well, jeg er nitten. Jeg får guitar undervisning, og jeg kan godt lide at hænge ud med vennerne," forklarede han. Jeg nikkede for at vise, at jeg fulgte med, og hørte hvad han sagde.

"Jeg har en lille søster, og en mor. Mine forældre er skilt, og jeg ser ikke min far så tit mere."

"Det er jeg ked af," var jeg hurtig til at indskyde. Han sendte mig et smil. "Det skal du ikke være, det betyder ikke rigtig noget."

Han fortsatte med at fortælle om sig selv, og vi sad igen bare og havde en lang samtale. Det var virkelig hyggeligt. Han havde fået mig på andre tanker, hvilket jeg var mere end taknemmelig for.

Jeg vidste, at jeg ville få et godt venskab til Chaz Somers.

-----------------------------------------------------------------------------

Så mødte Macy, Chaz. Hvad tænker I om det? Hvad synes I, Chazy eller Jacy? Skriv jeres svar i kommentaren, og smid gerne et like, hvis I altså synes at movellaen fortjener det.

Har I haft en god juleaften? Hvad fik I, i gave? Skriv i kommentar. Fortsæt god juleaften, hihi.

xoxo, Thea D.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...