Three Days - One Direction

Hvad gør man, hvis ens bedsteveninde ikke kan fordrage ens bedsteven og omvendt? Svaret er klart, man tvinger dem sammen i tre dage!
Sådan tænker den verdensberømte Niall Horan, når hans bedsteveninde, Alicia Payton, og hans bedsteven, Harry Styles, altid er oppe at skændes. Han beslutter sig derfor for, at sende både Alicia og Harry på ferie i præcis samme land, hotel og værelse, i håb om, at de vil se bedre sider af hinanden og blive venner. Men vil Nialls eksperiment lykkedes, eller vil de flå hovederne af hinanden, i de kun tre dage de er sammen i? Én ting er i hvert fald sikkert - de vil ikke vende tilbage med det samme syn på hinanden. Men, bliver det på en positiv eller negativ måde?

37Likes
18Kommentarer
1718Visninger
AA

9. The cinema

Harry Styles' synsvinkel:

Jeg vidste virkelig ikke, hvad der gik af mig, da jeg fik vores læber til at mødes. Det var på en måde, som om at det var en lettelse, men på den anden side.. kunne jeg virkelig være bekendt at kysse min bedstevens bedsteveninde?
Jeg ignorerede den kommende skyldfølelse og lod i stedet mine hænder udforske Alicias bare overkrop, før jeg trak mig.

"Vil du med i biografen?" spurgte jeg pludselig, uden at vide hvor det kom fra.

Hun havde stadig sine hænder placeret på min nakke. "Det vil jeg da gerne, ja?" svarede hun. Mit smil blev forstørret 1000 gange.

En mørk biograf.

Kærlighedsfilm.

You get it?

"Super.. Skal vi så bare gå nu, eller?.." spurgte jeg stille. Jeg lod et kort blik køre ned på hendes mave, hvilket hun hurtigt opdagede og tog sine arme omkring maven igen.

"Oh ja, måske skulle vi lige finde en trøje til dig først," sagde jeg stille og smilede lidt, inden jeg langsomt begyndte at gå. Alicia fulgte efter bag mig. Ikke fordi jeg havde noget problem i at hun gik med bar mave, for hun havde en forholdsvis god krop, men hun ville sikkert ikke selv bryde sig om, at skulle vise sin bare overkrop frem for paparazzier og fans, for derefter at komme på forsiden af de mest kendte sladderblade, udstillet som en slut.

Til min store overraskelse, var jeg heldigvis sluppet af med de fans, der havde fundet mig før.
Sikke en lettelse.
 


Vi trådte ud af en ganske normal H&M, mens Alicia havde fået købt sig en trøje. Også lige nogen bukser, en jakke og et par flere trøjer. Typisk piger.

"Kan du vejen?" spurgte Alicia og kiggede på mig.

Jeg tænkte mig kort om. Florida var jo ikke det sted jeg var allermest. Hvis jeg var for engang skyld var i USA, så var det som regel i Los Angeles.

"Vi tager en taxa."

•••

Vi kom igen hjem, efter turen i biografen. Og som den gentlewoman, som Alicia nu engang var, lod hun mig vælge film. Valget stod mellem en gammel kærlighedsfilm fra 50'erne og en moderne actionfilm. Selvfølgelig valgte jeg kærlighedsfilmen. Det var da indlysende.

Jeg hørte pludselig Marimba fra min lomme, hvorefter jeg skyndte mig at trække min telefon op af lommen.

Niall Horan.

Jeg sukkede kort og tog en dyb indånding, inden jeg ventede et par sekunder med at tage den, bare for at irritere ham lidt.

"Hej," svarede jeg endelig.

"Hej Haz! Jeg tænkte på.. hvad laver du lige nu?" lød det spørgende, fra den anden ende af røret.

"Ikke så meget. Jeg er lige kommet hjem fra biografen og-"

"Fedt, hvad så du?" afbrød han mig.

Jeg sukkede kort. "Øh, denne der gamle film med Elizabeth Taylor."

"A place in the sun?" spurgte han hurtigt.

"Øh, ja.."

"Er det ikke en kærlighedsfilm?"

"Jo, Niall. Jo, det er det." Jeg sukkede dybt.

"Det mente jeg nok.. Men jeg ville faktisk bare ringe for at høre, om det billede du har lagt på twitter. Dig og Alicia ser ellers ud til at have det rigtig hyggeligt sammen, og lur mig om det ikke også var hende du var i biografen med!"

Jeg stivnede kort. Det her var jo helt forkert? Hvad var jeg i gang med? At lægge an på Alicia? Det var jo helt forkert! Hun havde trods alt Niall.. på en måde. Det her var uden tvivl en dårlig idé. Hvis vores forhold ikke hold, blev jeg nødt til at knuse hendes hjerte en dag, også ville Niall garanteret ikke snakke mere til mig. Alting ville blive forfærdeligt. Jeg måtte til at vende om, inden det blev for sent.

"Beklager Niall, men jeg kan ikke snakke mere. Det må du altså undskylde. Vi ses."

"Har-"

Jeg lagde på.

•••

Jeg bankede kort på døren ind til vores værelse, inden jeg åbnede den. Alicia lå på hendes side af sengen, med hendes ben krydsede over hinanden og hendes mobil i hånden.

Jeg smilede kort, mens jeg betragtede hendes ansigt. "Vi skal snakke sammen," mumlede jeg lavt, hvilket hun vidst ikke hørte.

"Hvad sagde du?" spurgte hun, uden at skænke mig et eneste blik.

Jeg gik hen til hende, flyttede hendes ben lidt væk og satte mig på sengekanten.  "Jeg sagde, at vi skal snakke sammen."

Hun var stadig helt opslugt af sin telefon. "Om hvad?"

"Om.. om os," startede jeg, inden jeg tog en dyb indånding.

Det her kunne jeg ikke fortælle. Jeg ville ærligtalt lyve for mig selv, hvis jeg sagde, at jeg ikke bare havde en lille smule følelser for Alicia. For det havde jeg virkelig! Og det var endda ikke kun en lille smule. Det var en smule mere end en lille smule, hvis man kunne sige det. Jeg havde aldrig rigtigt været sådan her før, i hvert fald ikke hvad jeg kan huske, men jeg tror jeg var forelsket. Nu skulle jeg selvfølgelig ikke sige det for hurtigt, for jeg var ikke 110% sikker, men dog var der noget, der fik mig til at tro det. Den måde jeg tænkte om hende. Den måde jeg snakkede til hende på. Den måde jeg kiggede på hende. Der var massere af argumenter, det var absolut ikke det. Men trods alle de hentydninger, følte jeg mig alligevel ikke.. forelsket. Der snurrede ikke forvirret sommerfugle rundt i min mave hver gang jeg så hende. Den følelser havde jeg aldrig før fået. Den var der dog en lille smule hos Taylor, men ikke noget specielt. Det var nok også en af grundene til, at vores forhold ikke holdt. Gnisten, der faktisk aldrig havde været der, var væk. Det blev managementet selvfølgelig ikke glade for, fordi de mente, at Taylor og jeg skulle blive sammen, indtil vores band gik i opløsning. Men det kunne vi bare ikke holde til, så Taylor og jeg, gik hver for sig., uanset konsekvenserne. Og det var egentlig ikke fordi jeg havde noget imod det. Taylor blev bare.. for meget. Hun krævede alt af mig.

Men nok om Taylor, for hun var faktisk ikke rigtig noget jeg ville tænke på lige nu.

"Du er faktisk meget sød," endte jeg med at sige.

Som sagt, kunne jeg ikke holde ud at sige det, som jeg faktisk skulle sige.

Alicia lagde endelig sin iPhone fra sig, hen på natbordet, før hun rettede sig op, kløede sig kort over næsen og kiggede på mig. Hun hostede kort og bed sig stille i læben.

"Angående det.."

"Ja, hvad?" spurgte jeg, med et lystigt smil på læberne. Hvis jeg var heldig, var det nu, at hun ville sige hun elskede mig.

Hun så tøvende ned, inden hun atter vendte blikket mod mig. "Jeg er ikke sikker på, at der her kan holde, Harry. Jeg mener bare, hvad sker der, når vi kommer hjem? Når ferien er slut? Jeg tror næppe, vi kommer til at se hinanden igen, medmindre Niall ikke er med, og hvis vi endelig gjorde, hvordan skulle vi så fortælle ham det? Han tror jo sikkert stadig bare, at vi hader hinanden sygeligt meget."

Jeg skulle lige til at fortælle Alicia alt om opkaldet med Niall lige før, hvor han havde luret, at hans lille ferie bestemt havde taget nogen drejninger i Alicia og mit forhold. Men alligevel, sagde jeg ikke noget, men trak derimod bare på skuldrene. "Du har nok ret," endte jeg med at svare, før jeg igen rejste mig op. "Desuden, har jeg heller ikke fortalt noget om, at jeg har følelser for dig, jeg sagde bare, at du var sød nok. Det er jo ikke ligefrem fordi jeg har spurgt, om du vil gifte dig med mig," tilføjede jeg en anelse surt, før jeg gik ud af soveværelset og ind i stuen, hvor jeg smed mig på sofaen, med mine fødder oppe på sofabordet.

Åh Gud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...