Best friends

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Færdig
Liz er en pige på 16. Bedste venner med Justin Bieber, kunne det blive meget bedre? Det kan måske godt. Hvem ved. For at finde ud af det så følg med!

101Likes
46Kommentarer
11541Visninger
AA

2. Forelsket?

(Liz' synsvinkel)

 

Vent hvad? Skete der her lige? Havde han lige kysset mig? Det så sådan ud.. Jeg kunne ikke lade hver med at smile af det.. Men vent nej, nej, nej det her var jo forkert! Justin var ked af det.. Altså han kom grædende kl. et om natten.. Jeg fik hurtigt skubbet mig selv af ham og sat mig på sengekanten, med mit ansigt i mine hænder. Jeg sad lidt i mine egne tanker da jeg kunne mærke en hånd ligge sig på min ryg. Jeg fik med det samme rejst mig op og taget mig til hoved. Hvad fanden havde han gang i? Han havde en kæreste, eller hvad? Se det vidste jeg ikke engang. Hvorfor var han overhoved kommet hen til mig? Arghhhh, hvad fuck? ”Hvorfor kom du her i det hele taget?” fik jeg sagt måske en anelse for hårdt. Jeg fik det måske til at lyde som om han ikke var velkommen her, men det var han jo altid! ”Liz..” fik han sagt en smule såret.. ”Justin undskyld, men jeg tror du er forvirret.. Hvad med Selena?,” ”Hvorfor tror du jeg kom her?,” sagde han nu en smule irriteret ”Det ved jeg sku da ikke?,” ”Jeg gjorde det forbi, god Liz” sagde han nu en del mere irriteret som om jeg bare var dum. ”Hvad? Hvorfor?,” fik jeg ud meget hurtigt efter han sagde det var forbi mellem dem. ”Hvorfor tror du?,” da han sagde det gik han tættere og tættere på mig hvilket fik mig til at gå bagud indtil jeg ramte vægen. Jeg svarede ham ikke hvilket resulterede i at han tog sin mund helt tæt på mit øre og hviskede ”Du er grunden til jeg slog op med Selena.. Liz... Jeg er forelsket i mig,” og med det fik jeg hurtigt skubbet ham væk fra mig og nærmest råbte af ham ”Forelsket?! Du kan sku da ikke være forelsket i mig, du elsker jo Selena!,” ”Og du tor ikke jeg elsker dig?,” svarede han på kanten af at råbe. ”Ikke på den måde Justin. Så ville du heller ikke være så ked af det,” svarede jeg imens der røg en tåre ned af min kind. Jeg ved ikke hvorfor men det hele var bare for meget lige nu. Ikke Justin i sig selv , men alle de tanker han fik sat i gang oppe i mit hoved. Alle de følelser der blev sat i gang inde i mig, glæden over kysset, forvirringen over det han lige sagde. Alle de tanker og følelser blev for meget og brusede over. ”Den eneste grund til jeg var ked af det var fordi..,” sagde han med en vred stemme. Han holde en lille pause som om han skulle til at sige noget der kunne ændre alt. Han tog en dyp indånding, og et skrid nærmere på mig. Han pressede mig blid op mod vægen kiggede mig dybt i øjnene, lagde en hånd på min kind og sagde, ”Den eneste grund til jeg var ked af der, er fordi, tanken om at jeg aldrig kommer til at kalde dig: min pige eller: kæreste eller for den sags skyld: kone, æder mig op indefra og det gør så ondt. Det eneste jeg har lyst til er at holde dig tæt. Du er den eneste pige der nogensinde har kunne få mig til at føle sådan her. Den eneste pige der kan gøre mig så glad bare ved at smile, og den eneste pige der kan gøre mig så ked af det bare ved et enkelt ord eller blik. Du er den eneste pige jeg vil dele mit liv med. Men du er også den eneste pige der aldrig kan blive min..,”

 

 

*Undskyld de korte kapitler.. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive fortiden.. og så er der skole og arbejde men jeg gør mit bedste! Jeg lover at jeg nok skat få skrevet en hel masse, snart! Glad for at i vil læse med! Like, like, like og favorit den her movelle! Skriv gerne hvad jeg kan gøre bedre, eller hvad i syntes je gør godt!*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...