Someone Please Help Me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2013
  • Opdateret: 15 sep. 2013
  • Status: Igang
Jeg er den elev på hele skolen der bliver mobbet mest.. Jeg har ingen venner, ingen der vil hjælpe mig eller nogen som gider at høre på mig..
Ingen i min klasse snakker overhovedet til mig..
Jeg har flere gange tænkt på at tage livet af mig selv, men tanken gør mig alligevel bange.
En af drengene fra min klasse finder ud af hvordan min tankegang er i forhold til mig selv, og tager tid til at prøve at hjælpe mig..
Men hjælper hans hjælp, eller er den bare til ingen nytte??...

5Likes
2Kommentarer
568Visninger
AA

1. The Normal day In School

Jeg træder ind i klassen, i håb om at ingen ser mig. Jeg kigger rundt, og selvfølgelig får jeg øjenkontakt med hende i klassen der ikke lige er min helt store favorit..

Hun kommer gående hen til mig, og sender mig det sædvanlige dødsblik.. "Hvad har vi så her??" spørger hun, og hendes venner kommer nærmere mod mig. "Det ligner Trine!" "Ja og hun ligner det dyr jeg så på gaden i går!"

Til mit store held begynder timen nu, og de fem piger omkring mig, sætter sig ned..

Under de to første timer, bliver der hvisket ting om mig.. Et eller andet sted er jeg pisse ked af det, men jeg viser det ikke..

Hver evig eneste dag kommer de med de samme kommentarer, og snart holder jeg ikke til det mere. Jeg er blevet mobbet hele min skolegang, og har kun 1½ skoleår tilbage. Men jeg tror alligevel ikke at jeg kan holde til det i så lang tid mere..

Frikvarteret er lige startet, og jeg er som den første ude af klassen.. Prøver så hurtigt som muligt at komme væk fra alt og alle i bare det lille kvarter.. Jeg når også kun lige ud i gården, inden hende jeg ikke kan holde ud (Caroline) kommer hen til mig.. "Nå, så prøver Trine at komme hurtigt væk??" siger hun på en snerpet måde.. Jeg har fået nok af hende nu, og det ryger bare ud af mig.. "Luk nu røven Caroline!! Du har været efter mig siden skolen startede, og du er ikke blevet bedre gennem årene!"

Alle i gården kigger på mig, og det kan jeg egentlig godt forstå. Det er første gang jeg har sagt fra overfor dem.

3 og 4 time skal til at starte, og jeg går ind igen.. Jeg sætter mig på min plads, og lukker alt ude.. Det kan godt være jeg sagde fra overfor Caroline, men det var også sidste gang.. Jeg er for genert til at gøre det igen.. Desværre..

Snakken om mig begynder igen. Jeg har lyst til at græde, men prøver at holde det inde.. 

Læreren fortæller at vi skal finde os en makker, og jeg er som sædvandligt den eneste der ikke får nogen, og ender med at være alene..

2. frikvarter begynder, og jeg når for engang skyld ud af skolen, inden nogen stopper mig...

Jeg finder en bænk og sætter mig.. Jeg sidder som så mange andre gange og tænker på om hvorfor at det lige er mig der skal være den der bliver mobbet.. Men jeg har aldrig fundet svaret på det..

Jeg kommer tilbage til klassen efter frikvarteret, og finder ud af at de to sidste timer er aflyst. Jeg får pakket mine ting ned i tasken, og går hjemad.. På vejen hjem hører jeg nogle kalde på mig.. Jeg vender mig, men ser ingen.. Til gængæld får jeg et eller andet hårdt i hovedet..

Da jeg kommer hjem går jeg med det samme op på mit værelse.. Min mor er heldigvis ikke hjemme, så jeg behøver ikke at forklarer hvorfor jeg har blod på panden.. Jeg går ud på toilettet, og tørrer blodet væk..

Et sekund står jeg og overvejer selvmord endnu en gang..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...