Månebørn

Kniven, blodet og manden med det gyldne hår blev ved med at spøge i Aprilla-Nathasjas sind. Det gav hende frygtelige mareridt om natten, og sommetider kom mareridtene også om dagen. Frygten voksede inde i hende. Tiden gik, og som hun blev ældre, gik det op for hende, ligesom det var gået op for hendes bror, at manden, der havde udløst synet, ikke var manden i synet. Hun anede ikke, hvem manden ellers kunne være, og det plagede hende.


(Cover af Skyeii)

18Likes
24Kommentarer
1762Visninger
AA

15. KAPITEL 14

 

Naturlige flammer steg op imod himlen. Rundt omkring bålet sad folk i små grupper og sludrede lystigt med hinanden. Den unge prinsesse sad sammen med den lille dreng, Daniel, og hans mor, den højgravide Lina, der, når hun havde født, ville have tre børn. Daniel ville både blive næstældst og næstyngst, og hans bror var allerede trådt ind i de voksnes rækker.

Imens Lina forklarede, hvordan hverdagslivet i den lille lejer fungerede, strakte Aprilla-Nathasja hænderne ud imod flammerne for at få varmen. Fraværende hev hun benene til sig, da de begyndte at sove. Hun vendte blikket imod månen, gav for første gang i lang tid sig selv lov til at betragte nattehimlen og dens stjerner.

Varsomt rakte hun en mentalfangarm ud efter sin bror... og fandt ham. Han sad i et lille tårnkammer, måske det østlige, og snakkede med en ung pige. Aprilla-Nathasja genkendte hende straks, selvom hun så anderledens ud. Ann så glad ud, tryg.

En varm berøring på hendes skulder, trak den mørkhårede pige tilbage til virkeligheden og bålets knitrende varme. Da hun vendte blikket, mødtes hun af synet af Benjamin. Aprilla-Nathasja tog gladeligt imod den hånd, han rakte hende, da hun opdagede, at alle andre havde rejst sig og var gået i seng.

Den unge mand stoppede foran et mørkebrunt telt, lidt større end de andre, og trak teltklappen fra, så Aprilla-Nathasja kunne kravle ind. Han fulgte selv efter og rullede sig ind i et af de to, mørkegrå tæpper, som lå på jorden. Den unge prinsesse efterabede hurtigt hans bevægelser og faldt i en urolig søvn.

 

Aprilla-Nathasja blev trukket i; hevet ud af sin krop af en usynlige, uimodståelig kraft. Omgivelserne var en tåget grøn masse, indtil hun befandt sig midt i tronsalen og stirrede hjælpeløst ind i Williams ildrøde baghoved.

Hun vidste, hvad der måtte ske, men ønskede ikke at se det.

Reimdall dukkede frem ud af ingenting med kniven løftet i den ene hånd. Han hævede den, imens han med den anden hånd greb fat om Williams hår og hev hovedet bagover; blottede halsen.

Tårer strømmede ned over Aprilla-Nathasjas kinder, da blodet begyndte at flyde.

Fem skikkelser dukkede frem bag søjlerne, og lettet over at have noget andet at koncentrere sig om, vendte den unge prinsesse blikket imod dem. Døden. Livet. Menahka. Nattanook og Ann med det lille spædbarn. Én skikkelse manglede.

"Hvorfor skal jeg se det igen?" hviskede Aprilla-Nathasja.

"Fordi du skal. Det er vigtigt," svarede Livet med sin klokkeklare stemme. "Ikke Williams død, men det andet."

Aprilla-Nathasja hørte ordene, men hun forstod dem ikke. Hun rystede på hovedet. Hvad var det, hun skulle se? Langsomt fortog tronsalen sig, og hun faldt ned i et dybt, næsten uendeligt mørke.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...