24 days with One Direction ❅

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Igang
188 mil fra Los Angeles driver Jackie med hendes lillesøster og tante en campingplads. I den øde by lever de af de to til tre gæster om ugen - men, hverdagen ændres hurtigt for den lille familie, da 5 drenge kører galt og skal overnatte på campingpladsen.

67Likes
45Kommentarer
27653Visninger
AA

22. 20. december

Endnu engang skifter jeg mit tøj, og hvor mange gange jeg havde skiftet, havde jeg ikke tal på mere. Det skulle bare være helt perfekt, og det er svært. ”Åh Jackie, sig mig, skifter du nu endnu engang?” lyder det med et grin fra Harry, som pludselig kom bagfra og lagde hænderne omkring mig, ”det er bare Gemma. No big deal.”
”Harry, hendes stil er så smuk. Og jeg vil gerne gøre et godt indtryk.” mumler jeg og ruller øjne, drenge forstår heller ikke sådan noget. Jeg har gjort mig umage med at krølle mit hår, ligge en flot makeup og prøvet at style mit tøj så godt som muligt. Jeg er nogenlunde tilfreds, men jeg tror heller aldrig jeg ville blive helt tilfreds; mit tøj er ikke ligefrem noget, man kan råbe hurra for.

”Du ved godt, du er smuk lige meget hvad, ikke?” hvisker han i mit øre, før han drejer mig rundt så jeg står med front mod ham. ”Årh, hold din kæft.” fniser jeg og slår ham på brystet. Han lagde sit hoved på skrå og et skævt smil popper op på hans læber, ”hvad sagde du lige der? Er man lidt flabet?”
”Har du et problem, eller hvad?” fniser jeg, hvilket gør hans skæve smil større. ”Det skulle du ikke havde sagt.” og pludselig gik det så hurtigt, at han fik mit løftet op og smidt mig ned i sengen. Han kravler over mig, og jeg mærker hans krop mod min. ”Tør du sige det igen?”
”At du skal holde din kæft?” jeg løfter selvsikkert et øjenbryn, og han griner hæst før han tog fat omkring min håndled og presser dem ned på sengekanten, så jeg ikke kunne bevæge mig. ”Harry!” griner jeg højt, da han begynder at kysse mig på halsen. ”Hey guys, der er… åh… ååååh!” Niall der ellers lige var kommet væltende ind, står nu og holder foran sine øjne, ”bare rolig, jeg så ingenting! Jeg… øh ville bare sige de andre er gået ned for at få morgenmad, og de ville ikke starte før I kom… har I tøj på?”
”Rolig Niall.” griner jeg og vælter Harry af mig, ”du afbrød os ikke i noget specielt alligevel.”

”Gider du lige?” griner Harry og tager fat omkring mine hofter, hvorefter han løftede mig ovenpå ham. ”Ja… ja okay, I kommer bare når I er klar, fair nok.. ja.. hej..hejhej.” også lukker han døren i. ”Harry, vi skal ned til morgenmad.” griner jeg, mens jeg sad ovenpå ham med mine ben mellem hans mave. ”Vi har massere af tid.” mumler han hæst, og lagde en hånd på min kind.
”Det går hurtigt.” flyver det ud af mig, og han rynker forvirret. ”Hvad går hurtigt?”
”Vores forhold.” smiler jeg, ”jeg ved ikke.. vi er blevet meget mere åben overfor hinanden pludselig. Los Angeles har forandret os.”
”Du får det til at lyde som en dårlig ting.” smiler han tilbage og løfter sig op, for at kysse mig hurtigt på munden. ”Men, hvad nu, hvis det som vi har, forbliver i Los Angeles, og når jeg en dag tager tilbage så-”
”Shhh.” tysser han på mig, mens han lagde en finger på min mund, ”lad os leve i nuet.”

Harry havde forvirret mig lidt, at han undgik at snakke om det på den måde - for jeg havde tænkt på det. Vi var blevet meget mere åben og kærlige over for hinanden, siden vi kom her til Los Angeles. Hvad hvis, det ikke er sådan, når vi kommer tilbage igen til Olancha? Eller, når jeg gør.

Harry har jo travlt. Hvis man skal lave sådan en koncert så tit, så kræver det mange kræfter. Selv jeg var helt bombet, og jeg havde lavet under halvdelen af hvad de gjorde. Det var utroligt, som de kunne overkomme det hele. Respekt for det, jeg ville aldrig kunne holde til sådan et stort pres.

Hvad når, de skal videre? Til udlandet at spille? På turné? Hvad skal der så ske, med vores forhold? Har han virkelig ikke de tanker? Er han virkelig ikke nervøs for fremtiden?

I stilhed havde Harry og jeg gået ned til de andre, der sad omkring et seksmands bord nede ved morgenmadsbuffet. ”Hold da op!” lyder det fra Louis, og de andre drenge kigger hen mos os, og begynder så at pifte. ”Hvad satan Jackie! Og jeg som troede, du ikke kunne blive smukkere!”

”Hvad skyldes æren?” lyder det drillende fra Zayn, da vi satte os. ”Hun skal på juleshopping med Gemma.” sukker Harry, ”og hun vil gøre et godt indtryk.”
”Harry..” mumler jeg irriteret, og giver ham en albue i siden, hvorefter jeg mærker blodet stige til hovedet. Behøvede han virkelig sige det foran de andre? Jesus.
”Jeg må sige du ser godt ud Jackie, men, alt det for en shoppetur?” lyder det fra Niall, der sad med munden fuld af scrambledeggs. Jeg rullede øjne, ”I forstår det ikke.”
”Man bliver sgu aldrig klog på kvinder.

 

 

”Jeg er nervøs.” flyver det ud af mig, da Harry stopper foran det røde murstens hus. Han udbryder et lille grin, før han ligger en hånd på mit knæ, ”der er absolut intet at være nervøs for.” 
"Jeg vil bare gerne gøre et rigtig godt indtryk denne gang. Være mere snaksagelig, måske.." sukkede jeg og ligger min hånd ovenpå hans. Han smågriner, "hun må jo kunne lide dig, siden hun vil på shoppingtur med dig, søde - det gør hun altså ikke bare med alle og enhver."​
"Ja, ja.. men det er bare-" "Jackie." afbryder han og ligger en hånd på min kind, "der er ingen grund til at overtænke det her. Stol på mig."
Jeg bider kæberne sammen, da han fjerner sin hånd og åbner bildøren, hvorefter han springer ud. Ærligtalt har jeg aldrig prøvet at hænge ud med en veninde før. Det hele var bare så nyt, jeg  ville gerne gøre et godt indtryk. Jeg er heller ikke særlig god til at shoppe. 
"Jackie?" lyder det pludselig, som trækker mig ud fra mine tanker. Harry har åbnet bildøren, og står med et smil og venter. Jeg smiler undskyldene tilbage, før jeg hopper ud. På vej op af stien til huset mærker jeg nervøsiteten boble i maven. Det er første gang jeg havde muligheden for at få en veninde, jeg må virkelig ikke kvaje mig. 

Harry banker på to gange, før han vendte sig rundt og smilede til mig. Lidt mærkeligt, hvorfor han banker på, når hans familie jo bor her. Hurtigt bliver den åbnet, og den brunhårede Gemma stod der. "Jackie, hej!" hun træder et skridt frem og trækker mig ind i et hurtigt kram, hvilket får nerverne til at slappe lidt af, "du ligner jo en million! Jeg føler mig helt speciel."
"Desværre Gem, hun er min." lød det pludselig uventet fra Harry, som derefter trækker mig hen til ham. "Kan I have en god dag." og kysser mig derefter i håret. Flovt mumlede jeg et tak, mens blodet steg til hovedet. Han sagde, at jeg var hans.

Gemma kiggede på mig med et stolt smil, "det skal vi nok få - tak bror." 

Gemma ringer efter en taxi, og lidt stod vi ude på en strandpomade med markeder til alle sider. Selvom det selvfølgelig ikke var minus grader, så der her stadig køligt, men det stoppede ikke folk for at bade. Jeg får helt kuldegysninger ved tanken. 
"Hvad er der?" lød det griner fra Gemma ved min side. Jeg nikker hen mod vandet, "utroligt som folk vil bade i sådan noget vejr." 
"Folk er skøre her i Los Angeles." smiler hun og tog mig derefter under armen, "lad os kigge gennem de forskellige markeder." 
Forskellige det kan man roligt sige. Der var lige fra sexlegetøj til julepynt, fra badedyr til køkkenting. Der var ærligtalt en hel gågade i Olancha på dette lille marked. Folk ved boderne råbte og nærmest rev i en, for at få opmærksomhed. så de kunne få solgt noget. Det var en smule grænseoverskrudene i starten, men man vendte sig hurtigt til det.

"Jackie, se!" grinte Gemma og løftede en ting op. Det var en bamse bjørn med rosa kinder, der var formet som hjerter og store lyseblå øjne. Den perfekte gave for Silke. Hun elsker bamser og især når de havde store, søde. skinnede øjne - de tre s'er. 

Manden ved boden var straks henne ved os med et stort fedtet smil på læberne. "Goddag I to skønheder." smiler han irriterende, "kan jeg hjælpe med noget?" 
"Hvor meget for bamsen?" spurgte jeg, hvilket Gemma smiler stolt over. Jeg havde tidligere ikke været helt så meget for at spørge efter priser og sådan, da jeg købte romanen til Mary. 

"10 dollars." smiler han og tog bamsen til sig. Gemma sender mig blikket, og straks hvad jeg skulle. "Jeg vil give 4 dollars." sagde jeg selvsikkert. Han bed tænderne sammen og smågrinede så, "7 dollars." svarede han igen. 

"5." 

"Fint." rullede han øjne med et smil, "kun fordi du er dig." 

Klamt rækker jeg ham pengene og hurtigt var vi smuttet igen med bamsen i posen. Menneskerne, bestemt mændene hernede var vildt gustne - før var der nogle fra sexshoppen der prøvede at komme hen og tage på Gemma. Hun var dog hurtig til at give ham et slag i juleklokkerne. 

Gemma havde købt alle julegaverne til familien og nogle venner. Jeg var også ved at nå til enden, men dog manglede jeg én og præcis den ene var jeg helt blank af ideer for. Nemlig Harrys.

Jeg følte bare det skulle være noget specielt, istedet for bare en citronskralder, som jeg har købt til Liam. Det var svært for, jeg kendte jo ikke Harry så godt endnu - men så gik det op for mig, at jeg jo var ude og handle med hans søster

"Gemma, jeg er blank omkring hvad jeg skal købe til Harry." sukkede jeg nytteløst. Gemma stoppede op og så ud til at tænke sig godt om, "jeg ved han elsker æblejuice."
"Gemma!" grinede jeg, "jeg kan da ikke give ham en karton æblejuice i julegave." 
"Nej, men vi kan tage ind og få noget og spise lige der. Er du ikke ved at være sulten? Jeg er ved at gå kold." hun pegede over mod en lille café som lå på hjørnet. Ude foran stod der tomme borde og stole, hvor der ved siden af stod et stort juletræ med massere af lysepynt og blink lys i alle mulige forskellige farver. Det var nærmest Las Vegas på et træ. 

Jeg godtog hendes idé og sammen går vi hen til cafeen på hjørnet, hvor der viser sig at være overraskende mange mennesker. Der er en masse muligheder for alt slags mad både varm og kold, også var der endda buffet. Det var som en restaurant, bare uden tjenere.

Fordi det snart er jul, købe vi to skåle risengrød med ekstra smør og kanel på. Gemma havde aldrig smagt det, så det havde jeg insisteret på, at hun skulle. Godt nok var den nok ikke så god som Marys - men det var stadig risengrød. 

Vi sad og snakkede lidt om maden og hvor mærkeligt jeg synes det var, at hun aldrig havde smagt det før, indtil det hele tog en pludselig drejning. "Harry sagde jeg var hans i morges." flyver det ud af mig, da jeg virkelig havde brug for at snakke med en om det. 

Et smil breder sig på hendes læber, "det hørte jeg godt. Han bekræftede jeres forhold. Hvorfor ser du så mærkelig ud i ansigtet?" spurgte hun forvirret. Jeg løfter min ene mundvige lidt, "er det mærkeligt, at jeg på en måde føler mig lidt skræmt?" 
"Det er vel bare fordi det er så nyt for dig, Jackie." hun tager en ordenlig bid af sin risengrød, før hun forsatte, "du har jo aldrig prøvet at date en kendis før." 

"Men, hvad med alle koncerterne og fansne og alt?" begynder jeg, og følte pludselig en stor frustation. Gemma lænede sig tilbage i stolen, "det er jo hans arbejde, men bare fordi han er kendt betyder det ikke, at han ikke har tid til dig. Og wow risengrød smager godt." udbryder hun pludselig med et grin, "gid min mor begyndte at lave det til jul, det smager jo himmelsk." 

Jeg smågriner en smule og skulle lige til at komme med en sjov bemærkning om, at hun havde risengrød på hendes overlæbe, indtil en mand trådte hen til vores bord og kigger direkte på mig. Jeg mærker en ubehagelig følelse sprede sig i maven. "Øh, kan vi hjælpe dig?" spurgte Gemma højt og tydeligt, men han flytter ikke blikket fra mig. 

"Jackie Willer?" spørgere han så med en dyb hæs stemme. Jeg kigger hurtigt hen på Gemma, før jeg nikker langsomt. "Ja, det er øh mig." 

"Mit navn er Richard Griffths fra Modest!, kan jeg snakke med Dem alene?" spurgte han pludselig med en rolig og venlig stemme, som stadig gav mig kuldegysninger. Jeg kigger hen på Gemma, som så lidt nervøs ud, hvilket gjorde mig mere urolig. Er han fra drenges management? 

Gemma rejste sig og hviskede til mig, at hun sad lige derhenne hvis nu. Jeg nikker over hendes ord og mistede straks appetitten da han satte sig overfor mig, hvor hun tidligere havde sat. 

"Okay Jackie, jeg går lige til sagen, da jeg ikke har megen tid." han foldede hænderne på bordet og så på mig med store og alvorlige øjne, som fik det til at løbe kold ned af ryggen. 

"Du skal holde dig væk fra medlemmerne i bandet One Direction, da du skaber for meget splid mellem fans og forkert opmærksomhed." sagde han og flyver over ordene, som om han havde øvet dem. Jeg bider mig i læben, mens en tung dårlig mavefornemmelse lagde sig som en sten i maven. 

Et grin flyver så ud af mig, da det går op for mig, hvad han mener. "Åh hr., det med graviditesten skal du slet ikke være i tvivl om, da det er ordret og vi ikke skal være forældre. Harry har vidst tweetet at det bare var photoshop." smiler jeg og mærkede en lettelse brede sig i mig. Han vidste det nok bare ikke, at det var ordnet.

"Jackie Willer, jeg siger det igen." sukker han irriteret, "du skal holde dig væk fra medlemmerne i bandet One Direction, da du skaber for meget splid mellem fans og forkert opmærksomhed." i det samme han afsluttede sætning genstod den dårlige mavefornemmelse igen.

"Så længe Harry Styles er underskrevet i Modest skal han ikke have en kæreste, flirt eller bestemt en, han har et barn sammen med." sagde han langsomt, for at være sikker på jeg opfattede det hele. I et kort øjeblik troede jeg, at jeg skulle kaste op. 

"Jeg har bestilt en helikopter til dig ved lufthavnen, hvor jeg kører dig ud efter du har pakket." forsatte han og tager sin mobil op af lommen, "du skal tilbage til din hjemby og aldrig mere være sammen med de drenge, er det forstået?" 

"Me-" prøvede jeg, men han afbrød mig ved at kigge alvorligt på mig. "Er du så fatsvag, at jeg skal gentage det hele igen, for at du forstår det?" 
 

 

Jeg følte mig utrolig dårlig, da vi holder foran hotellet. Richard og jeg tog direkte af sted fra cafeen, så jeg forlod Gemma uden videre og nu skulle jeg gå op og pakke hurtigst muligt, og han sagde at det var bedst hvis jeg ikke snakker med nogen på vejen eller imens. Han havde ikke tid til alt "snik snakken". 

"Du går op, pakker dine ting og kommer herned igen, hvorefter vi kører til lufthavnen. Er det forstået?" han trykker på en knap så bildøren ovre ved min side gik op, "maks fem minutter." 

Med en tvang til at græde og en hård tung sten i maven bevæger jeg mig gennem hotellet, op af elevatoren til vores gang. Jeg har lyst til at låse mig inde på værelset, så Richard til sidst gav op og kørte sin vej. Men, det vidste jeg han ikke ville. 

Han mente, at jeg ødelagde drenges karriere. Harry var kendt som den single, flirtende, charmerende dreng og sådan skulle det forblive - hvis han fik en kæreste, ville en masse fans først og fremmest blive sure og hate, hvilket også var en grund til jeg skulle rejse. De ville forlade 'fandommen', eller hvad han kaldte det, for hvis Harry havde en kæreste så havde de ikke længere en drøm om at blive hans. Og desuden truede han med, at hvis jeg forsatte med at se dem, så ville han ødelægge deres karriere, hvilket han nemt kunne, nu hvor de var underskrevet en kontrakt med dem.

Og jeg ville ikke ødelægge noget for dem.

Men, jeg ville heller ikke forlade dem på den her måde.

Hvorfor skal alting gå så hurtigt? Pludselig tog jeg afsted og nu pludselig tager jeg hjem. Hvis alting dog bare lige kunne blive i slowmotion bare lidt tid, så jeg kunne udtænke en god måde at slippe væk fra Richard på. Men, det var der ikke, for jeg havde kun fem minutter. 

Jeg fumler med nøglen til vores hotelværelse og tager en dyb indånding, før jeg åbnede. Der var helt mørkt. Jeg tænder lyset i værelset, og her var helt tomt. Han er her ikke. 

Så mærker jeg tårrende løbe ned langs mine kinder. Jeg har intet valg, bare at pakke og rejse nu. Jeg ville ellers havde forklaret ham det, men nu havde jeg ikke tid. 

Irriteret fandt jeg alle mine ting fra gulvet, fra skabet og skufferne og badeværelset og pakkede det ned i kufferten. Jeg følte mig utrolig irriteret og ked af det, men jeg ville ikke ødelægge deres karriere. Måske var det her også for det bedste. Jeg havde jo også skabt meget forkert opmærksomhed:

Først gik alle hans i selvmords action fordi One Direction var forsvundet, og de var altså forsvundet hjem til mig. Så blev jeg overfaldet af fans, også graviditesten. Det gav god mening, det han sagde faktisk. 

Med langsomme bevægelser, i håb om Harry ville komme ind af døren pakker jeg, men han kom ikke og jeg var færdig. Med tårrende trillende ned af kinderne gik jeg med den rullende kuffert efter mig ned langs gangen. 

Pludselig kom Richard rundt om hjørnet med et irriteret blik, "det tog sin tid. Jeg sagde fem minutter, ikke ti. Skynd dig nu." 
Jeg svarer ham ikke, og følte en tvang til at slå ham lige i fjæset. Han er en nar i hans sprog, men han ville jo bare hjælpe med at holde bandet for dem. 

"Jackie?" lyder der pludselig et højt råb, der stivnede i både Richard og jeg. Jeg vendte mig rundt og ude foran døren til Louis og Nialls værelse stod han med så stor forvirring i hans øjne, at jeg kunne se det hernede fra. 

"Svar ham ikke. Forsæt med at gå." hviskede han og vendte sig rundt igen, hvor han forsætte med at gå, "nu."
Jeg mimede et undskyld til Harry, hvorefter jeg vendte mig rundt og gik med ham. 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...