24 days with One Direction ❅

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Igang
188 mil fra Los Angeles driver Jackie med hendes lillesøster og tante en campingplads. I den øde by lever de af de to til tre gæster om ugen - men, hverdagen ændres hurtigt for den lille familie, da 5 drenge kører galt og skal overnatte på campingpladsen.

67Likes
45Kommentarer
27808Visninger
AA

23. 21. december

Harrys synsvinkel:
Jeg var stadig ligeså forvirret, da jeg vågnede i morges, som jeg var i går aftes. Jackie er taget afsted uden videre, og ingen af os havde nogen idé om, hvor hun er taget hen. Følelsen i maven boblede stadig af nervøsitet, for, det ligenede da ikke hende, at tage afsted uden videre? 

Selvom jeg er ked af det, følte jeg også en stor vrede for, kan kunne da godt lige komme og snakke med en først, istedet for bare at tage afsted. Hverken jeg eller drengene havde nogen kontakt til hende igår. 

Jeg træder ud af badet, og griber et håndklæde, mens tankerne kørte rundt i mit hoved. Jeg prøvet forsikre mig selv om det bare rt en joke, og hun kommer tilbage om få minutter, selvom jeg vidste det ikke ville ske. Hun er rejst, men hvor i alverden var hun rejst hen.

Drengene sagde hun var taget hjem. Og, det er hun måske også. Måske havde hun hjemve? Eller måske var der sket noget med Mary og Silke? 

Mit humør er fuldstendig i bund, og derfor orker jeg ikke interviewet, vi skulle til idag. Det er på tide vi forklarer verden omkring vores forsvinden en gang for alle, hvilket også er fair nok, for det havde vi stadig ikke rigtig udtalt os om. Men først så skulle vi selvfølgelig hen til management og planlægge hvad der skal siges. Sådan er det før alle interviews. 

Jeg er utrolig bombet og træt, fordi tankerne havde holdt mig vågen gennem natten. Jeg har ringet og skrevet til hende så mange gange, men hun svarede ikke overhovedet. Den går direkte på voice mail. Desuden har jeg også prøvet at ringe hjem til Mary, men den blev heller ikke taget og røg direkte på voice mail. Det er mærkeligt, og det gjorde mig bare mere nervøs. 

Jeg fik tørret mig, taget tøj på og alt det der skulle gøres, før jeg var klar til at tage afsted. Jeg mødes med drengene ude på gangen, men selvfølgelig mangler Zayn lige at få ordnet sit hår, men det var vi van til. Sådan var det altid.

"Noget nyt?" spurgte Louis mig nervøst, og jeg regner hurtigt ud han mente det omkring Jackie. Jeg ryster på hovedet, og havde faktisk ikke rigtig lyst til at snakke om det. Måske var det hendes måde, at slå op på? 

"Det er for mærkeligt..." sukker han, og derefter lagde der sig en tung stilhed over os. Jeg ved, de andre drenge også var forvirrede og nervøse over hende. Hun er jo deres gode veninde, og betyder meget for dem, så det var klart. 

Da Zayn var klar, tog vi ned, hvor der holdte en taxi klar til os. Først, er der bare det, at der var fyldt med skrigene piger over det hele, som havde fundet vores hotel. Noget jeg aldrig vil forstå, er hvordan de kan finde frem til det. Det er jo fuldstendig vanvittigt. 

Der er slået telte op, og det så ellers ud til nogen bare havde lagt på den hårde kolde jord og sovet. I minus grader. Det var sindssyg, at man gjorde sådan noget for vores skyld. Og det værste var, at vi havde slet ikke tid til at snakke med bare halvdelen af pigerne, da vi skulle være der om på slaget ni, og Richard og Harry bryder sig ikke om, når man kommer forsent. 

Der er stilhed i bilen, hvilket der ellers ikke plejer. Vi plejer altid finde et eller andet random at snakke om, når det bare var en kort kørsel på 20 minutter. Hvis det er en flyvetur på 14 timer, ja så snakkede vi selvfølgelig ikke hele tiden. Det var mærkeligt, men jeg tror vi andre var fordybet i vores egne tanker, hvilket også er fair nok. 

Vi ankom til bygningen, hvor managementet havde deres kontor. Som de tusind andre gange vi havde været der, steg vi ud og følger vores gamle fodspor hen til deres kontor, hvor vi som altid tog plads ude foran og venter på, at de kalder os ind. Det er det samme hver evig eneste gang. 

Døren blev åbnet på slaget ni, og der står de med to store ækle smile på læberne, iført deres stramme jakkesæt. Vi tager plads i lokalet på de faste pladser, som vi har. Mig ved siden af Niall og Zayn, overfor Louis og Liam, også sad Richard og Harry for bordenden sammen. "De herrer." smiler Harry og gjorde tegn til vi skulle sætte os ned på stolen, hvilket vi gjorde. 

Som altid lagde der en mappe på bordet foran vores pladser, hvor der stod i, hvad der skulle snakkes om idag. Jeg åbner min mappe, og punkerne står klart og velrognaseret på det hvide A4 side.  

Drengene og dem begynder at snakke lidt frem og tilbage om parfume, hvorvidt vi vores næste parfume signering skulle forgå og hvornår vi skulle offentliggøre det. Jeg sad fordybet i mine egne tanker omkring Jackie, og blev pludselig revet ud, da jeg hørte hendes navn.

"I skal også tænke på jeres eget og hendes eget bedste nu, De herre." smiler Richard irriterende, "hvis I fortæller i var hos dem, så ville de opsøge deres campingplads og måske lave en masse hæreværk." 

"Come on!" brokker Liam, "det kunne vores fans jo aldrig nogensinde finde på. De har jo ikke gjort os noget ondt." 
"De var tæt på at give pigen.. Jackie, ikke? Tæsk." bryder Harry hurtigt ind, med en alvorlig tone. Jeg bider tænderne sammen. "Hvad vil I have vi skal gøre, så?" spurgte jeg dem ind, og alles blikke flytter sig hen mod mig - som om de havde glemt, jeg også sad her. 

"Tak for spørgsmålet mr. Styles. Kort sagt, skal I bare fortælle jeres bil brød sammen og I boede på en campingplads indtil det blev fixet. Ikke hvilken campingplads, ikke hvor, ikke med hvem - bare på en campingplads for jer selv. Okay?" 

"Vi boede jo også på en campingplads." begynder Zayn, "bare med dem. De hjalp os, hvad er der galt i at takke dem, på den måde?" 
"I spilder jeres tid med at diskutere det her." hvæser Harry alvorligt, "det er som vi har sagt, og sådan er det." 

Mødet bliver afsluttet med en dårlig stemning, hvilket det tit er, og efter en lang disksution om vi måtte give credit til Mary, Jackie og Silke eller ej - men den disksution vandt vi selvfølgelig ikke. Når de først har bestemt noget, er det sådan det bliver. Det er vi vel også van til. 

"Harry, kan vi lige få et ord med dig? Alene." en hånd blev taget omkring min overarm, og jeg bliver nærmet hevet indenfor igen. Richard lukker hurtigt de drengene ude, som stod med et forvirret blik - og det samme gjorde jeg. At de ville snakke med en alene, istedet for hele bandet samlet var virkelig sjældent. Og det var normalt ikke noget godt så. 

De stiller sig foran mig, hvilket undrede mig - man plejede altid at sidde ned. 

"Hør her Harry, vi vil gøre det her kort." begynder Richard med en fremmed stemme, og kigger hen på Harry, for at han skulle forsætte. "Vi kan ikke undgå at høre rygterne med Jackie er gravid, og I har været ude og købe en gra-"
En lettelse blusser op i mig og lettet begynder jeg at smågrine, "bare rolig, hun er ikke gravid, så det er intet problem mere." 
Harry og Richard kigger kort på hinanden, før de kigger hen på mig igen. "Du skal bare benægte hvis nogen spørg, okay?" 
"Hvorfor? Det er jo overstået?" spurgte jeg forvirret og de giver mig straks et blik der sagde, at det ikke skulle diskuteres. Sukkende kunne jeg mærke frustationen stiger op i mig. 

"Og udover det Harry." løyder det fra Richard, som lagde ekstra tryg på mit navn, "I har skrevet under på, at vi skal hjælpe jer med at gøre bandet så succesfuld som mulig, og Harry Styles pludselig får en kæreste, vil få mange fans til at forlade fandommen." 
"Ej, nu holder I altså op." sukker jeg, mens blodet pumper i min krop af vrede, "de forlader os ikke, bare fordi jeg får en kæreste." 
"Du er de flestes favorit i bandet, den charmerende og flirtende Harry - og sådan skal du forblive." Richard skriver noget ned i hans mappe, mens han snakker, "så du skal ikke ses med hende mere." 
"Hvad?" flyver det ud af mig, da tingene ikke har lyst til at sættes på plads i mit hoved. Richard smilede irriterende, "du hørte det godt, Harry."

"Vent.." udbryder jeg, da det så gik op for mig, "det var jer ikke? Det var jer der sendte hende hjem?" 

"Det er for jeres eget bedste, Harry." afslutter Harry den, "og det vil I finde ud af på et tidspunkt." 

 

 

Der er under to minutter til, at interviewet skulle starte. Vi havde fået make up og mikrofoner på, som altid. Dog var jeg bare så rasende, at jeg langt fra havde lyst til at sidde med det glade smil i den tid, vi er på. Heldigvis er det ikke live, og kom først ud i morgen, så de klippede hvis vi sagde noget forkert. 

Jeg er så rasende på Harry og Richard, at de tror de bare kan gøre ligepræcis hvad der passer dem. Man kan sgu da ikke bare pludselig sende min kæreste tilbage, uden nogen form for advarsel eller besked. Jeg er så træt af det, og drengene var enige med mig. 

Nu har hende damen, der hed Scarlett, altså hende der skulle interviewe os, sagt sin intro og det var så på planen at vi skulle gå ind nu, så det gjorde vi. Vi smiler stort ud til det publikum der ikke var, og sagde pænt goddag til den lyshårede dame, med alt for meget botox. Vi satte os på plads i den klemte sofa, og venter utålmodigt på det skulle forsætte. 

Richard er kommet op til Scarlett og givet hende et papir med spørgsmålene på, som vi skulle svares på. Jeg tripper med foden, mens hun læste den igennem og kigger derefter op på os, med et falsk smil. 

"Nå drenge, velkommen tilbage!" smiler hun stort og grinede falsk, hvilket er til at brække sig over. Vi smågriner tilbage som svar, og hun forsætter. "Jeg ved, at fans over hele verden har været så urolige overfor jer. Fortæl os drenge, hvor i alverden var I forsvundet hen?" 
Vi kigger diskret ned på Richard og Harrys grimme ansigter, som gjorde tegn til at Zayn skulle svare for os. "Vi havde besluttet os for selv køre turen til Los Angeles, men uheldigvis kørte vi galt. Vi var ude i ødemarken, men heldigvis var der en campingplads som vi overnattede på. Røvkedeligt ærligtalt." sagde han, mens han så på Richard om et var okay nok. 

"Jeg er da sikker på, at Perrie var helt urolig for dig, er det ikke sandt?" og Zayn nikker hurtigt over hendes spørgsmål. "Og hvad med dig Harry, vil du fortælle lidt om den pige, du har hænget meget ud sammen med?" hun løfter begge sine øjnebryn og smiler, så hele hendes hud så ud til at revne. 

Jeg mærker en ubehagelig følelse i maven, "hun er bare Liams kusine, som var nød til at være sammen med os, for forældrene var på forretningsrejse." opdigter jeg, og smagte fortydelsen i min mund. Nu var det sagt, og jeg kunne ikke trække det tilbage. 

"Der har ellers været mange rygter om, at I to var et par?" 

Jeg kigger ned på Richard, som står med et alvorligt blik. Jeg tager en dyb indånding, "overhovedet ikke. Hun er for mig, bare Liams kusine." 
Jeg har lyst til at brække udover mig selv, at jeg kunne finde på at lyve sådan angående Jackie. Allerhelst havde jeg lyst til at skrige, at det var rigtigt, at vi var et par. Men det ville bare blive klippet ud, og Richard og Harry ville flippe fuldstendig ud på mig. 

"Hvad var så det med, at I blev set på et apotek med en fortry-" 

"Stop." lyder det fra Richard, "drop spørgsmålet. Spørg ind til koncerten her den anden dag og snak om, hvor meget I har savnet jeres fans." 

Scarlett nikkede og satte det falske smil på læberne igen, "nå drenge, hvordan var det så at optræde igen, efter så lang tid?" 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...