24 days with One Direction ❅

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Igang
188 mil fra Los Angeles driver Jackie med hendes lillesøster og tante en campingplads. I den øde by lever de af de to til tre gæster om ugen - men, hverdagen ændres hurtigt for den lille familie, da 5 drenge kører galt og skal overnatte på campingpladsen.

67Likes
45Kommentarer
27798Visninger
AA

11. 9. december

Klokken er halv seks, da mit vækkeur ringer. Jeg slukker den, satte mig op og tørrer mine øjne. Derefter fik jeg hurtigt hoppet i noget tøj og fat mit hår op i en knold. Forsigtigt listede jeg ned langs gangen, forbi Marys værelse, fordi jeg vidste hun stadig sov. Der var også bum stille inde i stuen, så drengene sov også. Ikke fordi jeg havde forventet, de var vågne så tidligt.

Jeg åbner døren til hendes værelses. Silkes værelse var nok klart det rum, der var allermest pyntet op. Hun havde virkelig bare fyldt hver en tom plet på væggene ud med julehjerter og juleengle. Der var hængt julekæder i hver hjørne som lyste i alle mulige farver. Det undrede mig lidt, hvordan hun dog kunne sove når det blinkede sådan.

Jeg sætter mig hen på hendes seng og kiggede lidt på hendes. Hun havde altid nogle utrolig dybe vejrtrækninger, helt åben mund og dynen helt op til hagen, derudover det sov hun altid bare på ryggen. Det utrolig hvordan hun kunne ligge i den samme stilling hver nat. Jeg vender og drejer mig virkelig meget om natten. Sommetider ruller jeg også rundt og lander nede på gulvet, hvor jeg så sover videre. Men hos Silke er det altid på den samme måde hver nat, og falder i søvn med det samme.

”Silkeee.” siger jeg og rusker blidt i hende, ”så er det op.” Hun åbnede forsigtigt hendes øjne og gned i dem. ”Godmorgen smukke,” smiler jeg og aede hende i øret. ”Hvordan har du det?”

Et stort smil former sig på hendes læber, ”fantastisk.” svarer hun, hvilket kom en del bag på mig, så jeg sænker mine øjenbryn. ”Det var så sjovt i går,” forklarer hun, ”mig og Louis kælkede helt til det blev mørkt. Også da I gik indenfor.” Hun kigger direkte op i loftet. ”De er virkelig bare mine bedstevenner. Bestemt Louis.”

En stilhed lagde sig mellem os, mens hun stirrer op på loftet. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg havde det med, at hun var så vild med drengene. Selvfølgelig havde jeg regnet med at hun var det, for hun bliver altid så glad når de er i nærheden. Jeg måtte indrømme at jeg var en smule misundelig over det. Men bare hun var glad.

”Jackie?” spørgere hun pludselig og drejer hovedet. ”Ja?” spørgere jeg og flytter min hånd, som jeg ligger i mit skød i stedet for.
”Hvad forgår der mellem dig og Harry?”

Det giver et sus i maven over spørgsmålet, og jeg svarede ikke andet end et lille ”eh.”

Havde hun set os i går ude i udestuen? Var hun ikke inde i køkkenet med Louis? ”Det er utrolig hvordan Harry reagerede når man siger dit navn,” fniser hun, ”jeg kan stå ude i køkkenet og sige dit navn, og hvis han så er helt inde i stuen går der ikke længe før han stikker hovedet ud i køkkenet, for at lytte hvad der bliver sagt om dig. Og den måde han smiler.. Jeg har set ham smile mange gange, men det er noget helt specielt når det er dig der bliver snakket om, eller når han kigger på dig.”  

Jeg sad bare og kigger på hende. Vidste ikke hvad jeg skulle svare. Reagere han virkelig altid på mit navn? Smiler han altid når han ser mig?

”Og nu smiler du.” fniser hun.

Jeg fik hurtigt fjernet det automatiske smil og rejst mig op, ”se og gør dig klar, ellers kommer du forsent. Skal jeg ordne dig hår i dag?” Hun ryster på hovedet, ”nej nej, jeg sætter det selv. Kan du ikke gå ud og lave morgenmad?” Jeg nikkede og gik ud fra hendes værelse, ”du har et kvarter!” råbte jeg til hende og gik derefter ud i køkkenet hvor jeg fandt en skål frem.

Det tog ikke så lang tid at køre til Lone Pine i dag, da vejen ikke var så glat eller det sneede heller ikke så meget. Men det var koldt, meget koldt. Silke sagde hun tror det er minusminusgrader.

Jeg parkerer traktoren på parkeringspladsen, hopper ud, og derefter løftede Silke ned. ”Glæder du dig til i dag?” spørgere jeg hende og smækker døren i. Hun nikker stort, ”vi skal se teater i dag! Nogle fra de mindreklasser har arbejdet på det i mange uger.” Jeg smiler stort til hende, og ligger en hånd på hendes ryg mens vi går hen mod skolen. ”Det bliver spændende.” siger jeg, og hun svarer ikke.

Det er dejlig varmt inde i skolen, og det brugte jeg som undskyldning til Silke, så jeg kunne blive stående herinde lidt mere, selv efter hun var gået ned til hendes klasseværelse, selvom jeg blev her, for at se læreren igen.

Efter omkring et kvarters trippen er jeg lige ved at gå, da jeg spottede ham mellem den mange mængde af børn. Han gik med et krus i hånden, hvor der stod James på.

Han hed altså James. Og han var på vej herned. Hurtigt vender jeg mig rundt og.. står egentlig bare og kigger ind i væggen.

”Hej, skal du have 4A nu?” lyder det bag mig, og jeg vender mig rundt og kigger lidt forvirret på ham. 4A?
”Oh.” siger han og smågriner, ”Jeg troede du var en vikar. Undskyld.”
”Det gør ingenting.” svarer jeg og begynder at trippe igen.
”Er du Silkes storesøster, Jackie? Jeg så godt I kom i traktoren lige før.” han smiler til mig og blotter hans smilehuller. Jeg kiggede ind i hans øjne. Harry.
Mon han var stået op derhjemme?
Jeg vender mig rundt, uden at svare ham og går ud på parkeringspladsen igen.

 

 

Da jeg træder ind af hoveddøren kunne jeg straks høre, at drengene var stået op. Deres dybe og høje stemmer overdøvede hele huset. Jeg sukker og tager en indånding før jeg tager sko og jakke af og går ind ud i køkkenet. Min mave rumlede ekstremt. Jeg spiste ikke med Silke i morges (er ikke så god til mad så tidligt om morgenen).

Jeg går ud i køkkenet og direkte hen til køleskabet som jeg åbner. Mit gled over de mange forskellige madvarer, og der var ikke rigtig noget der var så særlig forfriskende.

”Er du sulten Jackie?” lyder det grinede fra Niall. Jeg vender mig rundt og smækker køleskabet i bag mig. ”Sindssyg meget!” brokker jeg mig og kigger på deres bord. De havde vidst spist boller, der var i hvert fald kun en tilbage.

”Hvem har bagt boller?” spørg jeg forvirret, da jeg ikke husker at Mary har bagt boller fornyligt. ”Det var Harry,” svarer Niall med mad i hele munden, ”han vågnede tidligt i morges og ja, gik ud og bagte.”

Min mave slår koldbøtter ved lyden af hans navn. Han sad ikke ved bordet. Hvor var han? Jeg bider mig i læben og nikkede langsomt. ”Må jeg få den sidste?”

Der blev en kort underlig stilhed, hvor de andre drenge bare sad og kigger på Niall, som sad og kigger ned på den sidste bolle. ”Så lad gå da.” sagde han så efter noget tid og skubber kurven med den hen til mig. Jeg takker kort, satte mig ned ved siden af Zayn og smurte en klat smør ud på den.
”Det må jeg sige Niall,” grinede Louis og klappede ham på ryggen, ”jeg troede ikke du ville give mad ud til nogen som helst.”
Han griner kort, ”Jackie er en god pige, hun fortjener det.” han blinkede kort til mig og jeg fnøs, før jeg tog en bid af bollen.
”Hold da op!” udbryder jeg med mad i munden, ”hvor det smager godt!”
”Ja Harry er virkelig god til at bage,” smilede Liam til mig. Jeg rynker bryn, ”har han været bager eller sådan noget?”
Han kiggede lidt rundt på de andre drenge, ”nja.. ikke helt bager, men arbejdet i en. Der har han vel lært lidt tricks fra.”
”Også har han også bare bagt meget med sin mor, har han fortalt.” Louis læner sig tilbage i stolen og fletter sine fingre på maven, ”vi bagte også meget dengang vi boede i lejlighed sammen.”
”Har dig og Harry boet sammen?!” spurgte jeg overrasket og var ved at få maden galt i halsen, hvilket fik mig til at hoste helt vildt. Zayn banker mig grinede på ryggen.
Louis rullede øjne, ”ja bare som venner. Ikke andet, jeg har en pigekæreste hvis du skulle være i tvivl.”
”Arh Louis,” lød det fra Zayn som blinker til ham, ”I havde noget dengang.”
Louis trækker på skulderne og kigger ned i bordet. Stilheden lagde sig over os, og efter lidt tid rejste jeg mig akavet fra stolen, fordi jeg var færdig med at spise.
”I rydder lige væk drenge, ikke? Opvaskebørsten er nede i skabet uden vasken.”

De sukker alle sammen i kor, og begynder at rejse sig og samle tallerkner sammen, pålæg osv..
Jeg hjalp lige kort Niall med at sætte de forskellige pakker pålæg ind i køleskabet, før jeg gik ind i stuen og hen mod udestuen. Mit hoved dunker en smule, og jeg havde bare brug for noget stilhed og bare slappe af.

Jeg ruller døren op, og ruller den i igen efter mig. Det er forfærdeligt koldt herude i dag, nærmest mere end det plejer og myrepatterne rejser sig på mine arme.

Jeg vender mig rundt, og skulle til at gå hen til sofaen, da jeg får det største chok og sus i maven, at jeg springer tilbage og var lige ved at springe ind i reolen.

Han kiggede hen på mig, og vores øjne mødes hurtigt før han kigger ned i jorden igen. ”Oh undskyld.” mumler han og tager tæppet af sig, og skal lige til at rejse sig, men jeg var hurtig.

”Nej.” siger jeg kort og går hen til ham og sætter mig ved siden af ham, ”bliv siddende.”

Han kigger stadig ned i gulvet, men dog med et andet ansigtsudtryk. ”Hvorfor?”

”Bliv siddende.” gentager jeg langsomt og kigger nøje på hans ansigt. Betragter hver en detalje ved det, selvom jeg kun kan se det halve.

Der er en stilhed over os, men jeg føler ikke den er akavet. ”Undskyld.” siger jeg uden at tænke over det. Stilheden lander endnu engang over os, og jeg fortryder hurtigt jeg havde sagt det, indtil hans hoved langsomt drejede sig mod mig, så jeg kunne se det hele. Ingen af os siger noget, og min mave går amork, mens jeg langsomt forsvinder helt ind i hans øjne. Det var som om han så lige igennem mig.

”Hvorfor undskylder du?” spørgere han lavt uden nogen tone i stemmen, ”det er mig der skal undskylde.”
”Hvorfor undskylder du?” spørg jeg hurtigt. Stilheden lander igen over os. Hans ene øjne flakker fra mit ene til det andet.

”Fordi du hader mig.” svarer han efter noget tid og kigger ned i gulvet igen med et tomt blik. Jeg skulle lige til at spørge, hvorfor han ville undskylde for det, men han forsatte:
”og jeg forsætter med at være i nærheden af dig.”

Min mund adskiller sig og min hals binder. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg hadede ham vel ikke, jeg kendte ham ikke særlig godt. ”Jeg skal nok lade dig være Jackie, jeg skal nok forsøge.” siger han så efter noget tid.
”Lad vær med det.” hvisker jeg.

Mit hjerte hamrer så hurtigt at det nærmest gjorde ondt. Mine vejrtrækninger blev helt tunge og hele min krop spændte, fordi jeg frøs så meget.

”Jeg kender dig ikke, derfor kan jeg ikke hade dig. Det tror jeg heller ikke jeg ville, hvis jeg kendte dig.” selvom jeg kludrede i ordene, kunne jeg se på ham, at han forstod det. Han blev nærmest helt overrasket over mine ord. Hans hoved drejer igen og hans øjne borer sig ind i mine.

Den mærkelige følelse kørte rundt i min mave. Følelsen var kvalme, men alligevel den varme rare følelse. Jeg tog en dyb indånding for at slappe af i kroppen.

”Du fryser.” svarer han bare. Jeg bider tænderne sammen og kigger hen mod vinduerne, som var helt dækket af sne ogfrost. Forsigtigt blev der lagt en varm hånd på min arm, hvilket fik varmen til at brede sig i hele min krop. Jeg kigger tilbage på ham. Hans blik var tomt, men alligevel rykkede han sig langsomt hen til mig og lagde tæppet på mig også. Jeg rykker mig endnu tættere på ham, så det kunne nå rundt om os begge. Ingen af os sagde noget, men det behøvede vi heller ikke. Forsigtigt jeg mit hoved på hans skulder, og hans hænder lagde han langsomt omkring min mave. 
Jeg ved ikke hvad der var mellem mig og Harry - men et eller andet var der, og jeg kunne faktisk godt lide det.

 

 

Klokkener omkring ni, da jeg sætter mig ind på mit værelse. Jeg er blevet færdig med at fodre ude i stalden, og sad der egentlig bare i lang tid og kæler med dyrene. Det var utrolig koldt, men jeg blev derude alligevel. Og hele tiden havde jeg haft et smil på læberne.

Selv da jeg gled på vejen derud, selv da jeg var lige ved at få mine fingre i klemmen i døren; jeg smilede alligevel. Og hvorfor?

Han havde gjort et eller andet ved mig. Og det var skide irriterende.

Jeg føler mig helt anderledes, som om, jeg kunne alt nu. Jeg føler mig meget stærkere, meget mere selvtillid.

Det er længe siden jeg har haft en person, udover Silke eller Mary, så tæt på. Vi havde sat derude i udestuen helt ind til aftensmad. Ingen forstyrrede os, ingen vidste hvor vi var. Der var ingen der spurgte hvorfor vi havde sat derude i så lang tid, og hvad vi lavede.

Det var som om de allerede vidste det. Vidste at der var et eller andet mellem os. Selv de vidste det, og jeg var ingen gang selv klar over det.

Det var som om, da Silke nævnte det i morges gik det op for mig at, det havde vi og det havde været tydeligt, den måde han havde været mod mig. Altid ville med mig ud og fodre, lære mig bedre at kende, misundelig over jeg krammede Niall – hvorfor havde jeg været så blind?

Og hvorfor havde jeg dum, ikke selv at opfatte det fra starten af?

Mit hoved rungede og dunkede stadig, og det var grunden til jeg gik tidligt i seng. Stadig med smilet på læberne.
Det ville ikke undre mig, hvis jeg vågnede op i morgen og det stadig var der.

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...