Når musikken tager over.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2013
  • Opdateret: 15 sep. 2013
  • Status: Færdig
Jeg vil, som altid, lade den tale for sig selv.
For efter min mening er Tags nok til at se om det er noget for dig.
Læs! , læs, LÆS!

2Likes
2Kommentarer
356Visninger
AA

1. Når musikken tager over

Musik pumper ud som blodet i hendes årer og fylder hendes tomme liv med lyde. Fingrer trykker hårdt mod hvert eneste bogstav, i en fart hvor de fleste ville tabe underlæben, sætningerne der bliver skrevet sætter ord på hendes tomme liv. Et ord der bliver til en sætning, en sætning der bliver til et vers og et vers der bliver til endnu en trist sang hun igen lærer uden ad, som derefter flittigt pumper rundt i hendes hjerne hvert eneste sekund af hvert eneste døgn, til der bliver skrevet en ny. Men i dag er anderledes, hendes fingre har trykket en ny sang, hun ikke kender, og som skræmmer hende.

"Sommer, stjerner, månen og alt der hører til.
Kan høres som lyde, fra mit livs klokkespil.

Jeg kan høre en stemme.
Den siger ord så slemme.

Grimme ord, jeg føler mig slået.
Men den aner jo faktisk, slet ikke noget.

Den skal afvejen!
Afvejen...
Afvejen og væk!"

Hun har lært at leve med stemmen i sit baghoved, ved at tage hætten over hovedet og lade som om hun ikke eksistere, ingen spørger hende om noget, og så skal hun heller ikke sige noget. Forhåbentlig skal hun aldrig det, tænker hun. Hun er bange for at citere sangen der bare kører rundt. Og rundt. Og rundt...

"Ej se hende engang!" siger en dreng, men hun hører ham ikke. Alligevel hader hun det her sted. Ligesom alle de andre steder hun har været.
Alle sammen kigger. Peger på hende. Griner.
Teksten fra i går lyder stadig. "Grimme ord, jeg føler mig slået." Hun kan ikke rigtig opfatte noget fra folk omkring hende, men hun kan bare høre visken og tisken. De taler sikkert om hendes forrevne jeans eller hendes trøje med et gammelt rock band, der marcher til hendes sorte hætte trøje, der står lynet op så man kan se teksten, og den sorte forvaskede hue. Hendes mascara er det eneste tegn på at hun rent faktisk går lidt op i udseende. Men hun har med nøje udvalgt alt det skrammel hun har på, både sodavand-kapsel armbåndet og den sorte kæde hun har på.
Hun ved ikke hvordan hun klarer det her, at gå som en zombie, tage en dag efter den anden, uden at vide hvad hun tænker på. En dreng holder øje med hende, hun ser ham ikke, men hun kender ham. De gik i børnehaven sammen, kun et par år før hendes liv blev et helvede, lige før alt blev stjålet fra hende. De var vel en slags bedste venner. Hendes eneste ven.

Det er mørkt selvom det er midt på dagen, solen er bare dækket af det tunge sorte skyer der står og drypper voldsomt på ruden. En smerte breder sig i hendes håndled mens æggen fra den lille kniv langsomt ligger sig og efterlader et langt tyndt snit, der drypper rødt. Hun er helt opslugt i hendes egen verden, hvor musikken bare pumper rundt. Og rundt.

"Den skal afvejen!
Afvejen...
Afvejen og væk!"

Et ar mere, tænker hun, og mærker på alle de gamle der ligger på hendes underarme. De er grunden til hendes lange trøjer hun altid har på. Et sidste ar, tænker hun og fører langsomt kniven dybt ind i huden og ser blodet dryppe ned på hendes fine hvide trægulv, det ligger sig i revnerne på, løber bare ned, ender nok et eller andet sted.
Hun bliver revet ud af hendes egen lille boble ved en banken på døren, og der bliver råbt hendes navn. Der har sikker været blevet banket længe, men stemmen er så genkendelig, det eneste glade minde i hendes liv. Hendes navn bliver råbt igen. Og igen. Og hun tager sig sammen og åbner op for ham. Hun genkender ham på hans øjne, de dybe grønne øjne.
Svajer han ikke lidt? Tænker hun, lige inden det går op for hende, at det er hende der svajer. Hun tager sig til hovedet og falder lige i armene på ham.
Det ser voldeligt ud. Hende der ligger, næsten ikke sig selv, og bare bløder på gulvet, på ham over det hele.
Hun blinker, og alt er tåget. Tågen er det sidste hun ser før hun falder hen... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...