The first boy - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2013
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Igang
Savanna Smith er en hel almindelig pige, som går i en hel almindelig skole og har helt almindelige veninder, men en dag begynder hun at skrive med denne dreng ved navn Harry. Han er ret mystisk, og en dag beslutter de sig for at mødes, hvad vil der ske? Er han så mystisk, som hun går og tror eller har han en hemmelighed som han ikke har fortalt?

16Likes
1Kommentarer
796Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Jeg kan ikke komme af med den glæde, jeg har mig indeni mig. Han var bare så perfekt. Jeg fik næsten ikke sovet, fordi jeg tænkte på ham. Men hvorfor ville han have, at det var en date? Han er jo verdens berømt og sådan…

Han skrev til mig i går aftes. Han syntes det havde været utrolig hyggeligt, så jeg skrev selvfølgelig, at jeg også havde haft det hyggeligt.

Det er heldigvis lørdag i dag, så jeg kan slappe af. Jeg er ret doven, så jeg kan ligge i min seng i ret lang tid, eller gå rundt i nattøj en hel dag, medmindre jeg skal noget selvfølgelig. I dag skal jeg ikke noget, så det bliver nok min nattøj dag i dag.

Jeg kan høre min rapand sms tone. Jeg skynder mig at se, hvem der skriver. Det er selvfølgelig Harry og bare at se det, at han skriver til mig gør mig mega glad. Jeg skynder mig at låse den op.
Skal du med ud og køre idag? :D
Jeg bliver helt glad, hvis man så på mig lige nu, så er jeg sikkert hel rød i hovedet.

Klart hvornår? :D
Svarer jeg, så lægger jeg min mobil på mit natbord, og tager en hvid stribet tranktop, sorte højtaljede busker og en sort hætte trøje med lynlås ud af mit skab. Jeg føler ikke for farver i dag.

Jeg tjekker min mobil, for jeg hørte endnu engang, at jeg fik en besked, og det er selvfølgelig fra Harry. Jeg skynder mig at tjekke den…
Nu? ;)
Fuck vil han ud og køre nu?! Jeg er jo slet ikke klar!

Det kan vi da godt! :D
Svarer jeg, og skynder mig at skifte tøj. Lige da jeg er på vej ud til toilettet, kommer jeg tilfældigt til at kigge ud af vinduet, og der holder der en Audi med en ung fyr og venter. Fuck han er her allerede?!

Jeg skynder mig endnu mere. Jeg løber faktisk rundt i huset, og mærkeligt nok er jeg alene hjemme. Hvordan kan jeg være alene hjemme uden at vide det? Jeg har ikke tid til at undre mig, så jeg fortsætter mit hurtige tempo.

Jeg får hurtigt lagt make-up, uden det ser alt for dårligt ud. Jeg skynder mig ud til mine vans og min læder jakke. Hurtig ud af døren men jeg lader som om, at jeg ikke er stresset.

Jeg sætter mig ind i bilen.
"Hvor skal vi hen i dag?" Han smiler af mig. "Jamen godmorgen til dig også Savanna! Vi skal hjem til mig i dag, fordi jeg er helt alene hjemme." - "Du er ikke alene hjemme, hvis jeg er der." Jeg sender ham et stort smil, men han griner bare. "Det har du ret i," svarer han, mens han starter bilen og begynder at køre.

Vi har kørt i nok 10 minutter og bare på de 10 minutter, har jeg mindst fået 20 beskeder fra pigerne, men heldigvis fik jeg sat min mobil på lydløs, inden jeg satte mig ind i bilen. Det ville være pinligt, hvis han hørte den. Jeg svarer dem ikke, fordi så bliver jeg bare endnu mere bombet.

Bilen stopper udenfor en kæmpe bygning inde i London. "Så er vi her Savanna." Harry sender mig et af hans charmerende smil og et eller andet glimt i øjet. Han har faktisk nogle utrolige pæne øjne, de er sådan grønne, blå, grå artig farvet. Man kan faktisk ikke beskrive den farve, den er bare meget pæn.

Han slukker bilen, hvorefter han stiger ud af bilen, og det samme gør jeg. Jeg følger efter ham som en lille hundehvalp.

Da vi går ind af døren, er der bare en kæmpe lobby. Det ligner lidt et hotel, men jeg vil helst ikke spørger, om det er det, fordi han bor selvfølgelig ikke på et hotel.

De mennesker der er i den her lobby, ser meget fornemme ud, og så er der selvfølgelig alle malerierne, de siger bare det hele. Det er helt klart et dyrt sted at bo, jeg ville aldrig få råd til det her sted, men Harry bor jo heller ikke alene, han vist sammen med en fra bandet, som vist nok hedder Louis. Han ser nu også ret nuttet ud.

Der er endda en reception, hvor mange lejligheder har en reception? Det er den første, jeg har set indtil videre.

Harry fører mig over til en elevator, som er ret gigantisk. Der kunne være plads til en elefant herinde, men hvem har en elefant som kæledyr? Det gode ved denne elevator er, at væggene er spejle, så man kan lige tjekke sit ansigt, hår eller sit tøj.

Harry trykker på etage 3, og lidt efter lukker dørene. "Er din lejelighed ligeså stor som lobbyen, eller hvad det nu var?" Siger jeg lidt gener men med et lille smil.

Han griner bare af mig. "Den er større, fordi man får en hel etage for sig selv." Og der står jeg så - med åben mund og ser målløs på ham. Hvem har serøst en hel etage for sig selv?

"Luk munden søde. Der er fluer," han griner højlydt af sig selv. Jeg slår ham og kigger væk. "Hvem har en hel etage for sig selv?" Spørger jeg meget chokeret. Det lyder lidt til at jeg er fattig, men det er jeg ikke, jeg siger det bare.

"Rige mennesker,” svarer han og griner. Jeg ser bare ondt på ham, og det får ham bare til at grine endnu mere. Seriøst?

Elevatoren siger sådan en ding lyd for at sige, at vi er her. Er det ikke ret underligt? Men vi går ud af elevatoren og ind i hans lejelighed. Den er mega stor, lige nu står vi bare i gangen og for enden af gangen må der være en stue, fordi der står en sofa.

Vi tager vores sko og jakke af, så går vi hen til det rum for enden af gangen, som jeg havde ret i, var en stue. Den er bare mega gigantisk stor.

"Velkommen til mit hjem.” Han slår ud med armene, så jeg bliver nød til at dukke mig. "Jamen tak da, jeg har aldrig nogensinde været i sådan en stor stue før," mumler jeg og drejer lidt rundt for at kigge rundt. Harry griner af mig og går over til en stor sofa.

Der står en stor reol ovre i hjørnet. Jeg er meget nysgerrig, så jeg går over til den. Der er en masse nipsting, og når jeg er nysgerrig, så kigger jeg ikke kun, jeg rør også. Det var lidt ulækkert tænkt Savanna…

Men i hvert fald så står der en lille Anders and figur, så jeg spørger Harry; "Er det din eller Louis’?" Han griner af mig, men pludselig bliver han seriøs. "Det er Louis’," så smiler han igen. "Klart!" Svarer jeg drillende. "Det er det altså!" - "Jeg tror ikke på dig!"

Han rejser sig op og begynder at gå over til mig. "Nårh så det gør du ikke?" Jeg begynder at gå lidt tilbage, men så løber han over til mig, løfter mig op, imens jeg har hovedet omme på hans ryg.

"Harry slip mig,” skriger jeg samtidig med, at jeg griner. ”Nej ikke før du tror på mig," griner han.

Jeg banker ham i ryggen, imens jeg griner.

"Hvem er det Harry?" Siger en dreng med en mørk stemme. Med det samme stopper jeg med at smile og kigger op, men mens jeg gør det, vender Harry sig om. Der står der 4 drenge og griner lidt af os.

"Det her er Savanna, Savanna det her er Niall, Liam, Louis og Zayn. De er med i bandet."

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad synes i så om kapitel 1 og 2? I må gerne komme med kritik om hvordan jeg kan gøre den bedre.

Jeg har skrevet flere kapitler men jeg får mine kapitler rettet af min bedste veninde og hun er i gang med at rette dem, men jeg publicere dem ligeså snart de er blevet rettet.

Hvad synes i om Savanna og Harry?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...