24 days with One Direction ❅

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Igang
188 mil fra Los Angeles driver Jackie med hendes lillesøster og tante en campingplads. I den øde by lever de af de to til tre gæster om ugen - men, hverdagen ændres hurtigt for den lille familie, da 5 drenge kører galt og skal overnatte på campingpladsen.

67Likes
45Kommentarer
27643Visninger
AA

16. 14. december

Forsigtigt åbner jeg mine øjne, selvom det gjorde ondt at helveds til. Hele min krop er frosset, bestemt mine tæer, da de uheldigvis var smuttet ud fra det tynde tæppe Harry og jeg lå under, i nat. 
Jeg lå på hans bare bryst helt mast op af ham, så vi kunne dele så meget kropsvarme som muligt. Faktisk er det kun ham der delte lidt af sin, da jeg absolut ingen havde. Jeg må indrømme at jeg har sovet fantastisk sammen med ham, udover kulden og Zayns snorken. Hvis det nu bare havde været med lidt mere(meget) varme og uden Zayn havde jeg sovet fantastisk.

Det var ret akavet at gå i seng og ingen af os sagde rigtig noget til hinanden; i starten efter vi havde sagt et enkelt godnat lå vi helt fra hinanden - jeg sværger jeg aldrig nogensinde har frosset så meget - indtil hans hånd langsomt sneg sig over til mig og trak mig hen til ham. Så puttede han tæppet omkring os og mumlede et "godnat smukke" i mit øre. Mit hjerte havde hamret så hurtigt, som aldrig før. 

Jeg havde ikke lyst til at flytte mig fra ham, og derfor blev jeg liggende og hørte på hans hjerteslag. De andre drenge var så småt begyndt at stå op og småsnakke.

"Liam, har du set vejret udenfor?" mumler Louis, "det er umuligt at gå ind til byen i den snestorm." 

"Hvad har du ellers tænkt dig vi skal gøre? Det er ikke nok med tyndt tøj, tynde tæpper og jakker. Pokkers vi ikke tog vores vinterjakke på idag." 

"Jackie gjorde da. Men hun glemte den udenfor igår, og nu er den fuld af sne." 

Jeg var så tæt på at rejse mig op og af irritation smadre et eller andet fordi jeg havde glemt den derude, til jeg kom i tanke om jeg jo ligger og "sover". Forhelvede Jackie, hvor dum kan man være, at glemme sin jakke udenfor? 

"Det var ikke så smart." sukker Liam.

Pludselig kunne jeg mærke Harry bevægede sig en smule og en mærkelig ting ved mit knæ. Var det hans.. morgenboner?

Jeg beholder stadig mine øjne lukkede, da Harry sætter sig op og fordi jeg blev liggende og ikke rørte mig ikke en millimeter, gned jeg ned fra hans bryst og lige ned på hans oprejste ting. Hurtigt får han fjernet mig  og lagt mig fra ham. Sengen letter sig og han havde rejst sig fra sengen.

"Godmorgen drenge." hans hæse morgenstemme fik nogle mærkelig signaler til at køre rundt i min mave.

"Godmorgen Harry. Sover Jackie virkelig endnu?" 

"Ja." mumler han og begyndte at rode rundt i et eller andet, som jeg ikke kunne se. "Har I to tuddelduer så sovet godt?" smågriner Louis. Harry tøver lidt før han sagde ja, gid jeg kunne se hans ansigtsudtryk.

"Hun har godt nok frosset meget. Hendes kinder er helt blå." Står han og kigger på mig? Jeg kæmper med at holde mine øjne lukkede og få min dybe vejrtrækning til at lyde så ’sove agtig’ som muligt. 

"Cuddlede i?" spurgte Niall interesseret.

"Ikke rigtig. I starten lå vi faktisk helt væk fra hinanden, men jeg fik hende da smuttet over til mig. Uheldigvis lagde hun bare hovedet på mig bryst, jeg havde ellers håbet på at sove i ske." 
"Nu er I jo også næsten lige kommet sammen, det skal jo heller ikke gå for hurtigt." 
Et sus gik igennem min mave. Kommet sammen? Er mig og Harry.. kærester
"Vi er ikke kærester Liam." mumler Harry, gid jeg igen kunne se hans ansigtsudtryk. "Vi dater bare." 

Drengene begynder at rode rundt i et eller andet, og pludselig lyder der et ordenligt brag, hvilket gav et sæt i mig, også kom jeg i tanke om jeg nok burde vågne, for man kan umuligt sove videre efter sådan et brag.

Langsomt slår jeg mine øjne op og laver en mærkelig lyd, for at få det til at lyde som om jeg lige var stået op. Jeg satte mig op i sengen, "hvad var det?" 

"Godmorgen Jackie." smiler Liam til mig, "Niall gik ind i håndtaget på en pande, som har stået på komfuret, som så faldt ned." 
"Har du sovet godt?" spurgte Louis og sender Harry et drillende smil. Jeg bider mig i læben og trækker på skuldrene. "Er der stadig intet signal på telefonerne?" 
Liam sukker og ryster på hovedet, "og vejret udenfor er virkelig slemt, men vi er nød til at komme ind til byen hurtigst muligt."

"Tror I ikke vejret falmer lidt henover morgenen? Det kan da ikke være sådan her hele dagen." spurgte jeg og håber inderligt på, at de ville give mig ret, så der var et lille håb. ”Vi kan ikke tjekke vejrudsigten.” sukker Liam, som havde samlet panden op fra gulvet og stillet den ind i et skab, ”det er virkelig noget værre pis." 
"Der er ikke andet end at bare go for it." mumler Zayn og rejste sig, "hvem er med?" 
"Zayn, du kan ikke komme nogen veje i den her storm." sukker Liam og sender ham et alvorligt blik, "du kan ikke se noget, du farer vild. Det går ikke... sæt dig nu bare ned og vent." 
"Vi kommer ingen vegne bare sidde og vente, forhelvede." svarer Zayn hårdt og tager derefter en dyb indånding. Efter hans sætning bliver der tavs, og den eneste lyd var den hårde sne blandet med regn der ramte autocamperen. "Jeg er sulten." lyder det ligepludselig fra Niall, som begynder at trippe lidt med sin ene fod, "har vi noget mad i køleren?" 
"Niall, der havde vi ikke for tyve minutter siden, og det har vi heller ikke nu." sukker Zayn og satte sig med et bumb ned i sofaen. Niall mugger for sig selv og lagde sine arme over kors, "vi dør af sult herude." 
"Og kulde. Jeg fryser sindssygt." sukker Louis, der ellers sidder indpakket med to tæpper omkring sig. Hans læber var helt mørkeblå, og hans hals var næsten lilla - det var virkelig slemt. 
"Og der er stadig ikke noget signal." Zayn har fundet sin telefon frem, som han holder op mod loftet, i håb om det ville give signal. 

"Slap nu af folkens." udbryder Liam pludselig og slår en hånd ned i bordet mellem de to sofaer, hvor drengene sad, undtagen Harry som var ude på badeværelset, "det nytter ikke noget at brokke jer udover dårlig stemning. Lad os nu bare vente på vejret er blevet roligt, mere kan vi ikke gøre." 
"Han har ret, venner." Harry er kommet ud fra badeværelset igen, "lad os nu lave et eller andet, for at få tiden til at gå." 
”Jeg har en idé!” lyder det højt fra Niall, efter nogle minutters stilhed, ”vi kan lege sandhed eller konsekvens.”  
"Ej Niall!" griner jeg, "det er virkelig bare en banlig leg." Niall kigger uskyldigt på mig, "drengene og jeg leger den da tit. God tidsfordriv." 
"Ja, jeg synes faktisk det er en god idé." griner Louis og retter sig lidt op, "jeg starter!! Zayn, sandhed eller konsekvens?" 
"Hvem sagde jeg ville være med?" brokker han sig, og ligner en, der aldrig har brudt sig om den leg. Louis giver ham en albue i siden og ignorer hans spørgsmål, spørgere bare om sandhed eller konsekvens igen. "Fint, sandhed så." svarer Zayn så og ruller øjne. 
"Har dig og Perrie snakket om at få børn?" 
Spørgsmålet får Zayn helt til at lyse op, og selvom jeg ingengang tror jeg han ligger mærke til det, popper der et skævt smil op på hans læber, som han hurtigt får tørret af igen. "Det er altså lidt privat, drenge." 
"Kom nu Zayni, du kan fortælle alt til os. Vi er dine bedstevenner, og bedsteveninde. Ikke sandt?" Louis kigger kort hen på mig, og derefter hen på Zayn igen som sidder og rømmer sig en smule. "Vi har snakket lidt om det ja, men vi bruger stadig beskyttelse." mumler han en smule utydeligt, men vi forstod det udmærket. 
"Søøøødt!" hviler Louis og springer over på ham, "en lille Zayn baby!! Hvor cuuuute!" 
"Ja det flot." griner Zayn og skubber ham af, "kæft du er iskold mand." 

"Din tur, Zayn." lyder det fra Harry, som stod lænet op af badeværelses døren. Zayn tøvede lidt, mens han kiggede på alle drengene, indtil hans blik lander på mig, hvilket gav et sus i maven, da han begyder at smile lumsk. 
"Harry." hans blik flyver fra mig, op til ham, "sandhed eller konsekvens?"
"Hmm.. Tror faktisk jeg siger konsekvens." tøver han lidt og smiler selvsikkert, "alle tager sandhed, det er så kedeligt." 
Zayn bider sig en smule i læben og smiler lumsk, "Harry. Gå hen og kys Jackie på munden." 

Endnu et sus går igennem min mave, og mit hjertes hastighed hæver utrolig meget. Der ligger sig en stilhed over os alle, og hverken Harry eller jeg bevæger sig en millimeter. Der begynder at gå flere sekunder, hvor vi faktisk alle sidder og venter på at Harry gør et eller andet, men han står bare helt stille - og jeg kan uheldigvis ikke se hans ansigtsudtryk. 

"Nej." lyder det så fra ham, og det føltes som om en stor sten landede i min mave. De andre drenge kigger forvirret op på ham, men siger ikke noget og det gør han heller ikke. Stilheden breder sig i autocamperen, og der er ikke rigtig nogen der tør sige noget. Jeg havde lyst til at spørge ham hvorfor, men faktisk havde jeg ikke lyst til at snakke med ham. Man kunne godt kalde mig skuffet, hvor ja, jeg ville da gerne have et kys fra Harry. Vi har datet, sovet sammen og meget mere; tænk han så ikke ville kysse mig.

Efter Harrys hårde svar stoppede vi legen, og drengene begyndte at snakke om noget ligegyldigt, for at få en anden stemning. Jeg hørte godt nok ikke efter, for jeg tænkte kun hvorfor, han dog 'afviste' mig på den måde. Det gjorde mig faktisk lidt ked af det.

Jeg rykker mig tilbage i sengen, så jeg sidder lænet op af væggen. Jeg lytter lidt på drengene snakke om, at de ville ønske de kunne kontakte Mary på en måde, for at fortælle at de er okay, indtil Harry pludselig står foran sengen og kigger på mig. 

Vi har øjenkontakt i nogle sekunder, før jeg kigger ned i sengen. Skuffelsen svømmer stadig rundt i min krop. "Jackie." lyder det fra ham, hvorefter han sætter sig på sengekanten. Jeg bider mine tænder sammen og svarer ikke. "Er du okay?" forsætter han, men jeg svarer ham stadig ikke, hvilket får ham til at rykke længere hen over sengen til mig. "Jeg kan forklare, Jackie." 

"Hey! Vejret er blevet roligt!" lyder det pludselig højt fra Niall, hvilket faktisk giver et sæt i mig. Louis farer op fra sofaen og smider tæpperne han havde omkring sig, ned på jorden. "Så lad os se at komme afsted, før det bliver uvejr igen!" 

Det ender med at vi alle tager afsted, for det ville ikke rigtig nytte noget, hvis nogen blev i autocamperen - der var alligevel ingen her i byen, der kunne finde på at stjæle, heller ikke hvis nøglen sad i. Liam var ikke tryg ved det, men vi fik ham overtalt. 

Selvom vejret havde lagt sig, småsneer det stadig en smule. Faktisk så meget vi er nød til at holde hænderne som en paraply over vores øjne, for at kunne se. Det var iskoldt; ingen af os havde rigtig noget varmt tøj på. 

"Mon vi nogensinde finder ind til byen." lyder det sukkende fra Niall, som jeg gik med. Jeg lagde en hånd på hans kolde skulder og smilede selvsikkert, "det gør vi."

Idet jeg havde fjernet hånden fra Nialls skulder, lød der en lidt småirriteret hosten fra venstre side. Jeg drejer hovedet og så Harry, der gik med et muggent udtryk i ansigtet. "Jeg går op til Liam." og uden jeg nåede at holde Niall tilbage, var han småløbet op til de andre oppe foran. "Hvad er der, Harry?" sukker jeg og kigger ligefrem, for at undgå øjenkontakt. 

Jeg er vred, og på en måde sårret. Man kan vel godt sige vi dater, og at sove sammen er vel også et skridt videre. Hvad er der så galt med et lille kys? Han var forvirrende, og det gjorde mig endnu mere irriteret.

"Hør her, Jackie." begynder han og prøver at komme op foran mig, for at på min opmærksomhed ordenligt, men det virker ikke rigtig, hvilket får ham til at sukke. "Lad os snakke om det senere, okay?" 

Jeg har lyst til at råbe, men nikker bare som om det ikke gik mig på. Vi gik videre i stilhed, i de andres fodspor. Der var et lys forude, som vi bevægede os imod - men ingen vidste om det bare var en lygtepæl. Sneen havde overdækket alting. 

"Det er et hus!" lyder det højt fra Zayn, hvilket får mig til at ånde lettet ud. Min krop ryster så meget, at den sikkert snart knækker sammen, hvis jeg ikke får noget varme - sådan havde de andre drenge det vidst også. 

Det var ikke bare et normalt hus, nærmere et værthus. Man kom ind og fik sparket en lugt af forskelligt blandet spurt lige i fjæset, hvilket gav mig brækfornemmelse. Tonen herinde var holdt i de mørke farver, hvilket gjorde det lidt dystert. Her var ikke andet end fire andre mænd, som sad oppe ved baren og røg, med en drink foran sig. Alle vendte deres blikke mod os, da vi kom bombede ind. Efter et par elevatorblikke, vendte de sig rundt igen og forsat hvor de slap; med et drikke.

Ingen af os sagde noget, kigger bare rundt på hinanden. Jeg bider mig en smule i læben, før jeg tager mig sammen og går derop. Heldigvis fulgte Louis med mig. "Hej." sagde jeg, og prøvede at lyde så glad som muligt, men jeg var så udmattet at det var løgn. Bartenderen, hvilket var en ældre herre med lidt for store pulplier vendte sig rundt. "Hvad skulle det være?" spurgte han kort og satte et glas ned på baren foran mig, som han lige havde tørret af. 

"Jeg ville bare spørge, om I har en telefon vi må låne." jeg sender ham et flink smil. Han sukker højlydt, før han forsvandt om bagved. "Jeg fortæller det lige til de andre." Louis sender mig et kort smil, før han gik ned til de andre, som stod og kiggede på selvportrætter der hang på væggen. 

Bartenderen kommer tilbage og rækker en telefon så tung som mursten, hen mod mig. "I er ikke de første der skal ringe idag." lyder det fra ham overefter ham forsvinder ud bagved igen. Jeg løfter forvirret øjenbrynet efter ham og taster Marys nummer ind. "Hold da kæft, en telefon!" lyder det grinende fra Louis, som er kommet tilbage igen.

"Vil du have æren?" spurgte jeg, efter jeg havde nikket mig enig. Han griner endnu engang, før han går lidt væk, for at ringe til Mary. Hun havde sikkert været oppe hele natten skide bekymret, hvilket gør mig lidt ked af det.

Da Louis er ved at ringe og de andre drenge stadig udforskede værthuset, beslutter jeg mig for at sætte mig ned på af stolene, bare for at slappe af. Som sagt var jeg helt smadret, for der var nærmest fem kilometer herhen - og det er hårdt at gå, når ens kropdele er ved at falde af, af kulde.

Bartenderen kom hen og spurgte mig, hvad jeg ville have. Jeg spurgte om de havde varm kakao, men nej også sagde jeg ingenting. Alkohol var ikke mig, selvom jeg har hørt at de stærke brænder så meget, at man bliver varm i kroppen. Men, jeg skulle aldrig nogensinde drikke; det er jo det rene gift. 

"Hvorfor har jeg aldrig set dig før?" lyder det pludselig ved min side, hvor en ældre mand sidder med et smørret smil på læben. Jeg kigger lidt forvirret på ham, "hvad mener du?" 
"Jeg kommer her hver dag." begynder han og kører sin finger rundt i cirkler, på toppen af glasset foran sig, "der har aldrig nogensinde været en så smuk her, som dig." 

Selvom det var en kompliment, og nogen ville helt sikkert blive smigret for livet, men istedet fandt jeg det dybt upassende. "Tak." svarer jeg kort og afvisende, i håb om han bare ville vende sig rundt og lade mig være. Men nej. "Jeg synes godt du kan komme her noget mere." forsætter han og rykker et godt stykke hen mod mig, hvilket får mig til at bide mine tænder sammen, "så vi har noget dejligt at se på." 

Jeg svarer ham ikke, kiggede bare ligeud mundlam. "Jeg tror også du ville se dejlig ud, uden alt det tøj." en hånd blev placeret på min skulder, og de beskidte fingre kørte langs min hals, hvilket gav mig myrekryb. 

"Hey!" med et blev hans hånd fjernet, "hvad har du gang I?" Niall står ved siden af, og nærmest dræber ham med øjnene. "Rolig mand, jeg gjorde ingenting." beklager manden og smiler smørret, hvilket man godt kunne se irriterer Niall. "Skrid af heldveds til." udbryder han højt, hvilket kommer bag på alle i rummet. 

"I to." bartenderen kommer hen mod os med et irriteret blik, "sådan et sprog gider vi ikke have her." 
"Men han." begynder Niall, men jeg afbryder ham med en hånd på hans skulder. Bartenderen giver os et alvorligt blik, før han gik igen. Jeg tager en dyb indånding og sendte ham et taknemmeligt smil, "tak Niall." 
Louis kommer tilbage, afleverer murstenen før han går hen til os. "Hun tog den, og Mary er på vej." smiler han lettet, og det gjorde vi andre bestemt også.

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...