Uncensored thoughts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 sep. 2013
  • Opdateret: 10 okt. 2013
  • Status: Igang
En samling af mine tanker udtrykt som digte på både engelsk og dansk.
Jeg håber i vil synes om dem ;)
A collection of my thoughts expressed as poems in both Danish and English.

23Likes
17Kommentarer
1026Visninger
AA

3. En lørdag nat på Vesterbro

 

En lørdag nat på Vesterbro.

 

Jeg elsker ham

Selv nu

Hvor vi vralter hjem fra byen

Jeg i mine alt for høje sko

Og vores begges alt for høje promille

Og hans ustoppelige snakken

Som et springvand

Jeg ikke kan lade være at elske

Jeg elsker ham

Selv nu

Hvor tømmermændene er alt han er

Og der er sorte rander

Under de smukke blå øjne

Og han er så smuk

Især her

Hvor den første efterårsdags morgensol har fundet vejen

Gennem sprækken i gardinet

Til det lille bitte indelukkede værelse

Som kun han og solen lyser op

Han sover stadig

Jeg kysser ham på panden

Tænk hvis han var min

Og kun min

Og ikke kun var det

Når vores begges promiller var alt for høje

Jeg ved ikke hvad jeg laver her

Jeg ved kun at jeg elsker ham

Jeg elsker ham som jeg elsker dagen

Der langsomt har sat ind

Og byen vågner

De blå øjne følger efter

Og snart er der gang i lejligheden

For der er altid gang i alting han laver

Og jeg sidder der og smiler fjoget

Mens han danser rundt i køkkenet

Og jeg elsker ham

Selv nu

Hvor han er mest fjollet

Og han får mig til at grine

Min karismatiske og mindre smukke latter

Som han siger han elsker

Jeg ved ikke hvad han gør

Eller hvordan han gør det

Men jeg er head over heels

Og han er fantastisk

Og tænk hvis han var min

Tænk hvis han ikke tog i byen igen i nat

Og kom hjem med en ny pige

Tænk hvis det var mig

Der vågnede med ham hver morgen

Jeg elsker ham

Og jeg hader mig for det

For jeg ved

At han kun er min

I det øjeblik vi vralter ned gennem Vesterbros gader

Med alt for høje promiller

En lørdag nat

Jeg elsker ham bare

Og jeg ville sådan ønske

At hver dag var en lørdag nat

På Vesterbro.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...