Gotta Be You (PAUSE)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2013
  • Opdateret: 14 nov. 2013
  • Status: Igang
Talli er atten år, og er lige flyttet til London, hvor hun endelig kunne flygte langt væk fra sin familie. Hun er egentlig fra Danmark, men ville helst gerne MEGET langt væk, da hun ikke vil have noget at gøre med sin familie mere. Hendes mor døde af kræft da hun var ni år, og siden hendes død gik hendes far hen og bliv alkoholiker. Talli har en halvsøster på fire som hedder Amalie. Talli var mange overvejelser igennem da hun flyttede - for hun ville heller ikke efterlade Amalie hos en misbruger, men Amalie har jo hendes mor. Selvom det var hårdt at sige farvel til Amalie, er Talli ikke et sekund i tvivl om at det var det rigtige hun gjorde.
I den nye skole går det fint. Talli er udadvendt, og finder hurtigt nye venner. En dag invitere en af hendes gode klassekammerater, Geo, hende hjem til filmaften med nogle af hans andre venner, men hvad sker der når hele One Direction også er inviteret? Vil der opstå venskab, uvenskab eller kærlighed?


**Anstødende sprog og indhold kan forekomme**

33Likes
15Kommentarer
1529Visninger
AA

4. What happens to me?

Louis' synsvinkel.

 

Jeg kiggede ned på den smukke pige, som havde lagt sig op af mig.

Jeg satte mig lidt skævt, så Talli lå op af mit bryst i stedet for min skulder, og lagde min venstre arm om hende, så hun lå bedre. Jeg smilede lidt for mig selv, og var lige ved glemme at Zayn, og de andre stadig var her.

Men det blev jeg hurtigt mindet om, da Zayn spurte halvhviskende, ''Hvad fanden er du har gang i Louis?'' med en smule vred stemme, og så ret så alvorlig ud. ''Ikke noget, det var ikke mig der lagde hende op af mig!'' svarede jeg en smule irriteret, og kiggede også mindre irriteret på ham. ''Nej, men det er bare... De der blik, du har sendt hende hele dagen, og nu det der smil... Og kysset ude i gangen!?'' vrængede han, ''Vi er for fanden da ikke blinde - eller dumme -, og du har kun kendt hende fra klokken cirka 17:00!?'' Jeg viste ærligtalt ikke hvad jeg skulle svare, andet end, ''Vi kyssede ikke,'' men det gjorde det jo ikke bedre. ''Pfh! Jeg er sgu da lige glad, om i kyssede, eller om i næsten kyssede - for hvis Niall ikke var kommet, så havde i sgu kysset!'' han holde en kort pause. ''Louis? Hvad sker der?'' spurte han mere blidt. Jeg kiggede ned på Talli, som lagde sig bedre tilrette og tættere ind til mig, da jeg sagde, ''Det er bare... Lige siden jeg åbnede døren da hun bankede på... Det hele ændrede sig bare, så pludselig...'' fik jeg sagt. Zayn gloede bare måbende på mig. ''Jeg siger det bare, Lou... Pas på! Du kan nemt blive skuffet,'' og med de ord, slukkede han for Tv'et vendte sig om med ryggen mod mig.

Jeg lagde mig også til rette, og skulle lige til at sove da jeg hørte Zayn sige, ''Godnat Lou. Jeg håber at du ved hvad du har gang i,'' Jeg smilede lidt af hans ord, og sagde, ''Godnat Zayn. Vi ses i morgen,'' Jeg kiggede for sidste gang ned på Talli, som mumlede noget der minder om 'Gå din vej, gigant monster chips,' Jeg smilede lidt af hendes underlige drøm, og faldt så i søvn kort efter.

 

 

Talli's synsvinkel.

 

Jeg halvvågnede på et tidpunkt over noget der kilede under min næse, men var for træt til at åbne mine øjne, så i stedet prøvede jeg bare at skubbe det som kilede væk med min ene hånd. Jeg hørte nogle fnis, og en hviske, ''Pas på! Hun er ved at vågne,'' og med de ord stoppede den irriterende kilden, og jeg faldt i søvn igen.

 

 

Jeg vågnede lidt senere igen, og nu følte jeg mig frisk og veludhvilet nok, til at åbne mine dovne øjne. Og da jeg åbnede øjnene, og så på sovende Louis, som jeg stadig lå op af - måske bare lidt mere vældet til den ene side -, kunne jeg simpelthen ikke lade vær med at grine!

Fuck!? Hvad var der lige sket med Lou? Haha!! Han havde fået makeup på!!? Fuck det så grineren ud! Jeg kigger over til min anden side, hvor den sovende Zayn lå, og han havde også fået en makeup på! Hvad var der lige sket med dem?

Jeg kiggede lidt over på de pladser hvor de andre lå i går, men der var igen. De var nok stået op... Og det var nok også dem der havde gjort Lou og Zayn 'smækre lækre'! Haha, de så godt nok sjove ud!

Men jeg ved ikke lige hvor de skulle havde fået makeuppen fra? Og der var jo igen anden pige i huset end mig - af hvad jeg viste af? -, så med mindre at Geo går og gemmer på noget makeup, som han tager på vær gang igen ser det - hvilket der ikke er så store chancer for, selvom det kunne være sjovt! -, så kunne det kun, komme fra min lille makeup pung, som ligger - eller rettere sagt lå i inderlomme i min jakke, for nu så jeg at den lå lige for enden af Zayn's fødder... Og hvad skulle de i min jakke?!

Jeg hørte drengene snakke, og grine ude i spisestuen, og jeg havde virkelig træng til at gå ud og se hvad de lavede. Men jeg lod vær. Jeg ville hellere se Zayn, og Louis' fjæs når de vågnede!

Og lige som jeg tænker det, vågnede Zayn. Men til min overraskelse begyndte han at grine?

''Haha! Du ser godt nok sjov ud Talli!'' skreg Zayn. Jeg grinede af ham, og jeg havde seriøst igen anelse om, hvad han snakkede om!? ''Har du overvejet at kigge lidt på dig selv?'' grinede jeg. ''Og hvordan ser jeg ud?'' spurte jeg grinede. ''Det ligner mere en hulemand blandet med en mand med flipskæg, end en normal pige!'' grinede han. ''Hvordan ser jeg ud?'' spurte han så.

Og lige som jeg skal til at svare kommer de andre drenge ind - de havde nok hørt os -, med en bakke, med en skål med æg i, og en tallerken med bacon, og pølser på, og endnu en tallerken med en kæmpe stabel pandekager, med massere sirup oven på! Mums!

''Godmorgen i tre 'smukke' mennesker!'' sagde Liam smilende.

Geo gik med bakken, og så meget koncentreret ud. Haha! Han så sjov ud! Hans blik var rettet mod tornet af pandekager - som troede med at vælde vært sekund det skulle være -, mens han rynkede brynene, og hele hans lange tunge, stak ud til højre side, med en halvt åben mund. Det fjæs var seriøst guld vær!

Geo gik over til det lille sofabord der var rykket helt ud til den ene side - så vi kunne ligge på madrasser foran Tv'et i nat, og sove.

Jeg grinede situationen, og det samme gjorde Zayn. De andre så ud til, virkelig at kæmpe for ikke at bryde sammen i grin.

Jeg kunne mærke en brummen ved min højre side. ''Hhhmmm...'' brummede Louis, ''Hvad er det i griner sådan af?'' spurte han, idet han søvnigt åbnede sine øjne, og blev mødt af mig, og Zayn's anigter - som jo så ret så komiske ud -, og bryd ud i latter. ''Hvad i al verden er det, i har gjort ved jer selv!?'' spurte Louis grinende.

''Har du overvejet at se dig selv i spejlet, Lou?'' siger jeg så.

''Ja, vores så kalde venner har - imens vi lå og sov -, fået fat i noget makeup, og gjort os fuldstændig til grin!'' grinede Zayn.

''Ja,'' sagde jeg, ''og hvor mon de har fået fat i det fra?...'' spurte jeg med en ironisk stemme.

Niall fløjtede bare uskyldigt, hvor imod Harry bakkede lidt væk. Geo, og Liam kiggede lidt ned i jorden, som om de var flove - jeg vidste bare at i ikke de ikke var!

''Det var i hvert fald ikke min idé,'' sagde Niall - det var helt sikkert Niall's idé, det sagde hans tonefald!

''Niaaall! Hvad laver du i min jakke!?'' Råbte jeg i sjov. Hvem kunne være sur på Niall?

''Okay, okay... Det var en lille smule min idé. Men det var ikke mig der udførte den!'' sagde Niall og kiggede hentydende over på Harry.

Hmmm... Jeg kiggede lidt ondt over på Harry - bare for sjovt ondt. Han smilede bare artigt tilbage.

''Det var mig der gav jer makeup på,'' sagde Liam stolt. Vi grinede lidt af Liam, og så sagde jeg, ''Det er faktisk ret godt gået af dig og ligge makeuppen på - i forehold til at du er en dreng,'' sagde jeg. Liam kiggede bare på mig. ''Er der forskel på om det er en dreng eller en pige der ligger det på?'' spurte han. ''På nogle punkter, ja, og på andre, nej,'' sagde jeg, ''Det der er anderledens er, at piger bruger bare makeup lidt mere end drenge - med mindre vi snakker om transvestitter -, og er derfor mere øvede i det. Men drenge kan sagtens blive lige så gode,'' sagde jeg. Liam nikkede bare.

Mærkelig nok så Niall rigtig spændt ud, og kunne ikke lade vær med at udbryde, ''Men, det er mig, der gav dig makeup på, Talli!'' Vi kunne ikke lade vær med at grine af stolte Niall. ''Og se! I har fået jeres yndlingsfarver på, som øjenskygge!'' sagde Niall. Jeg kiggede på Louis og Zayn igen. Zayn havde fået blå øjenskygge på, og Louis havde fået mørkerød, så det vil sige at, blå er Zayn's yndlingsfarve, og Louis' yndlingsfarve er mørkerød. ''Ej, hvor sjovt! Min yndlingsfarve er også mørkerød,'' sagde jeg, og smilede til Louis. Louis smilede til mig, men så pludselig alvorlig ud. Jeg blev forvirret over hans alvorlige udtryk. ''Kan det her komme af?'' spurte han. Jeg bryd ud i grin. ''Haha, Louis! Ja, selvfølgelig kan det komme af!'' og da jeg sagde det, åndede både Louis og Zayn lettet ud. De var seriøst mærkelige! Selvfølgelig kunne det komme af, det viste en vær?

 

''Skal vi ikke spise den lækre morgenmad?'' spurte spændte Niall. ''Jeg er seriøst ved at dø, og vær gang jeg prøvede at tage bare et lille stykke, fik jeg et slag over fingrene...'' sagde Niall, og lavede sad face.

Jeg grinede bare, og sagde, ''Værsgo Niall, tag du bare for dig, hvis du er så sulten, og når nu dine venner sulter dig på den måde,'' sagde jeg. ''Talli, Niall er altid sulten,'' sagde Geo. ''Ja, engang åd han en hel is, på firetyve kugler, og sagde bag efter 'Aaah, det var dejligt. Nu kan jeg godt spise en god bøfsandwich', og vi gloede bare på ham... Vi andre havde fået en is på fem kugler, og vi var stop mætte... Der er seriøst ingen stopklos,'' sagde Liam, og den måde han sagde det på... Fuck! Det fik mig til at grine!

''Må mig, Lou og Zayn ikke lige få vasket det her af os?'' spurte jeg, og hentyde til det 'smukke' arbejde Liam, og Niall havde lavet, ved vores ansigter. ''For min skyld må i gerne gå i gang med at spise,'' sagde jeg.

''Jo, gør i bare det. Jeg tror heller ikke at jeg ville kunne koncentrere mig om min mad, så længe i ser sådan ud!'' sagde Geo grinende. Jeg grinede også. ''Helle for køkkenvasken!!!'' råbte Zayn. ''Hey! Du får altid din vilje! Hvem var det der slog teltet op sidste gang vi skulle sove i skoven - helt uden hjælp?!'' brokkede Louis sig... Jeg kunne ikke lade vær med at fnise af dem.

Zayn stoppede hurtigt op og gloede på Louis, som om han var dum. ''Lou... Sidste gang vi sov i skoven, var for et år siden,'' sagde han bedrevidende. Jeg kom virkelig til at grine højt! Det der makeup, + det ansigtsudtryk, og + de ord der lige kom ud af munden på Zayn! Haha!! Louis lavede et surt, barnagtigt ansigtstryk, og armene over kors, som om han sur! Men kom til at smile lidt, så det ødelagde lidt fjæset.

Louis, og Zayn løb pludselig ud imod køknet, og jeg stod bare som et spørgsmålstegn... Hvad lavede de?

Jeg tror at Liam kunne se spørgsmålet malet i ansigtet på mig, for han besvarede i vært fald det spørgsmål, der farede rundt inde i hoved på mig.

''Du skal ikke tage dig af dem, det er fordi ingen af dem vil give sig - de vil begge have deres vilje,'' sagde Liam smilene. ''Okay... Men, hvad er der så specielt ved køkkenvasken?'' spurte jeg. ''Den er tættest på,'' sagde Harry med en skævt smil. ''Nååår. Haha!'' sagde jeg, og grinede lidt over, deres barnlige opførsel, og gik så ud på toilettet for at få fjernet makeuppen.

 

Da jeg gik forbi døren til køknet, kunne jeg ikke lade vær med at se, hvem der var kommet først. Men da jeg kom ind så jeg Zayn sidde oven på Louis, som lå på maven, med Louis' arm vriddet om på ryggen af ham selv, og da Zayn begyndte at presse opad, og sige, ''Giver du op? Var?'' med et smil malet i ansigtet, og skreg Lou op, ''Ja! Du vinder!! Av! Giv slip forfanden, jeg går ud på toilettet! Det gør ooondt?!!''

Zayn gav slip og rejste sig op, for at vaske makeuppen af - Hah! Han ved bare ikke at det er vandfast makeup!

Louis lå lidt på gulvet, og ømmede sig. Jeg gik da han skulle til at rejse sig op, men han havde set mig, og gik hurtigt hen for at gå ved siden af mig.

''Det var lidt pinligt det du lige så...'' sagde han en smule flovt. Jeg smilede lidt for mig selv. Det så faktisk ret komisk ud, det der lige var sket.

''Det skal du ikke tænke på, du skulle vide hvor mange gange om dagen, jeg gør mig selv til grin,'' sagde jeg, og smilede lidt til ham. Åh! Han havde altså bare sådan nogle dejlige øjne.

 

Louis' synsvinkel.

 

Vi gik ud på toilettet, for at få det her klistrede stads af.

Da vi var nået ud til gangen gik Talli hen til sin jakke, og roede lidt i lommerne til hun fandt en pakke vådservietter. Hvorfor brugte hun ikke bare vand? Det var jo vand, der var på servietterne, og vand der kom ud af vandhanen. Var det ikke lige meget hvor det kom fra? Når, jeg gad ikke tænke mere over det, nu ville jeg bare have det her af.

Jeg havde tændt for vandet, og var gået i gang med at skrubbe, makeuppen af. Talli havde tilsyneladende igen besvær med at få det af, men jeg kunne simpelthen ikke få det af!

Var det fordi jeg var en Dreng!? Det kunne det umuligt være... Jeg kiggede spørgende på hende i spejlet, og hun smilede - næsten grinede - tilbage.

''Hvordan gør du det der? Tryller du det væk? Eller gør jeg det bare helt forkert?'' spurte jeg. Hun grinede lidt af mig. Hun havde et dejligt grin... ''Lou, har du overvejet om det er vandfast makeup?'' spurte hun.

Aha. Så det var åbenbart en renseserviet, og ikke bare en normal vådserviet.

Jeg opdagede at jeg bare stod og gloede på mig selv inde i spejlet... Fuck, jeg lignede lort.

''Må jeg lige låne den der?'' spurte jeg, inden hun smed vådservietten ud.

''Vil du ikke hellere have en ny?'' spurte hun, og gik, uden svar, ud for at hente en ny i hendes jakke. Seriøst! Så stor var den jakke altså heller ikke. Hvordan kunne hun have alle de ting med sig hele tiden?

 

Hun kom tilbage to minutter efter med en ny serviet. Jeg prøvede den, og den virkede!!? Fedt man, jeg skulle ikke gå rundt og ligne en Ladyman resten af dagen!

''Tak,'' sagde jeg, efter jeg havde fået den hele af.

Jeg skulle lige til at smide den ud i toilettet, da hun sagde, ''Vent, Louis! Der er lige noget mere.'' Hun tog servietten ud af hånden på mig, og beordrede, ''Luk øjnene.'' Lidt efter, kunne jeg mærke den kolde, våde serviet mod mine øjenlåg. Jeg kom til at knibe øjnene lidt sammen ''Bare slap af,'' sagde hun, og det gjorde jeg så.

Efter hun havde fået det sidste af, smed hun servietten ud i toilettet. ''Tak,'' sagde jeg igen. Hun smilede til mig, og jeg smilede igen.

Pludselig skete det samme som i går. Vores øjne var som smeltet sammen.

Men da vi, langsomt, begyndte at læne os ind imod hinanden, fik Talli lysrevet sig. Hun var sikkert nervøs for, om en af drengene kom og afslørede os igen. Hvilket jeg også en smule selv var, men det var bare som om jeg ikke selv kunne bestemme over min krop. Hun bed sig nervøst i underlæben. Hun fniste lidt, og lidt efter viste jeg hvorfor.

 

Jeg kunne høre Zayn skrige ''Hvordan fanden får man det her af!?'' Jeg kom til at grine, og Talli rørte ved min hånd, så hun kunne få min opmærksomhed. ''Skal vi gå ud til ham?'' spurte hun med et smil på læben, og hentyde til Zayn. Jeg smilede bare og nikkede.

 

Talli's synsvinkel.

 

Jeg gik ud i min jakke - igen, igen - for at tage en serviet med til Zayn.

Og da vi kom ud i køknet, stod stakkels Zayn, med hele hoved inde under vandhanen, og stod med hænderne oppe i ansigtet og skrubbede løs. De andre drenge var kommet også kommet ud til Zayn.

Niall stod med en pandekage i vær hånd, og jeg smilede lidt for mig selv af ham.

De skraldgrinede - lige som mig og Louis kort efter, også gjorde.

Fuck, det var underholdning på førsteklasse!

Harry drillede ''Der er turtelduerne jo.'' Jeg kunne mærke Louis, som stod ved siden af mig blev irriteret. Jeg syntes også at det var lidt irriterende at de blev ved med at drille os, efter i går.

Zayn fik øje på os. ''Heeey! Hvordan fik i dét af?'' spurte han mindre panisk. ''Med magiske servietter,'' sagde Lou.

Zayn havde fået smørret makeuppen ud i hele fjæset og så ret komisk ud.

''Sådan nogle vil jeg også have!'' sagde han.

''Så er det gok at jeg har taget en med til dig,'' sagde jeg, og rakte ham, den serviet jeg havde i hånden.

Zayn's våde ansigt og hår dryppede ned på hans hvide T-shirt. - Han havde altså en lækker krop... Det må jeg altså sige...

Han tog taknemligt servietten ud af hånden på mig. ''Tusind tak,'' sagde han.

Og da han havde fået det hele af, smed han servietten ud.

Vi var på vej ind i stuen, og Harry smilede flabet til mig - jeg ved virkelig ikke hvad det er han har imod mig?! - og sagde, ''Når fik i jer et godt kys ude på toilettet?'' Hvad?! Tror de vi kyssede der ude? ''Hvad mener du?'' spurte jeg. ''Jeg mener bare, 'Vent Louis! Der er noget mere. Luk øjnene. Bare slap af''' citerede han, og lavede sin stemme om, til en mere lys, og piget stemme, fra det jeg sagde ud på toilettet.

Nu blev jeg altså vred! Havde han stået ude foran døren, og lyttet til mig og Louis' samtale!? Han var da bare for meget! ''Vi kyssede altså ikke! Så du bare ved det,'' råbte jeg irriteret. Og hvad så hvis vi havde kysset? Kunne han ikke bare være ligeglad?

Han fik et større smil på læben, og troede tydeligvis ikke på mig. ''Jaja, det siger du jo,'' sagde han.

Louis havde åbenbart hørt vores samtale - eller... Det vil sige, alle drengene havde hørt vores sammentale. De kunne i værtfald ikke undgå at høre mig råbe af Harry.

De var alle stoppet op, og Louis forsvarede mig. ''Lad nu vær Harry! Vi har ikke kysset, hun hjalp mig bare med at få det der stads af!'' sagde Louis irriteret. ''Oooh, hjalp hun dig med at få læbestiften af, med hendes egne læber?'' sagde Harry flabet. De andre gloede på ham, og havde tydeligvis ikke forventet ham sådan.

 

Louis' synsvinkel.

 

Hvad skete der lige for ham!? Det var meget længe siden jeg havde hørt ham værre  flabet, og barnlig over for nogen - og aldrig sådan over for mig? Vi havde skændes af og til, men det her, det var noget nyt!

Og hvorfor hadede Harry, Talli så meget? ''Hvad sker der lige for dig?'' spurte jeg. Og det var som om Harry godt kunne se at han var gået over stregen. Han kiggede i værtfald flovt ned i jorden. ''Er du færdig nu!?'' kunne jeg ikke lade vær med at vrisse af ham.

Han kiggede flovt op. ''Undskyld, jeg ved ikke lige hvad der skete. Undskyld også til dig, Talli,'' sagde han og rakte Talli hånden. Det var tydeligt at Talli ikke helt viste hvad hun skulle sige, men hun tog i værtfald imod Harry's hånd.

 

Vi gik i stilhed ind i stuen igen. Lidt efter kunne jeg ikke holde stilheden ud mere, og begyndte at snakke lidt med Liam igen. Og lidt efter var den tryggede stemning lige så langsomt ved at ophæve.

Jeg satte mig på den samme plads som jeg vågnede på, og gik i gang med at spise noget morgen mad. Talli satte sig ved siden af mig, og tog også en tallerken.

 

Talli's synsvinkel.

 

Vi gik i gang med morgenmaden - det smagte rigtig dejligt -, og det er rigtigt nok, Niall havde seriøst ingen stopklods! Da vi andre propmætte, og der alligevel stod en god stabel pandekager tilbage, spurte han, ''Må jeg få resten?'' og vi gloede bare på ham. ''Seriøst!? Niall, du har spist syv pandekager! + æggene, bacon, og pølser!!'' sagde jeg måbende. ''Ja, men jeg kan da sagtens presse de sidste ti-elleve stykker ned,'' sagde han smilende. ''Jaja, Niall, du må gerne få resten. Jeg tror ikke vi skal have flere,'' sagde stopmætte Harry.

Niall smilede et strålende smil, og tog endnu en pandekage. Hvordan kan et menneske spise så meget, uden at blive fed!?

''Hvordan gør du det?...'' spurte jeg Niall. Niall grinede, med munden fuld, og svarede meget handicappet, ''Jah tågker barra enn bidf, oh tygker påh deen, oh slugger denn bageefffterh!'' sagde Niall - meget charmerende, med munden fuld af mad, og det hele -, og jeg tror at det skulle forstås som 'Jeg tager bare en bid, og tygger op den, og sluger den bagefter'... ''Jeg mener, Niall, hvordan kan du æde så meget uden at blive fed?'' spurte jeg. Niall tog endnu en bid, trak lidt overdrevent på skuldrene og sagde, ''Jah vefd dtetth ikc?'' Jeg sukkede opgivende... Har den dreng ikke fået mad hele sin barndom? Det skulle man seriøst tro, med så meget som han spiste! Jeg var i vært fald mæt for resten af dagen...

 

 

Vi havde brugt formiddagen på bare at hænge lidt ud, snakke og dase. Jeg var stadig mæt fra i morges af.

Vi sad og så en film i sofaen nu, eller, den var bare bagrundstøj, for vi sad egentlig, og snakkede.

''Hvor bor du egentlig?'' spurte Louis pludselig. Jeg kiggede over på ham, da jeg egentlig var i gang med en samtale med Liam.

Lige pludselig blev alt opmærksomheden rettet mod mig... Fuck. Det var lige som første skoledag, da jeg skulle fortælle om mig selv. Jeg blev endda også rød i hoved... Piiinliiigt!... ''Øøøh, jeg bor lige et par gader væk herfra. Måske fire minutter herfra, på et par hurtige gåben,'' sagde jeg. ''Fedt!'' sagde Zayn ''Skal vi ikke gå derover?'', ''Øøøh, det kan vi godt. I skal bare lige vide, at der slet ikke, er lige så meget plads derover, som der er her!'' advarede jeg. ''Det er helt fint, jeg tror godt vi kan være der inde!'' sagde Niall med en glad stemme.

 

Alle var ved at hoppe i skoende, og så på vej ud af døren da jeg spurte, ''Bliver i ikke genkendt? Kommer der ikke alle muglige skøre fans over, og vil have en masse autografer og billeder?'' spurte jeg. Drengene grinede lidt, men ikke så meget.

''Det kan ske. Men ikke altid... Fans er sådan - går én hen, og vil have et billede, og en auto, så kommer der virkelig mange, på meget kort tid, og vil have et billede, og en auto,'' sagde Zayn. ''Og du siger jo, at der ikke er så langt, så mon ikke vi er heldige?'' spurte Liam. ''Lad og springe ud i det! Jeg har heller aldrig set din lejlighed før,'' sagde Geo til mig, med et lille smil på læben.

 

 

Harry synsvinkel.

 

Vi gik over mod Talli's lejlighed. Jeg gik lidt for selv, hvorimod de andre grinede, og snakkede med Talli.

Jeg skulle virkelig styre mig for ikke gøre noget, så som det jeg havde gjort i morges. Jeg ved virkelig ikke lige hvad der skete for mig? Det virker bare som at det var en anden, som tog over mig, på det tidspunkt. Jeg plejer slet ikke være sådan... Barnlig, eller provokerende.

Jeg har aldrig rigtig været oppe og skændes med Louis på den måde før, - og slet om en pige!

Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg kunne i vært fald ikke lide Talli. Ikke fordi hun havde gjort noget, men der var bare noget ved hende, som der irriterede mig. Og det gjorde det ikke bedre, at Lou rigtig godt kunne lide hende. Og Niall kunne også rigtig godt lide hende, bare på en lidt anderledes måde end Louis. Og så var der mig... Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, for det virker som om at vi skulle bruge endnu en dag med Talli, når nu vi skulle hen og se hendes hjem.

 

Jeg gik lidt i mine egne tanker, da Liam hev mig ud af dem. ''Harry?'' Jeg kiggede over på ham, og han gik lidt langsommere, for at signalere, at han gerne ville snakke lidt med mig, under fire øjne. Jeg gik også langsommere, over mod ham.

''Hvad sker der?'' spurte han, med medlidenhed i stemmen, og jeg viste med samme hvad han hentyde til. Drengene + Geo, kunne umuligt have overset min mærkelige opførsel.

Jeg trak lidt på skulderen, og kiggede ned i jorden.

''C'mon, Harry. Jeg ikke dum. Fortæl mig hvad der er galt,'' sagde han. Det var ikke fordi, jeg troede han, og de andre var dumme.

''Det er bare...'' fik jeg frem. Liam kiggede på mig, og hentyde til at jeg skulle sige mere. ''Jeg har det bare... Jeg har det bare, lidt svært med Talli. Og jeg er flov over min opførsel i morges. Og så gør det, det ikke bedre at I nærmest elsker hende,'' sagde jeg.

''Harry, hun er rigtig sød. Prøv nu bare at snakke lidt med hende, og lær' hende at kende. Det er det vi andre gør, og hun er faktisk en sød pige,'' sagde han. Jeg kiggede hen på de andre, som gik foran os. De gik, og snakkede, og grinede - sammen med Talli.

Jeg kunne mærke Liam kigge på mig, og da jeg kiggede på ham, smilede han bare til mig, og gik op til de andre igen. Han regnede nok med at jeg gik med, men jeg blev i baggrunden. Jeg kunne ikke lige overskue at være sammen med nogle lige nu. Det var altid rart at snakke med Liam. Men jeg følte mig ikke klar, til at snakke med Talli lige nu. Jeg bange for at snerre, eller kvaje mig, på nogen anden måde igen.

 

Lidt efter nåede vi til hendes lejlighed. Vi gik op af trapperne - der var ikke så mange, da hun boede på første sal -, og ind i hendes lille lejlighed.

Den var meget lille... Kun et køkken, som man kom ind i når man kom ind af døren, og så gik man ud i stuen, som var lille, og hendes seng stod også i stuen, så jeg tror ikke der var noget værelse, men der var en dør? Det måtte være toilettet.  Her var faktisk meget hyggeligt.

 

 

Talli's synsvinkel.

 

Jeg var faktisk meget glad for at vi var taget over til mig. De så ud til at syntes at her var hyggeligt. De havde da sagt at det var småt, men det var det jo også, og de var nok vant til noget gigantisk. Hehe.

Klokken var halv ti om aften nu, og vi havde snakket, og hygget os, og lige nu sad Niall, Louis, Geo, og Zayn og snakkede løs, og mig og Liam havde fundet nogle stole som vi sad på. Men Harry var stadig lidt i baggrunden. Han sad inderst på seng helt henne ved væggen, og sad bare, med sin mobil, og var ellers bare stille.

Jeg prøvede at lade vær med at ligge for meget mærke til det, men det var svært og sommetider umuligt.

Jeg kunne mærke den dårlig samvittighed presse på. Men jeg havde prøvet at få ham lidt med ind i sammentalerne, og det prøvede de andre også, men han svarede bare kort, og kom hurtigt ud af sammentalerne igen. Derfor spurte jeg Louis nu.

''Louis?'' Han kiggede over på mig, ''Jaer?'' Jeg kiggede hurtigt over på Harry, som sad og legede lidt med sin telefon. ''Hvad er der med Harry? Er han altid sådan?'' spurte jeg. Louis fik et trist blik, og kiggede så over på Harry lige som jeg gjorde.

''Nej, han plejer ikke være sådan. Jeg ved virkelig ikke hvad det er,'' sagde han, og så lidt alvorlig ud. Men så fik han et smil på læberne, og sagde, ''Han har nok en dårlig dag, det har alle jo en gang imellem.'' Det var jo rigtig det han sagde, med at alle havde dårlige dage, men jeg havde det som at Harry's dårlige humør skyldes min tilstedeværelse, og hvis han bare var i dårligt humør på grund af... Jaaa, på grund af dagen - du ved, alle har dårlige dage -, så havde han to dårlige dage i træk, og det virkede bare lidt usandsynligt...?

Men det var jo nok bare mig. Og Zayn fik hurtigt mig på andre tanker da han sagde, ''Skal vi ikke at have noget mad? Niall har ikke snakket om de sidste to timer, og jeg er også begyndt at blive lidt sulten.'' Haha! Jeg havde jo fundet ud af at der ikke findes et større madøre på denne klode end Niall, og Zayn brugte det sikkert bare som en god undskyldning. Jeg smilede lidt af Zayn. ''Jo, skal vi ikke bestille nogle pizzaer?'' spurte jeg. ''Jaer!!!'' sagde de i munden på hinanden.

Niall havde hurtigt fundet et pizzaria, og ringede så hurtig til dem, ''Ja, jeg vil gerne bestille otte pizzaer,'' sagde han til pizzamanden. Han tog hurtigt telefonen væk fra øret og spurte, ''Hvad for nogle pizzaer skal i have?'' Og da vi havde fortalt ham hvad vi gerne ville have, sagde han det videre til pizzamanden.

 

''Liam?'' spurte jeg.

''Jear?'' sagde han.

''Hvem er den sidste pizza?'' Niall bestilte otte pizzaer til syv mennesker - medmindre at der var en gæst, som jeg ikke viste hvem var? Liam begyndte at grine, og jeg kiggede lidt uforstående på ham.

''Haha! Den sidste er også til Niall. Han kan altid spise to pizzaer - hvis ikke mere!'' sagde han. Det trak lidt i min mundvige, da jeg ikke kunne lade vær med at smile lidt af Niall's appetit. ''Men han må da gerne få halvdelen af min, jeg tror ikke at jeg kan spise en hel,'' sagde jeg smilende. ''Heh, sig det til ham, så tror jeg at han glad,'' sagde han. Jeg smilede bare til ham.

 

Jeg kunne mærke Louis kigge på mig, og vente mig om for at se på ham. Og - igen, igen - fangede han mit blik, og lagde mine øjne i håndjern - eller, skulle jeg sige øjenjern? Det flirtende, og forførende blik var tydeligt at se, og jeg kunne ikke lade vær med at lidt tændt af det.

Det var som om hele verden bare gik i stå. Jeg havde næsten glemt de andre drenge, men de så heller ikke ud som om at de lagde mærke til mig og Louis' flirtende blikke. Louis kiggede væk, som den første af os, da Zayn spurte ham om noget. Jeg hørte ikke rigtig efter, eftersom jeg nærmest var blevet beruset af ham. Men lidt efter hørte jeg Louis grine, og jeg kiggede op. Drengende kiggede smilende på mig.

''Hvad sker der?'' spurte Niall. Jeg smilede svagt af ham. Jeg viste ikke helt selv hvad skete, så derfor svarede jeg ham ærligt, med et lille smil, ''Jeg ved det ikke.'', ''Er man faldet i staver?'' spurte Niall igen. Jeg fniste af ham, og kiggede kort ned i gulvet, før jeg kiggede op i hans blå øjne, og svarede, ''Jaaa, det er jeg vist...''

Jeg viste ikke helt hvad, skulle syntes om det Louis gjorde ved mig.

Jeg følte mig svag, og lille, og sammentid stærk, og enormt tryg... Men i andre øjne ville jeg nok virke svag. Okay... det var seriøst forvirrende.? Men han gjorde noget ved mig, som jeg ikke havde prøvede før. Han fik mig til alle føle mulige mærkelige følelser, som jeg ikke engang viste fandtes.

 

Jeg blev vækket fra mine tanker, da det lige pludselig ringede det på døren, og Niall sprang skrigende (af glæde) op, og løb hen mod køknet, for at komme ud til hoveddøren.

Jeg, og de andre grinede lidt af ham, da jeg hørte ham flå døren op. Og jeg døde - næsten - af grin da jeg hørte en skræmt ung mande stemme, halvråbe ''Forfanden!? Du gav mig chok!!'' og Niall sige ''Undskyld, undskyld, undskyld! Jeg blev bare så glad for at se dig, og pizzaerne!'' Og lidt efter var der bare mumlen, som jeg ikke kunne høre.

Da mumlen stoppede, smækkede døren, og en over glad, og smilende Niall, kom ind i stuen med et bjerg af pizzaer. Han gik forsigtigt, for ikke tabe pizzaerne.

''Hvor spiser vi henne? Der er ikke rigtig plads på bordet,'' Hentyde han lige til at jeg havde et lille spisebord? Ikke fordi at det var stort, men det var vel bare normalt? Ikke...? ''Kan vi ikke  bare sidde på gulvet?'' spurte Geo. ''Jo, det er fint,'' sagde Niall, og jeg i munden på hinanden, og begynde at grine.

 

 

''Hvad skal i to i morgen?'' spurte Liam, mig, og Geo.

Jeg gabte, klokken var efterhånden også 00:30, ''Eller skulle jeg hellere sige i dag?'' grinede Liam. Jeg havde i et øjeblik glemt hvad jeg skulle i morgen, eller i dag... Hvad dag er det egentlig? Jeg kiggede over på Geo da jeg sagde, ''Øøøh,'' og kom så i tanke om at jeg skulle i skole, da det er mandag! Fuck!! Jeg kommer aldrig op i morgen/ i dag!!?

''Fuck...'' hviskede jeg, så lavt at, jeg lidt håbede at Liam ikke hørte det. Men hvornår har man lov til at være heldig? I vært fald ikke nu... For Liam lod sig mærke af det.

''Hvad er der?'' spurte han.

''Det er bare fordi det er mandag. Og mig, og Geo skal i skole, og jeg ved i vært fald, med mig selv, at jeg aldrig kommer op i morgen, og så kommer jeg forsendt i skole!!'' sagde jeg frostæret..! Hvilket jeg virkelig også var.

''Øøøh, Talli?'' spurte Geo, og jeg kiggede over på ham, ''Du ved godt skolen er lukket de næste to dage ikke?'' Hvad!? Hvad mente han? ''Hvad?... Hvorfor?'' spurte jeg. Jeg viste virkelig ikke hvad han mente.

''Jeg ved ikke hvorfor, men de sagde bare over højtalerne i fredags, at vi var så heldige at få en forlænget weekend,'' sagde han. Jeg smilede taknemligt til ham, og sukkede højlydt lettet op, så han grinte lidt af mig.

''Når, men så skal jeg ingenting sagde jeg,'' sagde jeg med et smil.

__________________________________________________________________________

Så er fjerde kapitel ude af Gotta Be You! (:

Så er jeg hjemme fra Island igen! (;

Undskyld det lidt kedelige kapitel, men næste kapitel bliver spændende! I promise!! 

 

Husk at like!

Louma!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...