Hacker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2013
  • Opdateret: 13 sep. 2013
  • Status: Igang
Denne Novelle/Historie er baseret på emnet "hackning", og den er baseret på en side som hedder Gosupermodel, der har eksisteret siden 2006.
Grammatikken halter en smule, og også min stavning ^^
Nogle kapitler er i Nutid andre i Datid.
Der er ikke så meget andet at forklare :)

1Likes
0Kommentarer
277Visninger
AA

1. Real Smile

Da den farverige hane galer, er mine øjne allerede åbne. Mit åndedræt køre i ujævne hastigheder. Jeg betragter langsomt mit værelse. En himmelblå væg, hvide puder med blå blonde kant. En hvid hjørne sofa, blød, og et blåt sofa bord, hvor mine notater, skemaer og papirer ligger. Håbløst perfekt. Men om jeg er fuldkommen og perfekt? Absolut nej. Sollyset oplyser voldsomt rummet, og rammer mig med et dybt orange skær. Mit udvalgte tøj ligger sammenfoldet på min kontorstol. Jeg rejser mig søvndrukkent fra min seng, uden at foretrække en mine. Gabende, snøftende og snerrende får jeg mig slæbt hen til min hvide kontorstol. Den hvide farve får min mave til at trække sig sammen. En stærk knude har valgt at binde sig i min hals. Hvorfor hvid? Hvorfor ikke rød, så jeg kunne blive mindet om mit betændte mentale sår, som hver dag blev drysset salt i? Jeg sukker af mig selv, og fumler med at tænde computeren. Imens computeren tænder, betragter jeg det kedelige spejlbillede som er på min skærm. En sorthåret pige, med langt bølget hår, og himmelblå øjne. Jeg er blind som en muldvarp uden mine briller. Jeg har en kroget stor næse. Jeg smiler aldrig. Når jeg smilede var det omtrent ligeså falsk, som den venlighed min mors kæreste gav mig. Computeren beder mig om at vælge min browser, ved at udstøde en høj brølende lyd. Selvom min computer er gammel, vil jeg hellere have den, end en smart ny bærbar. Det er vanedannende. Efter at have klikket på det lille runde kompas symbol, med røde visere, taster jeg gosupermodel i søgefeltet. En ting jeg efterhånden har gjort i årevis. Jeg rynker panden, og indtaster mit velkendte modelnavn. Insasis, hedder jeg. Vanvittig oversat fra Latinsk. Det modelnavn passer glimrende til min personlighed. Stadig med en lille rynke i panden, indtaster jeg også mit kodeord. Det støvede tastatur klaprer, da jeg langsomt taster bogstaverne: JEIPJEBESP4815GMN. En lang indviklet kode. Jeg er ikke perfekt, jeg er bare en sølle pige. Tilfældige tal. Gør mig normal. Hver gang jeg indtaster kodeordet banker mit hjerte dobbelt så hurtigt. Jeg kan se den røde klump forlade min krop, og dunke som i tegneserierne. Da jeg logger ind ser jeg med det samme, noget som gør mit humør lidt bedre. Mit liv består af at tegne og designe. De søger Junior Designere. Pludselig kan jeg ane noget der ligner et smil på spejlbilledets læbe. Og det er ægte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...