Gotta Be You (PAUSE)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2013
  • Opdateret: 14 nov. 2013
  • Status: Igang
Talli er atten år, og er lige flyttet til London, hvor hun endelig kunne flygte langt væk fra sin familie. Hun er egentlig fra Danmark, men ville helst gerne MEGET langt væk, da hun ikke vil have noget at gøre med sin familie mere. Hendes mor døde af kræft da hun var ni år, og siden hendes død gik hendes far hen og bliv alkoholiker. Talli har en halvsøster på fire som hedder Amalie. Talli var mange overvejelser igennem da hun flyttede - for hun ville heller ikke efterlade Amalie hos en misbruger, men Amalie har jo hendes mor. Selvom det var hårdt at sige farvel til Amalie, er Talli ikke et sekund i tvivl om at det var det rigtige hun gjorde.
I den nye skole går det fint. Talli er udadvendt, og finder hurtigt nye venner. En dag invitere en af hendes gode klassekammerater, Geo, hende hjem til filmaften med nogle af hans andre venner, men hvad sker der når hele One Direction også er inviteret? Vil der opstå venskab, uvenskab eller kærlighed?


**Anstødende sprog og indhold kan forekomme**

33Likes
15Kommentarer
1516Visninger
AA

7. A new chance

Jeg var lige vågnet. Jeg havde den værste hovedpine, og jeg orkede seriøst ikke at åbne mine øjne... Kald mig doven.

Men da jeg mærkede en lun luft, imod mit ansigt, blev jeg forskrækket, og åbnede øjnene i et hastigt tempo. Det hele skete meget hurtigt. For da jeg forskrækket åbnede øjnene, så jeg lige ind i et ansigt, som smilede drillende ned mod mit, og var meget tæt på. ''Bouh!'' sagde ansigtet, med et stort smil, og da jeg blev forskrækket over det hele, reagerede jeg impulsivt.

Jeg satte mig op i et hastigt tempo, og slog min pande, hårdt, imod Louis' pande - så det gav en ordentlig 'gonk' lyd -, som var den person, der var ejeren til det hoved, der hang lige over mit. Og jeg mærkede straks min hovedpine blive værre.

Louis havde rettet sig op, og var straks over på hans side af sengen, lige efter vi havde slået hovederne sammen, og sad og tog sig til panden, lige som jeg.

''Av, forhelvede!!? Hvad fanden laver du?!'' råbte jeg, godt sur. Og det hjalp måske ikke ligefrem på min irritation, at Louis smilede skævt for sig selv. Men jeg tror han opdagede at det ikke var sjovt, for han sad og bed sig i underlæben, for at prøve på ikke at smile mere.

''Undskyld Talli. Det var ikke meningen, at du skulle havde slået dit hoved ind i mit,'' sagde han med en drilsk undertone, men kiggede med et alvorligt blik på mig. ''Det gjorde faktisk ret ondt,'' sagde han bagefter for sig selv, og smilede igen for selv. Jeg sad og tog mig til hoved... Great! Min hovedpine er blevet værre! Tak Lou... Lige hvad jeg havde brug for.

''Surprise! Sikke en overraskelse at det gjorde ondt!'' sagde jeg sarkastisk. ''Hvad havde du regnet med, Louis? Selvfølgelig blev jeg sku da forskrækket, og så sætter man - eller det gør jeg i vært fald - sig automatisk op!'' sagde jeg lidt irriteret, og gloede på smilende Louis, som - jeg er ikke meget for at indrømme det - fik det til at trække lidt i min ene mundvige, selvom jeg kæmpede for at se sur ud. Ja, jeg indrømmer det... Jeg har svært ved at være sur på Louis. Pokkers også! Lorte dreng, altså... Skulle også have sådan en dum virkning på mig.

''Det var meningen at du skulle blive forskrækket, - jeg ville have hævn fra i går, men nu står vi vist lige?'' spurte han. ''Aldrig! Du har gjort mig forskrækket mange gange, og jeg har gjort dig forskrækket én gang! Og så skal du have hævn? Og jeg har skide meget hovedpine, og kvalme, at du ved det, og syntes du at du skal forskrække mig, for at jeg skal slå min skald ind i din skald, for at gøre min hovedpine værre?'' sagde jeg oprevet.

Louis sad bare - så irriterende han nu var - og smilede. Og i stedet for at svare mig på mit spørgsmål, spurte han mig så, ''Er man en svagdrikker?'' med en drillende smil, og kigger over på mig.

Fuck ham... Jeg gad ikke engang svare ham. Så derfor sukkede jeg bare.

''Undskyld Talli. Situationen er bare... Ja, den er bare ret morsom,'' sagde han, og fik lagt ansigtet i folder, og kiggede alvorligt på mig. ''Talli, overvej lige hvordan det ville have set ud, for andre!'' sagde han alvorligt, og brød ud i grin igen, og ja... Jeg kunne faktisk godt se det. Det må virkelig have set sjovt ud - men den hovedpine, som jeg nu engang havde, havde gjort mig sur, på det tidspunkt, så jeg ikke kunne se det sjove -, og kort efter sad jeg sammen med Louis, og grinede af hele situationen. Det minus der bare var ved at grine, var, at når man har hovedpine... Så gør det fucking ondt at grine, og jeg kunne ikke stoppe med at grine, så jeg måtte bide smerten i mig!

''Hvor er vi bare åndsvage,'' sagde jeg grinene. ''Her sidder vi - okay, måske mest mig -, og skælder hinanden ud, over hvem der har ret til at forskrække hvem - ikke at jeg ikke vil tage hævn over alle gangene du har forskrækket mig, bare rolig -, efter at vi har knaldet hovederne sammen!'' sagde jeg grinene, og kiggede - for sjovt - ondt på Louis. Han rakte bare tunge af mig. Den barnlige skid.

Lidt efter, kastede jeg mig træt, og dovent ned i sengen, igen. Jeg lå med dynen over hoved, og slappede af... Jeg orkede seriøst ikke at stå op nu. Og mit hoved gjorde også ondt. Men Louis syntes åbenbart ikke, at jeg skulle blive liggende.

Han hev dynen af mig, og sagde, ''Talli, kom nu! Vi skal op, og så skal vi have noget at spise, og så skal vi få fat i nogle nøgler til dig, så du kan komme hjem. Der er meget der skal nås i dag!'' sagde han optimistisk.

''Ååårh,'' brummede jeg træt. ''Kun hvis jeg kan på en hovedpinepille!'' insisterede jeg. Jeg drejede mit hoved, så jeg kunne se på Louis. Jeg sad på knæ, i sengen og smilede til mig. Jeg smilede kort til ham. ''Fint, men så skal du også komme nu!'' sagde han kommanderende.

''Jaja, Mr. Tomlinson,'' sagde jeg, og satte mig dovent op. Louis fniste af mig, og stod allerede op. Han rakte mig hånden, for at hjælpe mig med at komme op, og stå. Jeg tog imod hans hånd, og begyndte at smile, da jeg ville drille ham lidt. Jeg rejste mig - langsomt - op, og trykkede godt ned med, mod jorden, med min hånd, i den side Louis havde min ene hånd i, så han fik alt min vægt - ikke fordi jeg vejer ovedrevent meget, men kender du det, når man lige pludselig får meget vægt, over i den ene side, så man er ved at falde? Sådan havde Louis det lige nu, han var lige ved at vældede.

Jeg grinede, og da jeg var oppe, skubbede jeg Louis - som prøvede at få balancen - ned i sengen, og løb hen mod døren, til stuen.

Jeg viste Louis hurtigt ville komme op, og at han ville løbe efter mig. Og lige i det jeg tog i håndtaget, fik Louis fat i mit håndled. Jeg nåede lige at få åbnet døren, og så hev Louis mig tilbage, og løb så foran mig, så det var ham der løb først ud i stuen. Jeg løb ud mod Louis, men han stod bare med ryggen til mig. Jeg stoppede med at løbe, da Louis stod helt stille - selvom jeg ikke kunne se hans ansigt -, og så ud som om der ikke var sjovt mere.

Mit smil falmede, da jeg var på vej op på siden af Louis, og fik øje på Harry, som bare stod og gloede på os. Mit blik gled forvirret hen til sofaen, hvor en mindre snorken kom fra. Geo, Liam, Zayn, og Niall, var her også, de sov bare på sofaen. Harry var stivnet i et skridt, og så mindre overasket ud. Han stod kun i sine underbukser - og om jeg kunne lide ham eller ej, så måtte jeg altså give ham, at han havde en pæn krop.

Selvfølgelig var Harry her... Nu skulle jeg sikkert høre på ham hele morgnen. Øv.

''Hej,'' sagde Harry stille, og en anelse usikkert, og kiggede op, og ned, af mig, og Louis, og smilede hurtigt et skævt smil til os. ''Hej,'' sagde jeg hurtigt, og kiggede koldt på ham. ''Hvad laver du her?'' spurte Harry, og lyd som om han hentyde til noget, mens han rettede sig op, så han stod normalt.

''Jeg har låst mig ude, og så var Louis så sød, at sige at jeg bare kunne sove hos ham,'' svarede jeg.

''Når, det siger du. Sovet, hos, ham... med, ham,'' sagde Harry, og blinkede frækt til mig. Ej, det mener han ikke... Hans blik - og de hentydende ord - fortalte at han troede at vi havde lavet noget... Altså... Som i noget, noget.

''Ej, Hazza. Vi har ikke lavet noget, hun skulle jo bare have et sted, og sove,'' sagde Louis. Vent. Hazza? Den var ny... Jeg havde hørt Nialler og Lou, som de eneste kælenavne, og jeg kaldte selv Louis, for Lou, af og til. Når men, tilbage til virkeligheden! Og Harry... Eller Hazza... Haha!

''Det siger i jo,'' sagde Harry, som tydelig vis ikke troede på os. Jeg sukkede opgivende. ''Harry, du må tro hvad du vil, men vi lavede ikke noget, og det vigtigste er jo alligevel, at vi selv ved det,'' sagde jeg, og gik over med køkkenafdelingen (det var jo et køkkenallerum, remember?), da jeg ikke orkede denne her diskussion. Jeg gik forbi sofaen, som de andre drenge sov på.

Liam lå op af Geo, og savlede ham på skulderen. Lækkert... Men han så nu meget sød ud. Niall lå med hoved lagt bagud, og snorkede lidt. Haha, hvor var han dog sød. Jeg smilede for mig selv. Lille søde Niall dog. Zayn lå sjovt. Han lå med hele sin overkrop væltet ind over sit eget skød. Hehe. De var altså søde når de sov.

Når men jeg kom ud til køknet - så langt var der heller ikke, det kunne jo hurtigt lyde som tyve kilometer. Louis, og Harry stod lidt og diskuterede videre, om Harry's mistanke, mens jeg - så uhøflig jeg nu en gang er - kiggede i alle Louis skabe, for at finde en Panodil til mig selv.

Louis havde åbenbart lagt mærke til det, for han stoppede i værtfald med at snakke til Harry, og spurte, ''Hvad laver du Talli?'' og jeg kunne næsten høre ham smile. Jeg blev ved med at åbne nye låger, imens jeg svarede, ''Prøver at finde dine hovedpinepiller.'' Louis fniste. ''Jamen, de er ikke i køknet. De er på toilettet,'' sagde han, og i det jeg vente mig om for at kigge på ham - jeg undlod at kigge på Harry -, grinede han lidt af mig. Hvad? Hvad var det han fandt så morsomt? ''Hvad er der?'' spurte jeg. ''Jeg kan nu godt forstå, hvorfor Harry tror at vi har lavet noget,'' fniste han. Jeg glibbede hurtigt til Harry, som stod med et skævt smil på læberne, og så så tilbage på Louis igen, helt uforstående. ''Hvad?'' spurte jeg, og kiggede ned af mig selv, men jeg kunne ikke finde noget besynderligt, andet end jeg kun stod i en T-shirt, og trusser - men det gjorde jeg jo vær morgen. Og... Hvad så? Vær lige sippet! ''Talli, du har det sygeste morgenhår, eller som Harry ville sige det bollehår,'' sagde han. Pfh. Jeg syntes også at jeg har læst i et eller andet random blad, at Harry skulle være den perverse... Der stod godt også noget om at han skulle være den charmerende, men den side havde han vist ikke vist. Ellers var jeg da bare blind?

Jeg blev mindre irriteret på Harry, og sagde så til Harry, ''Mand, du tænker jo ikke på andet! Får du aldrig noget selv, siden du er så... Ja, så interesseret om andre har det?'' Slam, den sad! Haha! Jeg kiggede på Harry. ''Av,'' sagde han, og jeg og Louis begyndte at grine.

Jeg gik over mod Louis -og Harry -, og spurte, ''Vil du ikke finde nogle piller til mig? Jeg har virkelig hovedpine.'', ''Selvfølgelig, det går jo ikke at du går, og lider,'' sagde han med en drillende stemme. Jeg smilede til ham, og fulgte efter ham ud på toilettet - jeg skulle ikke tilbringe så meget som et minut alene med Harry, det ville aldrig ende godt.

Jeg ved godt det lyder taveligt, men jeg kunne virkelig ikke lide Harry, og det var udelukkende på grund af ham, der havde vist tegn til at han ikke kunne lide mig fra starten af.

Nyt emne... Sikke et dejlig vejr det er i dag!

 

Vi kom ind på toilettet, og det var stort! Og nydeligt - altså så nydeligt, som et toilet nu kan være.

Toilettet stod over i et hjørne. Der var en pæn brusekabine, og over i et andet hjørne stod et stort trekantet badekar. Årh! Sådan en sag, gad jeg sku godt at have. Jeg ville aldrig komme op igen! Haha. Når men Louis, gik over til en lille kommode, og åbnede så en lille låge. Han tog den lille æske ud hvor der stod 'Panodil' på, og rakte mig den. ''Værsegod,'' sagde han smilende. ''Tak,'' sagde jeg, og smilede taknemligt. Nu skulle den hovedpine bare ! Jeg tog to panodiler ud af æsken, tog dem i munden, gik hen til vasken, og stak mit hoved ind under den, så jeg kunne få noget vand. Og Louis stod bare smilende, og kiggede på som tilskuer.

Min mave rumlede... Pinligt. Louis grinede af mig. ''Når? En der er sulten?'' spurte han. Jeg smilede et skævt smil til ham. ''Jaaa,'' sagde jeg. Men jeg fik hurtigt et alvorligt udtryk, og Louis kiggede forvirret på mig. ''Louis? Hvorfor sagde du ikke de andre ville komme?'' spurte jeg. Jeg må indrømme at jeg var blevet overasket over at se Harry... Og de andre.

''Undskyld Talli. Jeg havde glemt det, og huskede det først da Harry stod i underbukser, og gloede underligt på mig,'' sagde han. Jeg smilede til ham. Louis var ikke den eneste der kunne glemme... Ja, jeg er jo et glimrende eksempel. Jeg glemte mine nøgler i min lejlighed.

''Når! Det var den mad! Jeg er altså sulten,'' sagde jeg med et smil, efter et øjebliks stilhed. Han grinede af mig. ''Javel frøken,'' sagde han smilende.

Vi gik ind i stuen igen, og Niall, og Liam var begyndt at vågne, men de så ret trætte ud, og Niall lignede én der kunne falde i søvn igen, vært minut det skulle være. Liam var lidt mere vågen men så også træt ud.

Harry sad på ryklænet på sofaen, og snakkede med Liam. Liam og Harry, kiggede over på mig og Louis, som kom ud i stuen igen. Jeg smilede til Liam. ''Godmorgen Liam. Sovet godt? Og sikke en pæn savlklat du har lavet på Geo's skulder,'' sagde jeg drillende, og med en skævt smil.

''Godmorgen. Njaaa... Kunne sove bedre. Og ja, jeg syntes også at jeg har gjort et veldigt godt arbejde med den skulder!'' sagde han, og små grinede. Mig, Louis og Harry grinede lidt af ham. ''Hvordan har du sovet? Jeg viste faktisk ikke at du skulle sove her, før jeg var ved at hoppe op i Louis' seng til ham. Men så opdagede jeg dig,'' sagde han. Da han sagde det kunne jeg mærke at jeg begyndte at rødme... Hvorfor ved jeg ikke. Der var jo intet at være flov over. Som jeg jo har sagt tidligere, kan jeg ikke lide at folk kigger mig i øjnene, når jeg rødmer... Så derfor kiggede jeg ned i jorden.

Jeg fik taget mig sammen til at kigge på ham, da han jo også skulle have et svar. ''Jaaa... Sagen er jo den, at da taxaen - fra i går - stoppede ved min opgangsdør, så kunne jeg ikke finde mine nøgler, og jeg kom i tanke om at jeg havde været så dum, at glemme mine nøgler, i den jakke jeg plejer at gå med...Og så var Louis sød at give mig et sted at sove,'' sagde jeg, og smilede taknemligt til Louis, som lagde en hånd på min højre skulder - den skulder han stod tættest på -, og gav den et lille kærligt klem, og  smilede til mig.

Harry må virkelig have taget mange kursuser i at være irritere. Han gjorde det i vært fald godt, og ødelagde lige mit dejlige humør - som uden tvivl, og selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, var Louis' skyld, jeg var i -, da jeg hørte Harry mumle, ''Hvornår er hun ikke dum,'' så stille, at jeg tror at det ikke var meningen, at jeg skulle høre det.

Iiih! Han irritere mig! Liam havde vist også hørt det. Han skubbede i vært fald Harry ned fra sofa ryklænet - så han landede på alle fire -, lige som han havde sagt det. ''Spørg hende om hendes nat! Om hun har sovet godt!'' sagde Harry begejstret, imens han rejste sig, med et flabet smil.

''Og så til det... Harry tror altmuligt, men er han ikke også den perverse af jer?'' spurte jeg Liam koldt, og prøvede at lidt 'snobbet' ud, ind til jeg ikke kunne styre mit smil. Liam, og Louis grinede, men Harry rakte bare tunge af mig. ''Og ja, jeg sov faktisk godt... Lige end til en hvis person, syntes at skulle banke sin hule skald, ind imod min totalt velfungerende skald,'' sagde jeg, og puffede hentydende til Louis, som bare stod og smilede stort. ''Jeg regner med at, jeg er tilgivet... Hey, vendt lige! Min skald er da ikke hul! Det må være en anden person du snakker om,'' sagde han, og kiggede - for sjovt - ondt på mig.

''Neeej, jeg mente nu dig. Skal vi ikke lave noget mad? Jeg er sulten,'' sagde jeg og ignorerede Louis' blik på mig.

''Jo, jeg er faktisk også sulten. Jeg ved ikke med jer?'' sagde Liam spørgende, og kiggede fra Louis til Harry. De erklerede sig hurtigt enig, og som Liam begyndte at rejse sig, kiggede Niall friskt op, og sagde med en frisk stemme, ''Var der nogen der sagde mad?!'', og sprang op, og hoppede over sofa ryklænet.

Jeg grinede af ham, og ventede på ham. ''Godmorgen til dig Niall,'' sagde jeg. Det var tydeligt at han havde været vågen i et stykketid. Ellers ville han da ikke springe op på den måde? Han havde sikkert ligget, og lyttet til min, Liam, Louis, og en lille bitte smule Harry's sammentaler. Den møgunge! Sådan at smug lytte til andres sammentaler! Og jeg fik det skam også bekræftet, at han havde hørt hvad vi snakkede om.

''Sikke nogle spændene sammentaler i havde,'' sagde Niall klogt. ''Pfh, møgunge! Sådan at smug lytte! Hvad hvis vi havde snakket om din julegave?'' spurte jeg, og kiggede halvt ondt på ham. ''Så havde jeg vist det!'' svarede han, igen meget klogt, og smilede stolt. ''Hurra! Det kunne jeg ikke regne ud,'' sagde jeg ironisk og rullede med øjnene. Han grinede lidt af mig.

 

Vi stod i køknet, og lavede røræg. Jeg var i gang med at riste nogle toast... Eller, det vil sige, at jeg ventede på at brødene kom op af brødristeren, for at putte nogle nye i, mens Harry stod og var i gang med et bjærg af æg, som skulle røres i hele tiden. Hah! Det er det der er idéen i navnet... Eller... Det er egentlig ret dårligt fundet på. Røræg. Rør. Æg. Det giver jo sig selv?

Niall rendte frem og tilbage mellem, Harry, mig, og Liam, og Louis, som gik og dækkede bord.

''Niall forhelvede! Lav noget eller sæt dig ned!! Du er fucking stressende!'' vrissede jeg. Men Niall hørte efter, og satte sig ned på en stol - ved spisebordet, selvfølgelig.

Da vi var færdig vækkede vi de Zayn, og Geo. Vi satte os og spiste... Hold kæft Zayn er morgen gnaven... Jeg er godt nok glad for at jeg ikke stod i Liam's sko - eller... Liam havde ikke sko på, han stod i bare tær -, da han vækkede Zayn. Hvor han dog brokkede sig! Og vi havde lavet morgenmad, og det hele til ham. Surre mandebich! Hvis der altså er noget der hedder det? Nu er der!

Ej, Zayn er sød. Men holdop en gnaven nisse han er om morgen...

Vi spiste, og ja... Jeg var sulten. Geo, og Liam kiggede også lidt på min tallerken, da jeg havde fyldt den helt op, med top og det hele! Og alle gloede da jeg åd det hele. Haha!

''Mand, du æder jo!'' kom det fra Zayn. ''Kan man sige det om mig, når man kender Niall?'' spurte jeg, og kiggede over på Niall's tallerken, som var fyldt op. Niall smilede bare til os. ''Njooo... Det ved jeg nu ikke. Altså, jeg har bare ikke set nogle i lang tid spise meget - andet end Niall,'' sagde han. Jeg smilede til ham, og sagde, ''Jeg skal heller ikke have mere.''

 

 

Jeg var lige gået ud på toilettet, for at skifte til mit eget tøj igen, på sammen tid med, at Louis var gået ind på hans værelse, for selv at skifte.

Nu var mit tøj tørt. Jeg smilede, af alt det der var sket i går. Og jeg smilede derefter til mig selv i spejlet, og syntes jeg lignede en der skulle til en fest - hvilket jeg jo også gjorde, da jeg havde mit festtøj på fra i går.

Jeg lagde et tyndt lag mascara, og gik ud til de andre. Eller... Geo, Niall, Louis, og Zayn. Liam, og Harry var væk. Fedt mand! Ingen Harry!

 

Liam's synsvinkel.

 

Talli, og Louis var lige gået, for at skifte, til 'normalt' tøj. Og jeg så chancen til at snakke med Harry under fire øjne.

''Harry?'' Han vendte sig om fra sofaen han sad, og så TV på, og kiggede undrende på mig.

''Ja?'' spurte han.

''Kan vi lige snakke sammen, under fire øjne?''

Han kiggede forvirret rundt, men smilede så til mig. ''Ja, selvfølgelig,'' sagde han og rejste sig op, og gik hen mod mig. De andre drenge lagde ikke mærke til noget. Det var alt for optaget af TV'et og deres telefoner.

Vi gik ind på Louis 'gæste'værelse. Det blev aldrig brugt, og han tilbød heller aldrig nogle at sove derinde, men når vi - i sjældenheder - snakker om det, så bliver det kaldt gæsteværelset.

Vi kom ind, og Harry lukkede forsigtigt døren bag sig. Jeg kastede mig ned en sækkestol, som stod over i et hjørne, vedsiden af den seng der aldrig blev brugt. Harry satte sig på sengekanten.

''Hvad så?'' spurte han. Jeg smilede kort til ham, men så derefter alvorligt på ham.

''Harry...'' Jeg sukkede kort, men talte så videre. ''Kan du ikke se om dig, og Talli kan blive lidt venner? I behøver ikke at være de bedste venner i verden, og jeg har også på fornemmelsen, at det ikke lige er dét, du går, og drømmer allermest om. Men... Kan du ikke bare prøve at være sød imod hende?'' spurte jeg, og så alvorligt på Harry, som bare sad, og kiggede ned i hans hænder.

Han svarede mig ikke, men idet jeg skulle til at sige noget til ham igen, så sukkede han højlydt, og opgivende. ''Jooo... Jeg kan prøve, men jeg vil ikke love, at jeg aldrig mere kommer til at gøre noget, som i syntes er noget lort. Og det gør det jo, ikke ligefrem lettere, at lige meget hvor, og hvornår, vi er sammen med Geo, så skal hun være med!'' sagde han med afsky i stemmen. Suk... Det her bliver alt andet end nemt.

''Kan du ikke sige til hende, at du gerne vil starte på en frisk?'' spurte jeg om. Han gryntede af mig, og rystede på hoved.

''Skal jeg bare gå hen, og sige, 'Hej Talli, jeg vil gerne starte på en frisk, er det fint?', og forvente at hun springer i armene på mig, af glæde, og sige, 'Ja, selvfølgelig Harry! Jeg ville gøre alt for at vi skal være venner!','' sagde han, med sarkasme i stemmen, og lavede stemmen lysere da han snakkede 'for' Talli. Jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt af ham.

''Neeej, men du kunne måske... Du kunne spørge hende, når i er sådan 'alene' med os andre, altså... Når vi er optaget af noget andet, - jeg tør sku ikke, at lade jer være alene sammen. Det ville der aldrig komme noget godt ud af,'' sagde jeg. Harry smilede af mig.

''Måske du kunne charmere dig lidt ind på hende?'' spurte jeg med en drilsk undertone.

''Pfh!... Som om! Og Louis ville også rive hoved af mig! Og jeg skal altså ikke gå rundt med et hoved under armen! Og hun virker også glad for Lou... På en måde ønsker jeg alt det bedste for Lou... Han har gået rundt, i nu et halvt år, og haft kærestesorger over Eleanor, som skred fra ham, og han har ikke rigtig været sig selv. Men Efter vi har mødt Talli, så er han blevet gladere, og mere, og mere, den Louis Tomlinson, som vi kender!... Men på den anden side... At skulle være så meget sammen med Talli, mere end vi er nu...'' sagde han opgivende. Hov... Vent lidt! Hentyde han til at Louis var ved at blive forelsket?

''Hvad?'' spurte jeg, og afbrød Harry's eftertænksomme blik. Han sad sikkert, og tænkte.

Han kiggede underligt op på mig. ''Hvad?'' spurte han om.

''Jaaa, hvad mener du? Tror du Louis?... Er han ved?...'' jeg kunne ikke rigtig sige ordet. Det var bare mærkeligt. Det gik først rigtigt op for mig nu. Jeg havde ikke lagt mærke til tegnene. Blikkende, smilene, den måde han hele tiden har en hånd på hende, før nu... - At han var blevet gladere havde jeg lagt mærke til, men jeg havde ikke tænkt over, at det var efter vi mødte Talli.

Men... Altså. Han har sku da forhelvede kun set hende fire dage, til sammen!... Hvis vi tæller i dag med. Men, det er rigtigt. Lou havde forandret sig.

''Han er sku da ved at forelske sig i Talli, din nød!'' sagde Harry, og afbrød mine tanker. Jeg kiggede forvirret op på ham.

''Du er da blind, hvis du ikke har set det!'' sagde han bebrejdende. ''Har Zayn ikke fortalt dig, hvad han sagde, natten til den dag vi var hjemme hos Talli? Den nat, hvor vi andre var faldet i søvn, undtaget Zayn, og Louis?'', ''Nej,'' svarede jeg ham. Han gloede lidt på mig, men smilede så. ''Han sagde, 'det er bare som om det hele forandret sig, da jeg så hende,' eller sådan noget i den stil,'' sagde Harry, og lavede hans stemme mere dramatisk, da han citerede Louis. Jeg grinede lidt af ham. Okay. Jeg er både blind, og døv.

''Skulle vi fortælle ham, at han er ved at blive forelsket?'' spurte jeg, Harry.

''Neeej, lad ham selv finde ud af det... Den kærlighed!'' sagde Harry med en sjovt smil, og en gammelmands stemme, og puffede til mig. Vi grinede lidt.

''Okay! Jeg gør kun det her for Louis' skyld! Jeg vil prøve at starte på en frisk med Talli!'' sagde han, og lød som om han prøvede at overbevise sig selv.

___________________________________________________________________________

Omg! Kapitel syv! ((:

Jeg elsker starten! Haha! :D Louis...

Når, men... Drengene var der pludseligt? Det skal lige siges, at det er Louis der har glemt at han har inviteret dem hjem... Jaaa... Jeg syntes ikke at der var et passende sted at skrive det ind.

Og så fandt vi endelig ud af hvad det var med Eleanor! Ja 'vi', for jeg fandt også først ud af det, da jeg skrev det! - Altså... Jeg viste godt at de var gået fra hinanden, men ikke helt hvordan. 

Og Harry vil prøve at give Talli en chance! Hvordan tror i det vil gå? Godt eller dårligt? Og tror i at Talli vil give Harry en chance? Skriv i kommentaren! Jeg ville elske at læse det! Og skriv også gerne forslag til hvad der skal ske, og hvad i vil høre mere af! Og - det her er udelukkende på grund af at jeg er nysgerrig! - hvad er jeres ynglings kapitel, ind til videre??

Undskyld der er gået noget tid imellem kapitlerne, men min mor syntes at jeg skriver for meget, og at jeg skal være lidt mere sammen med min familie, så jeg får kun skrevet lidt vær aften... /: Men nu er der efterårs ferie! :D Ej, mandag, tirsdag og onsdag, kommer jeg slet ikke til at skrive... Men håber at jeg kan få skrevet en masse, de andre dage! [[:

 

Mange 1.000 tak fordi i læser min historie! Det betyder meget for mig, jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal takke jer! [:

 

 

Husk at Like!

Louma!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...