Forbidden Love *ONE DIRECTION*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2014
  • Opdateret: 28 jan. 2014
  • Status: Igang
Da Destiny Flecour dukker uventet op til sin mors 40 års fødselsdag, bliver det til det rene kaos. Hende og hendes mor blev frygtelig uvenner et par år før - hvilket resulteret i, at Destiny cuttede kontakten.
Men efter 2 år tager hun sig sammen og rejser tilbage til hendes hjemby, for at blive forenet med sin mor. Det går dog ikke helt som forventet, da det viser sig at hendes mor, Denise, er blevet forlovet. Men det værste ved det, er at det er Destiny's ekskæreste Harry Styles.
Destiny ved ikke hvordan hun skal reagere. Hendes ekskæreste med hendes MOR?!
Og det bliver ikke lettere da Harry begynder at flirte med hende.
Den ellers lange ventede mor og datter forening, bliver et værre kaos for Destiny, da gemte følelser bliver revet op igen, og valget står mellem at skulle vælge med hjertet eller det, der er det rigtige at gøre.
*Anstødende sprog og indhold kan forekomme*
*Harry er kendt, han er 24 år*
*Dette er mit bidrag til One Direction konkurrencen*

6Likes
3Kommentarer
608Visninger
AA

4. 40 års fødselsdag here I come!



Jeg sætter min hårtørre til stikkontakten og tænder.

Wush!

Eller det sagde det ikke, men når man vender den "forkert", og man så tænder, så den blæser en lige i hoved, så for man sådan en følelse!

Lol...

Because you worth it! MØS!

Du ved, Loreal reklamerne ikke?

Haha

...

Haha!

Okay så sjovt er det så heller ikke!

....

Hahahahahaha!!

Okay stop!

Hah-*HOST*- 

Ja okay...

"Lalalal lalalalalaa lalalala lalalalalallal lalalalalala lalalala aallalal alalalalalaaaaaaaaa, lalallalalallaaa hmm..."

Hvad hedder den sang nu...

Nå.. Jeg skal tørre mit hår!

Jeg vender mit hoved ned ad, og tænder igen. Jeg mærker at mit hår langsomt tørrer, ved at det bliver lettere.

Suk.

Nogen gange føles det som evigheder før det gider at tørre! Som om det er vådere end vådt! Hvem ved... det kan være, det også er det... arhh okay så strammer vi den måske lige en smule!

Jeg begynder at blæse ved ørerne, det lige som altid mere vådt der, end i resten håret, om jeg så har tørret det eller ej.

Au... Det lidt for varmt... Jeg skruer ned... eller tager et hak ned... som også er det eneste hak ned jeg kan, og luften bliver med det samme køligere. Meget mere behageligt!

Jeg bliver ENDELIG færdig med at tørre mit hår, og med sving retter jeg mig op, så hovedet igen er oppe.

WOOOW! Holly kanoly! Det næsten værre end mit morgenhår! Jeg tager hurtigt min hårbørste, og begynde med lidt hårde bevægelser, at rede det ud. 

Av, av, av, aaaaav!

Det som om det bare på magisk vis, ugler sig selv sammen når man begynder at tørre det! Nå... Dyb indånding... Så den sidste gang!

Jeg redder med hårdt tag, det sidste hår igennem. Nu er alle de store knuder i hvert fald væk. Så det de mindres tur. Men det vil jeg højst sandsynligvis ikke kunne mærke, efter den tur. Min hovedbund er helt øm... jeg kan slet ikke mærke mit hår!

Nå, nu er det også helt glat! Jeg finder en elastik frem, fra min toilettaske, og laver en fletning i siden. Sådan der, super! Så mangler jeg bare tøjet... Jeg kigger ned mig selv... Ja okay, iført Iron man håndklæde, er nok ikke lige sådan man skal gå ud...

Jeg kom i tanke hvad jeg skulle, efter mit bad. Et bad er virkelig forfriskende! Men jeg skal til fødselsdag... Min mors fødselsdag... Og jeg er MEGA nervøs! Hun bliver 40... og nej det ikke fordi jeg ingen gave har... eller det har jeg heller ikke... fuck... okay fokuser Destiny...

Men for et par år siden, blev min mor og jeg lidt uvenner... okay underdrivelse, vi blev MEGET uvenner, og det endte med at jeg cuttede kontakten... Skiftede mobil nummer og flyttede til New York... Hvorfor vi blev uvenner... kan jeg ikke engang huske... måske når jeg ser hende lol.

 

Nå jeg må heller finde noget tøj! Jeg så heldigvis kassen, da jeg ledte efter den med håndklæder og det. Så spørgsmålet nu, er bare hvor...

Jeg kigger ud i værelset, ud på de endeløse stabler af papkasser. Hmm... Den var vist i det hjørne... Jeg bevæger mig der hen, og sørme så, der var den! Eller dem... Damn... Jeg åbner den første, jeg kan komme til og der ligger en masse bukser...

Hmm...

Det skal da være lidt fint, det er jo trods alt en rund fødselsdag! Men heller ikke for fint... I sær ikke, hvis hun ender med, ikke at ville kendes ved mig... Så er det bare pinligt.

"Hvorfor er du så fin i tøjet?"

"Jo ser du, jeg havde lige som håbet på at jeg kunne komme ind og fejre dig"

"Nå, jamen hvem er du?"

"øh, din datter?!"

"Nej hvaad?! Det kan ikke passe! Jeg har ingen datter!" Og slam, så fik jeg den dør i hovedet!

Ej... så tror jeg at jeg ville rejse til New York så hurtigt som muligt!

Nå, men det var det der tøj jo.

På en måde har jeg lyst til at tage en kjole på... men det er trods alt også januar, og det ikke lige frem den varmeste måned i England! Så nogen bukser... Hvad farve skal de så være? Okay, jeg finder lige min toppe og bluser og det først!

Nej ikke denne kasse... HER! Okay super, hvad me... ej der må være en kasse mere med toppe! Jeg roder lidt videre. Læg lige mærke til at jeg RODER videre og ikke LEDER...

For når jeg leder, så roder jeg mere. I sær når det gælder tøj. Så foregår det ca. på den her måde: Finder outfit, prøver det på, ser mig i spejlet, smider det på gulvet, finder noget nyt o.s.v! Og til sidst ligger alt mit tøj på gulvet!

Hmm... Den her t-shirt er meget pæn... Den er sort og med blonder, også  med et tyndt camelfarvet bælte ved livet... Også disse bukser? De matcher til bæltet, og så de ikke mega stramme... sådan lidt løse og afslappede... men alligevel meget mode rigtigt! Hmm... de sikkert fra da jeg var model...

Nå, lige meget! Det bliver det sæt, basta!

Jeg tager hurtigt tøjet på, børster mine tænder og min mave rumler!

Ej hov vent...

min mave rumler?

Uh! Mad!!!

Jeg spænder rundt i værelset, til jeg finder en dør som fører ud til en gang.

Wow her har jeg ikke været.

Eller... det har jeg sikkert... for ellers kunne jeg ikke have kommet hen til mit værelse...

Jeg går med forsigtige skridt lidt ned af den korte gang, og til venstre og der er der en åbning... eller... jov... Og der er sørme et køkken! Jeg spænder hen til køleskabet, og åbner det med en rumlen.

Altså en rumlen fra min over mega meget sultne mave og jeg.

Og ser til min skuffelse - intet mad!

Suk.

Mit liv kan ikke være mere besværligt! Nå, hvad er klokken? 11! Hold da op... Gad vide hvornår fødselsdagen starter... jeg har fundet hendes adresse... det gjorde jeg før jeg tog afsted. Det var den samme som jeg rejste fra, så det jo lige til!

Hmm... Det skulle ikke undre mig at det startede... nu... eller ved 12 tiden... så håber jeg bare festen er hjemme hos hende... den tid, den sorg... eller noget.

Men jeg kan gå ned og købe noget mad... og en buket blomster, bare så jeg har et eller andet... Og så tage derhen... Ja det gør jeg! God plan! I sær den første del!

Jeg løber ud af køkkenet, og får øje på min jakke, der hænger på en knage, for enden af gangen. Jeg tager den på og tjekker min pung er i den. Det er den, og jeg har kontanter! Super!

Jeg putter den tilbage i jakke lommen og går ud er døren.

Ja ingen taske til hende her! Jeg mister dem altid... så... ja... altså de bliver ikke stjålet... som sådan.... jeg stiller dem bare mærkelige steder!


oh my god! De pandekager! Den frugtsalat! Mums! Også lige en smoothie!

Jeg burde ikke spise så meget... Det derfor jeg aldrig handler når jeg sulten! Eller... aldrig og aldrig... Men efter den stak pandekager, var jeg allerede mæt... Men jeg havde også købt frugtsalt og en smoothie! Hvad jeg tænkte på, kan jeg ikke helt sige... Eller jov, jeg tænkte "MAD! MAD! UH! Pandekager med SIRUP! Frugtsalat med jordbær, melon, kiwi og ananas! Smoothie!!! Hvad skal jeg vælge!!!!"

Også tager man da bare alle!

Jeg var faldet over en butik... hvad den hedder kan jeg ikke huske... Jeg gik bare ind i den  første forretning der havde noget med mad. Og den havde bare det lækreste mad! EVER!

Ej okay... eller jov, men ved ikke helt hvor meget man kan stole på min dømmekraft, når jeg er sulten.

Nå, nu var det de der blomster. Jeg tager en slurk af min smoothie... mmm... Jordbær... med et twist af chokolade!

Jeg kan huske hun elskede roser! Så det er det jeg satser på hun stadig kan lide! hun kunne bedst lide de hvide... men hun havde også en svaghed for de røde! Så en blanding måske?

men mit første problem lige nu, er at jeg skal finde en blomster handler! Nå så må jeg jo bare på udkig! Jeg går op og ned af et par gader (og ind i et par butikker også... øhø..) Før jeg finder en blomster handler. Der var heldigvis både hvide og røde roser! Jeg køber 5 af hver og ånder lettet op. Så har jeg klaret det jeg skulle!

Så skal jeg bare derhen... Ja bare...

Hmm... Dette er ikke det samme som New York, hvor du bare kan pege en taxi hen... tror jeg... jeg tør hvert fald ikke at prøve... Hvis man ikke kan gøre sådan... så ligner jeg bare en idiot! 

Eller nærmere... en turist!

Jeg tror bare, jeg tager metroen! Jeg har jo adressen og klokken er kun 11... 55... nå ja ja. Bedre sent end aldrig!


Jeg ankommer sikkert frem til den gade hun bor på, via metro og fødder! Sådan skal det være!

Jeg begynder at gå ned og lede efter nummeret...12... Og det er i hvert fald denn... eller nej det er den anden side! 

Jeg går over vejen, efter at have kigget mig for 20 gange. Jeg kan se huset herfra... Ja jeg har jo boedet der engang... pinligt at jeg ikke kunne huske nummeret... nå ja, det jo ikke verdens ende!

Jeg går med forsigtige skridt og med bankene hjerte op af trappen. Jeg kan høre latter derinde fra, så det er helt klart her det holdes!

Med hjertet i halsen, banker jeg på døren.

Fuck, fuck, fuck!

Okay det her var en dårlig idé!

Jeg kan stadig nå at vende om!

Jeg prøver at snurre rund, men min ben er frosset helt fast, og de rykker sig ingen steder!

Damn you, dumme ben!

Med et knirk, rører håndtaget på sig. Jeg giver et lille gisp fra mig, da døren åbnes. Hun ligner sig selv... selv efter alle de år... okay... så mange år er det heller ikke... 2 år? Okay det alligevel en del! Synes jeg altså...

Hun har ikke hoved rettet mod mig, men mod stuen. Hun smiler og griner, og skulle åbentbart lige svarer en.

Hun vender sig mod mig, og hendes smil falmer en smule.

Fuck.

Hun genkender mig, selvfølgelig med det samme.

Jeg smiler nervøst til hende. Men hun gengælder det ikke.

Fuck også.

 Nå, men nu er jeg her jo...

Med lidt nervøsitet i min stemme siger jeg;

"Hej mor, tillykke med fødselsdagen" 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Så kom der endnu et kapitel! Jeg er super glad for at i gider at læse min fanfic, så mange tak igen!

Nå, men noget af en slutning var?

Men hvad tror i der sker?  Tager hendes mor i mod hende, eller for hun bare en dør hovedet?

Kommenter gerne!

- Ditte

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...