Kæmper stadig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2013
  • Opdateret: 14 sep. 2013
  • Status: Igang
Jeg stopper aldrig med at kæmpe.

0Likes
0Kommentarer
340Visninger
AA

1. Undskyld

Hvad gør man, den dag man svigter en person, så meget at det ødelægger ens liv?

Det kan jeg efterhånden svare på, da jeg har gjort det. Det er 3 år siden, men jeg husker det, som var det igår. Jeg efterlod dig, hos en, som jeg vidste, ville ødelægge dig og jeg gjorde intet. Jeg flygtede bare, for at rede mig selv, uden egentlig at tænke på, om du ville med. 

 

D. 28 februar 2010 blev jeg smidt ud. Hvorfor, det ved jeg egentlig ikke selv, og det er et spørgsmål, som kører i mit hoved hele tiden. Jeg flyttede hjem til min far, men jeg efterlod dig. Min elskede lillesøster. Jeg efterlod dig, med en kvinde, som havde ødelagt mit liv, og jeg vidste, at det samme ville ske for dig, men jeg gjorde intet. Jeg tænkte kun på mig selv. Hvilket har været det dummeste, som jeg har gjort i hele mit liv. 

På 3 år, har jeg kunne stå på sidelinjen og se, hvordan du har haft det, med en ufattelig dårlig samvittighed, stadig uden at gøre noget. I løbet af de 3 år, som efterhånden er gået, har jeg stadig dårlig samvittighed. For den tilstand du er i nu, er min skyld. Havde jeg blot taget dig med, var det her aldrig sket. Du ville aldrig, have haft det så dårligt, som du har nu. Du ville have fået hjælp i tide, og kommet på det rette spor, men hjælpen kom alt for sent. 

Jeg havde mine egne kampe, jeg havde mine egne tåre, som blev grædt hver dag. Jeg gjorde nogle ting ved min krop, som jeg stadig har ar efter. Ar der aldrig forsvinder. Jeg var syg. Så syg, at jeg fandt min ende på livet, men blev reddet af min skytsengel, nemlig min far. Mens alle mine problemer strømmede ud, og jeg dummede mig gang på gang, kunne du se det. Jeg ødelagde mit liv, for øjnene af dig. Dig som så allermest op til mig. Jeg var din rollemodel. Nu når jeg tænker over det, var jeg en forfærdelig rollemodel. Hvem ser dog op til en, som skær i sig selv? En som ville gøre alt, for at kaste sit liv væk.. Det ville du. Du så op til mig, hele vejen igennem og se hvor det er endt. 

Da jeg startede i terapi, var jeg ligeglad. Jeg var ligeglad med mit liv, og hvem der var en del af det. Men du var der altid, til at give et kram, et kys eller til at gå en tur med mig. Jeg var stadig ligeglad, fordi jeg var psykisk nede. Jeg lod mine tanker overtage mit liv, og jeg var fuldstændig ligeglad med alle andre. Jeg ville ville flyve med fuglene, drive med skyerne og være en fri sjæl. Min drøm var at forlade denne jord, for at kunne kigge ned på jorden. En mærkelig drøm jeg havde, og jeg kan sagtens se nu, at det var totalt åndsvagt. Men det indser man ikke, når man er psykisk nede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...