The first boy - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2013
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Igang
Savanna Smith er en hel almindelig pige, som går i en hel almindelig skole og har helt almindelige veninder, men en dag begynder hun at skrive med denne dreng ved navn Harry. Han er ret mystisk, og en dag beslutter de sig for at mødes, hvad vil der ske? Er han så mystisk, som hun går og tror eller har han en hemmelighed som han ikke har fortalt?

16Likes
1Kommentarer
775Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Jeg ved ikke, hvordan det gik til, men det skete og jeg ved ikke hvordan.
Han kyssede mig, men hvorfor? Han var jo vild med en anden, eller var han det? Hun havde brunt hår, det har jeg også, hun havde krøller, det har jeg også, hun havde grønne øjne, det har jeg også, hun var fantastisk, er jeg det? Måske? Men hvorfor mig? Han er berømt, og jeg er en helt almindelig pige? Men der er en ting, jeg er sikker på. Det er, at jeg er vild med ham.

Det hele startede med, at jeg mødte ham den dag, der var min lykke dag - nemlig fredag den 13. (Jeg ved godt, at det er en ulykkesdag, men det er altså min lykkedag).

Flashback

Det er fredag den 13. min lykkedag yaaay! Jeg skal ud af min seng og i skole, men hvem gider en fredag? Ikke mig. Men det er jo min lykkedag, så jeg må hellere stå op nu. Jeg stiger ud af min seng, går over til mit klædeskab, hvor jeg finder en hvid trøje, hvor der står love. Den er lidt gennemsigtig. En skrigende orange bandeo tager jeg også frem sammen med et par højtaljede bukser.

Mit tøj sidder godt i dag, så jeg går over og tager det gamle make-up af, som jeg glemte at tage af i går aftes. Så ligger jeg lidt mascara på mine øjenvipper og så eyeliner. Jeg kigger mig en sidste gang i spejlet. Jeg ser godt ud!

Jeg går så ud i køkkenet og finder en skål, hvor der står ’god jul’, selvom vi er midt i august. Så tager jeg mine cornflakes og noget sukker. Jeg skynder mig og spise det, fordi jeg er lidt sent på den. Kender I det, hvor at ens cornflakes bliver sådan helt rynkede, fordi de bliver bløde, selvom de er rynkede i forvejen?

Jeg går ud i gangen, hvor der hænger en masse billeder med mig og mine søskende, fordi min mor vil have, at folk skal se os som de søde børn vi er, men hun skulle bare vide, hvad vi har været ude for.. Jeg tager min læderjakke og mine smukke vans på, så tager jeg min smukke fjällräven taske på ryggen, låser døren op, fordi den altid er låst åbenbart? Men så skynder jeg mig ud af døren, og smækker den efter mig.

Jeg er på vej op til indgangen, hvor jeg kan se mine veninder vente på mig. "Det er din lykkedag i dag Savanna, imens det er vores andres ulykkesdag." Siger Clear. Hun har langt lysebrunt hår. Hun er den mindste i gruppen, men også den mest hyper af os andre, men hun er utrolig pæn. Jeg var engang misundelig på hende, men det er jeg kommet lidt over, fordi jeg har ændret mig.

De andre griner af det, hun sagde, og det samme gør jeg. "Ja Clear, du har helt ret, men jeg må jo bare være et ulykkesbarn. Gad vide om jeg kan få skolen til at gå under?" Jeg kigger på skolen meget undrende. De andre griner bare af mig, hvorefter de begynder at gå ind på skolen.

Jeg har tysk - mit hade fag. Det er så træls! Hvorfor skal vi have tysk, vi kommer nok alligevel aldrig til at bruge det? Min lære Mr. Dalles snakker tysk. Han siger, at vi skal lave nogle opgaver. Jeg kigger op på tavlen, hvor der står, at vi skal lave opgave 1,2,3 og 4 på side 20, så jeg slår op på siden. Der kan jeg så se, at der er nogen der har skrevet svarene. Fedt! Så kan jeg jo bare skrive efter.
Klokken ringer, og jeg har heldigvis fri nu, så jeg går over til kantinen som ligger for enden af den gang, hvor tysk lokalet også er. Der ser jeg mine veninder sidde og snakke. Kantinen er rimelig stor, men det er også til 800 elever, så det er jo klart, men jeg synes det er en overdrivelse.

"Savanna, hvad skal du i dag?" Spørger Emliy "Jeg skal møde en dreng, jeg har skrevet lidt med. Han bor her i London." Fortæller jeg glad. "Er han lækker?" Spørger Clear desperat. "Han siger, at han er sådan okay lækker, men jeg må ikke se et billede af ham, fordi så ville jeg åbenbart flippe ud, tror han?" - "Omg! Så du ved ikke, hvordan han ser ud, men han ved godt, hvordan du ser ud?" Spørger Clear mere desperat. Slap dog af kvindemenneske. "Ja sådan det halve af mit ansigt." Jeg kan høre klokken ringe, så jeg skynder mig hurtigt til time, så jeg ikke får flere spørgsmål.

Jeg har engelsk nu, men jeg kan ikke koncentrere mig, fordi jeg glæder mig til at møde ham. Han hedder Harry, men jeg må ikke vide hans efternavn? Han stemme er lidt hæs, men også meget dyb. Jeg ved det, fordi jeg har snakket i telefon med ham, fordi han kom til at ringe forkert. Han ville gerne snakke alligevel, så vi snakkede sammen i en halv times tid.

Endelig hører jeg klokken ringe fra sidste time! Det var godt nok en lang dag eller den bliver længere, men den var meget langtrukken, fordi at jeg har glædet mig til det.

Jeg er på vej over til en park hvor vi skulle mødes, men jeg aner ikke, hvordan han ser ud, så jeg sætter mig bare på en bænk ved udkanten af parken og venter.

Vi skal mødes klokken 15:00. Klokken er kun 14:45, så om et kvarter ved jeg, hvem denne Harry fyr er.

Jeg kan se en masse piger, som står i en klump og skriger ovre i den anden side af parken. De har sikkert set en eller anden kendis og bare løbet efter personen. Det er ret dumt.

Jeg tjekker klokken for hundrede gang. Klokken er 15:15, hvor kan han være? Jeg overvejer bare at tage hjem igen. Han har sikkert brændt mig af…

Jeg får en sms ind på min mobil. Det er Harry, så jeg skynder mig at låse den op: Undskyld, at jeg kommer for sent, men der var meget trafik. Kan du ikke komme ud til vejen, så kan vi køre en tur måske, hvis du vil?
Jeg svare: Det kan vi godt, men hvilken vej er det?

Jeg venter og venter. Jeg kan se, at han har set min sms, fordi det er det gode ved, at vi begge har en IPhone. Vejen jeg snakker om hedder waveavnue

Jeg kigger på det skilt, hvor der står vej navnet og der står der sørme waveavnue, så jeg rejser mig op og går ud til vejen, men jeg kan ikke se en eneste bil. Gad vide hvor han er?

I det jeg vender mit hoved, kommer der en Audi kørende med en meget velkendt person, men jeg kan ikke lige sætte ord på hvem.

Det mærkelige er, at bilen stopper lige ud foran mig, så jeg kigger meget undrende på chaufføren som ser ud til at more sig over min undren.

Han ruller vinduet ned og siger med et smil på læberne. "Hej Savanna,! Jeg er Harry". Jeg må have lignet et spørgsmål tegn, for nu har jeg fået sat navn til det ansigt, og det er fucking Harry Styles, som jeg har skrevet og snakket med?!

"Skal du ind, eller vil du bare stå derude og se underlig ud?" Han smiler og er næsten lige ved at grine, men gør det ikke, hvilket jeg sætter pris på.

Jeg sætter mig ind ved siden af, og bliver ved med at kigge på ham, imens han køre. Jeg er ligeglad over, hvor vi køre hen, jeg kan bare ikke komme over, at jeg fucking har skrevet med Harry Styles. Han er jo fucking verdens kendt, og jeg er en hel normal pige.?

"Vil du bare blive ved med at kigge på mig, eller kan du rent faktisk snakke?" Han griner af mig. "Jeg skal lige komme mig over, at du er fucking Harry Styles." Forsvarer jeg mig med en underlig undertone.

"Forstår du nu, hvorfor du ikke måtte se mig på et billede?" Spørger han smilende. "Ja, men du kunne da godt lige sige, at du var en verdens kendt pop stjerne!" - "Jamen så undskylder jeg, at jeg ikke kunne sige det, for så ville du sikkert bare sige det til dine veninder." Underskylder han. "Din undskyldning er godtaget.”

Vi har kørt i et par timer og snakket en hel del. Nu vil han køre mig hjem, selvom jeg har insisteret på, at han bare skulle sætte mig af ved parken. Men kunne jeg overtaler ham? Nej.

Vi holder udenfor mit hus, men jeg vil ikke forlade ham. Sært? "Men vi ses, Savanna." Han sender mig endnu et af sine charmerede smil. "Vi ses Harry," svarer jeg, og kysser ham på kinden, fordi det var på en måde en date, tror jeg? Han sagde i hvert fald, at det var en date, så det må det jo være?

Jeg stiger ud af bilen, går op til mit hus, og så vinker jeg farvel til Harry. Jeg går ind i huset, jeg er total glad, fordi han var så sød og meget meget lækker.

Jeg løber ind på mit værelse og smækker døren ind til mit værelse. Så hopper jeg op på min seng og skriger ned i min pude, fordi jeg er så glad. Det var faktisk min første date artig ting. Han var bare utrolig sød!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...