24 days with One Direction ❅

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Igang
188 mil fra Los Angeles driver Jackie med hendes lillesøster og tante en campingplads. I den øde by lever de af de to til tre gæster om ugen - men, hverdagen ændres hurtigt for den lille familie, da 5 drenge kører galt og skal overnatte på campingpladsen.

67Likes
45Kommentarer
27627Visninger
AA

4. 2. december

Jackies synsvinkel:
"Godmorgen Jackie," lyder det fra Mary, idet jeg trådte ud i køkkenet. Det undre mig hvordan hun kan se så naturlig ud, når man tænker på jeg kommer med det største morgenhår nogensinde. Hun burde være skræmt fra vid og sans - det har aldrig været så slemt før. "Godmorgen," mumler jeg hæst og går hen til køleskabet. "Vi tager til Lone Pine." 

Jeg kigger forvirret på Mary, også ud af vinduet, hvor det stadig sneede voldsomt - dog ikke så voldsomt som igår. 
"Sikker på det er en god idé?" spørgere jeg, selvom jeg ved traktoren kan køre i hvilket slags vejr, så var det mere om de kunne se ud af forruden - selvom jeg ikke er et sekundt tvivl på Marys fantastiske køreevner. "Silke skal jo i skole, og desuden skal vi også handle." svarer hun og bunder hendes kop med kaffe. 

"Kan du ikke bare handle i Mobil Mart?" spørgere jeg og tager nogle æg ud af køleskabet, som jeg stiller på bordet. "Nah, kan jo ligeså godt handle i Lone Pine, hvis vi alligevel er der." hun rejser sig op og smiler til Silke, "skal vi se at komme afsted?" 

Et stort smil popper op på hendes smalle læber, og hun springer op af stolen. "Vi ses om nogle timer, min pige." En hånd bliver plantet på min skulder i få sekundter. Jeg smiler til dem og siger at de skal køre forsigtigt. 

"Uh, og Jackie?" lyder det pludselig gennem hele huset. Kort var jeg ved at tabe æggene af forskrækkelse. "Ja?" 
"Jeg har sagt til drengene de gerne må spise heroppe, de har jo ikke haft chancen for at handle. Vi ses!" Uden jeg når at svare, smækkes døren og stilheden ligges over hele huset. Vreden kører langsomt igennem mig, og jeg kommer til at mase det æg jeg havde i hånden mellem mine fingre. Vores gæster plejer aldrig at spise heroppe - det er bare fordi de er så kendte og åh fantastiske, at de skal have særbehandling. Fandme nej om jeg gider at lave morgenmad til dem! 

"Jackiiiieeee!" lyder en høj råben ude fra gangen, efterfuldt af en masse støj og larm. Jeg tæller lydløst til ti, og forsætter med min pandekagedej. De holder pludselig kæft, "er her ingen?" Jeg sukker en smule og råber et jo. Kort efter kommer de fem idioter bumbende ind i køkkenet - med noget så værre morgenhår end mit. "Godmorgen Jackie," lyder det venligt fra Liam, som sætter sig ned på en stol, lidt efter sætter de andre sig også. 

Forventer de så bare, at jeg laver morgenmaden til dem nu? At det bare bliver serveret for dem? 

"Har du sovet godt?" lyder det drillende fra Zayn, "det ser ud som om du har haft en vild nat." jeg kigger forvirret hen på ham, og han nikker op mod mit hår. Jeg bider mig hårdt i kinden, for ikke at skrige. Jeg ryster bare på hovedet og forsætter igen. 
"Så, du har ikke sovet godt?" 
"Gider I ikke bare holde jeres kæft?" flyver det hvæsene ud af mig, hvilket får dem alle, også Harry og Louis som ellers sad og småsnakkede for sig selv, til at holde kæft. De kigger alle overrasket på mig, og jeg sukker tilfreds. 

"Jackie.." begynder Niall pludselig efter en lang stilhed. Jeg sukker lydløst og vender mig om mod ham. "Hvad?" 
"Seriøst, hvad er der? Hvad er det vi har gjort? Hvorfor kan du ikke bare svare os normalt?"
Jeg mærker hvordan vreden kører rundt i mig. Normalt?! Jeg svarer fandme så normalt som muligt! Er det ikke normalt, bare fordi jeg ikke er kendt og ikke har piger rendende i røven?! 

"Hva?" 
"Hold nu bare kæft.." hvæser jeg og smider skeen jeg havde i hånden ned på gulvet, hvilket får Liam til at gispe en smule. Irriteret tramper jeg ud af køkkenet og forsætter ud i udestuen. 

Udestuen.

Her var koldt, men ikke koldere end hvad der plejede. Der var altid koldt herude - bortset fra om sommeren selvfølgelig. Planterne op af vinduerne udefra er blevet dækket til af sne, så de var ikke så tydelige, som de normalt ville. Regnen kan svagt høres lande på glasset, hvilket får mine skuldre til at falde langsomt. Hvis der var noget jeg elskede, så var det nok lyden af regn. Den kan gøre mig så.. berolig. 

Jeg skubber rulledøren i fra stuen og halvløber over de kolde og halvbeskidte fliser, over i sofaen. Godt nok var det ikke en sofa, men bare to stole uden armlæn som vi har sat sammen engang. Jeg tager det røde tæppe og vikler den rundt om mig. "Hej Miley," siger jeg, da jeg får øje på katten ligge ovre i hjørnet af 'sofaen'.

Lad os nu bare kalde det en sofa.

Den begynder at knurre så snart jeg sætter mig ned, og lidt efter har den halvtykke kat lagt sig på mit skød. Jeg smiler automatisk, hun gør mig altid så glad. Jeg kigger over mod hendes madskål og ser at den er tom. "Har du allerede ædt alt den mad igen, din tykke kat?" grinede jeg og fjernede hende fra mig. Det var utrolig så hurtigt hun åd sin mad, for jeg gav hende vidst noget i går aftes. Jeg tager posen med kattemad i ned fra den hvide slidte reol, og hælder til skålen er fyld, og der går ikke længe før Miley er henne og æde igen. "Nu æder du ikke det hele igen? Posen er snart tom," grinede jeg. 

"Snakker du til din kat?" lød det grinede bag mig. Det gav et sæt i mig over den pludselig stemme, så jeg tabte posen med kattemaden ned på jorden, så halvdelen af indholdet landte ud på gulvet og Miley begyndte at spise af det, istedet for det i hendes skål. "Forhelvede!" bandede jeg irreret og gav Harry et vredt blik. "Oh undskyld!" undskyldte han hurtigt og bukkede sig ned på hug, for at samle maden op. "Det er jeg virkelig ked af Jackie!" 

Jeg mærkede hvordan vreden blussede rundt i min krop. "Dig igen." sukkede jeg af ham, "hvorfor kan du ikke bare lade mig være!" Hans læber adskilte sig blidt, mens han langsomt rejse sig fra hug. "Undskyld.." sagde han lavt og kiggede ned i jorden. Han sukker lydløst og går ud af udestuen. Jeg bed mig en smule i underlæben og mærkede den dårlige samvittighed. Men alligevel; jeg kan næsten aldrig være alene uden ham, eller en af de andre drenge kommer. 

 

 

Klokken var ved at blive elleve, og campingpladsen åbnede, selvom vi ligeså godt kunne have lukket for det kommer nok ingen i det her vejr.. Alligevel sad jeg på disken og skrev videre på Demi's sang. Jeg manglede kun et vers. Mary er stadig ikke kommet tilbage endnu.. Og der var gået tre timer, hvilket bekymre mig en del. For så lang tid tager det jo ikke at køre Silke i skole og handle.

Drengene var ude i heldigvis ude i deres autocamper, derfor var der en dejlig ro i hele huset. Jeg elskede at være alene, det var noget af det bedste. "I will be rising from the ground, like a skyscraper" skrev jeg og smed derefter blyanten hårdt ned i bordet. Jeg var færdig med den sang og smilede tilfreds.

Pludselig dinglede klokken døren. Jeg smilede venligt hen mod døren, men da jeg så det bare var Zayn falmede det og jeg kiggede væk igen. "Hej Jackie." sagde han venligt. Jeg sendte ham bare et ligegyldigt blik, hvilket fik ham til at sukke og tage sin mobil op. Jeg gætter på han nok skulle skrive med hans kæreste eller sådan noget. Jeg søgte en smule rundt på youtube efter en ny sang jeg skulle skrive ned, men jeg kunne ikke rigtig finde en, og jeg nåede ikke rigtig at lede særlig længe før Zayn pludselig havde stillet sig på den anden side af disken.

"Hvor længe har I egentlig haft campingpladsen?" spurgte han og lød nysgerrig. Jeg løftede det ene øjenbryn og mumlede et "øh." hvorefter jeg svarede siden jeg var syv, selvom jeg faktisk ikke var helt sikker. "Det må jeg sige, det ser ikke ud som om der kommer mange mennesker, så det er flot I kan holde den i stand." jeg trak på skulderne, "tja, det har nu heller ikke været helt let. Vi tjener ikke for meget, så derfor har jeg også arbejde i Mobil Mart, og det giver også en smule.." 
Han nikkede forstående, "ja, det er heller ikke så mange der kører til LA mere, de fleste flyver jo.." Jeg nikkede også, "det er rigtigt.." 
"Er Mary stadig ikke kommet tilbage?" spurgte han overrasket. Jeg rystede på hovedet, "nej det er hun ikke. Er ved at være ret bekymret for det er tre timer siden.. Så lang tid tager det jo ikke at handle og sætte hende af ved skolen?" 
Han svarede ikke rigtigt da mobilen i hans lomme viberede, og jeg spottede Perries navn på skærmen da han låste den op. "Uhm, og Jackie? Jeg tænkte på om det ikke var okay de andre drenge kommer herop? Varmen nede i autovamperen er gået i stykker, og vi er sådan alle ved at dø af kulde." spurgte han forsigtigt. Jeg sukkede højlydt og nikkede så. Han kiggede lidt overrasket på mig, "virkelig?" 
"Ja Zayn, pas på jeg ikke ændre min mening." jeg blinkede og smilede svagt til ham. Endnu engang kiggede han overrasket på mig, hvilket nok var fordi jeg smilede til ham.

Zayn var nu okay. En rolig knægt. Han gengældte smilet, hvorefter han gik ud af butikken og ned mod campingpladserne. Jeg søgte endnu engang videre på youtube og overvejede lidt om jeg skulle skrive Perfect Two ned, men så kom jeg i tanke om jeg allerede havde skrevet den før, så jeg søgte videre. Klokken dinglede over døren, og de fem drenge kom forsigtigt gående ind i butikken. Der blev ikke sagt et ord, og jeg undgik øjenkontakt med dem alle da de gik gennem og ind i selve huset. Bortset fra Zayn.

Harrys synsvinkel: 
Hele min krop spændte, fordi jeg frøs så meget. Varmen hernede var forsvundet, fordi det var gået i stykker og vi alle sad med næsten alle med alt vores tøj på, for at holde varmen. Der blev ikke sagt et ord hernede. Stemningen var trykket fordi vi lige havde skændtes over, at vi ikke kunne få varmen til at virke. Niall har lige spist chokolade, Liam læser og Louis sidder underligt nok og tegner, hvilket han ellers aldrig plejer.

Zayn er oppe i butikken for at spørge, om det var okay vi kom derop, for ellers døde vi sådan lidt af kulde hernede. Selvom jeg ikke tror vi får et ja, for Jackie virker ikke særlig glade for os allerede. Bestemt ikke mig.. Jeg prøver bare at lære hende at kende, men nej nej.

Pludselig går døren til autocamperen op, og Zayn kommer ind. Hans voks fra håret var blevet skyllet ud fra regnen. "Vi fik et ja," sagde han og smilede stort. "Hvad?" spurgte jeg overrasket. "Seriøst?" Han nikkede stort, "kom nu med drenge!"

Vi gik med ham op mod butikken efter at havde låst autocamperen og fået noget af alt vores tøj af. Det kom bag på os alle, og jeg undrede mig over hvorfor vi dog fik lov af Jackie. Men vi var ihvertfald alle dybt taknemmelige. Da vi kom ind i butikken kiggede hun bare ned i bordet. Det var sjovt hun altid sad oppe på disken istedet for at sidde på stolen ved siden af. Hun skænkede os ikke et blik overhovedet, undtaget til Zayn og hvis jeg ikke tog helt fejl løftede hendes ene mundvige også en smule. Smilede hun lige til ham? Hvorfor lige ham? 

Varmen omslugte os og fik min krop til at slappe af da vi kom ind i huset. "Åh det var dejligt!" Sagde Niall og smed sig ned i sofaen. Jeg nikkede også og smed mig ved siden af. Jeg er blevet utrolig træt efter at havde spændt min krop så utrolig meget.
Vi så tv i noget tid, men da Jackie pludselig gik gennem stuen og ud i køkkenet fjernede vi alle vores blik og kiggede efter hende. Begyndte begynder hun at skramle med et eller andet i køkkenet, hvilket fik specielt Niall til at vågne fuldstendig op. "Skal hun lave mad?" spurgte han, mens et stort smil formede sig på hans læber. Man kunne allerede se hvordan hans mund løb i vand.

Uden overhovedet at nå og svare på hans spørgsmål var han farret ud i køkkenet. Vi kunne høre nogle lavmælte stemmer derude fra, og det lød som om de snakkede rigtig godt sammen, hvilket fik mig til at bide i kinden. Hurtigt rejser jeg mig og går derud. Niall sidder oppe på køkkenbordet og Jackie står og hælder noget dej på en pande. "Så du har aldrig nogensinde været i Los Angeles før?" spurgte han overrasket, og jeg kunne se hun rystede på hovedet. "Nej, det har je-"

"Har du ikke Jackie?" spurgte jeg og gik hen og stillede mig ved siden af hende, "hvorfor dog ikke det?" Jeg kunne se hun klemte sit ene øje sammen og stirrede så bare ned i panden. Hun tager den færdige varmede pandekage over på en tallerken og siger at vi bare kan lave flere hvis vi har lyst, derefter går hun bare.

Jeg kigger forvirret efter hende og Niall sukker. "Nu havde jeg lige fået hende blødt op..." han lagde en hånd på sin pande, hoppede derefter ned fra køkkenbordet og hældte nyt dej på panden. Hvorfor er det hun altid skal gå når jeg kommer?
Hvad har jeg nu gjort galt?

 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...