The first boy - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2013
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Igang
Savanna Smith er en hel almindelig pige, som går i en hel almindelig skole og har helt almindelige veninder, men en dag begynder hun at skrive med denne dreng ved navn Harry. Han er ret mystisk, og en dag beslutter de sig for at mødes, hvad vil der ske? Er han så mystisk, som hun går og tror eller har han en hemmelighed som han ikke har fortalt?

16Likes
1Kommentarer
781Visninger
AA

7. Kapitel 6.

Harrys synsvinkel

Jeg nærmer mig langsomt Louis’ værelse. Savanna bad om at kører hende hjem, fordi hun nok ville lade os være alene, og fordi hendes mor bad hende om at komme hjem, så jeg kørte hende hjem.

Jeg går ind i stuen og over til den dør, hvor Louis dengang blev sur og slog mig. Jeg banker på døren. Da jeg kan hører et meget svagt ja, lukker jeg døren stille op. Det første jeg ser, er, at der er helt mørkt, men jeg kan svagt se en skikkelse som sidder i fodenden og er foroverbøjet.

Louis…

Jeg går ind og lukker døren efter mig, så går jeg over til ham og sætter mig ved siden af ham. "Lou?”

"Mm," er hans mumlende svar. "Det skal nok gå," trøster jeg lidt højere, men jeg ved godt selv, at han ikke vil tro på mig. Overhovedet.

"Hvordan ved du det?" Råber han af mig og rejser sig op. "Det er da altid dig der får alle pigerne!

Det er altid dig, der er den perfekte!" Fortsætter han. Jeg ser chokeret på ham.. Var det virkelig det, han mente om mig?

Jeg ser bare på ham. "Hvorfor kan du ikke bare lade piger være et stykke tid, så vil jeg blive glad?" Han er så vred, at han næsten ryster.

"Er det det, du vil have? Vil du have, at jeg skal droppe Savanna?" Råber jeg af ham, hvorefter jeg rejser mig op. Nu er jeg vred og såret. Hvordan kunne han sige sådan noget?

"Ja det er det, jeg siger Harry! Kan du ikke se, at du er ved at ødelægge hendes hverdag ved at blive venner med hende? Hun er alt for sød til, at du skal ødelægge hendes liv nu. Hun skal opleve verden, som en normal pige og ikke som en af Harrys piger!" Råber han.

Jeg bliver rasende, nu kan det være nok.. Sådan skal han ikke snakke til mig. Jeg vil ikke slå ham, så jeg går bare ud af værelset - smækker døren efter mig. Så skynder jeg mig ned til min bil, imens jeg prøver at ignorerer de stemmer, der prøver at få kontakt til mig.

Jeg kører ud af byen med 110 kilometer i timen. Jeg er ligeglad med, at der er en grænse, jeg skal bare væk, væk fra den her by, væk fra Louis og fansene...

Jeg stopper ved en mark. En mark jeg altid har elsket. Der kommer aldrig nogen, og jeg har aldrig taget nogen med. Jeg kan hører vinden i ørerne. Lugten af gødning beroliger mig faktisk.

Jeg går hen til en bæk, hvor der er nogle træer ovre på den anden side. Der er så fredfyldt. Her kan jeg råbe, hvis det er det, jeg vil.

Jeg tager min mobil op af min lomme og skriver til Savanna...

Savanna jeg bliver nød til det her.. Jeg er virkelig ked af det.. Jeg håber at du kan tilgive mig en dag.. Jeg bliver nød til at stoppe med at skrive med dig.. Harry xx

Jeg kan mærke en tåre trille ned af min kind. Jeg sætter mig ned og kigger ned i bækken, imens tårerne triller ned af mine kinder.

Hvad mener du? Vil du stoppe med at skrive med mig i et stykke tid eller hvad? Savanna xx 

Mine tårer triller endnu mere ned af mine kinder, da jeg læser beskeden.

Nej Savanna for evigt, undskyld tusind gange.. Jeg vil sige en ting til.. Jeg elsker dig. og det er derfor, at jeg gør det her.. Undskyld, - jeg vil bede dig om ikke at kontakte mig mere.. Husk jeg elsker dig, og det vil jeg altid gøre.. Harry xx

Jeg holder ikke mine tårer tilbage, de skal væk nu, så er det overstået, håber jeg. Hvordan kunne Louis bede mig om det her, han ved hvor meget, han sårer mig. Jeg kan ikke tilgive ham for, hvad han har gjort lige nu i hvert fald.

Savanna´s synsvinkel

Hvordan kunne han lige pludselig gøre det imod mig? Han ved, at det sårede mig, men hvorfor?

Jeg sidder på mit værelse, og tårerne triller ned af mine kinder. Jeg var kommet hjem for en halv time siden. Der var alt godt, og på et sekund er alt vendt op og ned. Hvordan er det sket?

Jeg har så mange spørgsmål, men der er kun en måde, jeg kan finde svarerne på. Jeg tager hjem til ham, men hvordan kommer jeg derhen?

Jeg tørrer tårerne væk og kigger mig selv i spejlet. Jeg har helt røde øjne og make-up ned af kinderne.

Jeg retter min make up, og når det røde i mine øjne er gået væk, så jeg går ud i gangen og ind i stuen. "Mor må jeg låne bilen til at køre over til boghandlen?" Jeg lyver overfor hende, men det bliver jeg nød til.

De paparazzier der har været i min forhave, er nu forsvundet. "Ja - min bilnøgle ligger ude i køkkenet." Svarer hun, imens hun er optaget af et eller andet i fjernsynet.

Jeg går ud i køkkenet og tager bilnøglerne fra køkkenbordet. Så går jeg ud til døren og tager mine sko og min jakke på. Jeg går herefter målrettet ud af døren og over til en sort BMW og stiger ind.

10 minutter efter stiger jeg ud af bilen. Går med raske skridt ind i lobbyen og hen til elevatoren. Jeg er ligeglad med, hvad ham der lobbyisten siger, jeg går bare lige hen til elevatoren, ind i den og trykker på tallet 3.

Da dørene til elevatoren går op, forsætter jeg hurtigt hen til døren og banker meget hårdt på. Det gør faktisk ondt, men jeg er ligeglad. Jeg er vred og ked af det på samme tid.

Louis åbner døren. Han ser vildt chokeret på mig, men jeg går bare lige forbi ham og ind i stuen, men der er kun Louis i lejligheden…

Jeg kan fornemme, at Louis er lige bag mig, så jeg vender mig om og kigger lige ind i hans øjne. Jeg kan mærke at tårerne stikker i mine øjne. Jeg prøver ikke engang at holde dem tilbage, så jeg kan bare mærke, at de varme tåre løber ned af mine kinder nu.

Louis kigger chokeret på mig. "Hvad er der sket Savanna?" Jeg sætter mig over i sofaen, og han sætter sig ved siden af mig.

"Harry skrev, at han aldrig mere kunne skrive med mig.." Svarer jeg Louis med en lidt grødet stemme. Tårerne triller bare ned af mine kinder – men jeg er ligeglad med, at Louis er der her. Jeg må bare finde Harry, men hvor er han, når han ikke er her?

"Hvor er Harry?" Louis sukker. "Jeg ved det ikke, vi var oppe og skændes, så gik han sin vej, men jeg troede han tog hjem til dig." Svarer han mig frustreret.

"Var I oppe og skændes?” Han nikker, ”hvorfor?" Undrende løfter jeg det ene øjenbryn.. "Jeg kom til at sige nogle ting, som jeg ikke rigtig mente, men jeg tror, at han tog det personligt." Han vender straks blikket mod gulvet.

"Hvad sagde du da?" Spørger jeg undrende. Mine tårer er stoppet med at komme trillende. Det eneste jeg kan tænke på, er hvad der skete, før Harry skrev til mig.

"Jeg kom til at sige, at han altid får de piger, han har lyst til," siger han ned i gulvet igen. Jeg så chokeret på ham, men jeg forstår godt, hvorfor han har det sådan, fordi det er næsten sandt, men det må virkelig have såret Harry's følelser..

"Jeg må finde ham!" Beslutsomt rejser jeg mig op, går med lidt hurtige skridt ud i gangen, men jeg kommer ikke så langt, fordi jeg mærker en hånd tage fat i min arm. Da jeg vender mig om, står Louis med tårer i øjnene og hans hånd på min arm.

"Det er min skyld," en tårer triller ned af hans kind. Så giver han slip på mig, går forbi mig og hen til døren. "Jeg henter ham, kan du skrive til de andre drenge, at de skal komme herover?" Spørger han.

"Ja, det kan jeg godt."

 "Godt vi har en blok inde i stuen, hvor deres nummer står i." Forklarer han, inden han vender sig om og går ud af døren.

Jeg går ind i stuen og kigger på en reol, hvor der er nogle kasser. Nede i en sort kasse er der bøger, så jeg tager den ud og stiller den på gulvet.

Den første bog er en af deres egne bøger, den anden bog er så deres nummer to bog, herefter er kassen tom. Det var godt nok ikke ret meget i den kasse, så jeg sætter den på plads igen.

Jeg får over til en vindueskarm, hvor der ligger en lille sort blok. Jeg tager den med over til sofaen og begynder at kigge i den.

Liam's telefon nummer står først, så jeg finder min mobil i min baglomme og trykker hans nummer ind i min mobil.

 Efter et par minutter har jeg alle drengenes nummer kodet ind i min mobil.

 Hej drenge! Kan I kommer over til Louis og Harry meget hurtigt? Vi har en nød situation og vi kan ikke finde Harry… - Savanna

Jeg undersøger lejligheden, så jeg går ud i gangen. Der er en dør, som altid er lukket, så jeg går ind af døren. Med det samme er jeg rimelig sikker på, at det er Harry’s værelse.

Der står en dobbeltseng, et skrivebord, en stol, to natborde på hver side af sengen og til sidst et skab. Der lægger en helt masse tøj på gulvet, men påskrivebordet fanger en enkel bog - imellem de mange papirer - min opmærksomhed. Dog lader jeg den ligge. 

Så går jeg over til sengen og ligger mig i den. Den er dejlig blød. Det bedste er, at den dufter af Harry, faktisk hele værelset dufter af Harry. Det får mig til at føle mig tryg…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...