24 days with One Direction ❅

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Igang
188 mil fra Los Angeles driver Jackie med hendes lillesøster og tante en campingplads. I den øde by lever de af de to til tre gæster om ugen - men, hverdagen ændres hurtigt for den lille familie, da 5 drenge kører galt og skal overnatte på campingpladsen.

67Likes
45Kommentarer
27872Visninger
AA

9. 7. december

Folk har været utrolig rolige i dag, hvilket ellers er unormalt på en lørdag. Mary plejer altid tvinge ud med til Lone Pine eller sådan noget, men nu hvor hun har sin bog at skrive på, var vi bare hjemme.

Jeg sad ude i udestuen med Harrys tekst foran mig. Silke sidder på gulvet (tro mig, har spurgt flere gange om vi ikke bare skulle rykke bordet hen til sofaen med næ nej) og tegner.

Noget jeg bestemt elsker ved Silke er, at stilheden mellem os bestemt ikke er akavet, fordi jeg ved, at hun tænker på noget. Og med det mener jeg ikke, at hun tænker på stilheden og hvor akavet det er, men at hun tænker over ting

Normalt tænker folk jo over, hvor akavet det er mellem os og det er meget få, der godt kan lide stilheden til at tænke over ting som mig. Og Silke. ”Hvad tegner du Silke?” spørgere jeg og læner mig lidt hen så jeg kan se hendes tegning.

”En gulerod med nissehue.” smilet på hendes læber fylder hele ansigtet. Jeg løfter forvirret det ene øjenbryn. ”Hvad er dog det for noget at tegne?”

”Det er til Louis. Han elsker gulderoder!”

”Jeg hørte mit navn..” døren til udestuen er gået op, Louis og Harry kommer væltende herud. Jeg sukker, nå, nyd stilheden så længe den var her. ”Se Louis! Jeg har tegnet en tegning til dig!”

Louis sætter sig hen ved siden af Silke, og Harry står lidt og tripper og kigger akavet ned i jorden. ”Hold da op! Hvor er den flot!” han rejser sig op og kigger på hende med et stort smil, ”den skal da op og hænge på køleskabet, skal den ikke?” Silke udbryder et glad ”ja” og springer op og sammen spurter de ud af udestuen.

En akavet stilhed samler sig omkring os og jeg begynder bare at læse teksten igennem endnu engang, måske det ville få ham til at gå.

”Hva, er det ikke dem jeg skrev?” jeg får et chok over hvor tæt på stemmen pludselig er. Han havde sat sig ned i sofaen ved siden af mig. Lynhutigt vender jeg papirerne om og mens blodet stiger mig til hovedet. ”Nej.”

Han griner svagt og blotter hans smilehuller. Jeg mærker den varme følelse i maven, samt en kvalme stige op i mig. Han fanger mine øjne, og med det samme bliver jeg opslugt af hans mørkegrønne øjne.

Læreren.

Det var der jeg havde set dem før. De var præcis magen til Harrys. Det var derfor de virkede så bekendte. Det var første gang vi rigtig havde fået øjenkontakt i længere sigt Harry og jeg. Jeg var overrasket over hvor smukke hans øjne egentlig er.

Jeg bliver revet ud af mine tanker, da der pludselig bliver lagt nogle arme omkring mig. Jeg udbryder et højt gisp, hvilket han bare griner af. Han trækker mig længere ind til ham. Min mave gik amork. Alt hans dejlige kropsvarme bliver revet væk fra ham og hen til mig. Jeg stopper med ét med at fryse og derefter kunne min krop endelig slappe af.

”Jeg tænkte nok du frøs.” lyder det fra Harry, som forsigtigt rykker mig hel hen til sig og jeg ligger mig forsigtigt på hans bryst.

Mit hjerte, jeg tror aldrig nogensinde det har banket så mange gange før. Mine kinder var sikkert glødende røde. Jeg ved ikke, jeg følte mig en smule utilpas her, men alligevel gik min krop fuldstendig i rolig-mode. Han havde en eller anden sær påvirkning på mig, som jeg ikke kunne sætte finger på.

Han gav mig kvalme, men alligevel fik sommerfuglene frem i min mave. Hver gang han kigger på mig, er det som om mit hjerte springer et slag over.

Jeg havde lyst til at smile, selvom jeg skjulte det fordi; det her var forkert.

Det var virkelig forkert.

Det er Harry, jeg skal ikke have noget kørende med ham. Jeg skal slet ikke have noget kørende med nogen udover mig selv. Det eneste jeg skal tænke på, er mig og min familie. Andet fortjener jeg ikke; er den dårligste kærester nogensinde. Er bare ikke klar til det. Og det var derfor jeg med hurtige bevægelser fik mig rykket fra ham og rejst mig op. Uden at se mig tilbage gik jeg direkte ind på mit værelse og fik hurtigt lukket døren, fordi jeg kunne mærke tårerne pressede på.

Jeg lagde mig ned i sengen og trak dynen hel op til næsen og stirrer op i loftet, hvor der hang juleengle. Mon Harry havde klippet dem?

Min krop begyndte langsomt at ryste igen af kulde. Det var utrolig koldt alle steder her i det her hus, fordi varme er dyrt. Det eneste sted vi rigtig har varme er i stuen. Køkkenet åbner vi sommetider ovnen og lader varmen der fylde rummet. Det var Silke der kom på den idé; meget smart. Mon Harry også kunne finde på sådan en idé?

Jeg slog mig i maven, fordi jeg endnu engang kom til at tænke på ham. Hvad er der sket? Det er som om han bliver blandet ind i hver sætning jeg tænker. Jeg sukkede irriteret, hvad er der med mig?

Hvorfor fortryder jeg så meget at jeg gik fra ham?

Han er jo klam.

 


Jeg unskylder for det korte kapitel, men jeg er desværre blevet bombet med lektier og fremlæggelser. Håber det går :)
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...