@dskilt



Helene og hendes storebror Mads har et specielt søskendeforhold… lige indtil Mads tager til USA i et år. De mister lidt kontakten da Mads har fået nye venner, og ikke har tid til at skrive til sin søster.
Dette er en ONE SHOT og det er en stil, så vil i ikke være sød at skrive hvad i syntes om den.
Dette er også min første movella
Love Sara

0Likes
0Kommentarer
181Visninger

1. ONE SHOT

 

Så tog han af sted, vi var ude i lufthaven for at sige farvel til Mads, han skulle et år af sted til USA jeg ved ikke hvordan jeg vil klarer mig uden ham, min eneste bror. Vi har fået lavet en e-mail, så vi kunne chatte sammen, for det ville være for dyrt at ringe og skrive sammen over mobilen. Da jeg sad på vej hjem i bilen tænkte jeg kun på ham, om et år ville jeg se min bror Mads igen. Det eneste jeg ville var at sove og chatte med Mads, vi havde et meget specielt søskendeforhold det er nok fordi der er så mange år imellem os, jeg er 15 og han 23.

Der er gået to uger, det eneste jeg har lavet er at ligge i min seng. Det sagde en lyd henne fra min computer, jeg skyndet at lette mig og se hvad det var, det var Mads. ”Hej sødeste søs. Jeg har det fantastisk her er så dejligt, jeg er så glad for at det er det valg jeg har taget! Der er dejligt vejr, super gode fester og mange smukke damer.J Jeg savner jer der hjemme, hils mor og far. Jeg elsker dig, knus din storebror Mads.” Det var dejligt at hører fra Mads, det bedste at han havde det godt. ”Hej Mads. Er glad for at hører du har det godt! Vi savner også dig, jeg kan mærke at jeg mangler dig, men det er der ikke så meget at gøre ved. Elsker også dig, vi skrives ved senere, knus din søster Helene.” Det var helt hårdt at skrive med ham, men alligevel var det dejligt endelig at hører fra ham.

Jeg syntes faktisk tiden gik stærkt, der var gået 3 måneder og jeg havde ikke hørt for meget fra Mads, men jeg havde fået en besked om at han havde fundet sig nogle gode venner. Jeg havde fået et billede af ham sammen med dem, de så hårde ud altså nogle med tatoveringer over det hele og så gik de i hættetrøjer og løse bukser. Jeg syntes de så forkerte ud men gad ikke kommentere det, for så vil Mads skrive at de nok bare så sådan ud men sådan var de ikke når du lærte dem at kende. Jeg var selv begyndt at blive mig selv igen, glad og elske at snakke med alle om alt! Kl var 02:32 og jeg hørte en lyd fra min computer, jeg havde glemt at slukke den jeg magtede ikke helt at lette mig men tænk hvis det var Mads. ”Hej søs. Jeg har gjort noget dumt meget dumt. Du havde ret de som jeg kaldte mine venner, ja de har fået mig til at sælge stoffer og slå et andet menneske ihjel. Så jeg er kommet i fængsel og der skal jeg være i 7 år. Jeg er ked af det og jeg kan godt forstå at du er skuffet, men ikke sig noget til mor og far, bare sig at jeg bliver noget længere og ikke ved hvornår jeg kommer hjem. Du kan ikke kontakte mig. Men vi ses, jeg elsker dig <3 Knus Mads.” Det kom som et chok, jeg vidste ikke engang hvad jeg skulle gøre, jeg kunne ikke sige noget til mor og far, det eneste jeg havde lyst til var at skrige så meget at hele verden kan hører det, især så Mads kunne hører det. Jeg var virkelig skuffet, hvordan kunne han gøre det, det er ikke den Mads jeg kendte før han tog til USA.

Mine forældre blev ved med at spørge om jeg havde hørt fra Mads, hvad skulle jeg svare det blev næsten altid til ”Ja, han har det fint, han ved ikke hvornår han kommer hjem” eller ”Nej, jeg tror han har det godt, det er nok fordi han ikke har tid fordi han har det så godt.” de hoppede heldigvis på den hverdag, men det var hårdt at lyve sine forældre op i ansigtet næsten hver uge.

Det var aften og jeg skulle til at til fest og jeg havde fået noget af drikke, jeg skulle til at videre i byen sammen med en god veninde. Mine forældre kaldte på mig, så jeg skyndte mig ned til dem for at hører om der var sket noget. De stod foran og kikkede med store øjne, jeg troede at jeg havde gjort noget. ”Helene, hvorfor har du ikke sagt noget?” Jeg stod bare og kikkede på dem ”Hvorfor har du ikke sagt at Mads er kommet i fængsel for at slå et andet menneske ihjel, vi er meget skuffet!” jeg kunne mærke tårerne kom ”jeg ved det ikke…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...