24 days with One Direction ❅

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Igang
188 mil fra Los Angeles driver Jackie med hendes lillesøster og tante en campingplads. I den øde by lever de af de to til tre gæster om ugen - men, hverdagen ændres hurtigt for den lille familie, da 5 drenge kører galt og skal overnatte på campingpladsen.

67Likes
45Kommentarer
27878Visninger
AA

10. 8. december

Jeg slår mine øjnene op og læner mig på mine albuer, mens jeg kigger rundt i rummet. Min krop føles følelsesløs efter at havde frosset sådan i nat. Jeg føler ikke for at stå op i dag; op og undgå at være i nærheden af Harry og øjenkontakt, og det jo ligesom lidt svært når vi bor i det samme hus.

Episoden efter i går kører stadig rundt i mit hoved. En del af mig fortryder det så meget, en anden del gør ikke. Min krop får en underlige følelse, hver gang jeg tænker på det. Om det er en god følelse eller en dårlig, ved jeg ikke. I hver fald drejer jeg mig om på den anden side og lukkede mine øjne igen. Der gik ikke længe før jeg faldt i en dyb søvn.

Jeg vågner igen, kigger på uret på natbordet ved siden af juletræet, Harry sikkert havde lavet. Klokken er elleve. Sidst jeg vågnede var klokken ni, så lidt længere har jeg sovet.

Så længe plejer jeg slet ikke at sove mere, så derfor er det helt mærkeligt at det var lysere end hvad det plejer at vågne op til om morgenen, udenfor. Jeg får mig endelig taget sammen til at stå op. Jeg prøver ligesom at undgå at kigge mig i spejlet mens jeg tager tøj på, fordi jeg ved at jeg bare ligner noget lort.

Og hvor jeg dog havde ret. Mit hår sat hulter til bulter, og mine øjne var helt røde fordi jeg græd sådan inden jeg sov i går. Jeg sukker og finder nogle underbukser og går ud på badeværelset, tager tøjet af igen og træder derind.

Jeg får hurtigt puttet shampoo i håret og får det skyllet ud. Normalt ville jeg slukke vandet og gå ud og tørre mig nu, men min krop var frosset så meget, så det varme vand var dejligt.

Episoden begynder endnu engang at køre ind i mit hoved. Følelserne jeg havde, da jeg lå hos ham, blussede op i min mave og jeg prøvede endnu engang og gennemskue om det er gode følelser eller ej, for de er ret blandede.

”Jackie er det dig?” lyder det pludselig ude fra gangen af, ”du bruger alt vandet!” jeg vidste straks det var Mary og slukkede vandet med det samme. Det var alligevel begyndt at blive lidt køligere.

Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet igen. Godt nok var mit hår blevet fladet ud, men de røde øjne var ikke væk. 

Blodårene var nærmest blevet tydeligere.

Pludselig uden jeg når at tænke mig om, gav jeg mig selv en lussing. Min kind begynder langsomt at sumre.

Hvorfor gik jeg fra ham?

Jeg skulle ikke havde gået.

Kvalmen begynder at stige op i min hals. Hvorfor gik jeg? Hvorfor kunne jeg ikke bare havde blevet, der ville jo alligevel ikke ske noget ved det?

Jeg mærker hvordan vreden langsomt kører mig op i mig. Jeg tager fat i spidserne i mit hår og begynder at rive. Smerten i min hovedbund skreg nærmest.

Nu hader ham mig sikkert. Han vil sikkert aldrig nogensinde snakke til mig igen.

Tanken om det, får tårerne til at presse på. Om det var pga. Harry eller jeg rev så meget i håret vidste jeg ikke, men en ting var sikkert: jeg var utrolig sur på mig selv. Hvorfor lod jeg ham give mig så mange blandende følser? 

Hvorfor gik jeg?

Igen gav jeg mig selv en lussing.

Hvorfor?

Endnu en.

Et ukontrolleret hulk undslipper mine læber, hurtigt ligger jeg en hånd over min mund og lytter. Der er stilhed i huset. Ingen hørte det. Jeg sukker lettet og begynder at tage tørre håret, og bagefter tage tøjet på endnu engang.
Inden jeg trådte ud i køkkenet tog jeg fem dybe indåndinger. Okay Jackie, tag dig nu sammen.

Alle sad derude omkring køkkenbordet, inklusiv ham selvfølgelig. ”Godmorgen,” mumler jeg går hen til køkkenbordene og finder en kop frem, som jeg hælder kaffe fra kanden i. ”Godmorgen Jackie,” lyder det fra Louis. Jeg vender mig forsigtigt rundt og kigger på dem. De smiler alle blidt til mig, undtagen.. Harry.

”Vi skal ud og kælke her om lidt..” lyder det fra Liam som kigger på mig, ”vil du med Jackie?” Mit blik flytter sig hurtigt fra Harry til Liam. Jeg kløer mig lidt i håret. ”Skal I alle med?” spørgere jeg.

”Ja! Jeg fik dem alle lokket med!” griner Silke og skubber til Zayn som rører en hånd rundt i hendes hår. Jeg bider mig i læben. ”Kom nuuuu Jackieeee! Du skal med!” plager Silke og kigger på mig med hendes hundeøjne.

”Fint så.”

Louis og hende klapper stort i hænderne og rejser sig op. ”Alle sammen udenfor om et kvarter!” De begynder alle småt at rejse sig og gå ud mod gangen mens de højlydt snakker sammen. Jeg bunder min kop kaffe og går efter dem.

Udenfor var vejret helt stille. Ingen vind overhovedet. Ingen regn. Ingen sne. Vejret var perfekt til at kælke i. ”Skal du ikke med Zayn?” spørgere jeg, da jeg spottede ham gå tilbage til stuen. ”Nej,” svarer han rolig med et smil. Jeg nikker langsomt og lukker døren.

I en fart kommer Silke løbende med to kælke kørende efter hende. De lå normalt oppe på høloftet, det var godt nok hurtigt hun fik hentet dem. Men at kælke er noget Silke allermest glæder sig til ved vinteren. 

Vi begynder at gå hen mod bjergene bag vores hus. De lave af slagsen. Silke har ellers brokket sig meget over, hvorfor hun ikke måtte komme op på de høje bjerge, da det kunne være en meget sjovere tur. Jeg har også lovet hende, at en dag, så tager vi den lange tur oppe fra de højere bjerge omme bagved.

Da vi var gået tværs over græsarealerne, som ja, var fyldt af sne, gik der ikke mange sekunder før Silke var på vej op af bjerget med Louis, Liam og Niall i hælene. Et smil glider over mine læber, da jeg ser hvor stort Silkes smil på hendes læber var. Det med at kælke havde aldrig rigtig været min ting, derfor var det godt Louis og de andre ville kælke med hende.

Ud af øjenkrogen kunne jeg se Harry stå lidt længere væk fra mig med hænderne i hans jakkelommer. Jeg bed tænderne sammen, så de ikke klaprede mere. Kulden havde trukket ind gennem min jakke. Han står og kigger op mod dem med et tomt blik i ansigtet.

Det så ikke ud som om han frøs overhovedet, og der var en stor lyst til at gå hen til ham og bare stille mig helt ind til ham. Men han ville 100 procent afvise mig – præcis som jeg afviste ham.

Selvom jeg åbenlyst stod og gloede direkte på ham, flytter hans blik sig ikke. Man kunne se på ham, at han vidste, jeg kiggede på ham. Han er så sur på mig, det er så tydeligt.

Det giver et sæt i mig, da Silkes skrig overdøver alting.  Jeg kigger hurtigt hen på hende, på vej ned af bjerget i fuld fart med Louis. Jeg smågriner af dem, da de kører direkte ind i en stor stenbunke og begge falder af mens de er flade af grin.

”Det var sjovt!” griner Silke og spytter noget sne ud af hendes mund. Silke er hurtig oppe på benene igen og trækker løbende kælken med sig. Louis rejser sig også op og børster sneen af hans tøj. ”Vil I ikke med op?” spørgere han os. Jeg bider mig i læben og kigger på Harry. ”Nej.” svarer han tørt uden nogen som helst følelse i stemmen.

”Nej.” svarer jeg også Louis med et blidt falsk smil. Han nikker langsomt og læber så efter Silke.

Liam og Niall gjorde sig klar og satte kælken frem deroppe. Jeg kiggede endnu engang på Harry igen. Hans kinder var begyndt at blive ferskenfarvet og blev lysere på grund af sneen, og han var smukkere end nogensinde.

Hvad?

Jeg stopper mine hænder ned i mine bukselommer og begynder at trippe en smule. Jeg kigger hen på Liam og Niall igen, som stod og snakkede med Louis.  

Jeg har lyst til at snakke med ham. Men hvad skulle jeg sige? Kommentere vejret? Spørge hvordan han har det? Jeg tager en dyb indånding og skulle til at åbne munden, men Liam skreg så højt på vejen ned af bjerget at han ikke ville kunne høre det. De kørte meget længere end Silke og Louis og endte næsten helt henne ved porten.

Harry kigger efter dem, og havde stadig det samme ansigtsudtryk. Jeg bider mig i læben, tager endnu engang en dyb indånding.

”Sikke et sjovt skrig Liam har, hva?”

Harrys hoved drejer sig en smule og kigger kort på mig, før han langsomt nikker og flytter sit blik ned på Liam og Niall, som var på vej herop igen helt hvide dækket af sne. Jeg bider mig i læben og slår mig mentalt i hovedet. Dumt sagt Jackie, dumt sagt.

Og mere blev der ikke sagt mellem os.
 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...