Touch me. {1D} (PAUSE)

Mød Skye Kingston på 17 år. en almindelig High School pige, på andet år.
En dag starter en ny dreng i hendes fysik klasse, ved navn Liam James Payne.
Lad os bare sige at han er lidt af en badboy.
Skye lære Liam, bedre og kende. og efter det begynder ting og ændre sig meget hurtigt.
Skye er ikke længer den søde lille jomfru, som hun var engang.
Liam har helt klart en indflydelse på Skye, som måske ikke helt er den bedste.
Følg med i historien, og se hvad der sker når en badboy, ud ser sig en uskyldig pige..


*****ADVARSEL*****
indeholder
Pornografisk og voldelige scener.

36Likes
18Kommentarer
1943Visninger
AA

3. Kapitel 2

Liams synsvinkel.

Egentlig vidste jeg ikke helt hvad jeg ville med hende, hun var ikke rigtigt noget specielt.

Jeg vidste bare at jeg ikke gad til Matematik, og at jeg lige så godt kunne have noget selvskab på min første dag. Jeg træk hende med udenfor.

”Hvad skal vi?” sagde hun , mens hun gik lige i hælende på mig. Jeg havde givet slip på hende for længst
”Jeg har brug for at du vise mig rundt.” Sagde jeg mig bed mig i læben, hun kiggede skeptisk på mig.
”Vise dig rundt? Var det, det?... Okay hvis det er i orden med dig, går jeg til time nu. Jeg kan vise dig rundt senere, det lover jeg dig.”

Jeg tog fat i hendes arm igen.

”Bliv.” Sagde jeg med en bestemt tonede, der helt klart havde skræmt hende en smule.
”Hvorfor? Jeg skal til time?”
”Det skulle jeg også, men i stedet står jeg her.”
”kom med” sagde jeg, igen. Vi gik ud imod noget der lignede en fodbold.

Igen, jeg vidste ikke helt hvad jeg egentlig lavede. Hun virkede som et irriterende dydsmønster. Hun er normalt ikke typen jeg ville pjække med, men der var et eller andet over hendes halv lange blonde hår, og hende kraftige øjenbryn, der fik hende til at virke interessant.

”Hvad skal vi her?”
”Det ved jeg ikke? Snakke?”
hun sukkede dybt.
”Okay… En time, okay?”

Jeg grinede svagt af hende overgivende stemme.

Skyes synsvinkel.    


 Okay, seriøst hvad vil han med mig? jeg skal til time? Og hvis jeg ikke kommer til tiden til samfundsfag, flipper min lærer seriøst ud! Og jeg tør slet ikke og tænke på hvad der vil ske hvis jeg slet ikke dykker op!

”Okay… En time, okay?”

Jeg kunne høre ham grine svagt.

”Selvfølgelig” sagde han med et flabet smil.

Jeg satte mig ned, på græsset, som heldigvis ikke var vådt. Han satte sig over for mig.
Jeg kunne ikke lade være med at stirre på alle hans tatoveringer.

Der var en, jeg bestemt ikke kunne holde mine øjne væk fra. Det var et meget lille billede af en sommerfugl.  Da den virkede virkelig piget.

”Hvad betyder den?” sagde jeg og hentyde til hans tatoovering.

”Ik’ rigtig noget” sagde han koldt.

”Så du har bare fået den, uden den betyder noget for dig? Hvad med dine andre tatoveringer, hvad betyder de?”

”Selvfølgelig betyder de noget, bare ikke noget der rager dig!” sagde han aggressivt.

Jeg tror jeg ramte et ømt punkt der… Men helt ærligt han behøvede sgu da ikke og flippe sådan ud? Jeg prøve bare og være høflig og starte en samtale? Han burde være glad for at jeg overhoved gad og sidde her med ham.

”Når okay. Undskyld” Han kiggede væk. Og kiggede så på mig igen.

”Hva med dig? Har du nogen tatoveringer?”

”Mig? haha nej! Man skal være 18.. og jeg er altså kun 17, hvordan har du overhoved fået dine? Ingen tatovør, vil da tatovere en mindre årig!”

”Nu er det sådan at jeg er 19, og jeg kender en fyr.”

Liam virkede mystisk. På en gode måde… Tror jeg. Jeg har fascineret af ham på en eller anden måde. Den måde han bed sig selv i læben, og den måde han meget svagt fik fat i sin ene af de to piercinger der var.

Han træk langsomt en øl op fra sin taske, han åbnede den og tog en tør. Bare efter rakte han den mod mig, jeg rystede på hoved.

”Ved du overhoved hvor skadelig alkohol er i din alder? Man skal faktisk først være 21, for kvinder, og 25, for men for de må drikke alkohol, for først da er hjernen færdig udviklet.”

Han tog endnu en tår, bare for at properkere mig, hvilket var rimelig tydeligt. Jeg grinte af ham.

”Fair nok, så gi mig en tør” sagde jeg, for jeg kunne godt se at jeg irriterede ham.

Han rakte mig, den ny hel tomme flaske.
”Sikker?” sagde han flabet, og løftet øjenbrynet. Jeg rullede øjne af ham, og tog en tør. Jeg gav han den til bare, den smagte underlidt.. var det virkelig sådan øl smagte? Føj!

Jeg lagde mig ned på ryggen og kiggede op på himlen, det var næsten helt klart, bortset fra et par enkle skyer. Han lagde sig på det modsatte led. Og kiggede også op.

”Den der ligner dig” sagde han drilsk. Og pegede op imod himlen
Det lignede ikke rigtig noget, bare en hvid klat der var klisteret på himlen.
”Fordi mit navn er Skye eller hvad?”
”Wow du er virkelig så klog som folk går og siger.”
”hold dog kæft…” sagde jeg stille, men lige højt nok til at han kunne høre det.

Jeg kunne begynde og se folk der så småt var begyndt og strømme ud af skolen, på afstand.

Havde klokken ringede? Hvor langt tid har vi læggede der?

Jeg rejste mig hurtigt op, men han blev liggende. Han kiggede på mig.
”Hvad skal du? Vi havde det lige så sjovt.”
”okay, hør her. Det har været rigtig hyggeligt og sidde her og snakke med dig og alt det der. Men jeg må gå nu okay?”

Jeg forstod egentlig heller ikke had jeg lavede med ham? Jeg har jo gået glip af et par timerne nu begrund af ham…

Jeg gik ind imod skolen igen, og skyndte mig hen til mit skab, for at hente mine bøger, og tage hjem.
Dagen havde været lang, og jeg var træt… ikke bare sådan ’skole træt’ men sådan rigtigt ’træt-træt’ jeg har bare lyst til at tage hjem og sove. Det er sikkert den alkohol der, jeg vidste jeg skulle havde holdt mig fra det, jeg ville bare ikke virke som en bangebuks.

***

Jeg trykkede stop i det jeg kunne se at jeg skulle af, bussen stoppede og jeg gik ud. En dreng, som jeg synes jeg har set før skulle også af, han fulgte efter mig et godt stykke hen af vejen.

Han gik lige i hælende på mig til sidst. Først nu kunne jeg se at han gik på skolen, han var en af de der punk freaks… okay seriøst? Hvad er der med mig i dag? Jeg tiltrækker totalt alle de der punk-særlinge… Okay, det passer ikke, jeg opsøgte selv Liam..

Han prikkede mig på skulderen, og fik mig til at stoppe op.

”Hej… ” sagde han med en meget dyb stemme.
”Hej?!” hvad fanden? Hvad vil han mig?
”Jeg så dig sammen med ham, den nye i dag, Liam” selvfølgelig var det, det.
”yYeah?”
”Hold dig væk fra ham. Han er en farlig type.” jeg kiggede på ham med løftet øjenbryn.
”Tak, jeg er glad for at du prøver og beskytte mig, men jeg tror nok jeg kan finde ud af at tage være på mig selv.”

Jeg gik videre med hurtige skridt, for at han ikke skulle følge med mig.

 Endelig er jeg hjemme, jeg låste døren op, og en stor sort hund ved navn ’Simba’ spang nærmest lige op i ansigtet på mig.

Simba, er min dejlige hund, jeg har haft hende siden jeg var 7, jeg tror hun er den jeg stoler allermest på, af alle personerne i hele verden, selvom hun teknisk set ikke er en person, men en hund.

Jeg har selvfølgelig en masse venner jeg stoler på. Når ja, angående venner.

Jeg løb og tog fat i min mobil. Jeg tastede nummeret ind og ringede op, til min bedste veninde, Nadja.
Mig og Nadja, har været bedste veninder siden 3’klasse og vi har gået hele middel school sammen, men vi valgte så forskellige highschools. Og efter det, er jeg vidst gået hen og blevet lidt en enspænder. Men vi ringer sammen hver dag, så jeg føler mig ikke rigtigt som en.

”HEJ” hørte jeg i den anden ende af telefonen, sige, med en stemme som helt klart ikke tilhørte Nadja.
”HVEM ER DET? HALLO?” det var hendes lillebror, på 7.
”Hej, Jonas, må jeg få lov til at snakke med nadja?”
”JA” man kan høre at han løb hen af deres trægulv.

”Hej, Skye, hva så?” lød det, med en mere velkendt stemme.
”hej, okay, jeg har en hel masse og fortælle dig.”
”fortæl”
_____________________________________
hej alle læsere, jeg ved det her kapitel slutter lidt pludseligt.. men så har i lidt og glæde jer til, til næste gang.
XoXo Mette & Sofie :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...