Three Days - One Direction

Hvad gør man, hvis ens bedsteveninde ikke kan fordrage ens bedsteven og omvendt? Svaret er klart, man tvinger dem sammen i tre dage!
Sådan tænker den verdensberømte Niall Horan, når hans bedsteveninde, Alicia Payton, og hans bedsteven, Harry Styles, altid er oppe at skændes. Han beslutter sig derfor for, at sende både Alicia og Harry på ferie i præcis samme land, hotel og værelse, i håb om, at de vil se bedre sider af hinanden og blive venner. Men vil Nialls eksperiment lykkedes, eller vil de flå hovederne af hinanden, i de kun tre dage de er sammen i? Én ting er i hvert fald sikkert - de vil ikke vende tilbage med det samme syn på hinanden. Men, bliver det på en positiv eller negativ måde?

37Likes
18Kommentarer
1718Visninger
AA

4. Fashion

Harry Styles' synsvinkel:

 

Great. Nu skulle jeg så være sammen med en pige jeg ikke kunne holde ud, i tre dage. Enhvers drøm. Mærk ironien.

Jeg sukkede dybt, før jeg bare kastede mig i sofaen. Jeg lå og kiggede op i loftet og tænkte på hvordan jeg skulle overleve, da jeg fandt frem til, at det var umuligt. Nu kunne jeg jo lige så godt bare glemme alle de planer jeg havde fra at feste til næste morgen på et fedt diskotek, til bare at bowle med en ny ven.

"Hey Styles, jeg går lige ned og handler ind!" Der lød et stort smæk fra hoveddøren og jeg ville gætte på, at Alicia lige var smuttet.

Jeg rejste mig igen op fra sofaen og gik hen til køkkenet, hvor jeg tog et glas vand. Jeg mærkede pludselig min iPhone vibrerede nede fra min baglomme, og jeg fik hurtigt lagt glasset fra mig og trukket min mobil op af lommen.

"Hallo?" sagde jeg. Før i tiden plejede jeg altid at besvare med, det' Harry, men det gør jeg ikke længere. Der kunne jo være nogen fans der havde fået fat i mit nummer. Selvom jeg nødig ville skuffe mine fans, så sagde jeg ikke at jeg var Harry, når de ringede. Men af en eller anden grund, kunne de stadig høre at det var mig. Måske på grund af min stemme?

"Hey, mate!" lød en velkendt stemme.

Jeg fik straks en vred tone. "Niall!"

"Ja, det er mig! Jeg ville faktisk bare lige høre, om du var kommet godt af sted?"

"Mmh" brummede jeg. Han havde garanteret planlagt alt med, at vi skulle på samme hotel. Der var i hvert fald meget lille chance for, at det var et uheld. Meget lille chance.

"Det var godt, og du har opdaget min lille overraskelse?" spurgte han med et grin.

Jeg smed mig i sofaen og lod et tungt suk forlade mine læber. "Ja. Ja, det har vi."

"Okay, det var godt! Nå, men jeg vil smutte igen. Jeg har desværre nogen pligter der skal ordnes."

"Selvfølgelig. Farvel."

"Hej," der blev lagt på.

Så nu var det altså sikkert, det var Niall der havde gjort det her! Hvis jeg ikke tog meget fejl, så var Alicia garanteret også med til det her. Hun ville se mig lide og havde brugt Niall som hjælpemiddel. Det var dét. Som sagt, så lavede hun problemer. Hun var altid indblandet i alt det dårlige.

•••

 

Jeg lå på sofaen og halvsov, da døren blev flået op. "I'm home!"

Jeg sukkede frustreret, før jeg rejste mig op. "Allerede? Du har da kun været væk i..."

"I en time, jeg ved det godt det ikke var særlig lang tid, men der var altså en virkelig fantastisk tøjbutik!" afbrød hun mig. Hun gik ud i køkkenet og begyndte at pakke ud. En time var da alligevel ikke så lidt, men til mit forsvar sov jeg, og så går tiden altså hurtigere.

Jeg gik ud i køkkenet til hende, for at kontrollere hvad hun havde købt. Jeg skimtede hurtigt det hele, hvorefter jeg nikkede tilfreds. Det var bare noget sædvanligt, du ved, brød, krydderier, mælk osv.

"Har Niall ringet?" spurgte Alicia pludselig.

Hvordan vidste hun det?

"Øh, ja, det har han," sagde jeg og kiggede kort ned i gulvet. "Hvorfor spørger du?" spurgte jeg derefter hurtigt og vendte igen blikket mod hende.

Hun tøvede kort og kiggede ned. "Øh, hvorfor spørger du om hvorfor jeg spørger?" spurgte hun tilbage, med et provokerende smil.

She did it again.

Hun nærmest bare tiggede om, at starte et skænderi. Men nej, jeg var ikke den type.

Jeg tog bare en dyb indånding og gik væk. "Jeg magter dig ikke."

Hun tog straks fat om mit håndled. "Vent, Haz-"

"Ikke kald mig det, tak!" afbrød jeg hende og rystede hendes hånd væk fra mit håndled.

"Sikkert, whatever. Jeg ville faktisk bare høre, om du ville med til sådan et modeshow i aften? Det ligger dog i Miami, men mon ikke vi overlever," hun kiggede forventningsfuldt på mig.

Det var egentlig ikke fordi, jeg havde noget i mod modeshows, men det her var nok noget der skulle overvejes. Et par timer med Alicia, hvor jeg skulle kigge på pæne piger der gik catwalks.

Med Alicia.

Med Alicia!

Åh min gud, det jeg mest frygtede var, at vi kom op og skændes over en kjole, som jeg synes var pæn, og som hun synes var grim. Ja, det kunne lige ligne os.

Jeg nåede dog ikke at tænke mig mere om, før min mund svarede for mig, "ja, det vil jeg meget gerne!"

Nej. Nej, nej, nej. Jeg overvejede kraftigt, om jeg skulle binde min mund ind i gaffa tape.

"Det lyder godt! For altså, der var ingen andre der ville med" sagde hun bedrøvet.

"Tror du ikke jeg er ligeglad?" svarede jeg bare hurtigt, igen uden at tænke mig om. Det der med gaffa tapen var måske en meget god idé.

"Hey, undskyld, jeg sagde det jo bare!" hun gav mig et fornærmet blik, mens hun dog trådte nærmere på mig.

Jeg fik puffet til hendes skuldre, således at jeg fik hende skubbet væk fra mig. "Men du behøver altså ikke, at sige alting højt" vrissede jeg af hende.

Hun lod bare et tungt suk forlade hendes læber, før hun gik hen og smed sig i sofaen og greb fjernbetjeningen. Hun tændte for fjernsynet og zappede kanalerne igennem, indtil hun stoppede ved noget, der vist nok var How I met your mother.

Jeg gik bare ind i køkkenet og tog en banan, da Alicia igen kaldte på mig. "Styles!"

Jeg tog en dyb indånding og spiste bare videre af min banan. "Hvad?" råbte jeg højere tilbage.

"Lav nogle popcorn til mig!"

De kunne hun selv gøre. Jeg var ikke skabt til at være Alicia Paytons popcorn laver.

"Nej." svarede jeg bare enkelt, før jeg smed min banan ud, da jeg allerede var færdig med den.

"Jo! Jeg har brug for popcorn og jeg er helt optaget her" hun dæmpede sin stemme en smule.

Jeg tog bare en dyb indånding, før jeg gik hen og tog en popcornpose og tog den i mikroovnen.

Hvis der var noget jeg hadede ved mig selv, så var det, at jeg havde en trang for at hjælpe folk. Det var forfærdeligt. Som regel vil folk sige, at være hjælpsom er en god ting, men det er det altså virkelig ikke. Det er en forfærdelig ting. Hvis jeg ikke var født med den egenskab, så havde jeg lige nu sluppet for, at lave popcorn. Selvfølgelig skulle jeg ikke brokke mig, fordi at lave popcorn var jo ikke det værste, men det er stadig træls at lave mad til en person man ikke bryder sig om. Og nej, jeg overreagerede ikke, jeg synes bare det var irriterende.

Der lød et bip og popcornene var færdig. Jeg tog dem ud af mikroovnen og ned i en skål. Jeg gik ind i stuen til Alicia, der sad med et tæppe over sig og nu så Glee. Jeg lagde bare popcornene på hendes skød. "Ellers andet, Mrs. Queen?" spurgte jeg irriteret.

Hun begyndte straks at spise af popcornene og kiggede bare direkte på fjernsynet. "Øh, jeg vil gerne have noget te," mumlede hun.

Jeg kunne allerede nu, mærke trangen i mig, der ville sige ja og gå ud at lave det, men jeg måtte være stærk. Alligevel lod jeg mit indre jeg vinde og gik ud i køkkenet for at lave en kop te til hende. Jeg hældte dog mere vand i det kogende vand, for nu hvor jeg allerede var i gang, hvorfor kunne jeg så ikke også lave en kop til mig selv?

Jeg tog to tekopper ned fra et skab og lagde dem på et skærebræt. Jeg tog en lille skål sukker frem, som jeg også lagde ved siden af.

Jeg vidste jo ikke hvor meget sukker hun ville have i, hvis hun over hovedet ville have sukker i.

Teen var færdig med at koge og jeg hældte det op i kopperne. Jeg tog også et tebrev i hver af de fyldte kopper, mens jeg tog en lille skefuld sukker i min kop.

Jeg tog fadet op i mine arme og gik ind i stuen. "Så er der te," sagde jeg og satte fadet på sofabordet.

Uden at sige så meget som et eneste tak, tog hun bare koppen og begyndte at drikke af den. Hun spyttede dog hurtigt teen ned i glasset igen.

Hvor charmerende.

"Der er jo intet sukker i?" sagde hun, som om det var livsnødvendigt. Hun satte straks koppen på bordet igen og begyndte at øse sukker i teen. Hun tog igen koppen op til hende og tog en ordentlig slurk, selvom jeg selv synes, at teen var brænd varm. Hun smilede tilfredst. "Så meget bedre," mumlede hun helt lavt.

Jeg tog bare endnu en dyb indånding, inden jeg også tog min kop op på mit skød. Den var ret varm, så jeg lod bare koppen svæve over mine skinny jeans. "Undskyld fordi jeg ikke ville ødelægge alt din te, hvis du ikke kunne lide sukker" mumlede jeg lavt og sukkede. Jeg tog en håndfuld popcorn og proppede dem ind i munden. Popcorn og te var lidt specielt sammen, men jeg skulle endelig ikke klage. For te var godt og popcorn var godt, så hvorfor ikke sammen?

"Men nu er det sjove faktisk, at jeg godt kan lide sukker i min te," sagde hun fornærmet.

Jeg så bare koldt videre på Glee, mens hun fablede om, at teen også var kold og popcornene var hårde.

Til sidst gik det hele bare over mit punkt. "Gider du ikke godt bare holde kæft, for en gangs skyld? Hvis du er så fandens utilfreds med det jeg laver, så kan du vel i det mindste bare give det til mig, i stedet for at være så flabet!" råbte jeg af hende. Resten af de to næste afsnit var vi faktisk bare helt tavse, mens en akavet stemning spredte sig.

Akavet.

•••

 

Jeg lod en hånd gå gennem mit hår, før jeg sprøjtede noget hårspray i. Jeg kiggede mig selv i spejlet, rettede på min T-shirt og strøg endnu en hånd gennem mit hår. Jeg tog en dyb indånding, før jeg gik ud fra badeværelset. "Så er jeg klar."

Alicia var ved at få sine fødder i sine meter høje stilletter. "Okay," sagde hun.

Jeg gik derhen og tog et par sko på og en frakke. Jeg stod lænet op af døren, mens jeg ventede på hende.

Hvorfor var det lige, at piger altid var så lang tid om det? Jeg mente, hver gang jeg havde, skulle vente på en pige havde det altid været hende der var skyld i, at vi kom for sent. Det måtte have være noget at gøre med, at de altid skulle have nogle besværlige sko på eller fem centimeters makeup. Virkelig, jeg kunne ikke tage piger, hvor man kun kunne se alt muligt foundation og intet af pigens smukke ansigt. Gid alle piger bare ville tro på, at de var smukke præcis som de var.

"Så er jeg klar!" sagde Alicia og trak en kort jakke over skuldrene, inden jeg åbnede døren og forlod vores værelse.

Da vi var kommet udenfor, havde bestilt en chauffør og var på vej over mod Miami, føltes turen virkelig indelukket. En blanding af Alicias og min parfume smeltede sig ind i luften, sammen med lugten af makeup og hårspray.

Jeg fik takket chaufføren, gik ud af bilen, og det samme med Alicia. Det var ved at blive sen aften, trods det var jeg ikke ret træt. Det samme tror jeg heller ikke Alicia var, da hun blev ved med at snakke i bilen, hvilket faktisk var ret irriterende.

Vi gik hen til indgangen, hvor Alicia viste dørmanden nogle kort, jeg ikke vidste hvad betød. Han gav os et nik og vi gik ind. Vi fandt straks vores pladser, som naturligvis var helt oppe ved catalken.

Vi diskuterede op til flere gange og på et tidspunkt udviklede det sig faktisk også, til et lille skænderi, men det så ikke ud til, at der var nogen der lagde mærke til det.

•••

 

Vi gik ud af salen, da modeshowet endelig var færdigt.

Ja, endelig.

Det var, som jeg troede, et helvede at være derinde med Alicia. Op til flere gange sad hun bare og… var der. Hun kiggede ikke engang på modellerne, men derimod bare ud i luften, mens hun engang i mellem skrev en sms. Det var sidste gang jeg var til modeshow med hende. Ja, bare sidste gang jeg var til nogen som helst angementer med hende.

Vi gik igen ind i den samme bil med den samme chauffør, og straks begyndte Alicia igen at fortælle om hele hendes livshistorie. Jeg tog en dyb indånding og kiggede bare ud af vinduet. Det var ret akavet, at mens Alicia og chaufføren havde gang i en god samtale, sad jeg bare med mit ansigt begravede mod vinduet.

Bilen stoppede og vi var fremme ved hotellet. Jeg sagde et tak til chaufføren og gav ham nogle få penge, før jeg steg ud af bilen. Vi gik ind på hotellet og kom hurtigt ind i elevatoren og hen på vores værelse. Vi tog begge vores sko og jakke af, og gav derefter hinanden hånden. ”Nå. Tak for i aften, det var… hyggeligt. Nu må vi hellere gå hver til sit,” sagde jeg og gav hurtigt slip på hendes hånd igen.

”Ja, det må vi hellere. Godnat!” sagde Alicia, før hun vendte om og gik ind på badeværelset. Jeg kunne straks høre noget vand der begyndte at løbe, så jeg gættede på, at hun var gået i bad, hvilket også passede mig mere en godt, da jeg så ikke risikerede at hun skulle se noget uheldigt igen. Jeg væmmes stadig, bare ved tanken.

Jeg gik ind på mit soveværelse, hvor jeg bare hurtigt fik revet min trøje af og fik kæmpet mine slanke bukser af mine ben. Jeg gik hen og slukkede lyset og gik derefter straks ned under min dyne.

Jeg fandt min iPhone frem, da jeg ikke var ret træt. Jeg gik ind på Twitter og læste nogen tweets vores fans havde skrevet, med et lille smil på læberne.

Døren gik pludselig op, og jeg fik et chok hvilket resulterede i, at jeg smed min iPhone ned på gulvet. Jeg satte mig forsigtigt op i min seng. ”Hvem er det?” spurgte jeg med en usikker stemme.

Lyset blev tændt og jeg kunne straks se hvem det var. Hende. ”Harry? Tror du ikke du er gået lidt forkert?” spurgte Alicia.

Hun havde kun et håndklæde på, der dækkede hendes bryster og røv. ”Nej? Tror du ikke, du er gået lidt forkert?” spurgte jeg med en provokerende tone.

”Styles, gå nu bare ud, det her er ikke sjovt,” sagde hun efterfulgt af et tungt suk.

Jeg gennemgik vores lille lejlighed i mit hoved. Vi havde da kun et værelse, havde vi ikke? ”Alicia, jeg tror kun, at… At her er et værelse,” sagde jeg pludselig, da jeg tænkte mig om.

Hun fik straks et smørret smil frem på hendes læber. ”Men så må du jo blive nødt til at sove sammen med mig…”

 

Hej igen!

Efter første gang jeg har skrevet her nederst, ved jeg aldrig hvad jeg ellers skal skrive, så jeg plejer altid at skrive et eller andet useriøst. Men det vil jeg lade vær med, for så bliver det her alt for mærkeligt og underligt.

Derfor, har jeg nu tænkt mig, at skrive noget seriøst.

Det her kapitel er ikke fuldstændigt gennemtænkt og jeg vil ærligt indrømme, at jeg havde lidt problemer med handlingen. Men sådan vil det bestemt ikke fortsætte! Absolut ikke! Faktisk, så har Mille og jeg allerede fundet frem til aaalt for meget i næste kapitel og overvejer om vi skal skære noget af det af.

Men alt i alt - I skal glæde jer til det næste kapitel der kommer! Der gør jeg i hvert fald, så jeg tror ikke det er skuffende. Eller rettere sagt; jeg ved det ikke er skuffende!

Nå, I må have det godt, ikke?

Lots of love, Freja x.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...