The touch of an angel.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 sep. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Igang
The touch of an angel, handler om en dreng og hans kristne ven. Der får et indblik i noget de aldrig havde troet at de skulle blive en del af. En af hovedpersonerne som vi møder i første kapitel er Castiel. Han møder en masse nye mennesker, og mister dem igen. Han oplever verden gennem mange generationer, og bliver en del af noget der er meget støre end ham selv, og alle han kender.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jaer... Jeg er igang med at skrive en historie, og det her er første kapitel... Jeg er helt ny til Movellas sååå i må lige bære over med mig ^w^
(Selvom der sikkert ikke er nogen der læser det her) Så skriv hvis i vil have mere, for det er ikke det eneste jeg har skrevet :3
Nåå... Men tak. x3
Det skal også lige siges, at den ikke er færdig redigeret, sååå det må i også bare bære over med! I må meget gerne komme med forslag hvis i har lyst ^W^

2Likes
6Kommentarer
342Visninger

1. Snow in June.

Castiel fortæller.

År 1706.

Sneen falder blidt, med store snefnug. Som taget direkte ud fra en film, store mønstrede, diamant lignende snefnug. Jeg lå ironisk nok og lavede sneengle da det skete, men det kommer jeg til senere. Det hele startede om morgenen d. 17/6-1689.

Jeg boede på en gård, langt væk fra de store byer, med min familie. Vi var tre børn Charity på 10 år, Thimothy på 13 år og mig selv på 17 år. Vores far arbejdede stort set hele tiden, mens vores mor gik hjemme og ordnede marker, passede dyrene og sådan nogle ting. Os børn hjalp selvfølgelig! Vi brugte omkring halvdelen af dagen, hver dag, på at plante, rydde, fodre, pløje og sådan nogle ting.

Den anden halvdel af dagen brugte vi på forskellige ting. Thimothy underholdte for det meste Charity, spillede bold, var med hans venner, det var forskelligt. Og ærlig talt ved jeg heller ikke hvad han lavede, altså sådan rigtigt. Min lillesøster var det samme, hun løb bare rundt omkring efter Thimothy, af hvad jeg vidste, men hun lavede nok også andre ting.

Jeg var selv, alene for det meste. Eller med min bedste ven –eneste ven- Silius.

 

Himlen var blå, altså ikke bare sådan blå-hvid med lidt skyer. Nej. Helt blå.-blå! Solen var stor og stod højt på himlen, mens den  brændte ned på mig, så jeg kunne mærke det helt ind til knoglerne. Men ikke sådan en voldsom ubehagelig sviende brænden. Bare en kærlig, smuk varm, berøring. Jeg lukkede øjnene og stod med ansigtet mod solen, mens jeg hørte på min søsters udgave af ”Bellamire” på fløjte, nede fra gården.

Da jeg hørte en stemme jeg kendte alt for godt. ”CAAAASSSSEEEEEYYYYYHHHHHHHHHHH”

Det var Silius, han kom løbende hen mod mig, og var ved at falde adskillelige gange.

”Wouw! Sili, Hvor brænder det?!”.

Han kiggede undrende på mig, og hans kraftige øjenbryn rynkede. Han ignorerede min kommentar, og vente tilbage til sit oprindelige emne.

”Ved du hvad jeg hørte nede ved markedet i morges?!”

Han begyndte at smile helt op til ørene.

”Næææhhh, hvad har du nu hørt?”

 Spurgte jeg, selvom jeg egentlig ikke var specielt interesseret.

Mens vi snakkede, gik vi hen mod det store træ vi plejede at sidde i om eftermiddagen når vi var sammen, det var et fantastisk træ til at lave hytte i eller klatre i, men vi sad for det meste bare og betragtede gården.

Silius var lidt højere end jeg selv var. Han var også 17 år, men blev 18 et par måneder før mig. Han havde langt krøllet blond hår, der stod til alle sider som en løvemanke. Hans blå øjne spejlede sig i den skyfri himmel. Han havde noget beskidt tøj på, og jord i hele hovedet.

”Englene vælger i aften! Måske bliver det mig denne gang!!!!”

Det skal lige siges at Silius også var utroligt kristen, og mente at en gang hvert 100 år kom englene til jorden og valgte nogle mennesker som skulle med dem til himlen, og blive engle.

”Hahha, ja sikkert!”

Jeg grinte bare af ham, som jeg altid gjorde når han begyndte at vrøvle om engle.

Nu var vi næsten henne ved det store gamle træ, med de store grønne blade.

”Den sidste oppe skal muge ud hos hestene i morgen!!”

Silius løb hen mod træet, med mig lige efter. Vores familiegårde lå lige op af hinanden, så vi delte stald. Og det var selvfølgelig Silius og jeg der havde udmugnings tjansen. Altid.

Da Silius allerede var godt oppe i træet, stivnede jeg og kiggede direkte op i den blå himmel.

”Hvad sker der? Cassy?!”

 Silius kiggede undrende på mig. Men jeg blev bare ved med at kigge op i den dybe blå farve

”Videtur quod erit ante nix”

Sili kiggede på mig som om jeg var skør

”Ahhva?!?”

jeg rørte ikke på mig

”Det ser ud til at der kommer sne i aften”.

Sagde jeg med en stemme der ikke var min. Men alligevel var den.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...