Made Her Blind-[JB]

Macy Jones, en helt almindelig pige på 17, får sig noget af et chok, da hendes forældre fortæller, at de skal tilbringe deres sommerferie hos nogle venner. Forældrenes venner, som Macy og hendes bror, Nicholas ikke kender. De finder dog ud af, at de har en søn på 19, hvilket gør dem lidt mere trygge, så de har en på deres egen alder. Drengen viser sig for, at hedde Justin Bieber, og udseendet er der intet galt med.
Det er så bare lige hans væremåde, der plager Macy. I starten viser hun interesse for ham, og vil gerne lære ham at kende. Men Justin er bare kold i røven, afvisende, og flabet. Macy ændrer straks sit syn på ham, og vil vise ham, at han ikke kan behandle hende på den måde.
Men hvad sker der, når Justin begynder at interessere sig for hende? Er det bare manipulation fra Justins side? Vil hun falde for hans tricks?
Justin har et grimt syn på piger, og ser dem ikke som andet, end ligegyldige kællinger, han bare kan udnytte hvornår det skal være. Men det ved Macy jo ikke.
Macys liv forandrer sig fuldstændig, efter hun begynder at lære Justin, mere og mere at kende. Vil der opstå følelser mellem dem? Bliver det hele for meget for Macy, i sidste ende, eller kan hun lære at leve med de konsekvenser der følger med?

57Likes
69Kommentarer
4554Visninger
AA

14. [13] Opkast, følelser og jalousi.

Macys Synsvinkel

 

At se Justin stå med tungen nede i halsen, på en eller anden blondine, føltes underligt. Ikke underligt, som i at jeg var jaloux. For det er jo ikke sådan, at jeg har følelser for Justin. Overhovedet ikke. Det føltes bare, underligt. Måske var en smule jaloux, men det fortæller vi ikke til nogen. Men ikke på den måde jaloux. ORH, JEG VED DET IKKE. Jeg er så forvirret. 

 

 Men de havde i hvert fald gået rundt sammen, lige siden vi kom, og nu hang jeg på Nicholas. Jeg forstod egentlig ikke, at Justin rendte rundt med en random tøs, når vi kom her for at være sammen, alle tre. Det var vist en han havde mødt, lige nu her. Men helt ærligt, han kunne da godt være lidt mindre egoistisk. Jeg gik hen og smed min tomme nachos bakke i en skraldespand, og drak det sidste af min cola. Den tomme colaflaske fik samme tur, som nachos bakken. 

 

"Macy, skal vi prøve denne her?"

 

Nicholas' spørgsmål rev mig ud af mine tanker, og fik mig til at vende mig om mod ham. Han var allerede på vej hen mod den forlystelse, han havde hentydet til. Jeg gav mig til at studere forlystelsen lidt, for at se hvilken en det var. Orkanen, hed den. Det så ud til at være en ret vild en, men det er ikke sådan at jeg er bange for vilde rutsjebaner, de er faktisk de sjoveste. Jeg satte i løb, og var hurtigt henne ved Nicholas, der allerede havde stillet sig i kø. Han så spændt ud. Han lignede næsten sådan et lille barn, der ikke var van til forlystelsesparker. Det var faktisk ret sjovt at se på.

 

Køen rykkede, og det var snart vores tur, til at gå om bord på selve rutsjebanen. Jeg kiggede mig omkring, og prøvede at få øje på Justin, men jeg kunne ikke se ham. Jeg burde egentlig også være ligeglad. Det ragede jo ikke mig, om han valgte en random tøs, frem for os. 

 

Det blev vores tur, så vi viste vores forlystelses armbånd, og gik derefter om bord på rutsjebanens vogn. 

 

Allerede da rutsjebanen begyndte, kunne jeg mærke min mave rumstere. Fuck, du skal ikke til at bøvse eller prutte nu, vel? Det ville være mega pinligt, eftersom der sad fire andre foran os, i den samme vogn. Ja, der kunne sidde seks i hver vogn, men det var jo godt nok. 

 

Min mave brummede og gjorde ved, og jeg kunne mærke jeg var ved at få kvalme. Vognen kørte op ad, så den kunne komme op, hvor det sjove kunne begynde. Jeg betragtede forlystelsesparken, mens vi i et langsomt tempo, kørte op ad.  

 

Vi kom op, og den holde stille i et halvt sekund. I et hårdt ryk, kørte vognen ned af en stejl bakke, og min mave gik amok.

Jeg mærkede vinden suse ind i mit ansigt, og jeg fik sommerfugle i maven. Det gik virkelig stærkt. Jeg havde lyst til at skrige, men ud over sommerfuglene i maven, kunne jeg godt mærke, jeg var ved at få endnu mere kvalme. 

 

Rutsjebanens rute, begyndte at blive mere snoet og bølget. Jeg skulle brække mig. Det var sikkert på grund af de nachos, jeg lige havde spist. Fuck, min mave.. Jeg kan snart ikke holde det ud, mere. Jeg havde lyst til at råbe den skulle stoppe, men det ville jo ikke virke. 

 

Nicholas' grin blandet med et skrig, fyldte mine øre. Min mave.. Jeg skal brække mig, det kommer nu.. Jeg lukkede øjnene, og prøvede at tænke på noget andet. Fuck, fuck, fuck. 

 

Turen stoppede, og ligeså snart det var muligt, sprang jeg nærmest ud af vognen, og ud på jorden. Jeg satte i løb væk fra køen, og væk fra Nicholas, så jeg stod ude midt i det hele. Jeg kunne ikke holde det mere. Jeg havde fået det så dårligt, jeg skulle kaste op.. Jeg kiggede panisk efter en skraldespand eller lignende. Jeg var vildt svimmel efter turen, og kunne ikke rigtig fokusere. Det første jeg greb ud efter, var det jeg lod hovedet begrave sig i. Jeg mærkede min mave trække sig sammen, og inden længe var de spiste nachos og colaen på vej op igen. Jeg kunne mærke det glide op af halsen, og ud i det jeg havde begravet hovedet i som det første. Det føltes som et mareridt. Jeg kunne smage den klamme syrer, det var virkelig ulækkert det her. Jeg lukkede alt sammen ude, og kunne ikke fokusere. Da det endelig var ovre, rettede jeg mig op og tørrede mig om munden. Det var først nu, jeg lagde mærke til, hvad det var jeg stod med. Aka, det jeg havde brækket mig ned i. Det var en dametaske. En skuldertaske af læder. Foran mig stod den samme blondine, Justin havde haft tungen nede i, og ved siden af hende, selveste Justin. Man kunne se han var ved at dø af grin, men gjorde alt for at holde det inde.

 

 Fuck, det her var pinligt. Blondinen kiggede vredt på mig, og satte hænderne i siden. 

 

"Må jeg godt få min taske tilbage," spurgte hun vredt. Jeg nikkede svagt, og rakte hende den bræk fyldte taske, og førte noget hår om bag øret. Justin, der endelig havde fået styr på sit grin, stod og studerede mig. Og han blev ved, og ved. Han stod bare og gloede på mig. Det her var virkelig akavet. 

 

"Er du okay," spurgte han endelig og jeg nikkede bare, selvom det var løgn. Jeg havde det virkelig dårligt, og var langt fra okay. Men det skulle han ikke vide, han er sikkert også ligeglad. 

 

"Jeg har brug for at sidde ned," mumlede jeg lavt. Jeg var ikke engang sikker på, om de hørte det. Uden at høre deres svar, havde jeg vendt mig om, og var på vej mod den nærmeste bænk. Jeg satte mig tungt ned, og hvilede albuerne mod knæene, for at begrave hovedet i hænderne. Jeg havde det virkelig skidt. Det slog mig lige, at jeg ikke havde fået sagt undskyld til Justins 'date', men ja. Jeg gad ikke, at gå tilbage for at sige undskyld, det ville også være mærkeligt. 

 

"Uhm, er du sikker på, du er okay?"

 

Justins hæse stemme, fik mig til at fjerne hænderne og kigge op på ham. Jeg rystede på hovedet, og lænede mig tilbage. Han tog plads ved siden af mig, og sendte mig et ulæseligt blik. 

 

"Hvor er din kæreste," spurgte jeg lavt. Det kom ud som en vrissen, men det var overhovedet ikke meningen. Jeg var stadig svimmel, og kunne overhovedet ikke holde styr på noget som helst, lige nu. Et lille grin lød fra mig, hvilket fik mig til at rynke brynene en smule. 

 

"Hun er heldigvis ikke min kæreste. Hun blev ret sur over, at jeg valgte at gå efter dig," sagde han og smilede skævt. Nå, jeg troede de var kærester. Hm, what ever. Han rykkede lidt tættere på mig, og ud af øjenkrogen, kunne jeg se Nicholas komme løbende. 

 

"Hvad fanden... er der sket," spurgte han forpustet, og bukkede sig, for at få pusten tilbage. Han har sgu da ingen kondition, den dreng. Inden jeg nåede at svare ham, havde Justin allerede fortalt at jeg havde kastet op, og det hele. Og selvfølgelig nævnte han det med, at det var ned i pigens taske. Nicholas grinede, og tog plads ved siden af mig. Jeg kiggede hen på Justin, som sjovt nok allerede kiggede på mig. Mit blik faldt ned på hans læber, og han lagde tydeligvis mærke til det, for straks gled der et svagt  smil hen over dem, og blottede hans perfekte hvide tænder.

 

Misundelsen kan nu begynde.

 

Jeg kiggede op på ham igen, og længe sad vi bare og stirrede på hinanden, mens folk gik forbi os. Nicholas lagde vist ikke mærke til noget, men det var egentlig også ligegyldigt. 

 

"Jeg fik ikke sagt undskyld til pigen, du ved.. For det med hendes taske," fniste jeg lavt, og et skævt smil, blev plantet på Justins læber. 

 

"Hun hedder Natasha, men okay," sagde han. Jeg rynkede brynene lidt, da måden han sagde det på, lød så afvisende, og som om han havde et problem med, at nævne hendes navn.

 

"Hvorfor er du ikke sammen med hende mere? I har jo gået rundt sammen, siden vi kom," sagde jeg lavt. Vi talte faktisk meget lavt, men det var nok også bare for, at Nicholas ikke skulle høre det. Han sad som sagt, lige på den anden side af mig. 

 

Han trak på skuldrene, og rettede blikket ud mod dem der gik forbi os. 

 

"Hun er en gammel ven, og ja.. men det er ligemeget," sagde han og rettede blikket mod mig igen. Hvis hun kun var en gammel ven, forstår jeg bare ikke, hvorfor han kyssede med hende, og ragede på hende hele tiden. Men det kommer jo så faktisk ikke mig ved. Jeg nikkede bare, og lod emnet  ligge. 

 

**

 

Jeg havde fået det bedre, og vi gik igen rundt i forlystelsesparken, for at prøve ting. Vi havde kun været her et par timer, så vi havde god tid. Denne gang var Justin med, og det var faktisk rart. Nicholas var smuttet op i Orkanen igen, men denne gang alene. Jeg skulle ikke op i den tingest en gang mere, og for min skyld, var Justin heller ikke taget med. Det var virkelig sødt af ham. 

 

Som jeg har sagt før, så har Justin altså ændret sig. Han er blevet meget sødere ved mig, og går ikke hele tiden og prøver på noget seksuelt. Det er jo positivt. 

 

Køen rykkede sig, og vi trådte frem. Justin og jeg stod i øjeblikket, i kø til Spøgelses forlystelsen. Jeg var ikke så glad for idéen, men Justin havde fået mig overbevist om, at der ikke ville ske noget. Og han havde selvfølgelig argumenteret med, at jeg havde ham, hvis jeg blev bange. 

 

Det blev vores tur, og vi satte os ind i en vogn. Vognen begyndte at køre, og vi bevægede os ind i en mørk tunnel. Jeg var allerede bange, og jeg greb ud efter Justins arm. Han grinede lidt, og lagde derefter armen om mig. Underlige følelser begyndte at bane sig vej gennem min krop. Jeg kunne ikke sige, om det var positive eller negative følelser. Det føltes underligt. Men jeg kunne ikke sige, om det var på en god måde, eller en dårlig måde. Faktisk så..

 

Et højt skrig lød, og et kæmpe monster, der var smurt ind i blod og slim, sprang frem lige foran os. Jeg skreg, og gemte derefter hovedet ned i Justins skulder. Jeg kunne ikke lide denne her forlystelse.. Justin nussede mig ned af armen, hvilket sendte de sygeste signaler rundt. Jeg bliver bare så nervøs og usikker, når jeg er tæt på drenge, på den måde. Jeg kiggede forsigtigt frem, for at se hvor vi var på vej hen. Vi kørte inde i en tunnel, og en masse små røde lys sad rundt omkring, oppe i loftet. Det var mørkt, så vi kunne intet se. En masse høje og skræmmende lyde lød, og det lignede der kom nogen løbende imod vores vogn. Det hele virkede så ægte, og så alligevel ikke. Det er uhyggeligt, det her. Virkelig. Jeg gemte hovedet ned i Justins skulder, og han trækkede mig lidt længere ind til ham. Jeg gispede højt, da det føltes som om noget pillede ved mit hoved. Jeg havde det som om, der faldt ting ned på mig. Flere gange kom der zombier, spøgelser, monstre og alverdens uhyggelige ting, springende frem, og alt muligt. Og hver gang døde jeg næsten af skræk. Og jeg skreg selvfølgelig hver eneste gang, og selvfølgelig grinede Justin bare. Denne her forlystelse er ikke godkendt. Det er sidste gang, nogen får mig med ind, i en Spøgelses forlystelse. 

 

Endelig var turen slut, og man kunne få lov at stige ud. Jeg lød ud, ud i lyset, og trak vejret hurtigt. Den forlystelse er jo et mareridt. Værre end de andre jeg har prøvet. En grinende Justin kom ud, og løb hen til mig. Jeg sendte ham et irriteret blik, og han grinede videre. Da han endelig fik styr på sig selv, gik han hen og omfavnede mig. Han kunne tydeligvis se og mærke, at jeg rystede som bare fanden. Jeg krammede med, da jeg ikke så nogen anden udvej. Jeg begravede hovedet i hans skulder, og indåndede hans duft. At være så tæt på ham, føltes godt. Det var dejligt. Vi stod længe bare og holde om hinanden, uden nogen af os sagde noget. Det var lige hvad jeg trængte til, efter sådan en tur. 

 

Efter lidt tid, trak vi os fra hinanden. Allerede nu, savnede jeg hans kropsvarme. Jeg har altid haft svært ved at knytte mig til andre, og stole på andre. Jeg tror det er grunden til, at jeg har haft så meget imod Justin, og alle hans berøringer før i tiden. Men nu var det anderledes. Hvorfor, vidste jeg ikke. Men én ting vidste jeg i hvert fald.

 

Jeg følte noget for Justin. 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Jeg har haft lidt svært ved at skrive dette kapitel, på grund af alle følelserne. B.l.a, da Macy kaster op, og selve turen i Orkanen, det var ret svært at skrive. Men jeg håber I kunne lide det, ellers må I gerne give mig respons. Det må I uanset hvad. Det vil betyde såååå meget, hvis I gad at like, og skrive en kommentar. 

 

Og ja, jeg ved godt jeg skriver det efter hvert kapitel, men jeg mener deeeet. Det vil betyde SÅ meget, hvis I gad at kommentere eller like.

 

xoxo, Thea.

 

NÅR JO. Jeg vil gerne sige tusind, tusind tak, for det smukke cover, du har lavet  Little♦Me. Jeg er meget taknemmelig! Taak, tak tak! <3 Det er meget smukt, jeg er vild med det! Nå, nu skal I ikke høre mere på mig, kys kys. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...