Made Her Blind-[JB]

Macy Jones, en helt almindelig pige på 17, får sig noget af et chok, da hendes forældre fortæller, at de skal tilbringe deres sommerferie hos nogle venner. Forældrenes venner, som Macy og hendes bror, Nicholas ikke kender. De finder dog ud af, at de har en søn på 19, hvilket gør dem lidt mere trygge, så de har en på deres egen alder. Drengen viser sig for, at hedde Justin Bieber, og udseendet er der intet galt med.
Det er så bare lige hans væremåde, der plager Macy. I starten viser hun interesse for ham, og vil gerne lære ham at kende. Men Justin er bare kold i røven, afvisende, og flabet. Macy ændrer straks sit syn på ham, og vil vise ham, at han ikke kan behandle hende på den måde.
Men hvad sker der, når Justin begynder at interessere sig for hende? Er det bare manipulation fra Justins side? Vil hun falde for hans tricks?
Justin har et grimt syn på piger, og ser dem ikke som andet, end ligegyldige kællinger, han bare kan udnytte hvornår det skal være. Men det ved Macy jo ikke.
Macys liv forandrer sig fuldstændig, efter hun begynder at lære Justin, mere og mere at kende. Vil der opstå følelser mellem dem? Bliver det hele for meget for Macy, i sidste ende, eller kan hun lære at leve med de konsekvenser der følger med?

57Likes
69Kommentarer
4454Visninger
AA

2. [1] The bad news.

Macys Synsvinkel

 

Hvad skal jeg tage på? Hvorfor er det så besværligt?

 

Jeg stod foran spejlet, på mit værelse. I den ene hånd, holdte jeg et par jeans, og en løs t-shirt. I den anden, en mørkegrå stram nederdel, og en sort top. Jeg ville gerne være lidt fin, da det var sidste skoledag i dag, og i aften skulle jeg hjem til Blair, og overnatte sammen med Amber, og Blair. Vi havde haft det planlagt i snart en måned. jeg glædede mig, som en lille unge der skulle åbne julegaver.

"Macy og Nicholas, kom her ned."

 

Min fars rungende stemme, afbrød mine tanker.

Jeg smed hurtigt tøjet på sengen, og gik nedenunder. Og ja, jeg faktisk kun undertøj på. 

 

And so what

 

Da jeg kom ud i køkkenet, sad min mor og far ved spisebordet, og foldede hænder. Nicholas kom gående bag mig, og afbrød stilheden. "Hvad så?" 

 

Jeg stirrede på dem. Jeg overgloede dem. De sad bare med et kæmpe smil, plantet på læberne. Er de syge?

 

"Sæt jer ned, vi vil gerne fortælle jer noget." Smilede min mor, og lavede en bevægelse mod stolene, overfor dem. Vi satte os, og kiggede undrende på dem.

Hvis I skulle være i tvivl, så er Nicholas altså min storebror. Min røvirriterende storebror, som altid skulle have ret, når vi kørte en diskussion.

 

"Her i sommerferien, skal vi alle sammen ud og besøge nogen. Mors og fars venner. Vi skal være der, hele sommerferien, og have det rigtig dejligt!" Lød det fra min mor, som så helt spændt ud.

Okay eh.. Skal vi bo hos en familie, hele sommerferien? En familie som Nicholas og jeg ikke kender.

 

Forget it

 

"Skal vi bo hos en helt fremmed familie? Og så hele sommerferien? No way." Kom det irriteret fra Nicholas.

 

Jamen, bare sig mine tanker højt, tak for det din spade. 

 

Vent..

 

Måske er Nicholas tankelæser.

 

Nej, han kan knap nok læse, i den virkelige verden.

 

Styr dine tanker. Stop dig selv, Macy.

 

"Altså, det lyder måske skræmmende og sådan, men de er rigtig søde. Og de har en søn på jeres alder." Det første kom ud som en mumlen, fra min far. Men det sidste lyste han op i et smil.

Okay, en dreng på vores alder. Hmm, det skulle da nok blive sjovt? Så hang jeg ikke på Nicholas.

 

"De hedder, Pattie og Jeremy Bieber. Og de har været, fars og mors venner, gennem mange år. Og nu var det altså på tide, at I også kom til at kende dem." Kom det fra min far, som stadig sad med det åndsvage smil på læben.

 

Han var jo ikke helt rask, den mand.

 

"Hvad hedder drengen?" Mumlede jeg, med hænderne under bordet. Måske kunne jeg få mig en ny ven. Det er da altid rart med venner, ikke sandt?

 

Godt, så er vi jo enige.

 

"Han hedder Justin, og I skal blive gode venner med ham. Vi vil ikke have noget pjat," sagde min mor med en lidt hård undertone. Hun mente det vist.

 

Jeg fatter det faktisk ikke. Hvis de havde været venner gennem mange år, hvorfor skal vi så møde dem nu? Det gav jo ingen mening.

 

"Og hvornår skal vi afsted?" Røg det ud af munden på mig. Okay, det var ikke meningen at det skulle lyde så surt. Men det kom altså ud som en vrissen. Jeg orkede bare ikke det her. Jeg ville da meget hellere hænge ud med dem fra skolen.

 

Okay, jeg var begyndt at fryse lidt. Jeg sad jo som sagt, kun i undertøj. Min far sendte hurtigt min mor, et forvirret blik, og blikket endte på mig. Han kiggede undskyldende på mig, og åbnede munden.

 

"Vi tager allerede afsted i aften." Kom det fra ham. En meget lille og svag stemme.

 

Hvad?! Ikke i aften! Jeg skulle jo hjem til Blair, og overnatte med Amber og Blair!

 

You got to be kidding me, dad..

 

"Da ikke allerede i aften? Jeg skal jo overnatte hos Blair og Amber. Vi har haft det aftalt i meget lang tid." Jeg lød irriteret, og chokeret. Og det var jeg. Jeg havde glædet mig så meget, og de sidste to gange, måtte vi aflyse, på grund af et eller andet.

 

Fuck, fuck, fuck... Jeg skulle bare med i aften. Og det vidste de da?

 

"Det ved vi, men det ville være bedst at komme så hurtigt som muligt." Sagde min mor, og så ret bekymret ud.

 

Jeg vidste da godt at det bare var en overnatning, men Blair og Amber, var mine bedste venner. Vi havde planlagt hele aftenen, og natten! Vi skulle se film, lave pudekamp. Ja vi havde faktisk lavet en liste.

 

Vi var ret fjollede. Men nu ødelagde mine forældre det. Det var bare løgn. Og de vidste det. Men alligevel, lagde de datoen i aften. Hold da kæft, hvor var jeg vred.

 

Jeg kunne mærke vreden pumpe rundt i min krop, og var ved at eksplodere. Jeg ville ikke se dem hele sommerferien! Og det er altså to måneder. Forhelvede. Jeg rejste mig op i en hurtig og hård bevægelse. Hvis jeg blev der længere, ville jeg overfalde dem.

 

Jeg gik mod døren, op hen mod trampen. Jeg kunne mærke deres blikke bore sig ind i ryggen på mig.

Jeg fortsatte op på mit værelse, og smækkede døren i. Nu måtte jeg jo finde på en god forklaring på, at vi måtte aflyse... Igen

 

Jeg fandt min mobil frem, og lavede en sms gruppe, med Blair og Amber.

 

#:Hej piger. Der er kommet noget i vejen, jeg er nødt til at aflyse i aften. Jeg er virkelig ked af det, men vi skal hjem til mine forældres venner, og vi skal tilbringe hele sommerferien der. Min mor og far, mente det var bedst vi kom afsted hurtigst muligt, så de aftalte med deres venner, at vi kom i aften. Vi ses i skolen, og igen.. Jeg er ked af det, elsker jer.#

Sådan lød min besked. Vidste godt at vi ses i skolen, men det var da nok nemmere at skrive det. Jeg kiggede hurtigt på klokken, og så at den var 07:35, og jeg stod stadig i undertøj.

 

Jeg smed mobilen væk, og gik tilbage til min krig, om hvad jeg skulle tage på.

Det blev de mørke jeans, og den limegrønne, store løse t-shirt. Jeg hoppede i tøjet, lagde makeup og glattede håret en smule for oven. Jeg fandt mine slidte converse, og sprang i dem. Jeg tog min skuldertakse, bedre kendt som min skoletakse, og løb ned af trappen. Jeg havde ikke fået morgenmad, og havde heller ikke tid. Jeg snuppede en æble, og løb ud i gangen. 

 

Jeg gad ikke rigtig at sige farvel, jeg var stadig pissed på dem.

Jeg rev døren op, og satte kurs mod busstoppestedet. Solen skinnede, og det var dejlig lunt. 

 

Jeg så bussen komme, så jeg satte i løb, og nåede lige at stoppe den.

 

Bussen var fyldt med glade gymnasium børn, der bare glædede sig til denne her dag var omme.

Ligesom mig. Men så alligevel ikke.

 

Der lød høje stemmer, og der blev kastet rundt med alt muligt. Jeg gik ned bagerst i bussen, og satte mig inderst. 

Bussen kørte videre, og den stoppede igen. Ind kom en høj, blond pige med det skønneste smil.

 

 

Amber.

 

Jeg vinkede kort til hende, for at få hendes opmærksomhed, og hun gik med faste skridt ned mod den plads jeg sad på.

Hun tog plads ved siden af mig, og et kæmpe smil poppede op på hendes læber.

 

"Jeg fik din sms," startede hun ud, med en rolig stemme. Hendes blik flakkede rundt i hele bussen, og til sidst endte det på mig igen.

 

"Jeg forstår det godt, men vi kan da bare finde en anden dag?" Kom det smilende fra hende.

Hun tog det pænere end jeg forventede.

Amber var ret populær. Hun var drengens drøm. Høj, smuk og virkelig sød. Hun havde nogle krystalblå øjne, med en mørk kant omkring det blå.

Hun var virkelig smuk. Og min bedste ven.

 

Jeg smilede lidt over hendes ord, og nikkede kort.

Pludselig begyndte min røv at brumme. Og sige en lyd.

Jeg fik et mindre chok, og tog mobilen op af baglommen. 

Det var en sms fra Blair. Jeg åbnede hurtigt beskeden, det kunne ikke gå hurtigt nok.

 

#:Det er træls, men sådan er det vel?#

 

Hendes besked chokerede mig en smule. Men kun en smule.

Hun lød ikke helt tilfreds, men det var da forståeligt. For tredje gang, aflyste jeg vores aftale.

Ja, jeg var også blevet nødt til at aflyse de andre aftaler, omkring en overnatning.

 

"Er det fra Blair?" 

Jeg vendte hovedet, og mødte et par forvirrede, blå øjne. Det var Amber der sad, og rynkede på brynene, og spurgte. Jeg nikkede bare, og lod være med at svare. Jeg lagde mobilen i baglommen igen, og rettede blikket mod vinduet. Jeg forventede egentlig, at hun spurgte om hvad Blair havde skrevet. Amber plejede at være den nysgerrige type, men i stedet lod hun bare blikket flakke rundt i bussen.

Endelig stoppede bussen foran skolen, og det væltede ud med desperate elever. Amber og jeg gik ved siden af hinanden, hen mod skoleporten.

Blair var rig, hun havde sin egen bil og et kæmpe hus. Jeg var bare normal, og var ikke særlig populær. Men der var da mange drenge, der havde prøvet at lokke mig med i seng, eller med til en fest.

Jeg var ikke fest typen, jeg ville helst holde mig ude af alt det. Og jeg drak næsten aldrig. Mine forældre sagde, at det var dårligt for ens krop, bla bla.

 

Jep, jeg var jomfru, havde aldrig været til en fester med alkohol, og jeg drak næsten aldrig. Hurra, for et liv.

 

Hør lige ironien ik?

 

Vi gik ind på skolen, og straks begyndte alle at stille sig op på en række, og gøre sig klar til at danse. Alle begyndte at synge, og danse rundt som aber. Og pludselig stod hele skolen i sang og dans.

 

Ej okay, det skete ikke. Men overvej det lige? Ligesom i de der High School Musical's hvor de altid synger, og danser uden nogen grund.

 

Amber og jeg gik ned af gangen, og hen til skabene. Vi fandt vores bøger frem, og gik med næsen mod engelsk lokalet. Vi havde heldigvis samme time.

Blair plejede altid at køre sig selv i skole. Så hun kom altid senere. En velkendt stemme, der råbte mit og Ambers navn, fik mig vendt om, og mødte en smilende Blair.

 

Blair havde kort hår, der sad perfekt til hendes hoved. Store, markerede kindben og brune øjne. Ligesom mig.

 

Jeg havde brunt langt hår, brune øjne, og markerede kindben. Jeg var ret tilfreds med mit udseende. Og min krop fejlede heller ikke noget.

 

Og der var intet galt med min selvtillid.

 

Vi gik alle tre ned mod engelsk lokalet, men Blair skulle have biologi, så hun fortsatte ned af gangen.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Det var så første kapitel af, Made Her Blind.

Håber I kunne lide det, og skriv gerne i kommentar hvad I synes der var godt, og hvad der var skidt.

Smid gerne et like, det vil få smilet frem på mine læber! Kys kys

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej igen, undskyld jeg ikke har fået skrevet så meget, men jeg har det svært, lige her for tiden, så har ikke haft humøret til det. På onsdag, d. 2. oktober, der skal jeg indlægges, og kommer hjem igen fredag. Så har jeg orlov i weekenden, og så skal jeg indlægges igen mandag, til tirsdag, eller onsdag. Så der kommer der ikke flere kapitler. Beklager.

 

Men så snart jeg er hjemme fra sygehuset, lover jeg at skrive noget mere. ;-)

Håber I stadig vil læse med, og smid da endelig et like. ;-)

Tak på forhånd! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...