Love Makes Blind | One Direction - PÅ PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
16-årige Maxine Miller mister ikke blot sin familie i en bilulykke. Sammen med hendes forældre og søsteren Chloe forsvinder også hendes synsevne.
Da Max vågner op i en hospitalsseng 3 dage efter ulykken, blind og uden sin nærmeste familie hos sig, føler hun at hele hendes verden braser sammen omkring hende. Det bliver ikke ligefrem bedre, da hun får tilbuddet om at flytte ind hos sin moster, Johannah, og hendes mand, Mark, i Doncaster.
Max’ mor har aldrig haft et særligt godt forhold til sin søster, hvilket også har smittet af på Max. Dog er det et tilbud hun ikke kan takke nej til, da hun i en alder af 16 år og med manglende syn ikke har nogen chance for at klare sig alene.
Fuld af sorg og uden nogen høje forventninger flytter Max ind hos sin moster. Dog ændres hele hendes syn på tilværelsen, da hun for første gang møder sin fætter, Louis, og oveni købet kommer til at bo sammen med ham i en hel måned. Vil Max nogensinde komme sig over sit tab eller vil hun drukne i sin egen sorg?

50Likes
45Kommentarer
2260Visninger
AA

2. Prolog


 

Min mor skruer op for radioen i en let bevægelse og musikken overdøver hurtigt larmen fra vejen.
Jeg begynder langsomt at nynne med på sangen og min fod tramper let til rytmen. Jeg læner mig tilbage i sædet og lader mit hoved falde til siden, så jeg ligger med blikket rettet mod vinduet. Jeg lader mit blik følge regndråberne, som nærmest løber om kap for at komme først ned til enden af vinduet.
Da sangen er færdig hører man en lille melodi, som fortæller at man nu skal til at høre på de to kedelige radioværter igen. Ja de er vildt kedelige, men jeg tror egentligt ikke selv de har opdaget hvor lamme de er. Bare de der platte vitser de fyre af, hvorefter den anden begynder at grine. Et falsk grin selvfølgelig. For det er jo ikke engang sjovt.
Lige nu snakker de om vejret. Damen snakker, som sædvanlig med en alt for skinger stemme.
”Ja det regner lige nu…”. Pff det siger du ikke? Seriøst alle der har et vindue og orker at dreje hovedet 90˚, kan da se at det regner. Det er ikke noget vi behøver en dame i 40erne, som ikke kan få noget ordentligt job, fordi hun ikke hørte efter i skolen, og derfor vælger at arbejde for den mest nederen radio i verden, til at fortælle os. Okay nu tænker I måske ’Hvorfor filen skifter de så ikke bare kanal?’. Jo søde ven det skal jeg nok svare sig på. Fordi at hende radioværten ikke er den eneste i verden, som ikke kan finde noget job. Det kan mine forældre nemlig heller ikke. Derfor har vi ikke råd til flere radiokanaler. Tænk at man skal betale for radiokanaler? Jamen selvfølgelig skal hende radioværten tjene lidt penge, men altså det er da ikke fair at vi er tvunget til at høre på hende, bare fordi man ikke har råd til de bedre radiokanaler.
Okay nu begynder jeg at falde lidt for langt hen i mine tanker, og jeg indrømmer at jeg begynder at blive lidt nederen, men jeg kan ikke gøre for det, okay?
Jeg har snart siddet i den her bil i 5timer og tro det eller ej, men det begynder ærligt talt at være ret kedeligt. Jeg har ikke engang nogen at snakke med, for min lillesøster Chloe er faldet i søvn og mine forældre har for travlt med at køre bil. Ja de har begge for travlt med at køre bil. Min far styrer bilen og vil ikke forstyrres, da han så af en eller anden grund vil køre galt. Som om det skulle ske. Nå ja, men hvis han vil køre i 5 timer uden at snakke med nogen, er det okay med mig. Min mor sidder og navigerer min far med et kort. Ja du hørte rigtigt. Et kort.  Det er jo ikke alle der har råd til at købe en GPS, så vi nøjes med et kort. Hvilket betyder at jeg nu må sidde heromme bagi og dødkede mig. Måske skulle jeg prøve at prikke til min lillesøster, og se hvad der sker.
Jeg læner mig langsomt hen i mod min lillesøster. Jeg betragter hende kort. Hun ser så fredfyldt ud, når hun sover. Hendes blonde hår ligger spredt, som en glorie om hendes kønne, lille hoved. Jeg har altid været jaloux på det hår. Mit hår er bølget og er i en kastanjebrun farve. Jeg skal lige til at prikke til hende, da min far vender sig om og kigger på mig med et ansigtsudtryk, som jeg ikke rigtigt kan læse.
”Maxie kan du ikke sætte dig ned igen? Jeg kan ikke se ud af bagruden.” spørger han i et overraskende roligt stemmeleje.
På en eller anden måde har hans øjne fanget mine, og jeg kan ikke koncentrere mig om at sætte mig ned. Før jeg ved af det hører jeg et højt gisp komme fra min mor, og jeg skynder mig at sætte mig ned. Jeg retter mit blik væk fra min far for at opdage en lastbil midt på vejen.  Jeg er mundlam og flytter mit blik tilbage på min far, som bare sidder, som lam med et skrækslagent udtryk i ansigtet. Det er alligevel for sent at standse bilen. Jeg fornemmer at vi bevæger os tættere og tættere på lastbilen, og pludselig lyder et højt brag. Det kæmpe brag får det til at føles som om, at mit hoved springer i luften. Jeg mærker at al luft bliver presset ud af mine lunger og det sortner hurtigt for mine øjne. Det sidste jeg ser før jeg faldt hen er min fars blege ansigt med de forskræmte, udspilede øjne.

 



                                                                                                       ♥

 

Hey folks :D
Det er min første Movella det her, så jeg håber i vil tage godt i mod den.

- Nicoline

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...