It's Halloween|One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2013
  • Opdateret: 15 sep. 2013
  • Status: Færdig
Den 30. oktober kender alle. Det er den dag det er halloween. Den dag hvor folk klæder sig ud og har pyntet deres hus, med alle mulige uhyggelig ting. Og den dag børn går rundt og tikker om slik og de unge holder haloween fest.
Stephanie Taylor er en af de teenager der er blevet inviteret til en halloween fest. Alle mulige mennesker kommer til denne fest. Stephanie møder fem drenge som hun mener hun har hørt om før men kan ikke lige genkende dem.

3Likes
0Kommentarer
564Visninger

1. Kapitel 1

Jeg var blevet inviteret til en halloween fest af min bedste veninde Jasmin, det var faktisk hende der holdte den, så nu var jeg i gang med at gøre mig klar. Jeg ville klæde mig ud som en djævel og Jasmin vil klæde sig ud som en engel.

Vi burde nok have byttet om, så vores hår også passede til kostumet, men ja nu havde vi så valgt at gøre så englen havde sort hår og djævelen havde lyst.

Jeg manglede bare at få min røde kjole og sko på og så var jeg klar til at tage over til min veninde. Min mor var så sød at hun havde sagt at hun ville køre mig. Selv om at der ikke tog mere end 10 minutter at gå hen til hende.

Jeg havde sagt til Jasmin at jeg vil være der en time før det hele startede så jeg kunne hjælpe hende med at fået det sidste klaret.

Mit hår var krøllet og hang løst ned af min ryg. Og min kjole sad lidt stramt øverst, men blev så løser. Og den var lang og mørke rød. Jeg havde også taget en halskæde, med et kors på, på. Og jeg havde også alt det en djævle nu har, altså horn og så en trefork eller hvad man nu kalder dem.

Jeg tog mine sko i hånden og gik så ned. Da jeg kom ned stod min mor og ventet på mig så jeg skyndte mig at tage mine sko på og gik så ud af døren og over i bilen.

 

”Hyg jer.” Sagde min mor inden jeg lukkede døren til bilen og gik op mod Jasmin som stod i døren, til hendes hus. Eller hendes og hendes det er jo hendes forældres men ja...Hun bor der også.

Hun havde allerede hendes kostume på eller hun manglede gloende og vingerne og hun havde heller ikke sat sit hår i nu. Men hun stod i en lang hvid kjole og en halskæde hvor det skulle ligne vinger. Hendes makeup var virkelig fine lyse farver, hun var virkelig smuk.

Da jeg kom op til hende krammede jeg hende.

”Når…Hvad skal jeg hjælpe med?” Jeg gik ind mod stuen og kiggede rundt, der så ikke rigtigt ud til at der var nået at hjælpe med.

”Ikke noget. Mine forældre hjælp mig inden de kørte, men hvis du vil lave noget må du godt krølle mit hår.” Hun gik over mod trappen og gik op af den. Jeg flugte efter hende og da jeg kom op havde hun allerede sat sig klar så jeg kunne krølle hendes hår. Jeg gik over til hende og tog krøllejernet og begyndte at krølle hendes lange hår.

”Hvor mange kommer der så?” Jeg tog noget hår og viklede det rundt om krøllejernet og lod det være rundt om det i nogen sekunder.

”Der kommer nok lidt over 30 mennesker, jeg har ikke helt styr på det.” Hun lød meget ligeglad med at hun ikke rigtigt havde styr på hvor mange der kom, men jeg havde lært at leve med at hun var sådan. En der bare gjorde tingene og var så ligeglad med konsekvenserne der kom ud af det. Hvis jeg kender hende ret har hun sikkert sagt til hendes forældre at der kun kommer 10 eller sådan noget ligene.

 

Der var kun 20 minutter til at folk nok ville begynde at komme og jeg var kun halvvejs igennem Jasmins hår. Det pigebarn har virkelig tykt hår. Jeg ved ikke hvordan hun kunne holde ud at sidde stille så længe, hun havde siddet stille over 20 minutter. Altså jeg ville ikke have toldmodighed til det.

 

Endelig var jeg blevet færdig med at krølle hendes hår. Og der var 5 minutter til at folk ville komme.

”Det tog da sin tid.” Vis det ikke var fordi at hun smilte havde jeg nok troet at hun bebrejde mig for at det to så lang tid.

”Ja, nu er det jo heller ikke fordi at du har det tyndeste hår.” Svarede jeg hende med et smil.

”Jeg ved det, jeg ved det.” Svarede hun tilbage og gik neden under.

 

Der var gået 20 minutter siden Jasmins og min lille samtale om hendes hår.

Der var allerede kommet virkelige mange mennesker. Jeg vil tro at der ville være kommet imellem 20 til 30 allerede, og der var stadig nogen der ikke var kommet. Jeg kiggede over mod et hjørne hvor der stod fem drenge jeg kunne ikke rigtigt kende dem og det var sikkert nogen af Jasmins venners venner. Jeg viste i hvert fald at der var en der havde spurgt om han måtte tage nogen venner med, ellers var det noget familie jeg kan ikke helt huske det.

En af drengene kiggede hen mod mig og han smilede. Jeg smilede tilbage for at være høflig. Og så begyndte han at går hen mod mig.

Jeg viste ikke helt hvad jeg skulle gøre, jeg plejede ikke at være god til at snakke med drenge.

Da han næsten var henne ved mig kunne jeg se at han havde klædt sig ud som supermand og de fleste ville nok sige at det ikke et skræmmende kostume. Der vil jeg så være uenig, altså når en dreng på omkring de 19-20, hvis jeg ikke tager fejl, har et supermands kostume, så er det skræmmende.

”Kender du ikke nogen her siden at du ikke snakker med nogen?” Han så på mig med et par grå blå øjne. Man kunne blive helt væk i hans øjne, men det ville nok være mærkeligt hvis man gjorde.

”Jo, jeg kender godt nogen her. Jeg kan bare ikke finde dem.” Svarede jeg ham. Jeg så hen mod dem han lige havde snakket med og så at der kun stod to af dem der henne nu, og de kiggede hen mod ham og mig.

”Jamen så det godt at jeg vil snakke med dig.”  Han grinede lidt over det og kiggede så hen mod dem han lige havde snakket med. Jeg blev selv ved med at se hen mod dem og så dem så begynde at gå hen mod mig ham jeg stod og snakkede med.

Jeg kiggede mod ham da det ville være virkelig mærkeligt at blive ved med at kiggede mod hans venner som var på vej hen mod os.

”Jeg hedder for resten Louis.” Han kiggede ned på mig, da han var lidt højere end mig, og smilede.

”Stephanie.” Jeg smilede tilbage. Louis var sød nok at snakke med.

”Hva…Louis hvem er din lille veninde så?” Ham jeg kiggede imod havde lyst hår og blå øjne. Hans øjne var virkelig flotte. Jeg kiggede over mod ham den anden og så at han også havde flotte brune øjne. Jeg ville ønske at jeg også havde flotte øjne.

”Niall og Liam det her er Stephanie. Stephanie det her er Niall og Liam.” Imens han fortalt hvad de hed pegede han også mod dem. Jeg fandt ud af at ham med de blå øjne hed Niall og ham med de brune øjne hed Liam.

Jeg burde kende de navne, men jeg kan ikke huske hvor det var jeg har hørt dem. Jeg hader det, det med at man mener at man burde vide det men at man ikke kan huske det. Det er så irriterende.

Jeg så at Liam og Niall hviskede, og jeg blev nysgerrige og jeg håbede at de ville sige det højt selvom at folk ikke plejer at gøre det.

Lige pludselig vente Niall sig imod mig og smilede.

”Når…men Stephanie hvordan kender du så Jasmin?” Niall så nysgerrigt på mig og smilede stadig. Jeg elskede simpelthen mennesker der smilede.

”Hun er min bedste veninde. Hvordan kender I hende?” Jeg så spørgende på dem alle tre altså jeg ville gætte på at de var blevet inviteret af nogen andre da jeg kendte alle Jasmins venner eller vidste hvad de hed. Og hun havde aldrig snakket om nogen venner der hed Liam, Niall eller Louis

”Vi kender hende ikke rigtigt. Vi er blevet inviteret af en af vores venner der kender hende.” Svarede Liam. Jeg opdagede først nu at han var klædt ud som en cowboy. Det nok lidt mærkeligt at jeg først nu opdagede hvad han havde på, men jeg havde det med ikke rigtigt at opdage ting.

”Hvad så Liam og…” En dreng med brune krøller kom hen i mod os og han så på mig.

”Harry det her er Stephanie. Stephanie det her er Harry.” Jeg kunne ikke lige finde ud af hvem der sagde det men Harry smilede endnu mere da han fik af vide hvem jeg var.

Han havde faktisk et virkeligt charmerende smil. Et smil alle piger ville falde for. Og han sendte de til mig hvor når, var jeg blevet så heldig at fire drenge gad at snakke med mig. Drenge plejede normalt kun at snakke med mig, for at komme tætter på Jasmin. Og nu stod jeg sammen med fire drenge og de snakkede med mig fordi de havde lyst, eller nej…Kun tre drenge. Hvor var Louis forsvundet hen.

”Når…Men Stephanie har du lyst til at danse?” Jeg kiggede hen mod Niall som havde stillet spørgsmålet. Han stod med et stort smil og kiggede på mig.

”Øhm…Okay.” ”Så kom.” Jeg nåde kun lige at sige min sætning færdig inden Niall træk mig med ud på danse gulvet. Vi begyndte at danse til den sang der blev spillet.    

 

”Jeg er trøstig, kom.” Jeg blev hevet væk fra danse gulvet af Niall, som åbenbart var blevet tørstig. Jeg ved ikke hvordan man kan være blevet trøstig efter 5 minutter af bare at danse.

Han hev mig med over til et bord hvor der stod forskellige drikke vare. Han gav mig en eller anden slags cider og han to selv en øl.  Han gik over mod der hvor vi stod før vi gik ud og dansede.

De andre stod der stadig og der var kommet en til der hen. Han så rigtig godt ud, og så havde han sort hår. Jeg elskede drenge der havde sort hår, jeg ved ikke helt hvorfor men det gjorde jeg bare.

”Nu kommer djævlen. Jeg troede ellers at jeg skulle i himlen.” Ham med det sort hår så mod mig og smilede.  De andre drenge rundt om ham begyndte at grine svagt og Niall synedes også at det var morsomt.

”Man kunne måske bare lære at opføre sig pænt.” Jeg så på ham med det sorte hår og så hans smukke brune øjne. Hvorfor må de får smukke øjne når jeg ikke må? Det er altså snyd.

”Zayn du skal nok passe på med hvad du siger du skal huske at hun er en djævel.” Jeg så på Harry som havde sagt det og så han kiggede på mig og smilede.

”Jeg tro nu at det er en engel som har forklædt sig som en djævel.” Jeg gik hen til Louis og stillede mig ved siden af ham.

”Hvor er det sødt Louis. Hvad er der du er ude på?” Jeg kiggede op på Louis som kiggede på mig. Han så ud til at han havde fået lidt for meget at drikke. Nu var det jo heller ikke fordi at jeg var helt ædru, så jeg skulle ikke snakke for højt. Men han så ud til at have drukket mere end mig.

”Ik noget.” Svarede han og lagede en arm rundt om mig.

 

Jeg havde stået og snakket med Zayn og Louis i et godt stykke tid. Og Zayn syndes at det var sjovt at drille mig med at jeg var klædt ud som en djævel.

”Når…Men Stephanie hvad laver du i din fritid?” Jeg kiggede på Zayn som havde stillet mig spørgsmålet og skulle lige til at svare, men blev afbrudt af Louis som løftet mig over hans skulder og gik uden for.

"Louis sat mig ned." Han gik videre uden at høre på mig.

Han satte mig først ned da vi var kommet over i et hjørne hvor ingen kunne se os.

”Hvorfor gjorde du det?” Jeg så spørgende på Louis som stod og kiggede på mig.

”Fordi jeg gerne ville have dig for mig selv.” Svarede han sødt tilbage og to et skridt tætter på mig, så der ikke var noget luft imellem os.

Han kørte sin finger blidt over min kind og jeg kunne se at hans øjne nogle gange kiggede ned på mine læber.

Han bøjede sit hoved så hans læber lige snittede mine og så kyssede han mig. Jeg havde ikke nogen ide om hvad jeg skulle gøre. Jeg var forvirret, en del af mig ville gerne kysse ham og en anden del ville ikke.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg ved godt at det ikke er halloween i nu, men jeg gider ikke at vente med at publicer den her movella.

Hvad synes i om movellaen?

 

Og så vil jeg sige tak til Aria som lave mit cover klokken lort i nat.

 

Stephanies kostume:


 

 

Jasmins kostume:


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...