Best friends

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Færdig
Liz er en pige på 16. Bedste venner med Justin Bieber, kunne det blive meget bedre? Det kan måske godt. Hvem ved. For at finde ud af det så følg med!

101Likes
46Kommentarer
11483Visninger
AA

1. 'Just Friends'

(Liz' synsvinkel)

Der stod han, helt græde færdig, hvad skal jeg gøre? Det eneste der virkede rigtigt var at holde om ham, lade ham vide at jeg var her for ham. Jeg trak mig lidt ud fra ham og prøvede og få øjenkontakt med ham, men han så bare ned "Justin," prøvede jeg Han rystede kort på hoved inden han kiggede ligeså stille op på mig med helt røde og opsvulmede øjne. Jeg trak ham med det samme ind til mig og han borede sit hoved ned i min skulder og holdte bare om mig. Jeg trak ham med ind, så vi ikke stod ud i det kolde regnvejr. "Justin... Tal til mig," sagde jeg ned i hans skulder. Han trak sig lidt ud og så ned i jorden "Det er.. Selena," sagde han hulkene. "Musse," sagde jeg og tog hans hænder og prøvede og på øjenkontakt med ham, men det lykkedes ikke. Jeg tog min ene hån og førte den op til hans kind, og med min tommelfinger kærtegnede jeg den. Han lagde sin frie hån oven på min. Jeg tvang hans blik til at møde mit og, han sukkede "Jeg har bare brug for dig til at være her for mig," sagde han kort. "Kom," sagde jeg og trak ham med op på mit værelse. Han gik hen og stille sig foran min seng. Han tøvede lidt, men væltede derefter om kuld på den. Hvorfor var det lige ham jeg skulle falde for? Hvorfor lige ham jeg aldrig kunne få, eller ham jeg aldrig ville kunne måle mig med? Han var: sød, sjov, smuk, charmerende, dejlig, kendt og en helt fantastisk bedste ven. Ja, Justin Bieber var min bedste ven, den verdenskende popstjerne. Men jeg er ligeglad med Justin Bieber, jeg er forelsket i Justin, min bedte men. Ikke Justin Bieber, men, Justin Drew Bieber jeg har kendt fra dag et. Men hvad nytter det? Han ser mig kun som en ven, det har han altid gjort, og det vil han altid gøre.

 

(Justins synsvinkel)

 

Jeg ved ikke hvad jeg lavede.. Men det virkede som det eneste rigtige at fortælle Selena at jeg var forelsket i en anden. En sød, sjov, smuk, dejlig, smilende, perfekt pige, i hvert fald i mine øjne. Jeg stod og smilede lidt over mine egne tanker men blev afbrudt af en dør der åbnede, jeg kiggede direkte ind i Selenas smukke øjne. Jeg ved det, jeg ved det, jeg har lige stået og fablet om den dejligste pige på jorden, men det betyder jo ikke at Selena ikke er smuk. Og ja jeg elsker hende meget højt, men det er ikke på den måde mere, eller har det nogensinde været på den måde? Jeg ved det ikke jeg tror altid jeg har været vild med Liz, men jeg har ikke ture indrømme det før nu. ”Justin?,” Jeg blev afbrudt af Selenas sukkersøde stemme. ”Hvad laver du her?” ”Jeg er nød til at snakke med dig,” sagde jeg lidt bestemt. Hun kiggede lidt skræmt på mig. Det kan jeg godt forstå, altså jeg kommer brasende klokken 12 om natten og snerre af hende. Det var egentlig ikke meningen, men det hele var bare lidt for meget for tiden. Selvfølgelig ud over Liz. Smukke, dejlige Liz. Jeg savner hende vildt. Selena trådte et skridt til siden så jeg kunne komme ind. Da jeg var kommet ind prøvede hun på at kysse mig men jeg undgik. ”Hvad er der galt,” spurgte hun lidt skrapt. ”Ikke noget.. Eller jo.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her.. Selena, du er sød, sjov, smuk og alt det.. Men jeg er ikke forelsket i dig mere.. Eller jeg ved faktisk slet ikke om jeg har været forelsket i dig. Det føltes bare så rigtig, men så fandt jeg ud af jeg er forelsket i en anden, og nu, nu ved jeg ikke hvad jeg føler. Jeg ved bare at det her det ikke er rigtigt,” jeg så på hende og der trillede en tåre ned af hendes kind, men hun var hurtig til at tørre den væk igen. Nu kiggede hun surt og såret på mig ”Det du siger er at i alt den tid vi har datet har du bare leget med mine følelser?” ”Hvis der er nogens følelser jeg har leget med er det da mine egne! Og desuden ville jeg aldrig lege med dine følelser, det burde du også vide,” sagde jeg lidt sur, fordi hun sagde jeg legede med hendes følelser. Det ville jeg aldrig gøre, hun betyder for meget. ”Nej Justin, det ved jeg ikke. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro,” sagde hun med tårerne løbene ned af kinderne. Men inden jeg noget at sige noget sagde hun, eller nærmere hviskede som om hun var bange for at høre svaret ”da du sagde du elskede mig.. Var det så også en løgn” ”Nej det må du ikke tro! Selena jeg elsker dig meget højt men jeg er ikke forelsket i dig,” sagde jeg, nu også med tåre ned af mine kinder. At hun troede at jeg ikke elskede hende gjorde ondt. Som i meget! ”Justin jeg syntes du skal gå nu,” sagde hun og prøvede at lade hver med at græde ved at bide sig i underlæben. Jeg lagde min hånd på hendes kind men hun vendte hovet ”Selena...,” sagde jeg og lod nu tårerne få frit løb. Hun sagde ikke noget ”Jeg elsker dig stadig.. Bare ikke på den samme måde,” og med de ord forlod jeg hendes hus. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg ville ikke være alene og min mor er ikke hjemme.. Liz, jeg bliver nød til at tage over til hende.. Jeg så på mit ur.. Klokken var nu halv et om natten og det ville tage en halv times tid at komme ned til Liz. Måske skulle jeg bare droppe det? Nej jeg havde brug for hende tæt på mig. Brug for at indånde hendes dejlige duft. Se hendes søde smil. Men ikke sådan her.. Jeg kan ikke komme klokken et om natten, grædende. Nej... Jo jeg blev nød til det, hun er den eneste der forstår mig.. Jeg satte mig ind i min range rover og begyndte at køre over hende. Da jeg var nået frem til hendes hun var klokken kvart over et. Jeg gik lige så stille op til hendes hoved dør, da jeg lade mærke til at de ikke var nogen bil, hendes forældre må være udenbys. Nu jeg tænker på det sagde hun også noget om at hendes mor, far og hendes søskende skulle et eller andet sted hen. Jeg går lidt tøvende op til hendes hoved dør stadig med tåre løbene ned af mine kinder.. Jeg er ikke en gang sikker på hvad jeg er så ked af. Jeg bankede stille på døren.. Men selvfølgelig Blev jeg nød til at banke hårede da hun nok lå g sov. Jeg ville heller ikke vække hende.. Var det? Ja det var- regn. Okay nu blev jeg nød til at banke på ellers bliver jeg jo helt gennemblødt. Jeg bankede en gang til på da jeg så et lys i hendes værelse. Hendes smukke ansigt kom til syne i døren. Da hun åbnede den var det første hun gjorde bare at holde om mig hun trak sig lidt væk fra mig selvom det jeg havde allermest lyst til var at kysse, kamme eller bare holde hende tæt, så jeg bare ned i jorden da hendes dejlige stemme sagde mit navn ”Justin,” jeg rystede kort på hoved men kiggede så i hendes bløde blå øjne fyldt med kærlighed og forvirring. Hun trak mig igen ind til sig igen og jeg gemte mit hoved i hendes skulder. Jeg havde ikke brug for hende til at tro jeg var svag.. Men lige nu kunne jeg ikke andet end og føle mig tryk i hendes nærvær.. Vi gik krammene ind så vi ikke stod ud i det kolde vær. Igen trak hun sig lidt ud fra mig ”Justin tal til mig,” sagde hendes dejlige stemme der plejede at fylde mig med glæde.. Men ikke i dag.. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre eller sige.. Skulle jeg sige jeg var vild med hende? Skulle jeg sige det med Selena? Skulle jeg slet ikke sige noget? ”Det er... Selena,” fik jeg fremstammet imellem mine hulk. Fuck.. hvorfor skulle jeg også virke så fandens svag? Arhhh det irritere mig! Så mand dig dog op, Justin. Hendes dejlige stemme ”Musse,” hun tog mine hænder men jeg kunne ikke få mig selv til at kigge hede i øjnene,  jeg ved ikke hvorfor. Hu slap med den ene hånd og lagde den på min kind og nusse den. Jeg lagde min egen hånd på hendes og hun tvang mig til at kigge hende i øjnene. Jeg sukkede, ikke fordi jeg var træt at hende! Bare fordi jeg var træt af at hun havde den her kontrol over mig. Men alligevel elsker jeg det! Arhhhhhh. Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke eller sige.. ”Jeg har bare brug for dig lige nu,” sagde jeg nærmest som en hvisken. ”Kom,” sagde hun og trak mig med op på hendes værelse. Hendes seng så så tiltrækkende ud, jeg blev nød til at vælte mig ned i den. Orhh den dufter af hende. Lige nu ville det så bare være dejlig at have hende i mine arme! Hvorfor skulle det lige være hende jeg forelskede mig i? Jeg kan ikke holde ud at tænke på at hun aldrig bliver min.. At jeg aldrig kommer til at kalde hende: skat, babe, min, kæreste eller nogle andre af de ord.. Det var egentlig det der var grunden til at jeg brød ud i gråd.. Igen.. Jeg kunne mærke et par arme rundt om mig bag fra. Jeg vendte mig om og fik hende lagt ned oven på mig, og holdte hende bare tæt. Jeg ville ikke give slip igen, jeg har aldrig følt mig så hel, som når jeg er sammen med Liz. Der er bare noget over hende. Noget over hendes udsende, noget over hendes smil, hendes læber de læber der bare så så bløde ud, de læber jeg bare blev nød til at.. Og uden selv at tænke mere over det havde jeg skubbet hende lidt ud fra mig, men kun for at kunne presse mine læber mod hendes. Et lidenskabeligt kys, det bedste kys! Jeg trak mig igen lidt fra hende kun for at kunne se hendes reaktion som til min overraskelse var god, tror jeg da.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...