Gotta Be You (PAUSE)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2013
  • Opdateret: 14 nov. 2013
  • Status: Igang
Talli er atten år, og er lige flyttet til London, hvor hun endelig kunne flygte langt væk fra sin familie. Hun er egentlig fra Danmark, men ville helst gerne MEGET langt væk, da hun ikke vil have noget at gøre med sin familie mere. Hendes mor døde af kræft da hun var ni år, og siden hendes død gik hendes far hen og bliv alkoholiker. Talli har en halvsøster på fire som hedder Amalie. Talli var mange overvejelser igennem da hun flyttede - for hun ville heller ikke efterlade Amalie hos en misbruger, men Amalie har jo hendes mor. Selvom det var hårdt at sige farvel til Amalie, er Talli ikke et sekund i tvivl om at det var det rigtige hun gjorde.
I den nye skole går det fint. Talli er udadvendt, og finder hurtigt nye venner. En dag invitere en af hendes gode klassekammerater, Geo, hende hjem til filmaften med nogle af hans andre venner, men hvad sker der når hele One Direction også er inviteret? Vil der opstå venskab, uvenskab eller kærlighed?


**Anstødende sprog og indhold kan forekomme**

33Likes
15Kommentarer
1501Visninger
AA

9. This is my new life

Jeg tror bogstaveligttalt, at jeg har levet af slik de sidste dage... Jeg var sammen med Louis og Liam... Ooog Sophia - som er rigtig sød.

Jeg havde spist slik som aftensmad de sidste to dage - på grund af gedden, bedre kendt som Louis Tomlinson! Jeg tror seriøst at han er ude på at fede mig op!?

Klokken var nu halv syv om aftnen og i dag havde vi præsteret... Igenting. Okay... Vi havde ædt slik og danset Just Dance til Wii! Liam ejede sådan en fucking Wii!!! Sådan en må jeg altså også eje!

Hah! Og det bedste var, at jeg vandt over Liam og Louis i at danse - til deres egen sang, 'Whats Makes You Beautiful'! Haha! Og vi havde danset den om og om igen... De ville vinde - men de kunne ikke! Og nu kunne jeg sangen uden ad... Og jeg havde den på hjernen.

Lige nu sad jeg og gloede åndssvagt på Liam og Louis, som lå og rullede rundt på gulvet, oven på hinanden. Jaaa... De havde gang i en mindre slåskamp, som Louis havde startet.

"Jeg kender dem ikke," sukkede jeg.

"Samme her," sagde Sophia og grinede. "Så drenge! Så slutter festen!!!" råbte Sophia højt og grinene, samtidig med hun kastede en pude på dem.

"Av! Liam det gør ondt! Og din kæreste siger vi skal stoppe!" skreg Louis som lå nederst.

Liam havde et ondskabsfuldt smil malet i fjæset. "Du vil jo kun stoppe fordi du har tabt!" drillede Liam.

"Jeg har absolut ikke tabt," sagde Louis selvsikkert.

"Jo du har!"

"Næh!"

"Jo!"

"Næh!"

"Jo!"

"Næh!"

"Jj-", "Nu holder i kæft, og kommer her hen!" Afbryd jeg dem.

De gloede chokeret på mig, men bryd så ud i grin og rejste sig.

"Men jeg vandt altså..." mumlede Louis stille og rejste sig, men Liam hørte ham. Han slog ham - for sjov - i hovedet en enkelt gang.

"Hvad var det overhovedet vi begyndte slås om?" spurte Louis dumt.

Vi begyndte at grine.

"Jeg kan ærligtalt ikke huske det," svarede Liam ham.

"Du har jo også en hukommelse som en si!" drillede Louis.

"Pas på med hvad du siger smart ass, det var dig der spurte!" forsvarede Liam sig.

Jeg ignorerede dem. Barnlige numser var de!... Okay jeg skulle måske tale for mig selv... Jeg kunne også være barnlig. Men det siger vi ikke til nogle...

Jeg sad og gloede ned i min mobil - det samme gjorde Sophia - og tjekkede min Twitter.

Efter jeg var blevet set med Louis, var jeg blevet nævnt utallige gange på Twitter, og på Facebook skrev folk også konstant til mig. Og jeg så også et blad i morges, med mig og Louis på, fra da vi var ude og købe ind. Jeg så ikke overskriften, for det var kun hurtigt jeg så bladet...

 

Som sagt havde jeg 'What Make You Beautiful' på hjernen, så derfor mumlede jeg den også af og til... Som nu.

"Baby you light up my world like nobody else-" mere nåede jeg ikke at synge, før jeg fik et ordenligt chok af Louis, som stak sit hoved helt op i mit, og sang videre.

"The way that you flip your hair gets me overwhelmed."

"Chok mand! Er du ude på at skræmme livet af mig?!" sagde jeg forskrækket. Louis grinede af mig.

"Det er altså ikke med i sangen," drillede han. Hans hoved var stadig tæt på mit, og mit hjerte opførte sig som det plejede - det bankede som var det livet det gjalt. Og jeg var bange for at Louis og Liam og Sophia hørte det.

"But wen you smile at the ground and it ain't hard to tell-" sang Liam videre, men så begyndte vi alle at synge - mig, med Louis helt oppe i fjæset, for han syntes ikke at han skulle fjerne sig, Sophia som stadig gloede ned sin mobil, og Liam hoppene rundt om sofaen.

"You don't kno-ohoh-ow! You don't know you're beautiful, if only you saw what I can see, you'll understand why I want you so desperately-" sang vi, imens Louis hiv mig i kinderne, og jeg hev ham i øjenbrynene - ja det kan man godt -, imens vi grinede og sang, på sammen tid!

"You don't kno-ohoh-ow! You don't know you beautifu-ohoh-l, that's what makes you beautiful!" sang vi videre.

Louis gav slip på mine kinder, og jeg gav slip på hans øjenbryn.

Haha! Han så sjov ud, når man hev i hans bryn!

Vi bryd ud i grin.

"Når turtelduer!" sagde Liam. Og selvfølgelig reagerede vi på det... Vi kiggede over på ham. "Skal vi synge Sing Star?" Havde han også det? Fedt mand!

"Year! Fedt mand!" sagde jeg og sprang glad op.

 

❤️

 

Klokken var ti om aftnen nu, og Louis og jeg skulle til at gå - han skulle køre mig hjem, for jeg skulle i skole i morgen.

Vi havde sunget til Sing Star i en times tid. Og denne gang var det mig der havde gjort mig selv til grin, med min utrolig flotte hvalros stemme... Og så kom de der to møg unger og sang så pænt... Sophia var lidt mere på samme niveau som mig. Ikke at hun var dårlig til at synge - hun var bedre end mig - men hun var den eneste jeg bare havde en lille chance at vinde over.

Jeg var i gang med at tage sko på, og som sagt... Jeg ligner en giraf på tre ben.

"Skal jeg tage sko på dig igen?" spurte Louis. Jeg rakte tunge af ham som svar. Og han grinede bare af mig.

Jeg fik endelig mine sko på, og tog min jakke. Uhu! Det var blevet koldt... Og det var snart Halloween! Jeg elsker Halloween.

"Vi ses Talli! Det var dejligt at møde dig," sagde Sophia og trak mig ind i et kram.

"Det vat også rart at møde dig!" sagde jeg oprigtigt.

"Vi ses Talli," sagde Liam og krammende mig også.

"Vi ses Sophia og Liam. Kommer du Talli?" spurte Louis som allerede var halvt ude af døren.

Vi gik ud, og var ude ved bilen kort tid efter.

Mig og Louis snakkede om alt mellem himmel og jord hele vejen. Faktisk snakkede vi også lidt om drengenes nye album, som kommer her til November, og de glæder sig rigtig meget.

 

 

Jeg gik ud af bilen, efter jeg havde sagt farvel til Louis, og gik over til hoveddøren samtidig med jeg roede i mine lommer for at finde mine nøgler.

Shit.

Fuck.

Lort.

Slå.

Mig.

Ihjel.

En.

Eller.

Anden.

Jeg havde fucking glemt mine nøgler inde i min lejlighed. Igen.

Jeg begyndte at slå mig selv i hoved, og hive mig selv i håret. Han må sku da tro at det var en dårlig undskyldning for at være hjemme hos ham...?

''Talli?'' lød Louis' stemme. Han var åbenbart ikke kørt endnu, og var på vej ud af bilen. ''Hvad sker der?'' spurte han bekymret, og gik over til mig.

Jeg vente mig helt om mod ham. ''Louis. Sig jeg er en idiot - for det er jeg,'' sagde jeg irriteret, trist og opgivende.

Louis smilede et skævt smil til mig. ''Talli. Du er ikke en idiot,'' sagde han og tog min hånd. Selv når jeg var i dårligt humør, kom den behaglige fornemmelse, som Louis gav mig, når han rørte ved mig.

''Jo jeg er...'' sagde jeg trist.

Louis trak mig ind i et langt varmt kram, og min mave slog kællingeknuder, mit hjerte galopperede af sted, og min hjerne arbejdede på højtryk.

''Er det nøglerne igen?'' spurte Louis i krammet. Jeg nikkede mod hans bryst. ''Du kan bare tage hjem til mig igen. Vi finder ud af det - og ville det ikke være godt, hvis der var én der havde en ekstra nøgle?'' spurte Louis, og smilede.

''Men hvad med Åge Sørensen? Han skal jo have mad...'' sagde jeg helt opgivende.

Louis trak mig ud af krammet, men holde mig og skuldrene, og smilede kærligt til mig. ''Tror du ikke fisken klare sig? Og jeg skal nok køre dig i skole i morgen,'' lovede han mig.

Jeg begyndte at smile ved tanken om Louis på min skole. ''Louis. Du ville aldrig komme derfra igen, hvis du køre mig der hen,'' grinede jeg lidt.

Han tog en lok fra mit hår, og slog mig i hoved med den. ''Så sætter jeg dig af tæt på,'' smilede han.

''Okay. Hvis du insistere!'' smilede jeg. Åge Sørensen skulle nok klare sig!

Jeg gik ind i bilen igen.

''Du kunne jo også bare ringe til en af dine veninder - hvis du virkelig ikke vil,'' drillede Louis, idet han satte sig ind på føre sædet.

Jeg blev lidt rød i kinderne da han sagde det. Jeg havde jo ikke rigtig nogle veninder... Jeg tror Ann har droppet mig, og hun var den jeg bedst kunne lide - altså af pigevenner... Og hun havde hevet de andre piger med, som også kunne kaldes veninder.

''Jooo... Det kunne jeg. Hvis jeg havde nogle...'' sagde jeg og smilede trist.

''Hvad?'' sagde han chokkeret.

''Jeg har kun drenge venner... - Ja, dig, Geo, Liam, Niall, Zayn... Og lidt Harry...'' Jeg kunne godt kalde dem mine venner nu, ikke? ''Jeg tror bare jeg er bedst til at være sammen med aber. Haha! Men jeg havde for ikke så lang tid siden, en veninde der hed Ann... - Eller jeg ved ikke om man kan sige det. Jeg håber at det bliver godt i mellem os på et tidspunkt. Men. Jeg troede i vært fald, vi var gode veninder, men hun er begyndt at ignorere mig, og jeg ved ikke hvad jeg har gjort. Og hun hiver mine andre 'veninder' med sig... Men så er det godt at jeg har Geo... Og jer,'' smilede jeg.

''Vi er altså ikke aber!'' forsvarede Louis sig. ''Men jeg er da ked af at du er blevet droppet af din veninder...'' sagde han og kiggede alvorligt på mig.

Der hvilede en stilhed over os. Den var ikke akavet, det var mere som. Ja. En dejlig tænke stilhed.

 

❤️

 

Louis' synsvinkel.

 

"Louis! Jeg skal altså sove nu! Jeg skal jo også kunne komme op i morgen," grinede hun.

Jeg smilede ondt til hende. "Hvad hvis jeg ikke vil have at du skulle komme op i morgen?"

Vi lå i min seng, og Talli havde lånt en T-shirt af mig. Jeg havde drillet hende siden vi kom hjem. Jeg havde fundet ud af at hun var kilden.

"Helt ærligt. Louis. Det er din skyld, hvis jeg får en dårlig eksamen, og ikke kan få et arbejde, og bliver hjemløs!"

Jeg kilede hende igen. At høre hende grine gjorde mig glad - og jeg kom til at grine af hende, for når jeg kilede hende, grinede hun så hysterisk, at hun gryntede. Og det lød virkeligt sjovt!

"Louiiis! St-st-stooop!" grinte hun halvkvalt, imens hun kartede rundt i sengen. Jeg grinte af hvor hjælpeløs hun var, når hun blev kildet.

Jeg stoppede med at kilde hende, og smilede stort til hende.

"Hvor er du irriterende!" sagde hun, grinene, samtidig med hun tog en pude, og slog mig lige i ansigtet med den. "Godnat!" sagde hun, og prøvede på at lyde streng, men det gik ikke helt så godt, for da hun ville vende rykken til mig, kom hun til at smile.

 

Talli's synsvinkel.

 

Jeg lå med rykken mod Louis, og jeg kunne mærke at han kiggede på mig. Jeg havde ligget med rykken imod ham i nogle minutter, og jeg viste at han ventede på at jeg vente mig om mod ham igen, det havde jeg ikke lige i planerne. Jeg skulle sove, og så skulle jeg i skole i morgen!

Jeg mærkede pludselig noget nærme sig min ryk. Min mave flippede ud, og mit hjerte bankede hård, da jeg mærkede noget varmt ligge sig helt op af min ryk. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at det var Louis' mave jeg kunne mærke ligge helt tæt op af min ryk... Og hans mave. Var. Bar!? Mennesket er ude på at slå mig ihjel... Og jeg gør jo mig selv til grin. Jeg kommer hele tiden til at glo på ham. Og han griner af mig... Det var taveligt, at han gjorde det imod mig...

Han lænede hoved over mit hoved, så han kunne se mit ansigt. "Gider du ikke at snakke med mig?" sagde han, og prøvede at lyde trist. Jeg kom automatisk til at smile.

"Jeg skal i skole i morgen." Jeg så hurtig på et ur, der hang på væggen, "Eller rettere, i dag..." Gedden havde holdt mig vågen til klokken tolv om natten!?

Han smilede stolt til mig. "Din ged! Jeg skal sove!?" sagde jeg og prøvede på at få Louis væk fra mig. Mere fordi jeg ikke ville have at han hørte hvordan mit hjerte flippede ud, og hvordan min vejrtrækningen rystede, for jeg syntes det var rart at ligge sammen med Louis på den måde...

Men Louis gav ikke op. Han lagde sit ene ben over mit, og så havde han faget mig... Det kunne faktisk godt se lidt forkert ud. Men jeg kunne ikke lade vær med at grine.

Jeg vendte mig om, så jeg lå med front mod den stædige kamel - Louis -, som stadig lå med et ben over mig. Vi lå lidt og grinede... Situationen var ret mærkelig. Jeg lå helt ind til Louis' bryst, med hans ben, som stadig lå over mit, imens vi lå og grinede.

Vi stoppede stille med at grine, og lå ellers bare og gloede på hinanden.

''Louis... Seriøst. Jeg skal sove nu,'' sagde jeg smilende, efter nogle lange minutter, hvor der ellers bare var stille.

Han sukkede stille, men smilede til mig, og lagde sig en anelse væk, men lå stadig ret tæt på mig. ''Ja... Så godnat, prinsesse,'' smilede han.

''Godnat... Ged,'' sagde jeg og grinte.

''Du kan sku selv være en ged.''

 

 

Louis' synsvinkel.

 

Jeg lå faktisk og sov. Men jeg blev vågnet af et halvkvalt skrig og nogle hulk, som kom over fra den anden side af min seng - der hvor Talli lå.

Jeg åbnede øjnene, og kiggede hen på hende. Hun sov, men det var tydeligt at hun ikke sov godt. Hun lå og græd i søvne. Jeg blev faktisk selv, ked af at se hende sådan. Jeg hader når folk er kede af det...

''Talli?...'' sagde jeg da jeg lagde mig tættere ind til hende. ''Talli?... Shhh. Det er bare en drøm,'' sagde jeg og tog hende ind til mig.

Hun vågnede ikke. Hun græd og græd. Jeg lagde mine arme omkring hende, og vuggede hende stille, som en lille baby.

''Talli...'' hviskede jeg i hendes øre. ''Du er nød til at vågne...'' Jeg ruskede stille i hende, for at få liv i hende.

Hun vågnede endelig. Hun kiggede kort op på mig, og slog så armene om mig, og hulkede ind i mit bryst.

Jeg aede hendes ryk stille. ''Talli... Rolig, det var bare en drøm,'' hviskede jeg i hendes øre.

''J-jeg ved det... Det var bare så-'' mere sagde hun ikke. Hun græd ind i mit bryst. Jeg tror aldrig jeg har set nogle være så ked af en drøm før.

''Sssh... Hvad er det der skræmmer dig så meget? Fortæl mig om den,'' sagde jeg. Det hjælper altid at tale om tingene, det hjælper i vært fald på mig, når jeg er nede.

Talli fik mere styr på sig selv, hun tog nogle dybe indåndinger, og begyndte så at snakke, ''Jeg. Jeg kan ikke huske det,'' sagde hun opgivende, og prøvede at holde et hulk inde.

''Shhh, det var bare en drøm,'' trøstede jeg.

Hun knugerede sig ind til mit bryst. Hun var jo nærmest ulykkelig.

Jeg trak hende lidt fra mig, og kiggede hende så ind i hendes øjne. ''Heeey... Der kommer ikke til at ske noget,'' lovede jeg.

Hun rystede på hoved og lagde det ind til mit bryst igen.

Jeg aede hende stille på rykken og gav hende et blidt kys i håret, før jeg spurte hende om hun kunne prøve på at sove igen.

Hun lagde sig ned, og det samme gjorde jeg. Hun kiggede over på mig, og jeg smilede opmuntrende til hende.

''Vi ses senere, sov godt, og drøm sødt,'' sagde jeg, og strøg hende over kinden.

 

Jeg tror der gik tre minutter, og jeg var ved at falde i søvn igen.

''Louis,'' sagde Talli svagt.

Jeg kiggede straks bekymret over på hende. ''Jaer?''

''Jeg kan ikke sove...''

Jeg smilede af hende, og lagde mig så tæt op af hende, og lagde en arm om hende, og begyndte at nynne en eller anden stille melodi, som jeg lige fandt på, til jeg var sikker på hun sov.

 

 

Talli's synsvinkel.

 

Jeg vågnede ved lyden af min mobil som ihærdigt prøvede at trænge igennem min drømmeverden. Jeg skulle lige til at tage den, for at slukke den, men en anden hånd kom mig i forkøbet, og slukkede hurtig for den irriterende lyd.

''Så er det op!'' sagde en glad drilsk stemme, samtidig med min dyne blev hevet af mig. Uh! Det var koldt!

''Louis...'' sagde jeg med min morgen stemme.

''Du sagde selv at du skulle op,'' sagde han. ''Og pænt undertøj. Jeg kan godt lide at der er en smiley på din BH.,'' komplimenterede Louis...

Hey. Vent. Hvad?... Hvordan kunne han vide hvordan mit undertøj ser ud? Jeg slog hurtig øjnene op, og gloede op på Louis, som sad på knæ i sengen, med et kæmpe smil i ansigtet. Og så ned af mig selv. ''Godmorgen Talli.''

Fuck... Nej. Det var ikke sket. Jeg havde bare ikke taget T-shirten af i søvne... Det sker ikke.

Det var sket. Møg.

Og ja. Jeg havde en BH. med en smiley på. Det var mit yndlings undertøj. Mine underbukser var gule og havde en stor glad smiley på nummeren, og min BH. var også gul, og havde en glad smiley på den en skål/pat/bryst - eller hvad du nu vil kalde det.

Jeg satte mig op, og smilede flovt til Louis. Jeg tog hurtigt T-shirten på igen, og rejste mig helt op.

''Undskyld for det med i nat,'' sagde jeg flovt, og så over på Louis.

Det var faktisk ret pinligt... Det hele.

Først glemmer jeg mine nøgler - for anden gang... Så vågner jeg om natten til et marridt ´, som jeg ikke engang kan huske, og føler mig helt ulykkelig. Så skulle vi sove igen, men det kunne jeg ikke, så jeg fik Louis til at nynne mig i søvne... Og... Så stripper jeg sku da også lige i søvne! Wuhu...

 

Louis smilede, rejste sig op fra sengen, og gik hen til mig. ''Det er helt okay. Og når nu Geo har ansat mig som babysitter, så kan jeg jo lige så godt gøre mit arbejde ordenligt,'' drillede han.

Jeg rakte træt tunge af ham. Ged.

Yep. Min tunge kan godt lide at stikke ud af munden... At række tunge er mit speciale!

''Har du noget ædelse?'' spurte jeg og gabte.

Han grinede af mig. ''Ja, så heldig er du!''

''Ja, jeg føler mig også heldig...''

Vi gik ud i køknet.

''Sig mig... Det der rum, der ovre,'' sagde jeg og pegede på døren til det rum, Harry og Liam var inde i sidst jeg var her. ''Hvad er det?'' spurte jeg.

Han smilede til mig, imens han smørrede en bolle til sig selv. ''Det er et rum.''

''Haha. Hvor er du sjov, det kunne jeg da slet ikke regne ud.''

Han smilede endnu mere. ''Det er en gæsteværelse, som aldrig bliver brugt, fordi at jeg hader det rum... Det er der bare, og det er ikke særligt hyggeligt, og jeg ville aldrig byde nogle at sove derinde. Selv når jeg har flere på besøg af gangen, sover de i stuen, eller hvor der nu ellers er plads,'' svarede han, og smilede til mig.

Jeg nikkede kort med hovedet, og tog en bid af min bolle med ost.

Vi stod faktisk over køkkenbordet og spiste morgenmad. Jeg tror ikke at nogle af os orkede at gå hen til spisebordet, selvom der ikke var så langt. Dovenskab længelive!

''Når. Jeg går ind og tager noget tøj på, og så køre du mig i skole,'' kommanderede jeg.

''I barmave og natbukser?'' spurte han smilende.

Jeg kunne ikke lade vær... Han lagde selv så meget op til det... ''Det gør skam ikke noget for min skyld,'' flirtede jeg... Han lagde selv op til det!

Hans reaktion var at smile ned i bordet. ''Godt så! Så gør jeg det,'' grinede han, og kiggede mig ind i øjnene. Jeg var i gang med at drikke min morgen mælk... Og. Jeg kom til at spytte den ud over Louis... Fordi jeg grinte.

Husk! Drik aldrig mælk - eller noget andet for den sags skyld - når du skal grine... Selvom de fleste ikke rigtig lige planligger et godt grin...

Men... What? Mente han det seriøst?

''Ad, Talli...'' klagede Louis. Jeg havde et øjeblik glemt at jeg havde spyttet mælk ud over ham, og da jeg kiggede på ham igen, så han godt misfornøjet ud. Jeg kom til at grine. Haha! Han så sjov ud! Han stod og tørrede sig med noget køkkenrulle, og gav en dræberblikket. Men han kunne alligevel ikke lade vær med at grine.

''Så din elefant!'' sagde han. Oh! Hentydede han til jeg var tyk?

''Så tyk er jeg altså heller ikke!'' forsvarede jeg mig.

Han grinte. ''Nej, det var ikke det jeg mente! Jeg mente at du var en elefant, fordi du sprøjter med mælk.''

''Elefanter sprøjter altså ikke med mælk. De sprøjter med vand.'' Uh, så bedrevidende jeg er! Muhaha! Haha. Haha...

''Jaja, du ved hvad jeg mener.''

''Okay.''

''Okay, hvad?'' spurte Louis forvirret.

''Hvad?'' Nu smilede jeg, for nu ville jeg forvirre ham! Jeg er så ond...

''Hvad?''

''Hvornår?''

''Det der gør du kun  for at forvirre mig,'' opgav Louis. ''Gå nu ind og tag tøj på.''

''Okay far,'' drillede jeg.

"Okay mor."

 

Jeg gik ind og tog det tøj på fra i går. Jeg hev Louis' grå T-shirt over hovedet, og fandt så min egen, let gennemsigtige sorte, ærmeløse skjorte frem, hev den over hovedet, og fandt mine lyseblå jeans, og hev dem på.

Jeg lod mit hår hænge løst. Der var heller ikke noget spejl jeg kunne glo i. Jeg tog heller ikke makeup på... For det første... Jeg gad ikke. Og så var der ikke noget spejl. Og jeg kan ikke bruge min telefons kamera, for så prikker jeg mig bare i øjnene... Ja. Og jeg havde min makeup hjemme hos mig selv. Så af alle de grunde gjorde jeg det ikke.

Jeg gik hen til døren, og åbnede den, så jeg kunne få jaget Louis ind og få tøj på. Jeg åbnede døren og skulle lige til at kalde på ham, men i det jeg åbnede munden for at snakke, mærkede jeg noget koldt og vådt, løbe fra mit hoved, og ned af min ryk, og mit bryst, og skuldre.

Det tog mig et øjeblik at registrere hvad der var sket. Men så fandt jeg også ud af det. Louis. Fucking. Tomlinson. Hælde. Mælk. I. Hovedet. På. Mig.

''Louis din fucking blåøjet abe!'' De ord fik ham til at grine.

Han stoppede med at hælde, og knækkede sammen i grin. Møg unge!

Jeg tog hurtigt kartonen og hælde mælk ud over ham.

''Louis! Jeg har travlt!'' sagde jeg mens jeg hælde mælk på ham, til kartonen var tømt, og smed den over hovedet på Louis.

''Jamen så lad os køre!'' sagde Louis grinene.

''Med mælk dryppende ned af mig!?''

''Ja!''

''Det nægter jeg. Jeg skal i bad før jeg går nogle vegne!'' insisterede jeg.

''Okay, okay, frøken Anderson,'' smilede han. ''Men så vil jeg også have et bad.''

''Mig først!'' sagde jeg og løb ud på badeværelset, og lukkede døren. Man kunne ikke låse den?! Hvad er det for et hjem han bor i?

Jeg klædte mig af... Igen. Og dér kom jeg i tanke om noget... ''Louis!!! Jeg mangler noget tørt, og ikke mælkelugtende tøj!?'' skreg jeg. Jeg hørte Louis' skridt komme nærmere.

''Vil du låne noget af mig?'' spurte han igennem døren.

''Jaaa...'' svarede jeg usikkert.

''OK. Jeg henter lige noget,'' sagde han, og jeg hørte hans skidt forsvinde.

Her stod jeg. Splitter ragende nøgen, og ventede på at gedden kom med mit tøj. Jeg ledte hans skabe igennem, for at finde et håndklæde. Jeg håber ikke at han havde nogle hemmeligheder rundt omkring på badeværelset. For de ville ikke være så hemmelige mere.

Lige som Louis bankede på fandt jeg et håndklæde. Louis åbnede forsigtigt døren, og jeg nåede absolut at tage håndklædet om mig, som han braste ind.

''Kender du ikke udtrykket 'kom ind' efter man banker på?'' spurte jeg.

Louis lagde hans tøj - som jeg skulle låne - på et lille bord. ''Jo, men du svarede ikke.''

''Nej, og det betyder 'bliv ude, jeg er nøgen - eller jeg er et eller andet andet'.''

''Hvor skulle jeg vide det fra?'' sagde han, og smilte, da han opdagede at han irriterede mig.

''Louis, vil du ikke være 'sød' at gå? Jeg skal i baaad...'' spurte jeg og lavede hvalpeøjne, så godt jeg kunne.

Han nikkede en enkelt gang, og gik så ud.

Jeg gik i baaad. Og som sædvanligt sang jeg på livets lyst. Ikke at det lød godt, for det ville være synd at sige... Men jeg er så lige glad med hvad folk/Louis tænker om mig. Tag mig som jeg er!

Åååh... Det var et dejligt bad. Louis' bruser var kæmpe stor, og det føltes som om at stå ude i et dejligt varmt regnvejr... Men jeg havde travlt. Jeg måtte ud. Have tøj på.

I dag må jeg ligne en halv dreng i skolen, og fuck det. Det bliver da sjovt! Jeg kan lige se det for mig... Alle folks blikke. Haha!

Jeg gik ud af badet, tørrede mit hår, og begyndte så at hoppe i Louis' tøj. Mmm... Det lugtede dejligt af ham...

Jeg kiggede mig i spejlet. Hah! Jeg så 'godt' ud... Okay. Jeg så *host* mindre *host* godt ud. Det skal nok blive sjovt i dag!

Jeg havde en hvid T-shirt og nogle for store joggingbukser på. Og ja, jeg er hotteren lige nu!

Jeg smilede til mig selv i spejlet, og gik så hen til døren, og gik ud.

Jeg blev mødt af Louis, som stod inde i stuen, med en smørret grin i fjæset.

''Hvor ser du... Ømmm... Sexet ud, i mit tøj,'' sagde han ironisk.

''Tak, tak. Syntes også selv, at jeg burde stjæle det, og gå i det vær dag,'' sagde jeg og smilede koldt til ham.

Vi stod og gloede lidt på hinanden. ''Louis gå i bad! Jeg kommer for sendt på grund af dig...'' sagde jeg til ham efter noget tid.

Han gjorde som jeg sagde.

Jeg tændte for TV'et da jeg ikke lige viste hvad jeg skulle tage mig til. Jeg nåede lige præcis at finde noget spændene, men så kunne jeg høre Louis skråle efter mig...

Jeg gik hen til den lukkede toiletdør.

''Talliii?'' tiggede han igennem døren.

''Hvad?'' svarede jeg så koldt, at jeg kom til at grine.

''Kan du ikke hente noget ikke mælkelugtende tøj til mig...?'' spurte han.

''Hvorfor har du ikke selv taget noget med?'' spurte jeg med et smil på læben.

''Jeg glemte det,'' svarede han. ''Jeg plejer ikke at tage tøjet med her ind.''

Okay. Yderligere information behøves jeg ikke...

''Okaaay...'' sagde jeg og trampede ind på Louis' værelse, og åbnede hans skab... Der var meget tøj... Når men. Han sagde han bare ville gå i natbukser, og barmave ud. Så okay. Det får han lov til. Men jeg tog bare joggingbukser i stedet for natbukser til ham. Jeg fik et kæmpe smil frem, da jeg fandt hans underbukser. Hvad ville han sige til hvis jeg også kom ud med sådan nogle? Haha! Det ville jeg se! Jeg vagte de mest sexede underbukser han havde... De var blå, og lige midt på røven, var der et rødt supermands mærke med gult i midten, som supermands dragten nu så ud... De her var bare egnet til en numse.

Jeg gik ud mod badeværelset igen. Jeg bankede på tre gange... Og ventede på svar i laaang tid. Men så åbnede døren også.

''Du kunne bare have kommet ind,'' smilede geden. Ja. Det var blevet mit nye ord Louis. Geden havde kun et håndklæde om livet... Og selv en ged kan set hot ud... Jeg savler. Næsten. Det ville være lidt pinligt foran næsen på ham...

''Du sagde ikke kom ind.''

''Næh, men jeg sagde heller ikke bliv ude,'' smilede han. Den numsefisk! Fisk... Jeg savner min fisk. Jeg savner Åge Sørensen... Åååge...

''Her er dit tøj,'' sagde jeg og lagde det på det samme bord Louis havde lagt det tøj jeg havde på, før.

''Hvad med en trøje?'' spurte han, da han havde spottet at der manglede sådan en.

Jeg smilede til ham. ''Du sagde at du gerne ville gå skjorteløs og med natbukser i dag? Dog valgte jeg nogle andre bukser end natbukser...'' drillede jeg.

''Når når når når... Du har været i mit undertøj, og fundet mine supermands underbukser?'' grinede han.

Jeg smilede stolt til ham. ''Ja, du skal vel have nogle rene underbukser på, og jeg tænkte at de her var for sexede... På et tidspunkt på jeg se dig med dem på...'' Neeej... Det sagde jeg ikke. Han ville jo tænke noget helt forkert om mig... Men hey. Han havde set min smiley BH. og trusser...

Han smilede til mig. Jeg gik halv flov ud, og hen til TV'et igen. Det som jeg ville have set, var lige sluttet... Øv. Når men nyhederne kom.

Hah! Jeg tror aldrig jeg har været i nyhederne før, men nu var jeg... Som den mystiske pige Louis Tomlinson er blevet set med to dage i træk... Jeg er da ikke mystisk... Er jeg?

De viste nogle billeder fra da vi var ude at handle slik ind i mandags, og et billede fra i går, hvor jeg stod og krammede med Louis, lige ude for min lejlighed, der hvor jeg havde glemt mine nøgler for anden gang...

Jeg sad og hørte lidt af hvad damen i fjernsynet sagde om os, men blev afbrudt af en forfærdelig skålen, som kom fra badeværelset. Det var Louis, som gjorde sit bedste han kunne for at få det til at lyde dårligt når han sang. Jeg kunne ikke engang høre hvad han sang. Skreg han bare en melodi? Han efterabede helt hunderet procent min koncert fra da jeg var i bad. Ellers ville han ikke få det til at lyde så igennem dårligt...

Jeg sad og så nyhederne færdig. Lige pludselig hørte jeg en dør slå op, og ud kom en Louis - med kun sine top hotte Supermands underbukser, og vådt hår.

Jeg kiggede forskrækket op på ham. ''Så kom Supermand og hans hotte røv!'' sang Louis, og gik ind foran fjernsynet, og vendte sig om så jeg havde perfekt udsyn til hans perfekte bagdel. Og det er ikke ironisk. Louis havde virkelig en fantastisk numse... Lige nu var der bare et Supermans mærke midt på, som fik mig til at grine.

Han begyndte at danse 'numsedansen' som fik mig til at grine endnu mere.

"Oh yeah!" grinte han selv, og slog sig selv i numsen.

''Haha! Du burde optræde med det der!'' grinte jeg.

Han vente sig om, så han igen stod fronten mod mig, stod et øjeblik frosset, og så fornærmet ud. Men så løb hen mod mig, og lagde en hånd på vær af min skuldre.

Han tog sin ene hånd op til min kind, tog om den, og pressede ind, så jeg helt sikkert lignede en tyk fisk. Jeg kom til at grine igen.

 

Louis klappede mig på hovedet, og rejste sig så helt op igen. ''Jeg må nok få mine bukser, og så køre dig, så du ikke kommer alt forsendt,'' smilede han og gik ud på badeværelset igen.

Jeg gik ud i gangen for at begynde at tage mine sko på. På min helt egen giraf måde... Louis kom ud kort efter - han skulle som sagt kun have bukser på. Men havde også sat håret. Det sad som det plejede - pjusket, men stilet.

Han kiggede bedende på mig. "Må jeg ikke godt få en trøje på?" tiggede han, og flæbede med underlæben.

"Louis. Det var jo bare for sjov," sagde jeg og smilede.

Han nikkede, gik så ind og tog en trøje på.

Han kom ud igen, og tog sko og jakke på, og så gik vi ellers ud til hans bil som skulle køre mig i skole.

 

❤️

 

"Louis, du kan bare sætte mig af her," sagde jeg, da der ikke var særligt langt der hen.

''Okay-di-bay-di,'' smilede han. Han holdte ind til siden.

Jeg smilede til ham. Men det falmede hurtigt igen.

''Hvad nu?'' spurte Louis.

''Ja. Ikke nok med at jeg formår at pjække fra skole, og låse mig selv ude, på én dag... Mine skole ting ligger hjemme i min lejlighed...'' sukkede jeg.

''Talli. Du må bare fortælle det til dine lære. - At du låste dig ude, og at dine skoleting ligger der.''

Jeg smilede lidt af Louis' forsøg på at gøre det godt. ''Det hjælper ikke rigtig på det. Men jeg kan jo prøve...'' Ikke at jeg troede at det ville hjælpe. ''Når jeg må gå.''

''Yes, vi ses,'' sagde Louis og lænede sig hen mod mit sæde, og trak mig ind i et varmt kram.

''Louis?... Lover du at der en nøgle under dørmåtten, når jeg kommer hjem?'' spurte jeg.

Han smilede til mig, og svarede, ''Ja, selvfølgelig. Og jeg beholder selv en nøgle, hvis du nu skulle komme ud for at glemme dem der inde igen.'' Louis havde lovet at ordne det der med nøglerne, og få lavet nogle ekstra nøgler, som han skulle beholde en af.

''Tak,'' sagde jeg, og åbnede døren og gik ud. Jeg satte i løb over mod skolen.

 

Jeg sprang ind af døren til engelsk, og vores lære sendte mig et blik som kunne dræbe. Jeg smilede undskyldende til hende, og listede over til min plads... Alle gloede på mig. Og det var ærligt talt ikke specielt rart. Det var lige som i film, bortset fra, at de ikke begyndte at hviske her.

Ann kiggede lige pludselig meget interesseret op på mig, og smilede stort. Jeg kiggede et øjeblik forvirret på hende, men smilede så tilbage.

Okay. Hun havde ignoreret mig i cirka to uger, og nu smiler hun bare til mig, som var der aldrig havde været noget?...

Jeg sad og kiggede over på en dreng - jeg ikke lige kan huske hvad hed - plads, for at se hvad de lavede. De læste. Og det kunne jeg ikke engang...

Jeg sad lidt og tænkte på alt muligt, lige ind til det ringede ud. Alle rejste sig, pakkede deres ting, og gik så ud.

Jeg var også på vej ud.

I dag ville med garanti blive kedelig. Min Geo var væk... Eller. Han var ikke min. Han var sin egen... Men. Jeg savner ham.

Ann kom over til mig. ''Hej Talli!'' sagde hun glad.

Jeg var lidt forvirret... ''Øøøh, hej Ann...'' sagde jeg lidt tilbageholdene.

''Hvad så? Hvad har du lavet de sidste par dage?'' spurte hun.

Jeg ved ikke om hun viste det, eller om hun ikke gjorde. Altså. Hvad skulle jeg svare?

''Det ved jeg ikke?'' svarede jeg dumt. Det løb nærmest mere som et spørgsmål end et svar.

''Hvad lavede du i går?'' spurte hun, med en hemmelighedsfuld stemme. Okay hun viste det... Men hun er jo også det der 'Directioner' eller hvad man nu kalder dem... Seriøst! Jeg har været hjemme hos hende én gang, og det fik mig skræmt væk. Jeg var faktisk ved at dø af grin da jeg så hendes værelse. At se nogle, som man - på det tidspunkt 'kendte' jeg dem ikke rigtig på samme måde som jeg gør nu - havde været sammen med, hænge overalt på væggene i et lille rum. Det var lidt anderledes... - Men jeg grinte ikke! Og det var vist meget godt. Det ville havde været lidt taveligt, ikke?

Når... Tilbage til virkeligheden. Ann havde regnet den ud...

''Øøøm. Det kan du måske svare på?'' spurte jeg usikkert, nervøst, forvirret, og meget mere til...

Et kæmpe smil bredte sig i hendes ansigt. Yup... Det var et tusind prosendt sikkert, at hun viste det.

Sekundet efter jeg tænkte det, skreg hun, og begyndte at fangirle... Suk.

''Aaar!? Omg... Oh, my, fucking, god!??!'' skreg hun, så jeg fik ondt i ørene, og alle kiggede over på os. Hun kiggede sig hurtigt omkring, og kiggede med et lille smil, undskyldende på mig. ''Oh! Talli!? Hvad. Lavede. Du. Med. Fucking. Louis. Fucking. Tomlinson!?'' hviskede hun højt.

Suk. Skal jeg virkelig fortælle den laaange historie...?

Jeg sukkede af hende. ''Omg! Flippede du ikke fuldstændig ud da du mødte ham?'' spurte hun og så spændt ud. Jeg smilede af hende. Hvor skuffet ville hun blive hvis jeg fortalte at jeg havde glemt alt om One Direction, og ikke kunne genkende dem, og bare troede de var nogle 'normale' drenge? Det finder jeg ud af.

''Øøøm. Faktisk gik der en hel aftensmad før jeg fattede hvem de var,'' svarede jeg, og kløede mig i håret.

Hun stod med tabt kæbe og gloede måbende på mig, som om jeg var dum, eller skudt i hovedet.

''Er du dum eller sådan noget!?'' Og ja. Jeg gættede rigtigt. Hun troede jeg var dum.

''Næææ. Jeg er bare ikke en eller anden skør fan,'' smilede jeg til hende.

''Jeg forstår på alle måder godt at du pjækkede for at være sammen med Louis Tomlinson... Men. Hvorfor når du ikke er fan eller Directioner?'' hun så et øjeblik tænksom ud. ''Oh. My. God... Hvordan kom du til at spise middag eller noget i den stil med dem?!'' flippede hun, da hun fattede at jeg sagde aftensmad.

Jeg sukkede igen. Jeg tog om hendes skuldre og ruskede i hende. ''Ann! Jeg fucking viste ikke at jeg skulle æde sammen med dem!... Jeg blev bare inviteret til film aften, af min kammerat, og fik at vide at der ville være fem andre drenge! Og så er det første der falder mig ind, ikke One Direcrtion. Det første der falder mig ind er fem, helt normale drenge...'' sukkede jeg. Vores sammentale trak opmærksomhed. Folk stod omkring og lyttede. Pis også. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne ikke så godt lide tanken om, at hele skolen skulle vide, at One Direction er mine venner - selv om det var umuligt at holde hemmeligt. Jeg tror jeg var bange for forskelsbehandling, bare på grund af dem... Nogle kunne jo gå hen og blive voldlige, og nogle kunne blive falske venner, som kun var sammen med mig på grund af dem. Jeg vil behandles, som var jeg Talli Liv Anderson, og ikke som Louis Tomlinson, Niall Horan, Liam Payne, eller Zayn Malik's veninde... Eller Harry Styles' for den sags skyld.

Nok om det. Ann så ret så tænksom ud, og spurte så, ''Hvem er din ven?''

Oh, fuck. Jeg tror ikke at jeg vil rode Geo ud i det her. Han er remilig ligeglad med Ann. Men hvad skulle jeg svare?

''Øøøm. M-m-ma-Max?'' det lød mere som et spørgsmål end et svar... Jeg håber den er godtaget.

''Siden hvornår er du begyndt på at se ham?'' Det var et ret irriterende spørgsmål... Fordi, ja. hvad ragede det hende? Og dets uden viste jeg ikke hvad jeg skulle svare, hvis jeg skulle have sagt hvornår jeg var begyndt at se ham... For jeg kendte ikke en der hed Max...

''Kan det ikke være lige meget?'' spurte jeg.

''Jooo. Oh! Du svarede mig ikke hvorfor du pjækkede i går når du ikke er fan...?'' Åh... Alle de spørgsmål. Og stakkels drenge. De får nærmest vær dag, hunderet af sådan nogle i hoved.

''Øm. Louis holdte mig vågen til klokken tre om natten, og vækkede mig ikke, da han vågnede af mit vækkeur, så jeg først vågnede klokken tolv om eftermiddagen, og skolen næsten var slut. Så derfor tog vi hjem til Liam og Sophia - og derfor pjækkede jeg... Det er også hans skyld at jeg er kommet forsendt i dag,'' sagde jeg, totalt uvidende om, hvor forkert det kunne lyde, og det var stadig ikke gået op for mig... Og alle de mennesker som stod og lyttede med i mig og Ann's sammentale. Jeg sagde alt for meget, og det var gået op for mig. Mental lussing til mig selv.

''Omg... Har han sovet hos dig...?'' hviskede hun.

''Ja?'' svarede jeg - det var stadig ikke gået op for mig. ''Altså. Den første nat, og så i nat sov jeg hos ham.''

''Omg... Omg... Hvor lang tid har du kendt drengene?''

''Øøøm. Nu er det ikke fordi jeg har gået og talt dage. Jeg ved det ikke. Det var ikke lang tid efter jeg flyttede til London... Faktisk mødte jeg dem første gang dagen efter du viste mig deres musik. Og ømmm-'', ''Dagen efter jeg viste dig det mest guddommelige på jordkloden!? Og du kunne ikke huske dem?'' Hun så nærmest sur ud. Hvad havde jeg gjort...?

''Omg. Du har jo kendt dem længe...'' Hun lavede store øjne. ''Omg... Hvad har i lavet sammen?'' spurte hun, og fik et frækt smil på læben.

''Ann. Styr lige dit 'omg'. Nej. Men... Altså der var den gang jeg spiste aftensmad med dem, og sov hjemme hos Ge-Max-'' redet jeg den... Puha jeg var lige ved at sige Geo. ''Og så inviterede Max mig med til en fest engang, hvor de også var der, og så havde jeg glemt nøglerne der hjem til, og så spurte Louis om jeg ville sove hos ham - det var første gang jeg sov sammen med ham -, og så-'', ''Hov. Vent lidt,'' smilede hun frækt. ''Dig og Louis laver meget sammen. Og det kram. Det var da nusser... Dater i?'' spurte hun. Og som hun spurte om det, blev der helt stille på skolegangen. Alle ventede på mit svar. Og alt hvad jeg havde sagt var åbenbart blevet misforstået. (Ja, det var der jeg fandt ud af det...) Tisse numse...! Nej. Vi dater ikke.

Det gik lidt for langtid før jeg svarede, så måske ville folk ikke tro på mig? ''Nej, vi dater ikke. Vi er venner...'' Jeg tror jeg havde tabt. Jeg kiggede rundt. Jeg sukkede højlydt. Der var flere som tydeligvis troede - på grund af min totalt lortede langsomme hjerne - at vi havde noget. Men der var også nogle som troede på mig. Heldigvis.

Ann gik hurtigt videre til det næste spørgsmål. ''Hvorfor har du det der på?'' sagde hun med lidt afsky i stemmen, og hentyde til tøjet jeg havde på. Jeg smilede for mig selv. Ann. Du ville aldrig snakke sådan om tøjet, hvis du viste hvem der ejede det... Jeg ville ikke sige at det var Louis'. Jeg må ærligt indrømme at jeg er bange for Directioner. Jeg så nogle billeder her for leden - som fik mig til at tisse i bukserne af grin -, af nogle piger, som stjal Liam's underbukser (det er en virkelig hændelse, bare så du ved det!), men han fik dem dog tilbage, og pigerne sagde undskyld. Så... Ville de jagte mig, og hive tøjet af mig, så jeg kun stod i mit undertøj til sidst?...

''Øh, det er... Det er fordi... Fordi... Fordi... Fordi at, øm. At jeg har sådan en årlig leg med mig selv, hvor jeg skal gå i drengetøj...'' Fuck, den var virkelig dårlig Talli... Man skal jo være idiot, for at hoppe på den... Ann så heller ikke overbevist ud, men hun roede ikke mere i det.

Ann nikkede en enkelt gang, og skulle til at komme med et nyt spørgsmål, men så reddede skoleklokken mig, ved at ringe ind. Jeg tror aldrig jeg har været taknemlig over skoleklokken før... Det føltes seriøst som at blive afhørt af Ann, og det var alt andet end rart.

Jeg gik over mod klassen - jeg skulle have biologi -, og åndede lettet op ved tanken om at jeg var sluppet af med spørgsmålene...

Da jeg trådte ind i biologi lokalet, var det som om at Mr. Mason - vores klasselære - viste at jeg havde brug for at koble hjerne fra, - for vi skulle se en røvsyg film. Som jeg helt sikkert falder i søvn til.

 

 

Jeg stod ude i ingenting. Der var faktisk kun luft om mig, undtaget der hvor jeg og Amalie stod. Vi stod faktisk på en svævende klippe, og den vippede når vi bevægede os, og der var tit jordskælv. Amalie miste tit fodfæstet, og var ved at falde ud over skrænten, men jeg nåede altid lige at få fat på hende. Vi var begge ret bange, men alligevel var jeg ikke bange. Det var uhyggeligt, men det som der kom til at ske, føltes som at det var nød til at ske. Jeg var mere trist end ked af det. Endnu et jordskælv kom på den lille svævende klippe vi stod på, og vi begge mistede fodfæstet. Jeg gik i panik. Amalie var gledet ud over kanten og skreg. Jeg ville sige noget. Men da jeg åbnede min mund, kom der ingen ord ud. Jeg kravlede hen til kanten af klippen. Jeg ville tage om Amalie's hånd... Jeg tog den, og holdte fast. Amalie skreg. Hun var bange, og jeg burde også være bange, men alligevel var jeg det ikke. Jeg ville græde som Amalie, men jeg kunne ikke. Jeg var ikke ked af det. Jeg var trist. Jeg viste at der ville ske noget om lidt. Jeg havde det på fornemmelsen. Amalie gav pludselig slip på min hånd, og hun græd og skreg endnu vildere. Jeg prøvede at holde fast. Amalie var ude af sig selv af skræk, og alligevel følte jeg ikke rigtig noget. Amalie's hånd blev langsomt mere våd og glat at holde på. Jeg havde svært ved at holde fast. Amalie skreg og sprællede, og det gjorde det endnu svære for mig at holde fast om den. Jeg ville råbe til Amalie, at hun skulle ligge stille, så jeg bedre kunne holde fat, men ingen ord forlod min mund. Amalie græd og sprællede, og til sidst kunne jeg ikke holde mere. Jeg tabte hende. Jeg sad og så på hende falde ned i dybet. Skriget gav genlyd overalt.

Jeg vågnede brat. Jeg satte mig op, og kiggede mig hurtigt omkring. Jeg opdagede at vi stadig så den kedelige film, og besluttede mig så for at prøve på at følge en smule med i resten af timen... Jeg håber virkelig at ingen havde lagt mærke til hvordan jeg bare havde ligget og sovet.

Jeg havde fundet ud af hvordan jeg var ved at miste Amalie. Jeg ringede aldrig til hende og Nina, jeg følte mig som en dum storesøster.

Men alligevel havde jeg det okay med det. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg følte at mit liv i Danmark var et overstået kapitel. Jeg var startet på mit nye liv da jeg flyttede her til. Jeg savnede faktisk kun Amalie når jeg tænkte sådan rigtig på hende, som nu. Jeg ved ikke om man kan kalde det ondt, eller... Men Nina kontaktede heller ikke mig, så måske hun kunne regne ud, at jeg var startet forfra? Jeg ved det ikke.

 

Jeg fulgte hurtigt med i filmen igen - selv om jeg ikke havde en eneste anelse om hvad den handlede om - for at folk ikke fik mistanke, om at jeg ikke fulgte med.

 

Resten af dagens timer gik på at undskylde at jeg ikke havde mine ting med, og jeg var bestemt ikke populær hos lærende.

 

 

Fra Geden Louis

Hey Talsen!! :D x

Havde Louis skrevet... Ja. Han hed Geden Louis på min mobil...

Til Geden Louis

Hej Loueh! Hva så? (: X

Jeg havde fået en vane med at kalde Louis, Loueh...

Jeg havde fået kodet alle drengenes numre ind i min mobil, efter som de lidt på skift har skrevet til mig (undtaget Harry, men jeg kan nu godt forstå ham... Jeg ville sku også have det mærkeligt ved at skrive til ham). De passede deres arbejde virkelig godt, og jeg havde da også skrevet til Geo, at han havde ansat nogle dygtige babysittere.

Det var lørdag i dag, og nogle dage siden Louis og jeg var sammen, men han skrev tit til mig.

Niall 'passede' mig i går... Vi havde hygget os rigtig meget, og vi havde rent faktisk spist aftensmad! Waow! Det var ellers nogle dage siden jeg havde gjort det. For torsdag - hvor jeg var alene hele dagen - orkede jeg ikke at lave noget, så der åd jeg også slik til aftensmad...

Og mig og Nialler var nærmest oppe hele natten. Og Niall fablede tit om deres nye album der snart kom ud, og han blev så glad når han talte om det, så jeg blev automatisk også glad. Niall er bare sød.

Mig og Niall havde lavet pasta med kødsovs, og det blev faktisk ret godt! Der lå bare pasta ud over det hele... For da Niall skulle åbne posen, så fik han hevet lidt for hårdt, og så lå det ellers ud over det hele. Men det grinte vi bare af.

Når tilbage til nutiden!

Louis skrev igen.

Fra Geden Louis

Jeg ville spørge om du skulle noget i morgen? :)) Xx

... Hvad skrev han?... Der er to måder at forstå den der besked på. Og det ville være lettere at finde ud af hvad han mente hvis jeg kunne høre hans stemme, eller se hans ansigtsudtryk...

Til Geden Louis

Næææh... Hva så da? X

Jeg sad faktisk og ventede spændt på at Louis skulle svare. Jeg var pisse nysgerrig, og jeg syntes at det tog for lang tid inden SMS'en trillede ind på min mobilskærm. Men den kom, og jeg skyndte mig at åbne den.

Fra Geden Louis

Jeg tænkte bare om vi skulle tage ud og spise..? Altså spise mad, og ikke slik. :P x

Omg...?! Hvad skal jeg svare...? Jeg tror Louis The Tommo Tomlinson har inviteret mig ud...?

Til Geden Louis

Ja! Det ville jeg gerne! Fedt! :D Xx

Ikke at jeg følt at jeg havde en større chance nu hos ham, men. Ja. Det var rart at han gad bruge sin tid på mig.

Fra Geden Louis

Jeg henter dig kl. 19. Xx

 

Niall's synsvinkel.

 

Jeg sad og smilede selvtilfredst.

''Hvad smiler du sådan for?'' smilede Louis til mig, helt velvidende om hvad der gjorde mig så glad. Vi sad og sad og spillede Fifa. Harry sad bare og så på.

''Det var sku da godt du fik taget dig sammen til at skrive det til hende! Jeg har brugt en hel time på at få dig til det!'' sagde jeg. ''... Og jeg viste hun ville sige ja.''

''Jaja...'' smilede han, og daskede mig på skulderen.

Jeg havde brug en hel dag plus nat, sammen med Talli, og hun snakkede tit om Louis, og om hvad de havde lavet. Altså... Han måtte da betyde noget for hende, siden hun snakkede 'sådan' om ham. Og Louis kunne bestemt godt lide Talli. Det var tydeligt, også på den måde han lyste op, når vi snakkede om Talli. Og jeg kender Louis.

''Louis... Indrøm det!'' pressede jeg for hundered tiende gang.

''Hold nu op Niall, det hjælper ikke,'' svarede han.

Harry kom hoppende over til os, fra køknet. Mig og Louis kiggede grinene over på ham.

''Er Louiiis-Bouiii forelsket i Talli-Balliii?'' sagde Harry overgiret, og tog om Louis' kinder og pressede dem sammen, så han lignede en fisk. Haha!

''Helt ærligt... Stop nu. Harry!!! Se nu hvad du fik mig til!?'' sagde Louis, og skubbede Harry's ansigt væk, fra hans, da jeg fik et mål, fordi Louis ikke kunne se noget for Harry's hoved.

Harry grinede, og satte sig på skødet af Louis.

Louis grinede af Harry. Og jeg sad helt alvorligt, og prøvede at vinde kampen... Med et smil.

Jeg var sikker på at Louis kunne lide Talli, lidt mere end som en ven... Men. Louis, han er Louis. Jeg viste at Liam og Harry tænkte det samme. Det viste jeg, for jeg havde snakket med dem. Vi havde ikke set så meget til Zayn. Han var sammen med Perrie, og det var jo helt fint! Vi havde jo skrevet og snakket i telefon, og vi skulle brugte jo også meget tid sammen.

 

 

Talli's synsvinkel.

 

Det var søndag aften, og jeg var i bad... Det var deeejligt.

Jeg skulle gøre mig klart til Louis The Tommo Tomlinson kom og hentede mig.

Jeg viste ikke hvad vi skulle, eller hvor vi skulle hen. Vær gang jeg spurte, sagde han at det måtte jeg vente med at se... Har jeg fået sagt, at jeg hader overraskelser, fordi de altid holder mig vågen om natten?

Jeg gik ud af badet, og tørrede mig, og tog så håndklædet omkring mig. Jeg åbnede døren til stuen, og gik der ud.

...

''Aaargh!!?'' skreg jeg i chok. Jeg blev så fucking bange. Han blev selv forskrækket over jeg skreg, så han hoppede lidt. Hvad. Hvordan. Hvornår. Hvor lang tid. Hvordan kom han ind?...

''Fuck Louis! Hvordan fanden kom du ind!?'' sagde jeg lidt surt. Men jeg var jo i chok.

Han begyndte på at grine. Fuck ham. Det var ikke sjovt...

''Undskyld. Men jeg havde banket på i pænt lang tid, og du tog ikke telefonen når jeg ringede... Og så benyttede jeg mig af den nøgle jeg har,'' smilede han og klappede sig på bukselommen.

Jeg sukkede opgivende af ham, og gik over til min reol, hvor mit tøj var i.

''Vil du nu sige hvor vi skal hen?'' spurte jeg, da jeg gerne vil finde noget passende tøj til det vi skulle.

''Næææh,'' grinede Louis og kom over til mig og reolen. Han kiggede ned i den, og fandt nogle underbukser, og grinede da han tog dem på sit hoved.

''Louis! Giv mig dem lige! Og hvem har givet dig lov til at rode nede i mit tøj!?'' spurte jeg og grab ud efter mine underbukser. Han lavede et grimt, falsk tudefjæs, som fik mig til at grine.

___________________________________________________________________________

Hejsa! Så er det kapitel ni der er ude! [:

Jeg syntes selv det er et lidt kedeligt kapitel, men jeg havde virkelig ikke nogle idéer...

Jeg lover at det næste kapitel skal blive bedre! Og... Ja. /:

 

Når. Nu har Louis og Talli været sammen i nogle dage! Og blevet set sammen, og kommet i bladene og TV'et.

Og Talli glemte hendes nøgler - igen... Det er vist fint at Louis har også har en? Haha!

Og hvad syntes i om den nat hvor Louis vågner ved at Talli ligger og græder, og at hun ikke kan huske hvad hun drømte, og at han sang hende i søvn...?

Hvad syntes i om Louis bare kommer brasende ind i Talli's lejlighed? (;

Og er lille Nialler ved at gennemskue Louis og Talli, før dem selv?

Og hvad syntes i om Ann. Er hun ved at komme tilbage til Talli? Og hvorfor?

Hvad med Talli's marridt midt i hendes time om Amalie (Hendes søster)?

 

Jeg har virkelig brug for jeres hjælp! Altså nu når Talli og Louis skal ud, hvor skal de hen? Har i nogle idéer? Jeg er nemlig selv helt blank!... :P

Skriv hvis i har nogle idéer!!!! (((:

Syntes i der mangler noget, så skriv endelig! Eller kom med forslag og idéer! Og skriv hvad i vil have mere af...!! I skal endelig ikke holde jer tilbage! Skriv, jeg er nysgerrig om hvad mine læsere tænker og vil have! :D

Og 1.000 tak fordi i gider at læse den! Det betyder virkelig meget for mig, og jeg ville slet ikke have inspiration til at skrive, hvis det ikke var for jer! Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal takke jer!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! <3

Jeg kommer nok ikke til at skrive i næste uge, for jeg er i praktik! Men nu når den der opdatering til Movellas med Iphones er kommet, så får jeg nok skrevet en smule om aften... (;

 

Husk at Like!

Louma!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...