24 days with One Direction ❅

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Igang
188 mil fra Los Angeles driver Jackie med hendes lillesøster og tante en campingplads. I den øde by lever de af de to til tre gæster om ugen - men, hverdagen ændres hurtigt for den lille familie, da 5 drenge kører galt og skal overnatte på campingpladsen.

67Likes
45Kommentarer
27645Visninger
AA

24. 22. december

Jackies synsvinkel:
Jeg var så ubeskrivelig træt, bombet og udmattet. Jeg kom først sent hjem igår, ved 3-tiden, og Mary gik fuldstendig i kødet på mig, hvorfor i alverden jeg allerede kom hjem nu og hvor drengene var, men jeg fortalte bare, at jeg forklarede det hele i dag og jeg allerhelst bare ville i seng. 

Klokken var halv to om eftermiddagen, og jeg havde sovet stort set hele min dag væk. Det føltes mærkeligt, at vågne op i sin egen seng igen, når man nu lige var blevet van til den store, bløde hotel seng. Selv luften virkede anderledes her. 

Jeg har ikke lyst til at stå op da 1) mit humør i dag var ikke ligefrem det bedste og 2) jeg vidste Mary forlangte en forklaring på det hele, så snart jeg var trådt ud fra mit værelse. Det var mere, hvad jeg skulle fortælle hende. Sandheden eller lyve. 

Hvis jeg fortalte hende sandheden om, at jeg tog hjem på grund af drenges managemenet, ville Mary sikkert ikke lade mig være sammen med ham, hvis jeg kendte hende ret. Hun ville synes det var for meget besvær, og ikke nogen grund til at løbe sådan en risiko. Jeg ville gerne være sammen med Harry. Han har forandret mig på en god måde, og jeg føler mig glad sammen med ham. Det værste er så bare, at der er de skide konsekvenser ved, at han er kendt. Hvordan skulle jeg havde troet, der var så mange?

Hvis jeg løj, ville jeg have det rigtig dårligt om det. At lyve, gør jeg aldrig. Jeg synes det er fælt og usselt, bestemt overfor mennesker man elsker. Og desuden, hvilken løgn ville være god nok, til at jeg skulle forlade Los Angeles og grunden til, at jeg aldrig nogensinde skal se drengene igen? Eller de skal? Jeg ville aldrig kunne få opdigtet en troværdig løgn op, omkring det. 

Med et suk svinger jeg benene ud over sengekanten og lod mine fødder ramme det kolde gulv. Det føltes koldere end normalt. Slentrende hen mod døren fangede jeg en sweater jeg havde smidt på gulvet og nogle joggingbukser. Idag følte jeg ikke for at sætte hverken mit hår eller makeup. 

Det føltes helt fremmed at gå ned langs gangen. Som om det var flere år, siden jeg sidst var hjemme. Jeg smutter hurtigt på toilettet, før jeg gik ud i køkkenet, hvor Mary og Silke sad. 

"Jackie!" lyder det højt fra Silke, som smider både kniv og gaffel, før hun løber hen i mine arme. Hun sov, da jeg ankom igår. "Hej søde." smiler jeg og kysser hende i det jordbærduftende hår, "jeg har savnet dig." 
"Jeg har også savnet dig." svarer hun og trækker sig fra krammet. Hun kigger kort hen på Mary, før hun kigger på mig igen. "Hvor er drengene?" hvisker hun så, hvilket nærmest gør helt ondt i hjertet på mig. Jeg bider mig i læben, og prøver komme på en undskyldning, men alt var slået fra. "Hvad med, at vi lige lader hende få lidt morgenmad." siger Mary, hvilket fik mig til at ånde lettet ud. Silke trækker stolen ud for mig, "du skal fortælle mig alt om Los Angeles." 

 

Der gik to timer med snak frem og tilbage omkring Los Angeles. Silke havde virkelig julelys i øjnene, da jeg fortalte omkring det. Hvor anderledes det var end her. Jeg forstod hende godt, for hun har jo aldrig været andre steder end her. Det var faktisk ikke fair, at hun ikke kom ud og oplevede verden. Jeg havde allerede oplevet en masse, på de få dage jeg var i Los Angeles. 

Jeg havde lige hjulpet Mary med opvasken i stilhed. Det undre mig lidt, hvorfor hun ikke spørgere ind til det. Det gjorde mig faktisk lidt nervøs, men på den anden side var det også rart, hvor jeg vidste stadig ikke om jeg ville lyve eller ikke. Jeg kunne risikere miste Harry helt, ved at sige sandheden. 

Nu skulle vi så til at pynte juletræet, som så fint var stillet op i stuen. Jeg elskede at pynte juletræet. Der var bare et eller andet over, at pynte et træ en gang om året, der bare var så rart. Silke havde fundet nissehuerne frem, og skruet helt op for julemusikken - det hjalp lidt på humøret. For en gangs skyld, følte jeg endelig julestemningen. 

"Tror du nogensinde, jeg kommer med drengene ud og rejse?" spurgte Silke pludselig, da vi var halvvejs med at pynte. Jeg mærker en klump salme sig i maven, og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle svare.

"Jeg vil gerne ud og se hele verden og møde både store og små." hun smiler for sig selv, mens hun hænger juleenglen op på en gren, "måske får jeg venner for livet, ligesom Louis, Niall, Liam, Harry og Zayn." 

Jeg mærker en eller anden trang til at græde, når hun sagde det på den måde. Jeg har lyst til at fortælle hende sandheden, men hun ville blive så ked af det. Hun elsker de drenge. Istedet smilede jeg bare til hende, og spurgte, om hun ville sætte stjernen på toppen i år. Hurtigt kom hun fra de tanker, og nikkede stort. 

Det er altid hende der sætter stjernen på toppen, ved at jeg løfter hende. Det er en tradition, og det er først rigtig jul, når hun har gjort det. 

 

 

Vi har pyntet færdigt, og lige nu befandt jeg mig ude i butikken. Som man faktisk ikke rigtig kan kalde butik mere, da her næsten var tomt. Mary havde fortalt, at de havde solgt det til Billys Mobil Mart, da der intet rigtig blev solgt her. Hun fortalte, at der kom mindre og mindre kunder hertil på grund af vejret. De havde ihvertfald stort underskud, men Billy hjalp heldigvis lidt. 

Jeg har fundet mit hæfte frem, og var på vej ind på youtube, for at finde en sang. Det er så længe siden, jeg havde skrevet en sang ned og jeg har manglet det. Det var bare rart, hvordan sange kan realatere sig til ens humør og følelser. Midt i min søgning efter en sang, var der noget andet der fangede min opmærksomhed. "They're back - One Direction interview." Jeg bed mig i læben, og kunne ikke lade være med at klikke derind. 

Videoen starter med en dame med en stram knold, som snakke4 lidt om, at One Direction har været på mystisk vis forsvundet halvdelen af december, men med et held dukkede op til deres første koncert i Los Angeles. Og, at hun havde fået den ære, at få besøg af dem igen. 

Det gav et sus i maven, da de 5 drenge kom slenterende ind i rummet - selvom det bare var over en skærm. 

"Nå drenge, velkommen tilbage!" smiler hun med et stort falsk smil, som gav mig brækfornemmelse. Falske smil var bare noget af det værste der findes. Drengene smiler venligt tilbage, og mine følelser galopperede afsted af at se hans smil.

Damen forsatte, "jeg ved, at fans over ele verden har været så urolige overfor jer. Fortæl os drenge, hvor i alverden var I forsvundet hen?" 

Jeg bider mig i læben. "Vi besluttede os for at selv køre turen til Los Angeles, men uheldigvis kørte vi galt. Vi var ude i ødemarken, men heldigvis var der en campingplads som vi overnattede på. Røvkedeligt ærligtalt." 

Det føles som et stik i hjertet, over det sidste ord. Røvkedeligt. Min mave vred sig. "Jeg er da sikker på, Perrie var helt urolig for dig er det ikke sandt?" hvilket han nikkede som svar til. Røvkedeligt.

"Hvad med dig Harry, vil du fortælle lidt om den pige, du har hænget meget ud sammen med?" et sus gik igennem min mave, da jeg hurtigt lagde to og to sammen. Det var mig, hun spurgte ind til. Jeg bed tænderne sammen, da jeg så hvodan han kort tøvede. "Hun er bare Liams kusine, som var nød til at være sammen med os, for forældrene var på forretningsrejse." 

"Der har ellers været rygter om, at I to var et par." 

"Overhovedet ikke." svarede han, "hun er for mig, bare Liams kusine." 

Og der smækkede jeg skærmen i. Det føltes som om mit hjerte blev revet i tusindstykker. Røv kedeligt. Bare Liams kusine. 

Tårrende begyndte ukontrolleret at løbe ned langs mine kinder. Tænk, at vi er blevet holdt sådan for... nar. 
 


Jeg undskylder for det korte kapitel, men jeg har bare haft så travlt idag!! Håber det går :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...