Best friends

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Færdig
Liz er en pige på 16. Bedste venner med Justin Bieber, kunne det blive meget bedre? Det kan måske godt. Hvem ved. For at finde ud af det så følg med!

101Likes
46Kommentarer
11846Visninger
AA

14. "Fordi det er hér det bliver nød til at slutte"

 

(Justins synsvinkel)

 

 

”Justin du bliver nød til at tage dig sammen, hvad er der galt?”, spurgte Scooter mig da jeg endnu en gang var ukoncentreret. Det var bare Liz, hun virkede ikke så glad for tiden, vi talte nærmest ikke når vi var sammen, sad bare i stilhed eller havde sex. Og hvis vi ikke gjorde det, så skændtes vi, pisse irriterende hvis I spørger mig. Jeg havde jo stadig ligeså mange følelser for Liz nu, som for fire måneder siden, men jeg er bage for hun ikke har det på samme måde. Det sjove er bare at jeg ikke havde lagt mærke til noget af alt det her før i går hvor Liz havde sagt at hun skulle tale med mig i dag om noget alvorligt. Jeg havde det sygeste tanker i hoved, var hun syg som i meget syg, eller skulle hende og hendes familie flytte, eller noget helt tredje? Mine tanker blev afbrudt af Scooter der slog mig i bag hoved ”Hvad er dit problem?”, vrissede jeg af ham, selvom det ikke var meningen... ”Seriøst JB, du bliver sku nød til at tage dig sammen, maan. Vi er i gang med et nyt album, hvad fanden sker der?”, spurgte Usher mig lettere surt, nok fordi jeg var i dårligt humør. ”Ikk' noget, glem det. Det er fucking lige meget”, sagde jeg vredt og rejste mig for sofaen og gik over og tog mi jakke på. ”Hey, hvor fanden skal du hen?”, spurgte Scooter mig opgivende. ”Væk”, sagde jeg og skred ud af døren til studioet. Jeg gik med raske skridt over til in bil, satte mig ind og smækkede døren. Jeg satte mine hænder på rettet og bankede mit hoved frustreret tilbage i sædet. ”Fuck”, sagde jeg arrigt til mig selv. Jeg bliver sku nød til at løse hvad end der skulle løses. Jeg satte nøglen i tændingen og lige som jeg skulle til at dreje den rundt vibrerede min mobil voldsomt i min lomme. Jeg fik møvet mobilen ud af min lomme og kiggede på displayet 'My love', bare navnet gav mig et lille smil på mine læber. Jeg kørte fingeren over displayet og tog mobilen op til øret ”Hey babe”, sagde jeg lettere mut ind i telefonen. ”Justin.. Vi bliver nød til at tale, hvor er du?”, spurgte hun i en bestemt tone.. ”Jeg er på vej over til dig, da jeg også syntes vi manglede at tale lidt”, sagde jeg lidt mumlende til sidst. ”Ikke her, kan vi ikke mødes på vores sted?”, spurgte hun med en trist stemme. Hvorfor var alting lige blevet så trist? ”Jo jeg er der om ti”, sagde jeg stille ”Okay, vi ses Justin”, sagde hun og det lød som om hun græd? Okay seriøst hvad er det der sker?! ”Okay elsker dig”, sagde jeg i håb om at det ville gøre hende i lidt bedre humør, og fordi det ligesom var blevet en selvfølge at sige til hende hvor meget jeg elsker hende. ”Farvel så”, sagde hun med et snøft og lagde på. Hvad fanden? Hun sagde sku da også altid at hun elskede mig! Et eller andet var seriøst galt. Nu måtte jeg bare ud og se pigen i mit liv og være sikker på hun var okay.

 

 

(Liz' synsvinkel)

 

Jeg var så i tvivl om det nu var det rigtige jeg havde tænkt mig at gøre. Jeg ville nødigt give slip på Justin, men det var som om det var det der virkede som det mest rigtige, lige nu. Altså han havde sin karriere og sin snart fremstående tour, det ville bare ikke passe ind at han skulle være far. Jeg ville bare ikke lade et så lang varigt venskab gå i vasken, for selvom han var den dreng jeg var forelsket i, var han jo også min bedste ven, min anden, bedre halvdel, som ville blive meget svært at leve uden. Men hvis det var den eneste udvej jeg følte jeg havde, måtte jeg jo også gøre det ordenligt.

Jeg sad nu og ventede på Justin, mens jeg kiggede ud over vandet og lige bag mig skoven som førte hen til den børnehave både mig og Justin havde gået i. Det her sted ved klinten var bare mit og Justins 'sted'. Det var her vi havde sneget os ud dengang vi gik i børnehave, og bare siddet og leget og nyt hinandens selvskab gennem årene. Det var dog et år eller sådan siden jeg havde været her. Men det var dejligt at side og kigge ud over vandet.

”Hey”, kom det bag fra mig, og jeg vidste jo med det samme hvem det var, så jeg veg ikke mit blik fra udsigten. ”Kan du huske det her sted?”, spurgte jeg med nogle tåre trillende ned af mine kinder. Det var så fucking hårdt det her. ”Ja det var her vi første gang mødtes”, sagde Justin og satte sig ned ved siden af mig og tog stille min hånd og der røg nogle flere tåre ned af mine kinder og landede på vores hænder. ”Babe, hvorfor græder du?”, spurgte Justin bekymret, imens jeg kunne se ud af øjenkrogen, han sad og kiggede på mig. Jeg vendte stille mit forgrædte blik hen mod ham og kiggede ind i hans øjne der lyste af forvirring. Forhelvede hvorfor skulle den dreng også betyde så meget for mig? Fanden tage dig følelser. Jeg tog en dyb indånding og tørrede de værste tåre af mine kinder, ”Fordi det er hér det bliver nød til at slutte”. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...