Månebørn

Kniven, blodet og manden med det gyldne hår blev ved med at spøge i Aprilla-Nathasjas sind. Det gav hende frygtelige mareridt om natten, og sommetider kom mareridtene også om dagen. Frygten voksede inde i hende. Tiden gik, og som hun blev ældre, gik det op for hende, ligesom det var gået op for hendes bror, at manden, der havde udløst synet, ikke var manden i synet. Hun anede ikke, hvem manden ellers kunne være, og det plagede hende.


(Cover af Skyeii)

18Likes
24Kommentarer
1809Visninger
AA

3. KAPITEL 2

 

De red i tavshed ud igennem slottets porte. Det var et lille følge bestående af William, Aprilla-Nathasja og Manuel, en høj, spinkel herre med gråt, tyndslidt hår, som var sat op i en mærkelig hestehale, men man skulle i skue Manuel mod hårene - han var lederen for healerne og magikerne og stærk. Med dem red også tre soldater; for hvem sender rigets troarving ud uden beskyttelse?

Aprilla-Nathasja modtog fjerne, tågede tanker fra sin bror og uden at tænke nærmere over det, lod hun sig opsluge af hans tankemønster, der nærmest vuggede i takt med hestenes bevægelser. De havde kun redet en halv times tid, da William holdt sin hest an og dermed fik hele gruppen til at stoppe.

"Se," sagde han og pegede på en isnende, blå sø.

Jeg kan godt lide vandet, det føles beroligende.Aprilla-Nathasja hørte sætningen ligeså tydeligt, som havde William sagt den højt ikke blot - som det var tilfældet - tænkt den.

William rejste sig i stigbøjlerne, sparkede hesten let i siden, hvorefter han styrtede af sted ud i landskabet. Leende gav Aprilla-Nathasja sin egen, rødbrune hoppe et spark i siden for at sætte efter sin legesyge bror i et halsbrækkende tempo.

Både soldaterne og den gråhårede Manuel forbandede de royale tvillinger langt væk, da også de satte deres heste igang. Alle vidste det, men ingen sagde det højt; det var et helvede at skulle holde øje med de to.

 

Efter to uger i sadlen nåede det lille følge det sted, hvor den Merlynske hær ville komme ind i landet. Begge de royale tvillinger var ømme i hele kroppen efter at have tilbragt det meste af de foregående fjorten dage i sadlerne. Men hvor de var ømme, der var deres følgesvende mørbankede.

Mørket var ved at falde på, da de steg af hestene, og Manuel besluttede sig for at slå lejer lige i nærheden af den faretruende åbning. Da det lille følge havde fået gjort sig det behageligt og tændt et bål, sagde den unge prinsesse: "Se, William, det er nu!"

Hun pegede ud mod horisonten, hvor månen rigtigt nok netop i det øjeblik kom til syne. William nikke bekræftende, Manuel mumlede protesterende, men han blev skåret af. Få minutter senere stod de tre magikere, William, Aprilla-Nathasja og Manuel, klar.

Tvillingeparret holdt hinanden i hånden og strakte deres sammenflettede fingre op imod månens hvide skive, imens Manuel lod sine hænder hvile på hver deres skulder. De tre magikere vidste alle tre, at magien måtte gentages to gange, inden de kunne være sikre på, at den ville holde, men i nat var en god nat at begynde på.

"Lad magien komme, lad den fylde mig," tvillingernes stemmer hævede sig op under himlen.

"Jeg vil beskytte mit fædre land, lad magien spærre ufreds vej." William nikkede let til Aprilla-Nathasja.

"Vær stærk og hold, vi befaler dig!" Udmattede faldt de to unge mennesker sammen på jorden, samtidig med at Manuel lænede sig træt op ad et træ. Aprilla-Nathasja kunne mærke, hvordan besværgelsen havde tappet på hende og hendes brors kræfter. Det var deres første rigtige besværgelse, og ingen af dem vidste helt, hvordan de burde reagere.

Det føltes, som om der kun var gået et øjeblik, da en af soldaterne bragte de tre, udmattede magikere en portion varm suppe, men sandheden er, at der nok var gået i hvert fald en time. De spiste suppen langsomt, nød dens varme i fulde drag.

Da de havde spist deres suppe, og varmen var vendt tilbage til deres kolde lemmer, faldt de i søvn. De vågnede først sent næste morgen, og ingen forstyrrede deres søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...