Det 73 dødspil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 sep. 2013
  • Opdateret: 19 sep. 2013
  • Status: Igang
Det våde hår klistrede til de udhulede kinder, og hun gispede efter vejret. Hendes hænder gled over de glatte sten, som hun forsøgte at holde fast på. Vandet sivede i gennem hendes bukser, og de klistrede til hende. Strømmen rev i hende, og hun kunne se det vandfald hun ville falde ned af. Hun vidste det ville gå hurtigt. Hun ville ingengang nå at mærke det inden hun døde. Hun ville kun mærke suset i mave når hun faldt, og så ville alt være slut. Hun vidste ikke hvor længe hun kunne holde sig på stenene, og det ville være åndsvagt at kalde på hjælp. Hendes underkrop hang og dinglede, og ventet på at falde de 50 meter ned. Hun kunne høre vandet bruse. Hun greb på endnu en sten i endnu et forsøg på at virvle sig op, men hendes hænder gled af vær gang. En bølge slog mod hendes øjne, som hun kneb sammen. Hun kunne høre vandet smække endnu en gang, og hendes bagkrop blev tungere og tungere. Hun ville tude hvis det ikke var fordi at hendes mund var fuldt med saltvand. Hun hev efter vejret.

2Likes
0Kommentarer
254Visninger
AA

3. Kapitel 2

Distrikt 8 pigen sætter sig ned i det våde græs. Hendes ben smerter, og hun nærmest slæber sig hen til et træ, og begynder at kravle op. Hun hiver det ud af hendes lommer hun fik. En pakke tændstikker, en kniv, en rulle tråd, noget plastik, og seks æbler. Hun roder igen i sin lomme, og en lille drikkedunk med vand i kommer til syne. Hendes hår er blevet cirka 20 centimeter kortere, men alligevel føler hun sig heldig. Hun kravler fem ekstra meter op, og sidder nu 7 meter op i træet. Hun føler sig godt dækket af blade. Hun overlevede. Uden skader.

Den 15 årige krop læner sig op af træet. Det lyse hår hænger ud fra hendes kinder, og de blå øjne stirre. Det skrå snit var let at se. Distrikt 8 var næstefter distrikt 7 og 12 det distrikt med færrest og ældste vindere. Det kunne hun måske ændre på, selvom distrikt 8 ikke havde begge sine soner. Hun bider af et æble, og noget æblesaft render ned af hendes hage. Hun slikker det af. Hun kan stadig høre sit hjerte banke. Hun høre fodtrin. Drengen fra 6. Det er ikke fordi hun er bange for at han skal dræbe hende. Men hun er så træt at hun ikke orker endnu en kamp. Han holder en håndtaske i hånden, og en lang buet kniv, der sidder næsten perfekt i hans hånd. Han har et kæmpe blodigt ar på panden.

Mindst halvdelen af sonerne er løbet den her vej. 9 af sonerne er her i hvert fald. Resten er løbet mod skoven. Himlen er forsat dækket af flueben og x'er. Et flueben ved distrikt 8 pige, står tydeligt og lyser, mens der er et stort rødt krys ved distrikt 8 dreng. Der er faktisk ikke særlig mange krydser når hun tænker over det. Det vil sige at det her bliver et langt dødspil. Det kan Capitol godt lide. Så længe det forsat bliver blodigt, er alt okay. Helt okay.

Drengen kigger til begge sider, og hun kryber sammen da han vender øjnene mod hendes træ. Hun piver let. Han har opdaget hende. Han kaster en kniv afsted, og den bore sig ind i hendes arm. Blodet render ud, og i ren raseri tager hun kniven, og kyler den mod hans ansigt. Han når ikke at flytte sig. Kanonen lyder, og et flueben, bliver dækket af et kryds. Hun får et chok. Hun ryster da hun kravler ned fra hendes træ.

Hendes ben gør stadig ondt. Det, der er hvilet begynder hurtig at gøre ondt igen, så hendes gang bliver haltende. Hun går hen til ham, og tager forsigtigt håndtasken, som hun ser man kunne gøre. Hun tager også hans jakke. Hendes hænder ryster.

Der kommer endnu flere fodtrin, og skammen brænder i hende. Pigen fra 6. Hvorfor pigen fra 6? Hun ville hellere møde en ambisoner end pigen fra 6. Så hellere hele ambisoneralliancen. Bare ikke pigen fra 6.

Hun kommer løbende med tasken. Nu skal hun tage et valg. Vil hun være et rent massakre-menneske, få massere af sponsore og vinde? Eller vil hun være sig selv og dø på andendagen? Hun hiver kniven frem, og den fyre gennem luften, og endnu et kryds bliver placeret. Endnu et kryds ved 6. Nu har hun valgt. Nu kan hun ikke ændre det. Hun tager tasken, og går afsted.

Distrikt 5 pige synsvinkel

"Fik du tingene Nike?" spørger den rødhårede femtenårige pige. Hun blinker med de grønblå øjne og kigger mod sin distriktpartner. Hun trådte på en gren der knækkede. "Jeg fik nogle okay ting. Og et mord? Tror du det er godt nok?"

"Lad vær at være så nervøs. Det skal nok gå. Du har dræbt en pige med et 7 tal. Det ser de ikke blindt på"

"Er du sikker"

"Ja Mara"

Nike blinker til Mara der kigger ned i sin hættetrøje. Hun skubber hætten frem, og kaster noget rødt hår væk fra sit ansigt. Hun kigger ned i jorden, mod de våde brune blade. Det laver en svup-lyd værgang de specialdesignede gummistøvler rammer den fugtige jord. Hun kigger på hænderne. En lille dråbe tørret blod ligger derpå. Dagen er ikke slut endnu. En person. Sikkert den samme, har dræbt begge fra 6 uden fra overflødighedshornet. En af dem i marken, hvilket er sjovt da der ingen ambisonere er der.

Hun sukker, og tager fat om grenene på et egetræ. Hun hiver sig op, og syntes heletiden at kunne høre en knasende lyd, som hun sætter til at være indbilding, eller specialeffekter fra Capitol, i et forsøg på at gøre det mere realistisk. Der er jo snart jubilæumsspil. Om 2 år. Om 2 vindere.

Nike kravler efter hende op. Hun føler sig først sikker, når hun er kommet 20 meter op. Hun ligger sine ting i en udhulding i træet. Ikke værst. Nogle tændstikker, et stykke plastik, en kniv, en tømt drikkedunk, og noget ståltråd. Nike har jo også en taske.

"Hold da kæft. Hun har været helt inde i overflødighedshornet"

Han binder den aflange taske, til et træ, og lyner den op. Han hiver en sovepose, et tæppe, to fulde flasker vand, en pakke æbler, 2 pakker tændstikker, 3 poser nødder, 2 poser tørrede bær, noget ståltråd, en pakke kiks, 2 knive og noget kød. Han ligger det tilbage igen, sammen med mine ting.

"Vi skulle jo nødigt miste det"

Stilheden bliver afbrudt af barneskridt. En pige med pjusket kort brunt hår, og hvidtåbne brune øjne slæber sig afsted. Hun holder brødet, og småløber, og går. Hun er træt, og uden våben. Det ideelle offer.

"Skal vi dræbe hende"

"Lad hende nu Mara. Hun udgør ingen trussel. Desuden har hun ikke opdaget os, og hun har intet vi kan bruge. Desuden dør hun snart af tørst"

"Det nu rigtigt"

Distrikt 7 drengen synsvinkel

Han holder om det aflange spyd med to spidser. Tasken hænger på hans ryg mens han desperat kigger til begge sider. Marken er våd, og efterlader våde striber på hans støvler. Hans hjerte banker stadig. Han har dræbt en ambisoner. Hans hjerte banker, og hendes skrig sætter sig på replay i hendes hjerne. Hans krop er rystende, og et virvar af frygt. Nu er han lille igen. Han har våben, og det hele, men alligevel føler han sig ikke stærk.

Han høre skridt og vender sig øjeblikkeligt. Hans hænder ryster om spydet. En pige falder tilbage i forskrækkelse. Pigen fra 12. Den buede kniv er lagt i hendes taske. Hun ryster, og viser sine hænder.

"Jeg vil der ikke noget. Jeg vil bare spørge om alliance"

Han tager hendes hånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...